09.21.16

Tunge ben og mange skridt

Posted in Løb at 1:00 pm by

Det er kun lidt over en uge siden, jeg løb mig helt ud til 6-timers løbet i München. Derfor er det vel egentlig ikke underligt, jeg ikke lige har følt mig totalt dugfrisk siden, men det har alligevel frustreret mig en del. Formen har været så god, jeg har løbet og løbet og løbet i år, og nu er det altså slut. Ja, jeg træner stadig dagligt, men der kommer ikke flere vigtige konkurrencer i år, og jeg er ved at trappe ned til en 6 ugers pause, hvor jeg maksimalt må løbe 50 km om ugen.

På den ene side gad jeg godt, det bare blev ved og ved. At træningen kunne optrappes i det uendelige, og løbene ville flyde mod mig i en lind strøm. Omvendt glæder jeg mig  også til at få mere tid til mine andre interesser. Til at kunne tage til København for at se opera, gå i biografen, fordybe mig i bøger, strikke lidt mens Bagedysten larmer i baggrunden (!), være vågen til efter kl. 21 om aftenen, måske endda drikke en øl eller et glas portvin i ny og næ. Jeg glæder mig til trangen til at løbe ultraløb igen bliver så stærk, at jeg pløjer diverse løbskalendere igennem og lægger planer for deltagelse, hver gang jeg trænger til en overspringshandling.

I weekenden tog jeg hul på off-season. Min mor og jeg kørte til Blåvand for at se udendørs kunst i forbindelse med Vadehavsfestivallen, og udstillingen var nærmest magisk i det smukke septembervejr. En af mine favoritter var vandkanderne fra Ikea, der lignede fugle på afstand, men der var også andre spændende værker, som spillede flot sammen med det flade hav og de sandede klitter.

Billede3

Vi så også sæler, og sluttede med en skøn frokost på Ho Kro. Det var en rigtig dejlig dag, og jeg savnede slet ikke at løbe en lang tur – de 11 km jeg satte ind på kontoen om morgenen var rigeligt, kombineret med en strandtur og en bestigelse af fyrtårnet i Blåvand.

Det er heller ikke fordi jeg ligger på den lade side med træning, selvom det er vintersæson for løb. Styrketræningen er så småt ved at blive genoptaget, men nøj hvor er det hårdt! Her er jeg stadig på skåneprogram indtil rutinerne er på plads igen, og jeg skal vist også starte langsomt op med spinning, som jeg kun dyrker om vinteren. For tiden går jeg også en masse ture. Jeg deltager nemlig i “Tæl skridt” kampagnen med et par venner fra Stafet for Livet. Vi er afslappet ambitiøse omkring vores daglige skridt, og jeg synes det er et sjovt fælles projekt. Lige nu er det faktisk nok: skridtene, den daglige (relativt korte) løbetur uden alt for meget struktur og planlægning og opstart i fitness. Jeg har ikke brug for et stort mål, nyder bare at være aktiv. Lad os se hvor længe det holder 🙂

09.15.16

Noget om nytte ;-)

Posted in Videnskab at 11:28 am by

Jeg tror fuldt og fast på, at viden og uddannelse har en værdi i sig selv. Både for det enkelte individ, som får glæden af at blive klogere, og for vores samfund som helhed. Men som underviser ser jeg altså også gerne, at mine studerende fra folkesundhedsvidenskab får et konkret udbytte af det, de knokler for at lære! Det gør de heldigvis, og i disse dage er jeg en meget glad og stolt vejleder/underviser.

Efter en lang og solid indsats er det lykkedes at få udgivet en af mine specialestuderendes arbejde i et internationalt tidsskrift. Hun har også været på afdelingen i mange år, både som praktikant og studerende, og selvstændigt oversat og valideret et spørgeskema, der skal undersøge patienters viden om den behandling, de får. Mere end 100 patienter er blevet spurgt, og en masse data analyseret. Artiklen er blevet gennemlæst af flere af vores kollegaer, rettet og puslet om, inden den blev sendt ind, hvor to eksterne bedømmere (forskere fra andre lande, som er anonyme overfor os) stillede alle de kritiske spørgsmål, de kunne. Efter vi besvarede dem tilfredsstillende, indgår artiklen nu i den samlede viden om patientuddannelse! Det synes jeg er ret cool – og “min” studerende har i dag et relevant fuldtidsjob i den kommune, hun bor i!

Billede2

Den bachelorstuderende, jeg eksaminerede i sommers (til et solidt 12-tal) har sammen med  mig skrevet sine fund vedrørende “patientinddragelse i behandling af forkammerflimren” om til en dansksproget artikel, som vil udkomme kort efter hun er begyndt på kandidatdelen. Hun har også præsenteret de teoretiske og metodiske aspekter, hun er ekspert i, for læger og sygeplejersker som til daglig ser patienter og kender de praktiske problemstillinger.

Endelig blev jeg rigtig glad, da jeg læste den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen om risikofaktorer. Altså, ikke over så mange gode leveår der tabes på grund af rygning eller alkohol, selvfølgelig! Jeg blev glad, fordi en af vores tidligere studerende og studentermedhjælper i Saudi var medforfatter. Rapporten er 400 sider lang og meget omfattende, men et vigtigt resultat er, at den sætter fokus på fysisk inaktivitet som en væsentlig risikofaktor i Danmark. Det er bare med at komme i gang med gåture eller anden motion. Det skal jeg for resten snart selv – jeg deltager nemlig i Tæl Skridt Kampagnen, som begynder på mandag 😉

Billede3

Det er let at lyde som en gnaven gammel mand, når talen falder på de unge i dag, men jeg er egentlig ret imponeret over mange af de studerende, jeg er så heldig at møde. De holder mig ung, for man skal være frisk for at følge med. Det er skønt at se dem lære noget og udvikle sig, men også dejligt deres nye viden og kompetencer kan bruges udenfor universitetets mure. Tanken er lidt surrealistisk, men efterhånden går der en del konsulenter og forskerspirer og projektledere rundt, som jeg har bidraget til at uddanne. Det er mærkeligt, fordi jeg selv føler mig som én, der er på vej og har en masse tilbage at tilegne mig. Jeg føler mig meget mere som en elev end en lærer. Hvordan er det for jer andre, der arbejder i undervisningsbranchen?

 

09.13.16

Årets sidste ultraløb

Posted in Løb, Rejser at 1:03 pm by

I weekenden var jeg til et løb – sådan har det efterhånden været mange gange, men denne gang rejste jeg lidt længere end til et lokalt løb i Jylland: hele vejen til München fløj jeg, for at løbe i 6 timer. Det har jeg efterhånden prøvet nogle gange før, og jeg vidste godt, mit resultat på lige over 67 km fra Sæby i maj ville blive svært at slå. Især fordi det tegnede til at blive en vældig varm og skyfri dag, og varme er ikke ligefrem noget, der fremmer mine præstationer. Så coachen og jeg havde ikke store forventninger, andet end jeg skulle gøre mit bedste.

Derfor var jeg heller ikke specielt nervøs før løbet, og nerverne gik vist mest på, om jeg kunne finde frem til startstedet. Det lykkedes, og jeg kom endda i god tid og kunne se ruten lidt an. Den var 1,5 km på grus og med nogle bakker, men i en fin park og helt uden trafik. Der var ikke chip-tidtagning, så jeg skulle kontakte min “tæller” – en official som noterede hver gang jeg kom forbi.

Der var en del løbere til start, både sololøbere og stafethold, en blanding af meget veltrænede personer og nogle, som ved første øjekast så ud til at blive udfordret af at klare et par omgange. Jeg kendte ingen på startlisten, og planen var ikke at være taktisk, men løbe mit helt eget løb. Tempoet var sat til 5.15 min/km (nok lidt optimistisk i varmen, men sådan er jeg), og jeg havde mit eget lille depot med energidrik, energirige vingummier og nogle energibarer. Der var et glimrende fællesdepot, så jeg havde ikke så meget brug for mine egne ting, men især vingummierne er min mave glad for på de lange ture.

Da startskuddet gik fandt jeg hurtigt ud af, at det virkelig var en varm dag, og skyggen trak sig meget sammen hen mod middagstid (løbet begyndte 10.00). Jeg lagde mærke til en kvinde i rødt tøj, som løb enormt flot og ubesværet, i meget højt tempo. Vi skiftede lidt med at tage føringer i starten, og allerede på tredje omgang begyndte vi at overhale gående personer. Jeg anede ikke, hvor de andre kvinder var, og hende den hurtige kom og forsvandt lidt. På et tidspunkt tog jeg hende med en omgang, men så overhalede hun tilbage. Efter tre timer kom der et scoreboard op, og jeg kunne se, jeg lå forrest, men vi var 4 kvinder på samme omgang. Spændende! Jeg holdt tempo de første 4 timer, så begyndte jeg virkelig at mærke varmen og tankerne meldte sig: “hvordan i alverden skal jeg klare det her?”

Jeg overbeviste mig om, jeg faktisk selv havde valgt at traske rundt i en overophedet tysk park, endda betalt penge for det. Så nu var det at holde ud, og jeg holdt fint gang i benene til 50 km (efter lige under 4 timer og 30 min). Derfra måtte jeg give mig selv en god pause til at drikke vand, og gå lidt på en bakke. Uha, det var varmt og uoverskueligt, men jeg undlod at give op, fik solcreme i samaritterteltet og masser af vand, og coachen opmuntrede mig til at blive ved, men med forsigtighed.

Vandet hjalp, og jeg dyppede mit tørklæde i en spand vand for at køle mit ansigt og nakken, hvad der hjalp meget! Krisen var overvundet, og jeg kunne løbe igen, men med en solid drikkepause ved hvert depot. Jeg kom ikke op i det tempo, jeg var begyndt i, men klarede 15 km på de sidste halvanden time, trods drikkepauserne. Jeg blev overhalet af to kvinder, men hurtigløberen var bag mig. Jeg vidste, hendes spurt  var rigtig stærk, så de sidste minutter løb jeg alt, hvad jeg kunne! Det føltes meget vigtigt at kæmpe for tredjepladsen, og da slutfløjtet lød, havde jeg holdt den 😀

Løbsarrangørerne gav mig både en pokal, medalje, gavepose og et certifikat, og det ødelagde ikke min glæde, at jeg blev slået, lige netop ikke nåede 65 km, eller at jeg ikke satte en personlig rekord. Bagefter kiggede jeg nemlig på mine konkurrenter på den tyske ultrastatistikside, og det var altså nogle seje damer. Begge dem, der slog mig, har løbet 100 km på under 8 timer og 30 minutter, og hurtigløberen (som hedder Pamela Veith) er virkelig meget hurtig! Hun har en personlig rekord på 100 km på 8 timer og 2 minutter, eller et par timer hurtigere end mig 😉 Vi talte sammen bagefter, og hun havde haft en frygtelig dag med mavekramper. Er meget benovet over, jeg kom foran en løber af hendes kaliber, og ret imponeret af, hun blev ved med at kæmpe selvom hun fik et resultat, der for hende var ganske middelmådigt.

Det eksempel kan jeg lære meget af, og generelt fik jeg en ordentlig bunke erfaringer med hjem. Det er klart blevet nemmere at takle varmen end det var i foråret, og kriser kan overvindes. Det er ingen hemmelighed, jeg godt kunne tænke mig at løbe endnu et ultraløb i år, men inderst inde ved jeg godt, det er tid til en pause, og at der skal en solid og langsigtet indsats til, hvis jeg vil forbedre mig yderligere. Lige nu er motivationen høj, og det virker som om der er uendeligt længe til jeg skal løbe ultraløb igen. Måske når mine tånegle endda at gro ud?

08.30.16

Filmweekend og en stor anbefaling

Posted in Film, Hverdagsliv, Løb at 12:40 pm by

Hvordan ved man, man går alt for meget i biografen? Jo, når man efterhånden kan spørgsmålene fra Biospils filmquiz udenad og har vundet flere popcorn, end man kan nå at spise, så er det ved at være nok 😉

I sidste weekend prioriterede jeg benhårdt mine biografture, og klarede 3 film! De spændte ret bredt, både i tema og kvalitet, med “Captain Fantastic” som den absolut største oplevelse og en film, jeg tænkte over i lang tid bagefter, til “Suicide Squad” i bunden som endnu en ret ligegyldig adaptation af en glimrende DC Universe tegneserie. Midt imellem kom ugens premierefilm “Florence”, som jeg skulle anmelde til Esbjerg Ugeavis, der udkommer i morgen.

Captain_Fantastic_poster

Captain Fantastic har ikke noget med tegneserier at gøre, men handler om en far (Viggo Mortensen, Oscar-værdig præstation!) som bor i en skov med sine børn og opdrager dem til at blive vidende, kritiske, fysisk stærke og selvstændige. Men da de konfronteres med verden udenfor, er de pludselig freaks og håbløst uvidende i forhold til deres jævnaldrende på mange af livets områder. En virkelig relevant film om balancen mellem at være sig selv og at passe ind i mængden – den skal bare ses!

Nå, ud over frygten for at drukne i popcorn fik jeg meget ud af min film-weekend. Jeg blev bekræftet i, biografen virkelig er et rart og trygt rum for mig, hvor jeg slapper af og får ladet batterierne op. Derfor skal film altså have en høj prioritet i min planlægning: måske ikke som et ugentlig indslag, men helst oftere end en gang om måneden.

Selvfølgelig var der også tid til andre gøremål, deriblandt løbetræning. Formen er vældig god og nydelsen stor, men jeg kan godt mærke, sæsonen har været lang og krævende. Når de sidste par løb i år er overstået, bliver det meget rart med en vinterpause (og en masse spinning, svømning og styrketræning). Jeg var forbi parkrun som hjælper, hvilket altid giver mulighed for en masse snak, og lørdag eftermiddag var jeg så heldig at få et gratis startnummer til Energiløbet i Hjerting. Vejret var skønt, så vi tog en familieudflugt og heppede på maratonløberne, spiste pandekager og lod mig nøjes med en hyggetur på 7,2 km. En sjov skæv distance, som jeg løb på 31 min og 38 sekunder med rimeligt overskud, hvilket indbragte mig en tredjeplads og et gavekort! Dejligt udbytte, og jeg brokker mig slet ikke over at blive slået af en 12-årig pige, når det var sådan en god og sjov dag.

14051759_1740111642917573_2168389043958414160_n

Listen over livets store glæder er heldigvis lang, og det var dejligt at dedikere en weekend til nogle af dem: film og løb. Jeg vil også gerne bruge mere tid på bagning og madlavning, men det bliver nok gemt til off-season. Og så må I godt høre en dyb hemmelighed: én af syslerne på min liste var faktisk puslespil 😀

08.25.16

Lavt vand og dybe glæder

Posted in Film at 10:44 am by

Sidste indlæg handlede om min (genfundne) glæde ved løb, og det kunne jeg skrive meget mere om, men det vil jeg skåne jer for. Jeg vil nemlig meget hellere fortælle om noget andet, der gør mig rigtig glad, og hvordan jeg finder tid til det. På en  løbetur for et par uger siden (vi løb frem og tilbage på de smukke stier i Vejle Ådal) havde jeg en snak med en coach. Ikke forstået som “min” coach = løbetræner mm, men sådan en coach, der ved en masse om livet i almindelighed. Én af de ting, vi kom ind på var dybe glæder.

Når man som jeg har mange forpligtelser og altid en bunke ting, der skal ordnes, kan det godt være svært at huske, hvad der egentlig er rigtig dejligt at beskæftige sig med, og hvad der bare skal klares. Så vi talte om at mærke efter, og jeg kom med en liste over ting, der for alvor gør mig glad. I kan nok godt gætte at løb er på listen, og flere aspekter af mit arbejdsliv, især undervisning og vejledning. Helt uden tøven satte jeg også biografture på!

Film-kigning er  en hobby som let bliver forsømt, når der er meget andet at se til, og jeg kommer ikke længere af sted hver uge… Heldigvis har jeg netop fået en virkelig god anledning til at besøge biografen: I foråret ansøgte jeg om at anmelde film for den lokale ugeavis, og var så heldig at få tildelt 4 ugers “arbejde”. Konceptet er helt enkelt: jeg skal se en premierefilm hver uge og skrive en anmeldelse. Til gengæld får jeg 4*2 fribilletter 😀

I torsdags så jeg den første film, som var en bunden opgave. Den handlede om hajer, og jeg ved ikke, om “The Shallows” kan kategoriseres som en god film. Historien er enormt tynd, men den var tilpas kort og meget flot filmet. Jeg nød at være på en teenage-agtig date, vi vandt endda popcorn i biospil! Det var også sjovt at skrive anmeldelsen, og spændende at se den på tryk, lidt som i gamle dage på Urbanbloggen.

Billede2

Næste premierefilm er “Florence”, som min mor tager med til. Den lyder meget velegnet til en lille tante-tur, og vi man kan udholde X Factor, kan vi vel også klare Meryl Streeps sang?

Anmelderturene har givet mod på mere, og en facebook-ven fortalte om sin årlige filmdag: han ser 5-6 forestillinger i løbet af en dag! Det inspirerede mig ret meget, men jeg har lovet mig selv en rolig weekend og derfor nedtonet udfordringen. Således satser jeg på at klare 3 film mellem fredag og søndag. Det har jeg tidligere kaperet uden problemer, men skal jo lige tilbage i topform. Efter min mening skal film helst nydes i biografen og optimalt uden alt for mange andre biografgængere. Netflix er fint til serier, men jeg kommer først rigtigt ind i en lang fortælling, når jeg sidder i et blødt sæde og ikke bliver distraheret af den ventende opvask eller min mobiltelefon.

Har nogen af jer andre gennemført et film-marathon? Hvis ja, hører jeg gerne om træningstips, så jeg kan blive klar til ét i løbet af efterår/vinter 🙂

 

08.15.16

Folkedragter og frituregryder – der er mange grunde til jeg elsker at løbe

Posted in Løb, oplevelser at 12:08 pm by

I lørdags var jeg til løb efter “Team Betteskov Basic” modellen, og det var en skøn oplevelse som gav motivation til mange ugers træning fremover! Min mor tog med som chauffør og supporter til Mandø Maraton, hvor jeg skulle løbe 1/4 af den klassiske distance, med fokus på at have det sjovt. Vi måtte tidligt op for at nå traktorbussen fra Vester Vedsted. Mandø afskæres nemlig flere gange dagligt fra fastlandet af tidevand, der er for lavvandet til en færge, så enten må man have sin bil ud i det salte pløre, eller køre med de store traktorer.

Mandø er ret lille, ca. 10 km i diameter, og der er ikke voldsomt meget at se, ud over får, en mølle, en brugs og et lille bymuseum. Men naturen er flot, med diger rundt om øen og ellers Vadehav så langt øjet rækker. Der var mange deltagere og heldigvis et telt at trække ind i, når regnbygerne kom. Jeg skulle vente et par timer på at løbe, så vi gik en tur til møllen og slappede af i løbsteltet, hvor der var foredrag om at være ung på Mandø, musik, kaffe og kage.

Blæsten var strid, og jeg ved, modvind ikke er nemt for mig at takle, så jeg forberedte mig mentalt på 10,5 hårde km. De første 5 var der medvind, og jeg var bare flyvende! Fandt en god rytme og løb dem i en tid, der åbner mulighed for en personlig rekord på distancen inden alt for længe 🙂 Og så ramte jeg muren af vind, der slog mig noget ud af kurs. Jeg havde ligge forrest blandt kvinderne, men blev overhalet af én, der havde bedre greb om at løbe mod orkaner. Nå, jeg holdt fokus og kom ind i en tid, jeg var yderst tilfreds med, og et gennemsnitstempo på 4.35 min/km. Det var så godkendt, at jeg lige måtte juble lidt ved målstregen.

Motionsbilleder507426

Efter løbet var der igen ventetid, hvor jeg kunne se venner og bekendte løbe i mål efter en hel eller halv maraton. Præmieoverrækkelsen var først sidst på eftermiddagen, men som nr. 2 blandt kvinderne vandt jeg til gengæld en yderst imponerende præmie: min helt egen frituregryde 😀 Til stor fornøjelse for publikum, hvoraf flere godt kender den sure sundhedsdame og kunne se mine problemer med at håndtere den store kasse…

14040045_10210399866302638_3324870881732307361_n

Mandø Maraton kan 100% anbefales til løbere, der vil afsætte en til et løb med “wow-faktor”. Der er både en fint opmålt og opmærket rute, totalt styr på numre og depoter (løbet arrangeres af meget erfarne løbere), medaljer til alle, flotte præmier og rigtig god stemning. Lokale i folkedragter, små foredrag og meget unik natur giver mange point for den samlede oplevelse. Det er noget helt andet end at være til de (også hyggelige) lokale byløb, og jeg fik husket mig selv på, at jeg ikke løber for tider og placeringer, men fordi sporten giver mig mulighed for at rejse til interessante lokaliteter og selvfølgelig mødes med de andre glade løbere.

Tilbage står kun et spørgsmål, men det er også stort: nogen der har idéer til, hvad man kan lave i en Actifry udover frost-fritter?

 

08.12.16

Morgenluft

Posted in Bøger, Film, Hverdagsliv at 8:49 am by

I går løb jeg med kæmpe overskud og fornøjelse. Kombinationen af en rolig uge og tanken om, der ikke venter en 100 km udfordring lige om hjørnet, har haft vældig god effekt på humøret og ikke kostet tab af form. Det er selvfølgelig også svært ikke at være motiveret til at dyrke sport i disse OL-tider – jeg nyder at se lidt gymnastik, dressurridning og glæder mig til atletik, og blev ret inspireret af historien om svømmeren Pernille Blume, der holdt en lang pause, fandt sin motivation og kom stærkt igen.

Jeg kunne selvfølgelig også lade mig inspirere af pandaerne. Jeg hilste lige på én i Wien og er ret imponeret over, så meget tid de majestætiske dyr kan bruge på at spise (det orange felt på billedet) og sove (det blå felt).

13957618_10153705658390906_2119899349_n

13988863_10153705679150906_718671500_n

Det kan jeg ikke helt hamle op med, men det er nok også meget godt. Pandaen har kun 4% af sin tid til rådighed til øvrige aktiviteter, og det synes jeg er lige i underkanten. Igen er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at lade de kulturelle batterier op. Med rejsen til Wien fik jeg set og oplevet en masse, men der skal også være tid til rolig fordybelse i film og bøger. Jeg har ikke fået læst så meget i ferien som jeg gerne ville, men kom da igennem “Kvinden i toget” og den nyeste bog om Harry Potter. Den slugte jeg i Wien, i en lang mundfuld. Plottet er jeg ikke helt begejstret for, og jeg synes den hænger for meget fast i den gamle generation (Harry, Ron og Hermione), men Rowling kan altså noget med at suge læseren ind i sit univers! Hvis den kun havde handlet om den nye generation og deres hverdag på Hogwarts, havde jeg været fuldstændig solgt.

untitled

På filmfronten har der også været lidt for stille, jeg har ikke prioriteret mine ture i biografen. Men det bliver anderledes fra næste uge, hvor jeg har sagt ja til en lille tjans som filmanmelder for den lokale ugeavis. Det betyder at mindst 4 film skal ses i biografen over en måned, og jeg glæder mig! Faktisk overvejer jeg at være endnu mere “ambitiøs”, for en facebook-ven fortalte mig om begrebet “movie day” hvor han afsætter en dag til at gå i biografen og ser så mange film, han kan nå. Det synes jeg lød helt enormt sjovt, og jeg har faktisk en weekenddag i denne måned uden planer. Den kunne selvfølgelig også dedikeres til Netflix. Efter at have set den nyeste sæson af OITNB er jeg begyndt på “Stranger Things” – det er virkelig et hit for mig, der altid har holdt meget af Stephen King, for serien har lige netop det, hans bedste bøger har.

stranger-things-poster-netflix1

Hvad har I andre læst og set i ferien? Og er det godt?

 

 

 

08.11.16

Indrømmelse: Til tider er da lidt hårdt…

Posted in Hverdagsliv, Løb at 11:19 am by

Jeg elsker at træne og løbe, og at fortælle de positive historier om min sport: om glæden ved at bevæge mig rundt i naturen, om samværet med glade og positive mennesker, og om at krydse målstregen i fuld fart efter en god præstation. Det handler dette indlæg (også) om, men jeg må  indrømme, at der er en anden side også. Hård træning er faktisk hårdt! Nogle gange bliver jeg mindet om, at det ikke er givet at jeg kan løbe 80-100 km om ugen ved siden af mit fuldtidsarbejde og alt det andet, jeg drøner rundt til.

Sådan en aha-oplevelse har jeg lige haft, og det gik endda lige så godt. Efter en (kort) sommerpause genoptog jeg træningen og kom hurtigt op på det niveau, hvor jeg toppede i forårssæsonen. På min rejse til Wien blev der skåret (lidt) på mængden, men de tabte km blev så rigeligt vundet ind på sightseeing til fods, og jeg løb stadig omkring 70 km langs Donaus bredder i Wien og Bratislava, og rundt i kejsernes gamle jagtrevir i Wien, der i dag udgør parken Prater. Desuden deltog jeg i et lokalt 10 km løb i Donauparken, hvilket var en sjov tilføjelse til en rigtig god ferie.

Min mor tog med til parken og heppede ivrigt, og jeg havde et godt løb. Med en temperatur på over 30 grader og mange km i benene forventede jeg ikke en stor præstation, men tiden blev slet ikke dårlig: 45 min og 5 sekunder (øv!) hvilket kun 20 sekunder langsommere end min bedste tid på distancen. Hvad der var endnu sjovere var, at jeg kom i mål som første kvinde og blev belønnet med en ret imponerende pokal 🙂

13682561_10210027286267234_1822832560_o

Min mor mente nu, at det havde været bedre med en gavepose, men jeg var begejstret for trofæet og den meget gode morgenmad, der blev serveret for deltagerne. Sådan en oplevelse burde give en masse motivation til sæsonens rigtige mål, men jeg har altså ikke kunnet svinge mig op på virkelig at have appetit på endnu et 100 km løb lige om snart. Da jeg talte med min træningskammerat, der næste weekend skal løbe DM 100 km og er enormt klar, stod det helt tydeligt for mig, at jeg gerne vil vente lidt med mit næste forsøg.

Samtidig har jeg døjet lidt med træthed, køresyge og noget mavebøvl, der gjorde weekendens lange tur til lidt af en prøvelse. Benene var ellers fine, og der har heldigvis ikke været noget som ligner skader, men humøret har svinget mere end det skal, og den ekstra energi manglet. Heldigvis har jeg en observant og forstående coach, og vi blev nemt enige om, de her symptomer på begyndende overtræning ikke skal negligeres. Denne uge er derfor afsat til kortere ture med fokus på nydelse og hygge, og det har allerede hjulpet. Jeg ser frem til at deltage i nogle motionsløb, og senere på sæsonen kommer der også nogle ultra-udfordringer. Bare ikke 100 km, og bare ikke lige nu.

Der er jo tale om en lille tilbagegang i træningen, men jeg opfatter det bestemt ikke som et nederlag. Efter en suverænt god forårssæson med 3 ultraløb og et maraton, kan selv jeg godt forstå, hvis jeg er lidt brugt. De rigtig spændende mål er de langsigtede, og jeg stadig nogle gode løbeplaner for de næste måneder. Mest er jeg nok taknemmelig for, jeg reagerer på for lidt hårdt pres ved at sænke min tude-tærskel (ja, bad-ass ultraløbere græder også. Oftere end I kan forestille jer!) og ikke med skader. For en gangs skyld fik jeg grebet hurtigt ind – måske har jeg virkelig lært noget af mine erfaringer fra dengang jeg prøvede at løbe med et underskud på 3-4 portioner blod? Jeg vælger at rose mig selv for at lytte (til en blanding af kroppens signaler og trænerens vise ord) og kommer stærkt igen lige om snart!

08.04.16

Postkort fra Wien

Posted in Rejser at 11:13 am by

Jeg er netop kommet hjem efter en rigtig skøn uges storbyferie med min mor. Vi havde 6 dage i Wien, med en lille afstikker til Bratislava, og det var netop nok tid til lige at snuse til højdepunkterne i en storby som byder på masser af natur, kultur, kager og historie. Vi boede på et skønt hotel, centralt men fredeligt, men beliggenheden kunne altså ikke helt hamle op med kejserinde Sissis morgenmads-restaurant 😉

wien3

Siden jeg var en lille hestepige har jeg drømt om at se de smukke lippizanerheste, som optræder på den spanske rideskole i Wien. De færdigudlærte hingste (som udfører dressurøvelser på et højere niveau end vi ser til OL) holdt sommerferie, men vi fik billetter til et show med ungheste i træning, avlshopper, føl og meget andet. Det var virkelig spændende at se, især de unge hingste som udførte meget simple dressurøvelser, men helt perfekt. Jeg kan også ride “volter” og “slangegang”, men slet ikke på den måde. De kåde føl var noget så skønne! Lippizanere fødes sorte eller grå og bliver først hvide med alderen, så der var heste i mange farver.

wien4

Ridehallen med malerier, lysekroner og perfekt revet savsmuld var en oplevelse i sig selv. Jeg købte en T-shirt med hjem og forlod stedet med oplevelsen af, en mangeårig drøm virkelig var gået i opfyldelse.

wien23

Byen var smuk og spændende, og vi gik mange ture blot for at kigge på bombastiske bygninger med masser af krummelurer. Noget af det bedste var de mange parker, og grønne områder, og et besøg i zoologisk have var overraskende godt: der var både pandaer og pingviner, og jeg tror virkelig dyrene havde det godt. I hvert fald så vi en glad, legende isbjørn.

wien1

Der var mange oplevelser, masser af god mad, daglige is hjalp til at udholde varmen. Samtidig skulle træningen passes, og løbet blev der! Men det er en helt anden historie!

I år blev det altså til en uges samlet ferie og en rejse til en europæisk by – og valget af den er jeg vældig tilfreds med. Sjældent har jeg oplevet så meget, uanset hvor langt væk jeg har rejst!

07.25.16

Sommerferien banker på!

Posted in Rejser at 12:13 pm by

I år valgte jeg at udsætte sommerferien, da jeg fik en kæmpestor og meget spændende udfordring på arbejdet: professoren bad mig hjælpe med at skrive et kapitel til en lærebog, og det havde deadline 30. juli!!! Nu er kapitlet sendt ind og min ferie begynder om et par dage, men jeg har da følt mig temmelig misundelig på alle dem, der drog af sted på sommerferie i månedens løb….

Derfor var det virkelig dejligt at finde tid til en mikro-ferie her i weekenden. Vi tog på en ganske kort kæreste-tur til Husum, der ligger lidt syd for grænsen, to timer og en slat minutters togkørsel fra Esbjerg. Jeg har tidligere været på spa-ophold i byen og er ret begejstret for den. Omkring havnen er der masser af små caféer og restauranter og en skøn ferie-stemning, og der er ikke langt til naturområder som er yderst velegnede til at gå og løbe ture. Jeg fik hilst på et par levende får, der ikke lod sig fange så let som tegnede Pokemons 😉

Husum1

Turens højdepunkt var en varm aften, hvor vi fik borde i første række ved vandet og spiste enkel men dejlig mad. Jeg fik bunker af fisk: rødspætte, laks og småbitte fjordrejer (som altid er vældig gode i Husum) med en frisk salat til. Rigeligt og godt, og bagefter var der alligevel plads til en lille is.

Husum3

Uha, hvor jeg nød lige at slippe væk fra hverdagen for en kort bemærkning.  Der er ikke langt fra den sydlige del af Danmark, men følelsen af at være i et andet land og langt hjemmefra var tydelig. Vejret var selvfølgelig en medvirkende faktor til, det blev så skøn en tur, men Husum har altså mine varmeste anbefalinger. Vil dog mene, en eller to overnatninger er helt fint, for så stor er byen heller ikke, og seværdighederne er snarere hyggelige end spektakulære. Der er gode steder at spise, priserne er lave, og byen byder både på almindelige forretninger og et marked ved kirken, hvor man godt kan savle lidt over de meget lækre, friske grøntsager. Man kan også købe en måge på pind eller andre rædsler i kategorien “værre end havenisser”, men der er jo ingen tvang 😉

grønt

Endelig er jeg fuldstændig ladet op til at komme på sommerferie! I år kan det blive til en lille uges rejse med min mor, og et besøg i nogle europæiske storbyer, jeg er meget spændt på. De første sommermåneder har budt på masser af arbejde og træning, og jeg har faktisk nydt det! Meeeeeen glæder mig nu også lidt til afslapning, sight-seeing og masser af tid til at læse bøger!

 

 

← Previous Entries