01.17.18

Hvad træner du til?

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 12:38 pm by

Jeg synes, jeg hele tiden har løbetøj på for øjeblikket. Er kommet ind i en rigtig god gænge med at løbe til og fra arbejde, og det giver en del daglige kilometer. I weekenderne har jeg løbet lange ture alene, eller cannonball løb for sjov. Sidste weekend blev det til et maraton i Vallensbæk, og det blev til et af de løb på distancen, hvor jeg har haft det lettest. Der var modvind og kulde som udfordrede mig, men benene løb bare af sted. Dejlig fornemmelse!

Omkring årsskiftet er der tradition for at lægge nye træningsplaner og definere sine mål. Jeg bliver meget ofte spurgt, hvad jeg træner til, og for en gangs skyld har jeg ikke noget rigtig godt svar. Lige nu er det største mål nok at blive rigtig god til at træne, og komme op på et højere niveau. Jeg ved slet ikke, hvilke konkurrencer der skal løbes i 2018.

I modsætning til tidligere år er jeg ikke tilmeldt ret mange løb. Der skal gøres et nyt forsøg på 24 timer, efter flere års fravær. Der er bare ikke noget specifikt mål for dette løb, på en indendørs bane i Finland i februar. Jeg er med for at finde ud af, hvad jeg vil. Svaret er nok ultraløb, men er det de “korte” distancer på 50 km og 6 timer, der trækker, er det 100 km igen  eller 24 timers løb? Det har jeg januar og februar til at finde ud af. En kort liste over fordele og ulemper:

“Korte ultra” – dejligt, fordi jeg kan løbe flere (3-4) løb om året, der er mange løb i Danmark og udlandet, og jeg har nogenlunde styr på distancen. Det betyder at udfordringen ikke er at gennemføre, men at forbedre mine tider, hvilket ikke er helt let. Disse løb er gode at kombinere med træning til hel- og halvmaraton, og det er nok den mest overskuelige mulighed.

100 km distancen har jeg prøvet to gange, og er bagude 0 – 2. Jeg har gennemført løbene, endda med podieplaceringer, men føler virkelig som om jeg har fået tæsk af distancen! Har slet ikke ramt den rigtigt, så der er revanche til gode. Men måske ligger den bare ikke godt til mig?

24 timer er sværest, og mest chancebetonet. En god form kan ikke hjælpe, hvis maven sætter ud eller der opstår vabler. Jeg er notorisk pivet og klarer mig dårligt uden nattesøvn. Der er så mange argumenter for IKKE at løbe 24 timers løb. Så øh… det bliver jeg altså nødt til at prøve igen 😀

Etapeløb er også en mulighed. Jeg har aldrig prøvet, men det kunne måske være sjovt og socialt? Der er ikke så mange løb at vælge imellem, og logistikken kan være en udfordring, oveni selve det at løbe.

Mine egne forventninger til 2018 er mest, at jeg skal løbe, være i god form, være glad og have det sjovt. Jeg føler ikke, der er noget at bevise. Godt nok er jeg kommet med i ultralandsholdets talentgruppe, men det opfatter jeg ikke som noget pres til at løbe bestemte distancer eller præstere på et bestemt niveau. Der er mange i gruppen som står foran mig i rækken til at springe ind på landsholdet, og forventningspresset må ligge på dem fremfor mig…

Heldigvis er der ingen hast med at beslutte mig, og der skal nok dukke et inspirerende mål op. Indtil da vil jeg nyde at træne – tænk at kunne stå op, løbe til Dragør og se en udsigt som denne. Det skal altså nydes!

01.15.18

Læsehest i fuld galop

Posted in Ikke kategoriseret at 9:07 am by

Sidste år tog jeg et initiativ, som i dag kommer rigtig godt tilbage til mig. Jeg oprettede en side på “borger-til-borger” portalen boblberg, hvor jeg efterlyste medlemmer til en læsekreds på Amager. Der kom overraskende mange henvendelser, og til min forbløffelse mest fra kvinder på min alder. Læsekredsen har haft en del udskiftning, men det er blevet til fem møder siden september, og jeg har været med til de tre. Skønt at andre har taget så meget medansvar, at læsekredsen ikke står og falder med mig 🙂

I går var det bidende koldt og klamt, og jeg var lidt træt efter en rigtig lang løbetur lørdag. Det var simpelthen lige hvad jeg trængte til: at mødes over en kop te og en stor roman. Vi var fire deltagere, og havde læst Carsten Jensens “Vi, de druknede“. Alle var enige om, det var en medrivende bog, måske lidt lang i spyttet, måske lidt rigeligt med anekdoter, men den fik i høj grad sat en fed streg under “Danmark som søfartsnation”. Ret interessant, fordi vi har tendens til at tænke på landet som et bondeland. Jeg omtaler også mig selv som værende af bondeslægt, selvom min mors familie faktisk tilhørte søens folk. Ja, der var en slægtsgård i Blåvand, men jeg tror min morfar var strandfoged langt mere end han var bonde!

Bogen havde jeg hørt på lydbog, men det tæller altså også som en læst bog, når man har haft den i ørene 27 timer! En meget lydbogs-egnet bog, fordi de mange fortællinger og personer ikke kræver fuld koncentration, og det er en bog som tillader fantasien at flakse lidt omkring.

Det var vældig hyggeligt og stimulerende at komme til læsekreds, og jeg minder mig selv om, det skal være en prioritet i 2018. Næste møde har jeg meldt mig som vært til, så er der ingen undskyldning for ikke at møde op! Vi skal læse “En fortælling om blindhed”, og den er jeg ret spændt på.

Derudover har jeg fået læst yderligere to bøger! “Bjørneby” af Fredrik Backman, handler om en lille svensk by og et ishockeyhold, og mange af overvejelserne om talent og træning kunne jeg relatere til mit løb. Men den kommer ikke i nærheden af forfatterens geniale bog om “En mand der hedder Ove”.

På lydbog har jeg lyttet til Leonora Christine Skov “Den der lever stille“. Hold da op hvor er der meget at sammenligne med, for vi var børn i provinsen i samme tidsperiode – og hvor har hendes liv alligevel været langt fra mit! Mine forældre har støttet og hjulpet mig i enormt høj grad, og selvom jeg også var en grim ælling i mange år, er der en stor forskel. Hun havde så stort behov for at slippe fri for “Christina Skov fra Helsinge”, at hun tog til København og blev en anden. Jeg bor også i København i dag, men er vokset til som “Jane Skov fra Silkeborg”. Nåja, den røde læbestift er der vist også kun en af os der bruger… Jeg kunne bedre lide den end hendes romaner, men der er også noget som irriterer og pirker. Det mener jeg er en god ting – og jeg glæder mig til at læse meget mere i år!

01.11.18

At glæde sig over og glæde sig til…

Posted in Betteskov på Amager, Løb, Rejser at 12:03 pm by

Sidste år ved denne tid var en ret afgørende periode i mit liv. Jeg begyndte på mit nye arbejde, skiftede forskningen (som på mange måder har været omdrejningspunktet i mit liv de sidste 10 år) ud med en helt frisk start i det nye Medicinråd, besluttede at flytte til en anden landsdel, lærte mine nye kollegaer at kende, re-aktiverede bekendtskaber og venskaber i København… Det var spændende, skræmmende og hektisk, og i forhold til det har starten på 2018 været noget blidere.

Efterhånden har jeg haft tid til at vænne mig til mit nye hjem på den Kalvebodske “savanne”, arbejdet er om ikke rutine, så dog lidt mere velkendt for hver dag, jeg har fået et par nye venner her og har haft godt med gæster fra det jyske 🙂  Løb og træningen er en konstant i mit liv, selvom jeg også afprøver og udvikler lidt der. Det går faktisk ganske godt, samlet set, og det glæder jeg mig i høj grad over.

Den smule ro, der er ved at falde på tingene gør også, at der er plads til at have nogle ting at glæde mig til. Rejselysten er vågnet igen, og jeg har allerede rejser til Oslo og Helsinki i kalenderen. Senere på året har jeg overvejet at besøge Edinburg, Wien, Hannover (ja, der er måske løbsplaner som kan få indflydelse på hvor og hvornår!) og et lidt mere eksotisk sted… Mere om det senere!

Det kan godt være det er barnligt, men jeg glæder mig også enormt meget til min fødselsdag! Den skal fejres med en afslappet middag med vennerne, noget for den nærmeste familie, en musical eller to. Det er vist kun diktatorer i mindre stater, der gør lige så meget stads af deres årsdag som mig 😉 Januar er bare sådan en kedelig måned, så jeg synes alle muligheder for lidt sjov skal udnyttes.

For en lidt rastløs sjæl kan det være en mærkelig fornemmelse ikke at være på vej til det næste, som jeg stort set har været altid. Det er nu heller ikke dårligt bare at være et sted, hvor der er godt at være. Forhåbentlig er jeg ikke ved at blive til en budding, men lige nu er tanken om at “sætte mig lidt” yderst tillokkende.

01.03.18

Årets første bog: Habibi

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Hverdagsliv at 12:06 pm by

Når nu 2017 ikke blev det helt store læseår, kan 2018 måske tage revanche. På årets første dag fik jeg læst en hel (og temmelig tyk) bog, og var ganske opslugt! “Habibi” af Craig Thompson er en grafisk roman (lyder finere end tegneserie, men det ER en roman), så der var naturligvis ikke så megen tekst jeg skulle forholde mig til, men til gengæld har den meget detaljerede tegninger, som sagtens kan tåle endnu et kig. Jeg kommer helt sikkert til at bladre mere i bogen, der derfor endnu ikke har forladt mit natbord.

Historien foregår i et fiktivt univers, men det minder om Arabien. Der er både elementer fra de moderne riger jeg har oplevet på mine rejser til Saudi Arabien og Emiraterne, og landene fra 1001 nats eventyr. Det er en eventyrlig fortælling om to børn uden forældre, pigen Dodola og den yngre dreng Zam, der flygter fra en tilværelse som slaver og gemmer sig i ørkenen. Senere kommer de til sultanens palads og en nutidig storby. Deres vej er ikke let, og nogle af de grusomheder de udsættes for er virkelig voldsomme! Den er ikke for mindreårige, og der er grafiske beskrivelser af vold, sex og kombinationen af de to.  Selv i de mest uhyggelige scener er der en skønhed i tegningerne, og en understrøm af håb og kærlighed i historien. Romanen opstiller mange kontraster mellem fortid og nutid, mænd og kvinder, mennesker med lys og mørk hud, rige og fattige… Men der er en mulighed for forening!

Der er citater fra både Koranen og arabiske eventyr, og mange sammenligninger af fortællinger fra Biblen og Koranen – det er helt klart en bog som inspirerer til videre læsning. Mediet udnyttes fremragende til at sammenstille menneskekroppe, landskaber, bogstaver og mønstre, og det giver en ekstra dimension til beskrivelserne af islamisk mysticisme. Jeg fik meget lyst til at læse videre i min flotte udgave af 1001 nats eventyr. Det er ikke en udgave til hurtiglæsning som står på min reol, så forventer ikke at være igennem den ved slutningen af 2018!

Anbefalingen herfra er klar: Habibi er værd at læse og har så meget gods i sig, at der er meget at forholde sig (kritisk) til, meget at tænke over og smukke billeder at fryde sig over. Jeg synes, den giver nuancerede billeder af den islamiske verden, med både skønhed og grumhed. I hvert fald har den en helt anden tematik end de fleste historier om Islam og arabisk kultur, som optræder i de vestlige medier – og det er dejligt forfriskende. Romanen har næsten alt, undtagen tørklædedebat, frikadelledebat og ghettodebat…

01.01.18

Tak til 2017

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager at 6:33 am by

De fleste er nok allerede trætte af tilbageblik og nytårstaler, men jeg har holdt ferie så det ville noget fra den 22. december, så derfor tillader jeg mig at være last mover.

Egentlig vil jeg også bare sige mange tak til 2017 for de 365 skønne dage, det har givet mig. Der er sket store ting (nyt job, flytning til hovedstaden, nyt bijob på SDU) og en masse små ting, jeg har mødt nye mennesker og indrettet et nyt hjem og lært nye ting, og stadig er de fleste dage blevet indledt med havregrød og en løbetur. Sådan kan jeg godt lide det!

På løbefronten har der været en masse træning, hvilket har ført til personlige rekorder og ture på podiet, men vigtigst er det at glæden ved at løbe og nysgerrigheden er der endnu. At gennemføre Boston marathon var en drøm der gik i opfyldelse, og den næste drøm slumrer stadig i mig og er endnu ikke helt klar til at blive udtalt. Men jeg har lovet mig selv, der skal løbes flere løb i udlandet, for selvom ture til Højer og Sæby er hyggelige, giver det bare lidt ekstra at komme ud i verden.

Med alt det, der er foregået, har jeg ikke fået læst helt så mange bøger som jeg gerne ville, men Paul Austers 4321 var én af dem, jeg mødte manden selv på Københavns Universitet, og Ishiguro fik Nobelprisen i litteratur, så det har ikke været et helt ringe litterært år 🙂

Jeg har også set forrygende film, kan ikke besluttet mig for om The Lobster eller The Square var den bedste. Har også været ret god til at komme i teatret, og jeg kan mærke at de kulturelle oplevelser virkelig beriger mit liv. Derfor er mit nytårsforsæt at jeg i 2018

  • Skal i biografen mindst 2 gange om måneden
  • Skal se teater, et museum eller gå til en koncert hver måned
  • Skal spise på en restaurant eller cafe jeg ikke har været på tidligere hver måned
  • Skal fortælle om oplevelserne her på bloggen

Det må I gerne holde mig fast på! Velkommen til 2018, folkens

12.13.17

Decemberglæder

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Hverdagsliv at 6:50 pm by

Der er travlt på arbejdet med at nå de sidste rapporter inden juleferien, og jeg er ved at komme op i en træningsmængde der kan mærkes… Men heldigvis har der været tid til at nyde december – her kommer en top tre over de julede og julefri fornøjelser:

For den, der ikke kan få nok af jul anbefaler jeg:

1. Nøddeknækkeren! En rigtig sød og lettilgængelig klassiker med nuttede balletbørn, flot dans og ægte julestemning. Jeg kombinerede med en rundvisning på den gamle scene og blev så inspireret, jeg gik ud på Kongens Nytorv og købte halvdelen af Magasin 😉

2. Hvis man er blevet så gammel at man ejer en julekasse, er det et hit at finde den frem og hænge sidste års pynt op. Jeg har de særeste ting i min, mere hyggeligt end smagfuldt, men selv til badeværelset er der noget…

3. At deltage i julearrangementer med åbent sind. Jeg har bagt småkager og lavet julepynt med mine små klumpfingre både hos Børns Voksenvenner i Esbjerg og på mit arbejde. Fik endda min produktion med hjem. Træerne af ispinde og de glade snemandslygter er virkelig nemme at lave, men jeg synes faktisk, de er vældig søde.

Hvis julen allerede hænger én langt ud af halsen (og det åbenlyse råd om at løbe det væk er forsøgt) kan jeg anbefale:

1. At læse en lægeroman. Jeg faldt tilfældigvis over “Endnu er der håb” af Karin Wahlberg og blev helt opslugt. Det er en kollektiv roman om et hospital i Sverige under en polioepidemi, og den har bare så meget kærlighed og gode tekniske beskrivelser af forskellige respiratorer, at mit hjerte svømmede helt over.

2. At fejre Tove Ditlevsens fødselsdag. Hun blev født 100 år før den 14. december 2017, og hendes digte, romaner og noveller holder stadig hele vejen! Hun kan beskrive det dagligdags og de store følelser uden det bliver for meget. En sætning som “men hans kærlighed har fået en mørk, skælvende rand af ængstelig bekymring” er ikke noget alle og enhver lige skriver. På søndag skal jeg se Tove! Tove! Tove! i Skuespilhuset, og glæder mig vildt. Sådan kan man fejre hende, hvis man er en tør tante som jeg, men er man mere rock´n roll kan hendes ånd vel føres videre med lidt sprut, cigaretter, stoffer og kærlighedsaffærer, evt. en kontaktannonce.

3. At se tilbage på de gode ting, 2017 har budt på. Jeg har haft det vildeste år med nyt job, ny lejlighed, masser af løb, spændende kulturelle oplevelser og en rejse til USA og Canada. Mange dejlige minder at tage med ind i et nyt år.

 

Lucia optog har jeg desværre ikke fået set, dagen har bud på et monsterlangt møde, så det kunne ikke nås, selvom jeg gerne havde set dem som gik Lucia i kajak. Det må blive næste år.

12.07.17

Årets bedste b(j)ørnefilm – anmeldelse af Paddington 2

Posted in Film at 8:21 am by

Denne anmeldelse er skrevet til Esbjerg Ugeavis, og billetten blev betalt af biografen i Esbjerg – og tak for det, det var en film som fik julestemningen frem!

Min sidste opgave som anmelder forekom temmelig udfordrende: ugens eneste premierefilm var Paddington 2, og børnefilm er ikke den genre, jeg er mest velbevandret i. Jeg var lidt nervøs for at resten af publikum ville kigge skævt til mig, når jeg kom uden børn, så jeg valgte strategisk et stille tidspunkt, tidlig formiddag på dagen inden ”Den store biografdag”. Vi var kun en lille skare som nød den fint julepyntede forhal og den store skærm, men det var til gengæld en udsøgt fornøjelse!

Filmen om Paddington er vældig sød og vellykket. Historien er enkel og moralen tydelig, men den skylles ned med så meget humor og skæve typer, at man ikke kvæles i sukkerchok. Paddington ønsker at forære sin plejemor, nu en ældre bjørn på pensionisthjem langt væk, en helt særlig bog om London. Imidlertid er han ikke den eneste, som vil have fat i den værdifulde bog, og Paddington bliver undervejs også skilt fra familien Brown, som han bor hos i London.

For den voksne seer er der en tydelig klangbund af savn til den nuttede bjørns muntre gakken omkring. Filmen har samme kvalitet som den forrygende animationsfilm ”Up” – den kan få en tåre frem i øjenkrogen ved at trække på livserfaringer, de yngre seere ikke har. Desuden er London et populært rejsemål for mange danskere, og genkendelsen glæde er stor. Både turistattraktioner og kendte kvarterer vises frem, især bed jeg mærke i en meget flot scene fra kanalerne.

Jeg havde gerne set filmen uden synkronisering, men levede med det. Det er dog lidt svært at bedømme skuespillerne, men Hugh Grant leverede en forrygende og selvironisk indsats – det er nok ikke så sjovt at spille skurk i en børnefilm, når man engang havde roller som premierminister eller førsteelsker, men han stjæler showet!

Filmen kan så absolut anbefales til voksne, og jeg vil også gætte på, den er god til børn. Den lille gut som sad ved siden af mig var i hvert fald helt fremme på kanten af sædet og virkede dybt betaget.

Film: Paddington 2
Stjerner ud af seks: fem

12.06.17

Amerikanske drømme og dæmoner – en anmeldelse af Glasslottet

Posted in Ikke kategoriseret at 7:25 am by

Denne anmeldelse er skrevet til Esbjerg Ugeavis og blev bragt i november. Billetten blev sponsoreret af biografen i Esbjerg, hvor jeg var en hyppig gæst (mere end 100 film) i de 7 år jeg boede i byen:

Hvis der er en optimal tid på året for biografbesøg, må det være november: når Esbjerg er lidt grå og kold og våd, er dejligt at kunne flyde ud i et blødt rødt sæde og opleve andre verdener. Godt nok har jeg i denne uge valgt en film baseret på en virkelig historie, men det USA som ”Glasslottet” beskriver, er meget langt væk fra en dansk dagligdag.

Filmen handler om Jeanette, der arbejder som journalist i New York og netop er blevet forlovet med en rig ung mand. Hun er smuk, velplejet og personaliserer en amerikansk drøm. Jeanette er kommet langt siden en omtumlet og fattig opvækst med en klatmaler-mor og en far, der trods sin åbenlyse begavelse kun driver det til fantasier og druk. Mødet mellem hendes gamle og nye liv er naturligvis en kilde til konflikter og kaos, både i bogstavelig forstand og i hovedpersonens indre.

Med et fremragende hold af skuespillere, flotte billeder og et plot med masser af drama og kontraster, keder man sig ikke i de mere end to timer, filmen varer. Symbolikken er sine steder lidt tung, men mit største problem med filmen kan den slet ikke gøre for. ”Glasslottet” er bare så uheldig at komme året efter ”Captain Fantastic”, de to film deler tematik, men sidstnævnte ramte mig bare langt dybere. Jeg kunne ikke lade være med at savne Viggo Mortensens idealistiske og sympatiske karakter, selvom Woody Harrelson gør det glimrende som den mislykkede far, der kæmper mod stærke dæmoner. Måske er det fordi fiktionen har en kraft som får ”Captain Fantastic” til at sprudle, mens der er lidt for meget (grusom) virkelighed i ”Glasslottet”?

Det er en film som berører balancen mellem at leve op til samfundets normer eller være noget så besynderligt som sig selv. Især handler filmen om den pris, ekstrem selvudfoldelse kan have, og hvem der betaler. I ”Glasslottet” er det børnene, det går ud over, men det må vel betragtes som livsbekræftende, at det brændte barn lever til selv at fortælle sin historie?

Filmen: Glasslottet
Stjerner ud af 6: Fire

Jeg har ikke læst bogen og ved heller ikke helt, om jeg har lyst – der er så mange bøger om at have en hård opvækst for tiden, og jeg er lidt træt af emnet. Men måske en dag? Næste filmanmeldelse er Paddington, og den blev jeg noget mere forelsket i end Jeanette med fancy firserhår 🙂

12.04.17

Her går det godt – send mere tid!

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv, Løb at 11:50 am by

Måske er jeg den eneste, som har opdaget det, men bloggen har altså været lidt forsømt. Ikke af ond vilje, men livet er drønet derudaf. Det hele går stærkt, men på den gode måde. Jeg har et spændende arbejde hvor der altid sker noget nyt, et bijob som heller ikke er kedeligt, løber en masse, besøger familie og kæreste i Jylland og prøver at suge et par kulturelle oplevelser til mig, også 🙂

I lørdags havde jeg en stor milepæl: jeg løb mit parkrun nr. 100. Det var en rolig, men dejlig dag i Esbjerg, hvor jeg fik hilst på løbevennerne der, min mor havde bagt kage og jeg kom på podiet. Ingen tvivl om, at parkrun har spillet en stor rolle for mig, både da jeg skulle integreres i Esbjerg og på Amager. Så selvom de 100 løb er nået, er eventyret ikke slut endnu! Som I kan se på fotoet kan man både dreje af og fortsætte lige ud, en af de smukke ting ved (løber)livet.

De sidste par uger har jeg anmeldt film for Ugeavisen i Esbjerg. Jeg har set 4 meget forskellige film: Flatliners, Glasslottet, Mordet i Orientekspressen og Paddington 2. Hvis en enkelt læser skulle ønske at se én af anmeldelserne her på bloggen, efterkommer jeg gerne ønsket! En løbsberetning fra årets sidste ultraløb i Albertslund kan nok også fremskaffes, på kommando.

Faktisk har jeg en plan for bloggen, og det hænger nøje sammen med mit nytårsforsæt i år. Jeg er i god tid, men har en idé til et koncept, der vil indebære at bloggen ikke kommer til at dø i stilhed.

Glædelig december til alle jer dejlige nisser derude!

10.16.17

En tur i teatret – eller to

Posted in Betteskov på Amager, oplevelser at 12:24 pm by

Fra min arbejdsplads på Nordhavnen løber jeg ofte til Nyhavn, og passerer derved Det Kongelige Teaters Skuespilhus, som er en vældig fin bygning, der ofte har lokket med reklamer for forestillingerne. Alligevel skulle der gå mere end et halvt år, før jeg fik bestilt billetter og sat mig tilrette foran scenen. Det var sidste lørdag, hvor min mor og jeg så “Othello” i en meget interessant opsætning!

Othello plejer at blive spillet af en sort mand (eller en hvid mand malet sort), men denne gang var Othello altså en arabisk kvinde. Derved kom historien til at handle mindre om jalousi og mere om kvinder i en mandeverden. Det ved jeg ikke helt om jeg er begejstret for, men opsætningen var visuelt meget flot, og der var en hel del at snakke om bagefter.

Jeg fik mulighed for at se scenen igen i fredags, hvor min mor og jeg var til Kulturnat på Skuespilhuset. Rigtig mange københavnere benyttede sig af muligheden for et kig bag kulisserne, og vi fik set prøver på flere kommende forestillinger. Jeg skal helt sikkert se “Den kroniske uskyld”, for dramatiseringen af den eneste af Rifbjergs bøger jeg har nydt virker rigtig fin og fuld af genkendelsens glæde. Derimod er jeg ikke helt sikker på “68”. Vi fik et indblik i skuespillernes måde at arbejde med materialet på, men jeg har meget svært ved at se, hvad det kommer til at blive til. Jeg fik endda lov til at læse et par replikker op, hvilket var en kæmpe oplevelse, men ikke noget, der gav mig lyst til at udskifte mit dagjob 😉

Ja, jeg har virkelig været kulturel, og på onsdag skal jeg derind igen, for at se “Jeg løber” med en løbeveninde. Ret spændt, men også bange for den er ganske grum, følelsesmæssigt.

Forhåbentlig kan jeg her til vinter få udnyttet de mange muligheder for at nyde kultur live, som det giver at bo i hovedstaden. Som en lille læserservice må I selv vælge, hvad jeg skal anmelde i næste blogindlæg: vil I høre om den meget aktuelle film “I am not your negro”, “Jeg løber” som teater eller noget mindre abstrakt: Sydkystløbet ved Greve Marina? Der er ikke grænser for, hvor mange gange man må stemme 🙂

← Previous Entries