10.16.17

En tur i teatret – eller to

Posted in Betteskov på Amager, oplevelser at 12:24 pm by

Fra min arbejdsplads på Nordhavnen løber jeg ofte til Nyhavn, og passerer derved Det Kongelige Teaters Skuespilhus, som er en vældig fin bygning, der ofte har lokket med reklamer for forestillingerne. Alligevel skulle der gå mere end et halvt år, før jeg fik bestilt billetter og sat mig tilrette foran scenen. Det var sidste lørdag, hvor min mor og jeg så “Othello” i en meget interessant opsætning!

Othello plejer at blive spillet af en sort mand (eller en hvid mand malet sort), men denne gang var Othello altså en arabisk kvinde. Derved kom historien til at handle mindre om jalousi og mere om kvinder i en mandeverden. Det ved jeg ikke helt om jeg er begejstret for, men opsætningen var visuelt meget flot, og der var en hel del at snakke om bagefter.

Jeg fik mulighed for at se scenen igen i fredags, hvor min mor og jeg var til Kulturnat på Skuespilhuset. Rigtig mange københavnere benyttede sig af muligheden for et kig bag kulisserne, og vi fik set prøver på flere kommende forestillinger. Jeg skal helt sikkert se “Den kroniske uskyld”, for dramatiseringen af den eneste af Rifbjergs bøger jeg har nydt virker rigtig fin og fuld af genkendelsens glæde. Derimod er jeg ikke helt sikker på “68”. Vi fik et indblik i skuespillernes måde at arbejde med materialet på, men jeg har meget svært ved at se, hvad det kommer til at blive til. Jeg fik endda lov til at læse et par replikker op, hvilket var en kæmpe oplevelse, men ikke noget, der gav mig lyst til at udskifte mit dagjob 😉

Ja, jeg har virkelig været kulturel, og på onsdag skal jeg derind igen, for at se “Jeg løber” med en løbeveninde. Ret spændt, men også bange for den er ganske grum, følelsesmæssigt.

Forhåbentlig kan jeg her til vinter få udnyttet de mange muligheder for at nyde kultur live, som det giver at bo i hovedstaden. Som en lille læserservice må I selv vælge, hvad jeg skal anmelde i næste blogindlæg: vil I høre om den meget aktuelle film “I am not your negro”, “Jeg løber” som teater eller noget mindre abstrakt: Sydkystløbet ved Greve Marina? Der er ikke grænser for, hvor mange gange man må stemme 🙂

10.06.17

Christianshavnermilen – en ny tradition!

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 1:14 pm by

Da jeg flyttede til København var venner og bekendte flinke til at anbefale løb og kulturelle aktiviteter i hovedstaden, og der foregår vældig meget, så jeg har langtfra nået at følge alle de gode idéer. Et af de forslag, jeg fik fra flere uafhængige personer, var at løbe Christianshavnermilen. Der er et løb på ca. 7,5 km, som afholdes en gang om måneden på hverdagsaftner i sommerhalvåret. Man kan deltage i et enkelt løb eller hele serien, og det er åbenbart en rigtig Københavnerklassiker. Ikke uden en vis stolthed kan jeg fortælle, at min coach faktisk stadig figurerer i den gode ende af top 10 for 20-29 årige, selvom det er nogle år siden han løb distancer som var kortere end tusindvis af kilometer 😉

Der bliver nemlig løbet rigtig hurtigt på milen, en hel del elitefolk dukker op, men der er også plads til glade motionister! I år kunne jeg desværre kun nå det allersidste løb, men jeg var altså med i mandags og fik hilst på flere bekendte. Det kostede kun 70 kr. at eftertilmelde, en meget rimelig pris i forhold til mange andre motionsløb. Der er heller ikke elektronisk tidtagning, men den manuelle lader til at fungere ganske fint og er en noget billigere løsning for arrangørerne.

Mænd og kvinder bliver sendt af sted med 10 min. mellemrum hvilket er dejligt, for der er trængsel på de smalle stier og fortove omkring Christianshavn, og det var vældig behageligt ikke at blive væltet af store mennesker da starten gik. Ruten var spændende og varieret, jeg drønede lidt op og ned af kantsten og måtte se mig godt for, men havde en dejlig tur i et tempo som ikke var maksimalt, men bestemt godkendt. Der var nogle spændende øjeblikke, hvor jeg passerede lokale som vist havde indtaget rigelig øl eller urt og gerne ville stå lidt i vejen, men jeg nød turen, også selvom der kom lidt regn.

Løbet fortjener en rigtig god vurdering for både stemning og rute, der er den helt rigtige blanding af hygge og styr på tingene. Der var øl og vand i målområdet, og løbere som havde 25 eller 50 løbs jubilæum blev hyldet. Dejligt befriende at løbe en ny distance, hvor der ikke er mange tider at sammenligne med. Jeg løb lige under 35 min, og har allerede mål for næste år. For det første skal jeg deltage i hele serien (4 løb), og så kan jeg nok godt gøre det lidt hurtigere…

Der er skabt en ny tradition, og det føles rigtig godt at være én af dem, der løber milen. Der er samme følelse af fællesskab som omkring parkrun, og jeg glæder mig virkelig til næste serie begynder i april 😀

10.04.17

Minder fra Aarhus

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 9:16 am by

Arhus er en by, jeg har vældig mange minder fra. Da jeg flyttede hjemmefra første gang, var det til et lejet værelse i et byhus i det fine Øgade-kvarter, hvor jeg blev hængende mens jeg læste medicin og fandt ud af, jeg skulle være forsker og ikke læge. Derfor måtte jeg rykke til København for at tage min kandidatuddannelse, men som ph.d. studerende var jeg tilbage i Smilets By. I de år boede jeg i en rigtig dejlig lejlighed på Marselis Boulevard, hvorfra jeg tog mine første løbeture langs vandet og i skovene. Mange af vennerne fra Aarhus 1900 hænger stadig ved 🙂

Alligevel har jeg ikke været meget i Aarhus de seneste år, og jeg må nok indrømme de knap så sjove oplevelser fra da min far var indlagt på Universitetshospitalet og senere kom på Hospice Søholm lige uden for byen fylder en del. Det gør de selvfølgelig også for min mor, men vi tog altså alligevel på en mini-ferie til Aarhus i weekenden. Og det blev rigtig dejligt!!!

Vi gnaskede løs af street food fra de to nye steder, men selvom den vietnamesiske salat var frisk og lækker, var det bedste nok de frisklavede ispinde. Vi var et smut i Salling for at se den nye tagterrasse og blev lidt svimle højt oppe over gågaden. Det er vældig flinkt af Salling at tilbyde en gratis udsigtspost, men de tjente vist fint på os, da jeg lige faldt for noget musselmalet porcelæn på vejen ned igen 😉

Desuden besøgte vi Aros og Moesgaard. Vi så de permanente udstillinger, og på Moesgaard en særlig videoudstilling som hed “Rejsen”. Den var vældig flot og tankevækkende, og i disse tider er det rart at blive mindet om, hvad vi mennesker har til fælles uanset hudfarve og kultur!

Selvom det var med lidt kort varsel, lykkedes det mig at mødes med to veninder fra gamle dage. Til parkrun i Brabrand kunne Maria og jeg endnu engang dyste, nok ældre men ikke langsomme. Hun er bedre til bakker mens jeg er vant til blæst, og da det pivstormede kunne jeg lige netop holde hende bag mig… Men der skal vist arbejdes lidt med stigningerne! Jeg fik også løbet et par hyggeture i mit gamle terræn, selv der har Aarhus udviklet sig. Der er kommet en uendelig bro, som både er flot at se på og sjov at løbe hen over.

Alt i alt en dejlig weekend med gensyn, god mad, museer og afslapning. Jeg synes Aarhus gør det rigtig godt som kulturhovedstad og er ved at få en identitet, som er distinkt fra Københavns. Lidt stolt af min gamle by, og jeg må snart tilbage: har en tur til gode med letbanen 😀

09.25.17

Weekendoplevelser i Ørestaden

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Løb, oplevelser at 12:39 pm by

Folk som ikke kender mit nye nabolag spørger ofte, om der ikke er vældig kedeligt i Ørestaden. Hertil må jeg svare, at det godt kan se sådan ud ved første blik, men at der faktisk foregår en hel del. Man skal bare lige finde frem til de aktiviteter, som er lidt mere spændende end at trave rundt i Fields… Denne weekend tilbragte jeg langt det meste af tiden i området, og kedede mig bestemt ikke!

Lørdag morgen var jeg til parkrun på Amager Fælled, hvor en løber gennemførte sit løb nr. 400. Imponerende! I sammenligning er mine 93 løb (og 25 optrædener som frivillig) ikke meget, men så må jeg jo bare give den gas, når jeg er med 🙂 Denne gang bestemte jeg mig for at holde et tempo på under 4.30 min/km. Det var lidt anstrengende, men det lykkedes, og jeg klemte mig netop i mål som første kvinde på 22.16 med 7 sekunder til næste. Det er et rigtig dejligt parkrun, synes jeg, de frivillige er meget gode til at heppe, ruten er flot og nem at finde rundt på, og der kommer gerne 79-80 glade løbere på sådan en ganske almindelig lørdag. Det var rart igen at få snakket oplevelserne til Copenhagen half igennem.

Om aftenen prøvede jeg noget, jeg havde været lidt nervøs for: min første koncert siden George Michael i Aarhus. Tori Amos spillede i DRs koncerthus, og jeg nød både den spændende bygning og hendes intense optræden og det snørklede tekstunivers, som giver masser af muligheder for at min indre Holger-fortolker kan sættes i spil! I hvert fald har jeg mod på mere, både lytte til Tori Amos derhjemme og til at gå til koncerter. Det var jo slet ikke farligt.

Søndag var der igen noget så trygt som løb på programmet. Jeg deltog i den lokale afdeling af Margueritløbet, som havde start og mål ved Naturcentret på Vestamager, omkring en km fra min hoveddør. Konceptet er, at man løber på naturskønne ruter rundt omkring i Danmark, og at den del af det (yderst beskedne) startgebyr går til en lokal klub. Desværre har Politiken, som står for arrangementet, været vældig dårlig til at beskrive eller udbrede det gode initiativ, så der er ikke så mange deltagere. Til gengæld var det en rigtig fin rute, 10 km i dejlig natur, og solen skinnede endda. Det var ikke rigtig en konkurrence, så jeg løb 10 km i mellemtempo, nød vejret og selskabet, og fik en gavepose som indeholdt æbler og chokolade. Man skulle tro de kendte mig 😉

Endnu bedre, så talte jeg med de lokale arrangører fra Ørestad if. Det er en klub som er medlem af DAF og har et rimeligt kontingent, så mon ikke jeg kommer til at stille op for dem fra næste år? Godt nok passer tidspunkt for fælles træning (mandag og onsdag kl. 18) ikke perfekt ind i min hverdag, men jeg vil gerne være med på nogle sociale arrangementer, f.eks. fælles ture til løb i hovedstaden og maraton i Hannover. Alt i alt et rigtig godt udbytte af en tur i min baghave 🙂

Om eftermiddagen havde jeg en ordentlig stak gæster, hele 4 damer dukkede op til “Læsekredsen på Amager”. Meget apropos diskuterede vi Planen af Morten Pape, og havde mange kommentarer til det parallelsamfund, som bogstavelig talt findes lige i nærheden – jeg passerer mange af de veje, der er omtalt i bogen, når jeg løber til og fra arbejde. Det var en god diskussion, som fik mig til at holde mere af bogen. Næste gang skal jeg igen lidt ud af komfortzonen, for vi læser Salman Rushdie! Er aldrig kommet gennem en bog af ham endnu, men denne gang skal det lykkes.

Hvem ved, måske er jeg ved at blive lidt af en lokalpatriot? Kan bestemt ikke klage over at tilbringe en weekend derhjemme, når der sker så meget!

09.20.17

Copenhagen half 2017 – et uforglemmeligt løb!

Posted in Betteskov på Amager, Betteskov på Østerbro, Løb, oplevelser at 11:02 am by

For et par måneder siden tilmeldte jeg mig det store halvmaraton løb i København, sådan lidt spontant fordi en veninde solgte et startnummer på nettet. Normalt synes jeg det er lidt træls at betale 400-500 kr. for at løbe i et propfyldt felt, når det ikke passer helt ind i min træningsplan som et prioriteret løb – det er mange penge for en træningstur! Men som ny-Københavner synes jeg alligevel, jeg gerne ville prøve at være med…

Efter DM 100 km i Viborg er jeg ikke kommet helt op i træningsomdrejninger, kroppen skulle lige komme sig, og jeg er stadig ved at orientere mig mod nye mål. Derfor havde jeg ingen indikation af formen, men besluttede at tage løbet som det kom: var benene gode, skulle den hurtige rute udnyttes. Ellers skulle det bare være en hyggetur, med plads til high-fives til publikum og højt humør.

Jeg ankom til Østerbro søndag i højt solskin, sammen med en bunke andre løbere, som tog S-toget til Nordhavn og gik det sidste stykke. Det gik nemt og glat at få min drop-bag afleveret i parken, og jeg havde en times tid til at gå rundt og indsnuse stemningen, som var rigtig god:

I min gruppe af løbere, de røde startnumre med en forventet sluttid mellem 1:30 og 1:45, var der mange typer løbere: ældre, yngre, supermotionister, deltagere i det danske mesterskab på distancen, håbefulde debutanter, mænd og kvinder. Jeg stillede mig bag en 1.40 ballon, og da startskuddet lød, fulgte jeg den. Min personlige rekord (læg mærke til tallet: 1.37.46) satsede jeg ikke på at slå, men jeg tænkte at under 1.40 ville være et fint resultat, og under 1.45 bestemt acceptabelt. De første km brugte jeg mest energi på ikke at blive løbet ned, der var godt nok mange mennesker! Benene var rigtig gode, og jeg valgte at sætte tempoet op til omkring 4.30 min/km, så jeg strøg forbi ballonen med en skrækkelig, skrigende, overtatoveret fartholder for enden. Sådan én kan motivere enhver til at få lidt fart på!

Løbeturen var ret begivenhedsløs til omkring 18 km. Det gik overraskende godt med at holde tempo, og efter 15-16 km kunne jeg se, at en tid under 1.40 var inden for rækkevidde, og måske endda omkring 1.38, hvis jeg undlod at gå ned. Da jeg løb ind på Østerbro begyndte det imidlertid at regne og tordne, og jeg blev seriøst bange. Brag og lyn kom nærmest samtidig, regnen øsede ned, og jeg tænkte meget på Paul Auster. I sit foredrag på Københavns Universitet fortalte han nemlig om en dreng, der blev dræbt af et lyn lige ved siden af ham, da han var teenager. Denne oplevelse var en stor del af baggrunden for romanen “4321”. Jeg overvejede at løbe i læ, men hvor? Og hvad med alle de andre løbere? Intet sted i nærheden kunne rumme os alle!  Derfor fortsatte jeg fremad, men det blev kun vildere! På strækningen mod mål kørte ambulancer og politi forbi feltet af løbere, og jeg løb over stregen i 20 cm kloakvand, til lyden af tordenbrag, skrigende løbere (vandet var iskoldt og iblandet hagl), sirener og officials som gennede os fremad. Billedet fra løbsarrangørerne illustrerer vist tydeligt, hvor ekstremt det var. Det er mig som står på stregen, med armene løftet i en blanding af balanceøvelse, jubel og slåen ud med armene:

Efter at være kommet i mål gik jeg hen i parken og hentede min dropbag. Jeg stod lidt i læ og fik skiftet til en mindre våd bluse, snuppede lidt brød og frugt, og bevægede mig hen mod Nørreport station, hvor jeg tog metroen hjem. Undervejs fik jeg ringet til min mor, der var ret bekymret. Hun havde fulgt mig online under løbet, men efter 20 km kom der ingen meldinger. Tidtagerudstyret var nemlig ramt af lyn og vand. Jeg kunne berolige hende med, at jeg havde det fint, men var meget chokeret. På hjemturen hørte jeg, at flere løbere/officials var ramt af lyn. Heldigvis blev de hurtigt meldt til at være “lettere kvæstede”.

Hvad så med tiden? Tjah, først fik jeg en melding om 1.37.40, hvilket ville være en personlig rekord. Den senere tid på 1.37.47 er lige netop IKKE PR, men jeg er nu vældig godt tilfreds med præstationen (der i parentes bemærket havde indbragt en 5. plads i min aldersklasse til DM). Tror der er mulighed for en rigtig fin tid på halvmaraton, hvis jeg får trænet til det og finder et godt, fladt løb og en god strategi. Jeg løb hurtigere end mit mest optimistiske bud inden løbet, og holdt tempo ret godt undervejs. Vigtigere er det dog, at motivationen fik et gevaldigt hak op! Når jeg ser billedet af min målpassage ser jeg den løber, jeg gerne vil være: sådan én, som ufortrødent kæmper sig igennem og ikke piber over forholdene. Kan jeg finde den mentalitet frem på et halvmaraton, må det kunne overføres til ultra! Lige nu er der en virkelig god grundform at bygge på, så der skal nok komme nogle muligheder for at sætte den i spil i efterårssæsonen – mens målene for 2018 krystalliserer sig.

Efter løbet fandt jeg ud af, det var Jan fra Brørup, som jeg ofte har løbet med i vestjyske løb, der blev ramt af lynet. Han er en stærk løber, og snart klar igen, lyder meldingerne. Jeg er så glad og lettet over, det ikke gik værre. Jeg synes arrangørerne håndterede situationen udmærket, og løberne tog det med godt humør. Vi var mange der snakkede sammen i målområdet og lige fik bekræftet hinanden i, det virkelig var en ekstrem situation. Så alt i alt en stor oplevelse, som jeg tager med mig videre som overvejende positiv – men håber aldrig, jeg kommer ud for noget lignende igen!

 

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

09.04.17

Det ægte smil :-)

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 8:04 am by

Efter et par uger, hvor min krop har arbejdet med at komme sig efter DM på 100 km i Viborg og tankerne har kredset lidt om, hvorfor det egentlig er sjovt at løbe, er glæden tilbage. Her ser I et 100% ægte løbersmil, der kan mærkes i hele kroppen:

Jeg løber igen hver dag, men har ikke udfordret benene med lange distancer. Til gengæld har jeg prøvet at skrue tempoet lidt op over “snegl”, og det går ganske fint 🙂 I mandags deltog jeg i DHL stafetten med min arbejdsplads, og det var en dejlig dag. Ja, løbeturen i sig selv var forfærdelig, der var trængsel, skubben og masen og underlaget var et frygteligt tæppe lagt ud over græsset. Jeg undgik at blive skadet og løb de 5 km på 23.09. Til gengæld hyggede jeg mig rigtig meget bagefter, og kunne glæde mig over at mange kollegaer virkelig klarede udfordringen flot, selvom erfaringen med løb ikke er så store. Jeg var med på et rent kvindehold, der løb de 5*5 km på 2 timer og 22 minutter, hvilket jeg synes er ret flot. Også imponerende, at Medicinrådets Sekretariat med lidt over 30 medarbejdere kunne stille to løbehold og to gåhold.

I lørdag løb jeg to helt vidunderlige ture. Først parkrun på Amager Fælled, hvor jeg kunne løbe ret jævnt og ikke voldsomt anstrengt på 22.49 og krydse målstregen som første kvinde. Det er kun for sjov, men er altså lidt ekstra sjovt at vinde. Det bedste var dog at kroppens signaler var helt tydelige: der er grønt lys for at genoptage træningen! Om eftermiddagen joggede coachen og jeg en dejlig tur på savannen i godt vejr og hilste på bunkevis af løbere og cyklister. Alle var ude for at nyde sensommeren.

Nu er glæden og motivationen tilbage. Spørgsmålet er så, hvilke mål der skal sættes. Coachen og jeg er dog helt enige om, at jeg har brug for en sæson uden pres. I 2017 har jeg allerede præsteret som ultraløber, med PR på 12 timer og 100 km, DM medalje og vigtigst: har øget træningsmængden, så fundamentet er blevet stærkere. Så nu skal jeg deltage i motionsløb på de distancer, jeg har lyst til at løbe. Imens kan jeg brygge på store planer for 2018. Intet er besluttet endnu, men to spændende projekter spørger: jeg vil gerne løbe 100 miles (det er 162 km!) eller prøve kræfter med et etapeløb. Desuden er der altså noget potentiale, jeg ikke har fået udløst på 100 km, så den er jeg slet ikke færdig med endnu… Nå, der er længe til jeg igen skal løbe langt, og det gør faktisk ikke noget.

09.01.17

Musikhjælp søges!

Posted in Betteskov på Amager, Hverdagsliv at 8:05 am by

Jeg er sådan en kedelig, gammeldags person, der hylder “Den gode smag”. Jeg tror på at bøger, film, brød, fiskefrikadeller og løbesko kommer i mange kvaliteter, hvoraf nogen er bedre end andre. Og ja, jeg tør godt dømme! Der er bare et enkelt punkt, hvor jeg erkender at min egen smag er temmelig dårlig, og det er ellers et vigtigt område: musik. Jeg er lettere tonedøv, men min undskyldning er nok mest manglende fokus. Hvis jeg får lidt hjælp og vejledning, kan jeg godt sætte pris på musik af høj kvalitet. Men når jeg lige selv skal vælge et lydtæppe, bliver det gerne muzak af den allerværste art. På mine løbeture brøler jeg gerne med på de boybandsange fra min ungdom, som min IPod afspiller. Jeg slapper af til easy listening, og det kan næsten ikke blive let nok…

Det er kun ganske få gange, jeg har været til koncert. På stående fod kan jeg huske George Michael i Aarhus og Grøn Koncert i Esbjerg, hvor jeg virkelig frydede mig over Østkyst Hustlers på retro-tur. Egentlig vil jeg gerne gå til koncerter, men jeg har bare prioriteret teater og musicals, som jeg elsker helt uden ironi. Flere gange har jeg udtalt, at jeg godt gad tage til en koncert, hvis jeg kunne høre Nick Cave. Det faldt sig tilfældigvis sådan, at et tidligere mandligt bekendtskab solgte en billet til den ellers totalt udsolgte koncert i Arenaen på facebook, og jeg var den heldige køber 🙂 Så nu har jeg en date i oktober med Mørkets Fyrste, og jeg glæder mig!

Faktisk blev jeg så overrasket over det spontane køb, at jeg også lige skulle høre Tori Amos i DR Koncerthuset til september… Der hænger altså to billetter på mit køleskab, og nu har jeg virkelig brug for hjælp: Som sagt har jeg ikke været meget til koncerter, så jeg vil godt lige høre, hvordan man opfører sig. Hvor lang tid inden skal man dukke op, skal man have noget særligt med, og er ørepropper nødvendige?

Jeg ved godt, hvordan min musiksmag skal udvikles: det handler simpelthen om at lytte. Men jeg er meget modtagelig for forslag til, hvad der måske vil tiltale mig. Som antydet ovenfor er jeg helt vild med Nick Cave, og gennem ham er jeg blevet introduceret for PJ Harvey, som jeg også synes er rigtig interessant. Tori Amos kan jeg umiddelbart lide, men jeg har ikke arbejdet mig ret langt ind i hendes univers. Her er en chance for at redde mine uskyldige ører fra musical hits og poppet country – byd endelig ind 😀

08.26.17

“Hej Paul – og tak for alle ordene”

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, oplevelser at 12:12 pm by

I går hilste jeg på Paul Auster!!! På de 30 sekunder jeg havde hans opmærksomhed fik jeg rødmet, mumlet tak adskillige gange, men jeg fik også et vidunderligt, charmerende og kæmpestort grin. På en tredelt førsteplads (med Nick Cave og, spøjst nok, Pauls kone Siri Hustved) er han den nulevende kunstner, jeg helst ville møde, så det er virkelig stort og fylder mig stadig med fryd og forundring.

Jeg har været læser af Paul Austers bøger i omkring 20 år, og de har både begejstret og skuffet mig. Flere af dem har jeg været igennem et par gange, såsom Mr Vertigo. Det var den første jeg læste, og da jeg startede en læsekreds på Amager op, var den mit valg til første bog. Ved genlæsningen lagde jeg mærke til, den ikke er fuldendt, men det er stadig en nydelse at blive suget ind i et myto-historisk univers i 20ernes USA, hvor en dreng lærer at flyve (og at personer med en anden hudfarve også er mennesker!).

Så kunne jeg ikke trække den længere, og måtte købe det nye, gigantiske værk med titlen 4321. I den sidste uge har al min fritid handlet om at læse i den, eller rydde forhindringer af vejen, så det blev muligt at læse. Jeg har været tabt for verden, bjergtaget og aldeles opslugt. Bogen handler som flere af Austers værker om identitet, om tilfældigheder og om et land i forandring, USA især i 60erne med raceuroligheder og Vietnamkrig. Romanen beskriver den jødiske New Yorker Archibald Fergusons barndom og ungdom i fire mulige versioner, og selvom det lyder fortænkt, er bogen meget letflydende og ret humoristisk – men også meget sørgelig på sine steder. Det er en medrivende bog som alligevel hele tiden minder læseren om, at det altså er fiktion. Lige hvad Auster gør bedst!

Bogen var læst da jeg i fredags dukkede op for at høre forfatteren i Festsalen på Københavns Universitet, hvor alumneforeningen havde foræret mig en billet så jeg kunne møde æresalumnen. Af hjertet TAK! Det gik så også lidt ud over nattesøvnen, den er på 900 sider med enormt lange sætninger.

Paul Auster ville egentlig ikke sige så meget om sit forfatterskab, men det fik han nu i højeste grad gjort. Han læste også op af bogen, og det gjorde han vældig godt. De halvanden time fløj af sted, og det allerbedste spørgsmål blev stillet af en ph.d. studerende: “Paul, mener du stadig at al kunst er politisk?”. Svaret var ja, og jeg synes de medfølgende kommentarer om især raceproblemer i USA gav et aspekt til forfatterskabet, jeg ikke havde været så opmærksom på før. Det er underholdende bøger, men de er skrevet af en forfatter med holdning!

Efter foredraget var der bogsignering, og jeg stod tålmodigt i kø. Det blev jeg belønnet for, med en signatur og lidt opmærksomhed 🙂

Hvis I er nysgerrige vil jeg måske løfte sløret for, hvad jeg fik sagt… Det gik meget stærkt og jeg var meget starstruck! Og så gad jeg godt høre, hvem I allerhelst ville møde, af nulevende personer – og hvad I ville tale med dem om?

 

08.20.17

Noget om glæde, medaljer og bagsider…

Posted in Løb at 10:22 am by

På billedet ser jeg virkelig glad ud, og det er vel ikke så svært at forstå. Jeg har netop løbet 100 km i konstant regnvejr (OK, faktisk ophørte det med at pøse ned i 20 vidunderlige, sammenhængende minutter), og selvom tiden ikke blev så god som jeg kunne have håbet, fik jeg en personlig rekord med 7 minutter. I kampen om det samlede danske mesterskab på distancen kom jeg på podiet til en bronzemedalje, og fik oveni sølv i min aldersklasse.

Det mærkelige er bare, at jeg ikke rigtig kan finde glæden frem, når jeg tænker tilbage på det løb. Jeg er ikke utilfreds på nogen måde, og meget stolt af at være netop dér hvor jeg er, i det selskab, men jeg sprudler ikke indeni. Det føles faktisk lidt tomt…

Som sagt var det også en hård omgang, og jeg har aldrig før haft så ondt i mine ben under et løb. Afkølingen gav stive og ømme muskler, og forsiden af mine lår nød bestemt ikke de sidste 40 km! Maven opførte sig OK; jeg fik drukket fint, men kunne nok godt have indtaget mere energi. Humøret var ikke højt, men jeg var stålsat på at gennemføre, og det gjorde jeg.

Christina, som også trænes af Jesper, vandt i en rigtig flot tid og viste med al tydelighed, hun hører til på landsholdet. Kirstine, som jeg kender fra landsholdets talentgruppe, løb også flot og stabilt og var klart bedre end mig i slaget om vores aldersgruppe. Bente, der blev nummer 4 samlet løb sin første 100 km og var hurtigere end sin forventede tid – også en flot præstation. Og den måske mest imponerende indsats blev ydet af Tina, som jeg også kender fra træningsgruppen. Hun fik en krise hurtigt, men gav ikke op og kæmpede sig igennem med godt humør 🙂 Jesper var en stor støtte undervejs, det var arrangørerne også og publikum fra Viborg, trods møgvejret. Men på en 100 km kæmper man mest med og mod sig selv, og det synes jeg alle de ovennævnte superseje kvinder gjorde virkelig flot. Jeg betragter dem som dygtige atleter og rigtig gode rollemodeller, og så burde jeg jo se mig selv på samme måde. Det gør jeg bare ikke. Føler mig nærmest lidt “meh…”

Det er ikke fordi glæden ellers mangler i mit liv. Jeg er begejstret for mit arbejde og har en bunke udfordrende, men virkelig spændende opgaver, og mange kollegaer jeg er ret glad for. Det er dejligt at jogge og gå ture, i går morede jeg mig med at se Copenhagen Pride paraden, og jeg havde en inspirerende og hyggelig rundvisning i Zoologisk Have fredag aften. Der er masser af gode mennesker i mit liv og ting at være glad for, og det er jeg!

Her kunne jeg skrive en lang smøre om de sande værdier, at det giver mig meget mere at løbe en rolig tur på Fælleden og hilse på naturen end at vinde ting. Hvilket sådan set er rigtigt, men alligevel… Hvis jeg ikke kunne lide at konkurrere, ville jeg jo ikke betale penge for det, vel? Eller tilrettelægge mit liv så træningen kan passes ind tidligt og sent. Så jeg vil bare lukke den med at sige, at jeg nok både fik en stak medaljer og en livslektion, som jeg sikkert hurtigt glemmer igen. Samt give mig selv en god lang offseason og love mig selv, jeg skal fokusere på mål som motiverer mig, og løb hvor der også er plads til elementer af sjov og spas.

Der rumler et par ideer om hvad jeg kunne tænke mig at prøve at træne mig op til, men jeg vil tænke det godt igennem først. Så lige nu er tavlen helt ren – og det nyder jeg altså!

← Previous Entries