07.25.16

Sommerferien banker på!

Posted in Rejser at 12:13 pm by

I år valgte jeg at udsætte sommerferien, da jeg fik en kæmpestor og meget spændende udfordring på arbejdet: professoren bad mig hjælpe med at skrive et kapitel til en lærebog, og det havde deadline 30. juli!!! Nu er kapitlet sendt ind og min ferie begynder om et par dage, men jeg har da følt mig temmelig misundelig på alle dem, der drog af sted på sommerferie i månedens løb….

Derfor var det virkelig dejligt at finde tid til en mikro-ferie her i weekenden. Vi tog på en ganske kort kæreste-tur til Husum, der ligger lidt syd for grænsen, to timer og en slat minutters togkørsel fra Esbjerg. Jeg har tidligere været på spa-ophold i byen og er ret begejstret for den. Omkring havnen er der masser af små caféer og restauranter og en skøn ferie-stemning, og der er ikke langt til naturområder som er yderst velegnede til at gå og løbe ture. Jeg fik hilst på et par levende får, der ikke lod sig fange så let som tegnede Pokemons 😉

Husum1

Turens højdepunkt var en varm aften, hvor vi fik borde i første række ved vandet og spiste enkel men dejlig mad. Jeg fik bunker af fisk: rødspætte, laks og småbitte fjordrejer (som altid er vældig gode i Husum) med en frisk salat til. Rigeligt og godt, og bagefter var der alligevel plads til en lille is.

Husum3

Uha, hvor jeg nød lige at slippe væk fra hverdagen for en kort bemærkning.  Der er ikke langt fra den sydlige del af Danmark, men følelsen af at være i et andet land og langt hjemmefra var tydelig. Vejret var selvfølgelig en medvirkende faktor til, det blev så skøn en tur, men Husum har altså mine varmeste anbefalinger. Vil dog mene, en eller to overnatninger er helt fint, for så stor er byen heller ikke, og seværdighederne er snarere hyggelige end spektakulære. Der er gode steder at spise, priserne er lave, og byen byder både på almindelige forretninger og et marked ved kirken, hvor man godt kan savle lidt over de meget lækre, friske grøntsager. Man kan også købe en måge på pind eller andre rædsler i kategorien “værre end havenisser”, men der er jo ingen tvang 😉

grønt

Endelig er jeg fuldstændig ladet op til at komme på sommerferie! I år kan det blive til en lille uges rejse med min mor, og et besøg i nogle europæiske storbyer, jeg er meget spændt på. De første sommermåneder har budt på masser af arbejde og træning, og jeg har faktisk nydt det! Meeeeeen glæder mig nu også lidt til afslapning, sight-seeing og masser af tid til at læse bøger!

 

 

07.20.16

Løberlivet: lidt om valg og især fravalg

Posted in Løb at 11:08 am by

Den korteste version: Træningen går fint, men kræver meget energi!

Efter at have øget det antal km jeg løber om ugen i efteråret, er jeg nu begyndt mit træningsprogram på et noget højere niveau end sidste år – faktisk ret tæt på, hvor jeg toppede i november 2015! De første par uger var virkelig flyvende, benene reagerede meget positivt på at komme i gang igen, og jeg fik løbet nogle hæderlige tider til kortere løb. I denne uge, som er programmets femte, er jeg begyndt at kunne mærke kilometerne hobe sig op.

Ugen bød ikke på nogen specielt hurtigt tempotræning, men i weekenden havde jeg meget lyst til at kigge forbi parkrun alligevel! Ikke for at løbe en god tid, men fordi jeg gerne vil have den T-shirt (og især æren) der følger med at have gennemført 100 parkruns. Jeg er oppe på 72, så nu kan jeg næsten lugte gevinsten forude 😉 Der var bare det, at benene lørdag morgen bestemt ikke råbte på en tidlig træningstur! Fredagen havde budt på to træningspas a 7 og 15 km, og de skulle altså fordøjes først. I stedet tog jeg en tur i svømmehallen, strakte ud, gik i sauna og fik slappet rigtig godt af. Det må have hjulpet, for jeg havde en fin løbetur om eftermiddagen, og søndag kom jeg også af sted, helt uden problemer.

Det mærkes som om jeg bare lige havde brug for at lytte lidt til kroppen og løbe i et fredeligt tempo, for nu er energien vendt tilbage og ugens første ture er gået lige som de skulle, trods varmen. Som jeg bestemt ikke klager over, ellers 😀

Måske en meget banal (og aldeles uinteressant) historie, men den illustrerer hvor svært det er for mig at vælge noget fra. Jeg synes helt sikkert det er spændende og udviklende at arbejde langsigtet mod at blive en rigtig god ultraløber, og er lykkelig over de rigtig gode resultater, den strukturerede træning har givet mig. Men jeg vil også gerne lige løbe et parkrun her, et maraton der, et hyggeløb med mine venner på onsdag osv. Det går bare ikke at gøre det hele på en gang, og det ved jeg jo godt selv. Så jeg giver mig selv et klap på skulderen for at have taklet træningsprogrammets første hårde bump (velvidende der kommer mange flere) uden at presse mig selv helt i stykker, for at have været fornuftig, hvor kedeligt det så end er. Derudover kan jeg glæde mig over, der snart kommer et par lokale 10-km konkurrencer, jeg kan løbe som tempoture. Lysten til at deltage i hyggelige små løb skal nok blive stillet.

Jeg har også foretaget et lidt større fravalg, og det er ikke at deltage i DM på 100 km, som bliver afholdt i Viborg her i august. Der har jeg tidligere løbet 12 timers løb, og stemningen er jo helt utrolig! Men jeg kan simpelthen ikke nå at komme i god nok form, og 100 km er langt at løbe for bare at være med! På mit næste forsøg på distancen vil jeg gerne kunne præstere et godt resultat, hvis dagen er til det. Jeg springer altså over denne gang, men vil følge ivrigt med i resultaterne! Min veninde og af og til træningsmakker (der er lidt langt mellem Esbjerg og Holstebro) Kitt Andersen er med, og hvis hep fra sofaen kan hjælpe, så er jeg leveringsdygtig! Jeg håber hun gennemfører i en virkelig god tid – og leverer lidt motivation til, jeg kan prøve at slå den, når det igen bliver min tur til at løbe rigtig langt 🙂

07.14.16

Kostvejlederklummen: får man nok protein på en vegetarisk diæt til at løbe godt?

Posted in kostvejleder, Løb, Mad at 11:55 am by

Allerede få uger efter, jeg modtog mit kostvejleder-bevis med posten, er der bud efter “den sure sundhedsdame”. Det på trods af, hun stædigt nægter at reklamere eller tage penge for sine ydelser 😉 Flere løbere har bedt om tips til præstationsoptimering, og sandelig om der ikke kom en forespørgsel her på bloggen, også. Spørgsmålet lød således:

Jeg kunne godt tænke mig om du ville dele dine tanker omkring protein – kød – træning. Jeg ved jo godt det er super for forbrændingen med protein og godt for muskelopbygning. Men når man nu ikke er særlig glad for at spise røde bøffer og kødpålæg… Hvad så?

Det er et vildt interessant spørgsmål, som jeg tror optager mange løbere (måske især kvinder). I løbemiljøet, især blandt dem, som løber rigtig langt, er der forbavsende mange vegetarer, veganere eller bare personer, som ikke er ret vilde med at spise kød. Måske skyldes det, at man bruger mange kræfter på at restituere, hvis træningsmængden er stor og de enkelte pas lange. Det føles hårdere at fordøje kød end f.eks. brød og kager, og kroppen nærmest skriger efter kulhydrater, gerne de hurtigt optagelige, når man har løbet 30-40 km. Det er nok ikke helt umuligt at der er mange ultraløbere, som har tendens til at være lidt ekstreme i deres tankegang, og som derfor har nogle strenge principper omkring kosten… Jeg kan da også med det samme besvare overskriftens spørgsmål med et rungende “ja”! Den amerikanske ultra-legende Scott Jurek er veganer og har skrevet flere bøger om mad. Når han kan få dækket sit ekstreme energibehov uden kød, så kan alle andre også!

En vigtig grund til at spise kød er, som spørgsmålet tager udgangspunkt i, proteiner. Vi har brug for disse byggesten til cellerne og en masse processer i kroppen, og jo mere vi bevæger os, jo mere protein skal der til for at genopbygge! Det er et væsentligt spørgsmål, hvor meget protein man så har brug for. De Nordiske Næringsstof Anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i, anbefaler at normalaktive (ikke-eliteatleter, men ikke nødvendigvis sofakartofler) indtager 10-20% af deres energi fra protein (15% svarer til ca. 1,1 gram pr kg kropsvægt om dagen). Interessant nok anbefales samme andel af energiindtaget at komme fra protein hos sportsfolk, men da disse har et højere energibehov (altså skal spise mere for at opretholde deres vægt), bliver den samlede mængde af protein større. Team Danmark anbefaler 1.2 – 1.7 gram pr kg kropsvægt om dagen til atleter. Hvis man spiser en kost som er varieret, spiser nok til at dække sine energibehov og ikke udelader store grupper af fødevarer, er det intet problem at få nok protein! Heller ikke på en vegetarisk eller vegansk diæt, hvor der bare skal mere end grøn salat til, f.eks. linser, bønner, æg, mælk, ost, nødder eller tofu. Kornprodukter og grønsager indeholder også protein, f.eks. er der ca. 13 gram protein i 100 gram havregryn, eller 15% af mit daglige behov, hvis vi sætter det højst muligt.

Man skal dog være opmærksom på kvaliteten af protein. Protein er opbygget af aminosyrer, og disse “legoklodser” skal indsættes i en helt bestemt rækkefølge for at give funktionelt protein. Vores kroppe kan ikke selv danne alle aminosyrer, et antal kaldes essentielle og skal indtages med kosten. Det smarte ved kød er, at det indeholder alle de essentielle aminosyrer, så man skal ikke være bekymret for at komme til at mangle én (hvilket er lige så slemt som at mangle protein generelt), hvis man spiser kød. Mange vegetabilske fødevarer (undtagen soja) indeholder ikke alle de essentielle aminosyrer, hvorfor man skal være meget opmærksom på at spise mange forskellige fødevarer, især hvis man er veganer.

Der er andre næringsstoffer at tage hensyn til, i forhold til sport og kødfri diæter. Kød indeholder jern i en form (hæm-jern) som er lettere at optage end det jern, der er i vegetabilske fødevarer. Jern er nødvendigt for at danne røde blodlegemer som transporterer ilt rundt i kroppen, og løbere har en højere omsætning end inaktive. Især kvinder i den fødedygtige alder er i risiko for jernmangel, og jeg er langt fra den eneste danske ultraløber, der er i behandling og går til kontrol for lav blodprocent grundet jernmangel! Når vi taler om røde blodlegemer må vitamin B12 heller ikke glemmes, det findes mest i animalske produkter, så vegetarer og veganer kan få mangelsygdomme, der først viser sig efter mange år. Calcium er nødvendigt for stærke knogler, samt muskler og nervers funktion, så det er vigtigt ikke at indtage for lidt calcium hvis man dyrker sport. Uden mælkeprodukter kan det være svært at få dækket sine behov (så skal der spises godt med tofu, broccoli og kål!), og i Danmark er juice, soyamælk og lignende IKKE beriget, som de er i USA. Derfor kan det være en god idé for især veganere at overveje tilskud, evt. i kombination med D-vitamin. Dette vitamin danner vi delvis fra solens lys, og om vinteren er den vigtigste kilde fede fisk (laks, sild, makrel), hvis man bor højt mod nord. Samme fisk indeholder også den essentielle fedtsyre omega-3, der er vigtig for metabolismen og er blevet undersøgt vældig meget for mulige gavnlige effekter på hjertesygdomme og inflammatoriske lidelser.

Konklusionen er, at det sagtens kan lade sig gøre at leve samt dyrke sport, også på et højt plan, uden at spise kød. Men det kræver stor viden, og nøgleordet er en varieret kost! Som det ses ud af ovenstående, er det ikke nogen stor bekymring at få for lidt protein (medmindre man lever af PepsiMax, salat og bland-selv slik, men det er der vel ingen, som er dumme nok til at gøre?) hvis man får dækket sit energibehov. For sportsudøvere er det også vigtigt at indtage protein på de rigtige tidspunkter, i forhold til træning. Man har ingen glæde af proteinindtag midt under et maraton, men kan med fordel indtage 10-20 ved det sidste måltid inden et træningspas, for at hjælpe restitutionen i gang allerede inden træning. Og til hovedmåltidet et par timer efter træning eller konkurrence, er det med at fylde godt på med protein.

Dette var en kort historie om et stort emne, men jeg håber det besvarer spørgsmålet – og er der andre vil den sure sundhedsdame altid gerne bræge løs. Jeg kan absolut anbefale at læse de sider, jeg har linket til, der er masser af lødig information om sund kost.

07.11.16

Sommerguide til Vandkantsdanmark

Posted in Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 11:14 am by

Er du langt fra sommerferien, tidsmæssigt, eller er du allerede kommet hjem fra den? Er du langt fra en storby, geografisk? Fortvivl ikke. Her kommer et par anbefalinger til andre, der måske lige som jeg knokler løs i den danske provins, mens regnen falder og alle andre rejser til eksotiske destinationer…

Sommerspil i Varde

Indrømmet, da jeg første gang hørte at 7-kanten er en amatørteatertrup med base i Janderup var jeg lidt skeptisk. Efter at have oplevet deres sommerspil og vinterspil er jeg bare solgt! De er stjernegode, og året forestilling “Zorro” er som skabt til en glad aften med latinske rytmer, dans og romantik. Selvfølgelig er udendørs musicals sjovest, når det ikke regner, men heldigvis kan man sagtens medbringe tæpper og regntøj, og der kan købes varm kaffe i pausen. Forestillingen spiller ugen ud, så det er ikke for sent!

zorro

Vikingernes sommerlejr i Jels

Jels er faktisk en ganske fin, lille by! Der er et rigt triatlon-miljø, en smuk sø som lige passer til en hyggelig slentretur, golfbane, et planetarium, og hver sommer kommer en masse vikinger på besøg. Der er vikingespil om aftenen, som jeg desværre ikke har set, men  det er også en fin oplevelse at besøge vikingelejren. Her kan man møde fortidens kæmper, købe vikingesmykker, tøj, mad og bolcher. Der kan stadig købes billetter til Vikingespillet, og jeg har det fra pålidelige kilder, at det er ganske godt.

vikinger

Er det ikke muligt at lægge turen forbi Jels, kan man passende læse “Røde Orm” – den ultimative bog om vikinger, kristendom og islam, krig og kærlighed. Højtlæsningspotentialet er stort, også for voksne.

Sommerbog

Nogle gang er det rart at gå sine helt egne veje, men der er også tilfælde, hvor flertallet har ret. Alle, jeg har talt med er begejstrede for romanen “Alt det lys vi ikke ser”. Nu har jeg også hørt den, og jeg giver anmeldere og publikum ret. Meget smuk, velskrevet, velkomponeret og medrivende bog om 2. verdenskrig (et ellers lidt for fortærsket emne), videnskab og medmenneskelighed. Én af mine favoritbøger fra barndommen, En verdensomsejling under havet, spiller en væsentlig rolle. Jules Verne holder stadig 100%, men den amerikanske forfatter Anthony Doerr er bestemt værd at stifte bekendtskab med. Jeg glæder mig til at gå i gang med hans næste bog, der vist handler om én, der hedder Grace 🙂

alt det lys

 

Sommerserie

Hvad gør det, de hele tiden viser fodbold eller cykling i fjernsynet, når man ikke har TV-abonnement og der er nye afsnit af Orange is the new Black på Netflix? Serien er bestemt ikke blevet dårligere på 4. sæson, der er hårdtslående og grusom, men også har seriens velkendte humor og strejf af håb. Efter at have slugt den nye sæson er vi begyndt forfra med serien i Casa Betteskov. Den tåler et og måske endda flere gensyn.

oitnb

Sommerferieplanlægning

Hvis alt andet glipper, køb en rejse! Jeg har lige planlagt to. Min mor og jeg skal besøge 2 europæiske hovedstæder, vi aldrig har besøgt før, i slutningen af juli. Og inden da skal jeg lige på en lillebitte kæreste-weekendtur til en by, som ikke er så stor og ikke så langt væk, men rigtig hyggelig 😀 Jaja, en hel sommer i Danmark var alligevel for meget for mig! Håber I alle nyder ferien, med og uden rejseplaner.

07.06.16

Trænings-opdatering: ny plan, nyt ur og nye mål

Posted in Løb at 11:46 am by

Sommerferien er slut! Ja, jeg har godt nok ikke holdt sommerferie fra arbejdet (endnu), men pausen fra struktureret træning er til ende. Ferie vil jeg ikke ligefrem kalde det, jeg valgte jo at løbe en del løb på kortere distancer samt et enkelt lille-bitte ultraløb, så formen er absolut ikke forsvundet! Derfor kunne jeg træde ind i træningsplanen på et meget højere niveau end sidste efterår, og er nu på min tredje uge som gerne skulle lande på 90 km løb. Det lyder stadig af enormt meget i mine ører, men kroppen synes sådan set det går ganske fint, så den er åbenbart mere fleksibel end hovedet 🙂

De lange ture venter stadig forude, indtil videre har længste pas budt på 24 km. Det skal der nok blive gjort noget ved! I denne halvårsplan er der ekstra fokus på tempotræning, så nu står der korte konkurrencer på programmet. Jeg får ikke ret meget udbytte af at løbe intervaller og synes, det er frygteligt. At deltage i et parkrun eller et lokalt motionsløb er derimod noget af det, jeg nyder allermest, så det er skønt at de kan indgå som et element i træningen. I lørdags løb jeg Esbjerg parkrun på 22.18, hvilket var min bedste præstation på ruten til dato og ikke alt for langt fra min personlige rekord på 5 km – så nu er jeg spændt på, om jeg kan blive ved med at holde farten oppe, samtidig med at den samlede mængde og de længste ture øges. I så fald skulle det vel ikke være helt umuligt, på den rigtige dag og den rigtige rute, at få mig knebet ned under 22 min på 5 km?

Mit gamle GPS-ur var efterhånden længere om at finde satellitter end jeg var om at klæde om, varme op og hoppe på stedet til jeg var  udmattelsen nær. Derfor blev det skiftet ud med et nyt, lettere og lækrere ur. Der findes et stort udvalg, men jeg er lidt begrænset af mine meget spinkle håndled og mit behov  for et ur med mere end 10 timers batteritid, så det endte med endnu et Garmin. Jeg er nu også vældig glad for det, indtil videre. I stedet for at overføre data via noget udueligt trådløst hejs som det gamle, har denne Garmin Connect og smider mine data direkte over på mobilen, hvor jeg kan more mig med at analysere dem.

garmin

Jeg løber mest på en fornemmelse af, hvor hårdt det skal være, og bruger derfor især uret til konkurrencer, og så selvfølgelig for at måle distancen på mine ture. For sjov har jeg haft pulsbæltet på et par gange, hvilket giver lidt at kigge på bagefter – uret sætter mit kondital til 46-48, hvilket jeg ikke synes er så imponerende igen. Men målingerne er ret konsistente, og pulsen kan da stadig bankes over 190, hvis det skal være. I hvert fald er det ret motiverende at have en ny gadget med, og at kunne sætte mange nye rekorder for længste tur, flest skridt osv. Uret giver mig nemlig en lille medalje, når jeg forbedrer mig 😀

Men hvad skal det hele så blive til? Faktisk er jeg lidt mæt på resultater efter en afsindig god sæson i foråret – personlige rekorder på 10 km, maraton, 50 km, 6 timers løb og mit første 100 km løb. Det er altså stort! Maraton tror jeg ikke, jeg kan gøre så meget bedre, men der er stadig noget at arbejde med på de længere distancer. Jeg har en stor drøm om at løbe 100 km på under 10 timer og kunne godt tænke mig at prøve kræfter med 12 timers løb eller 100 miles, men det sidste bliver tidligst i 2017.

For tiden fylder træningen vældig meget, og det er ikke kun min egen. Coachen har brugt foråret på at køre nogle “prøve-forløb” for ultraløbere som gerne vil forbedre sig, og i sidste uge annoncerede han efter nye elever til efteråret. Vi blev ret overvældede af den store interesse, især fordi der er flere løbere på et vældigt højt niveau, som har spurgt efter coaching. Det undrer mig nu alligevel ikke, for jeg har mærket på egen krop hvor stor en forskel den rigtige planlægning af træningen kan gøre. Og hvem kan sige nej til succeskriterier som disse:

* PR-forbedring
* Øget motivation og forståelse af din egen træning
* Langsigtet planlægning
* At toppe til dine højt prioriterede løb
* At undgå skader
* At have glæde af dit løb – uanset niveau

Der er udsigt til en bunke nye legekammerater til mig – alle coachens elever er nemlig flinke til at lufte mig lidt, når de kommer til træningsvejledning. Det sætter jeg vældig stor pris på, for de mange daglige km kan godt blive lidt ensformige ellers. Det generer mig overhovedet ikke at en stor del af de danske ultraløbere nu får muligheder for at lære de “hemmeligheder”, jeg har haft stor gavn af – for struktur og tålmodighed, det må gerne være udbredes til alle 😀

06.28.16

Gamle tricks eller nye kunster?

Posted in Hverdagsliv, Videnskab at 1:15 pm by

Jeg kan godt gribe mig selv i at blive lidt misundelig, når jeg ser en studentervogn. Ikke fordi lysten til at drikke øl og danse natten lang er så stor, men fordi de unge mennesker er så heldige: de har masser af år med uddannelse foran sig, og er der noget bedre end at lære noget nyt? Man skulle tro, jeg har fået lysten til formel uddannelse styret efter de 9,5 år, jeg har studeret efter gymnasiet, men næh nej. Heldigvis får jeg lov til at lære en masse nyt gennem mit arbejde, og har da også været på kurser i pædagogik og projektledelse og prezi og hvad ved jeg, så det er ikke fordi jeg har noget at klage over.

Alligevel kunne jeg ikke lade være med at kaste mig over et lidt skørt fritidsprojekt, inspireret af min løbetræning. Jeg deler nemlig coach med en flok andre ultraløbere, og flere af dem kunne godt tænke sig noget rådgivning om kost i forbindelse med træningen. Coachen mente, at det var lige noget for mig, men jeg var lidt betænkelig ved at kaste tips efter andre løbere. Ikke så meget fordi jeg har prøvet at fejlernære mig selv rimelig grundigt (det har jeg nemlig lært en masse af, så det ser jeg nærmest som et stort plus), mere fordi jeg ikke syntes min forskningsbaserede viden om forebyggelse af hjertekarsygdomme direkte kunne overføres til raske sportsfolk. Løsningen lå lige til højrebenet: jeg meldte mig til et online kursus i kostvejledning, og brugte nogle aftener og weekender på at gennemgå det (meget lødige og seriøse) materiale fra AT Work skolen.

For et par uger siden fik jeg tilsendt en eksamensopgave, og jeg gik med liv og sjæl op i at udarbejde en energianbefaling og kostplan til min fiktive kunde 🙂 I går stillede jeg så på Frederiksberg til eksamen. Helt uden klamme håndflader og nervøsitet, for det var jo bare for sjov. Det var mange timer i toget for 20 minutters arbejde, men jeg fik da gået en smuk tur i haven.

13536041_10153603697395906_349379848_n

Eksamen gik glimrende, jeg fik prøvet den nye karakterskala for første gang som “offer” og fik en mappe med hjem med materialet til min specialisering i aktiv ernæring. Det glæder jeg mig rigtig meget til at lære mere om, og jeg håber, jeg kan bruge de praktiske redskaber jeg har fået, suppleret med den viden jeg havde i forvejen, til at hjælpe andre løbere med at præstere helt i top. Det er ikke noget jeg skal leve af, eller tjene penge på overhovedet. Det er bare et spændende nyt element i mit fritidsliv, hvor løb og alt det, der følger med, fylder rigtig meget.

Jeg var lidt bekymret for, om jeg ville blive for fokuseret på mad på den dårlige måde, ved at læse om kostdagbøger og energiberegninger og anbefalet daglig tilførsel af næringsstoffer. Men det er heldigvis slet ikke sket, jeg spiser som før (sundt, men med plads til slik og restaurantbesøg og Pepsi Max) og fejrede eksamen med en is. Jeg har ofte udtalt, at jeg ALDRIG vil være slankekonsulent. Det skyldes at jeg selv har været for tyk, og jeg ved bare ikke noget værre end sådan nogle omvendte, frelste typer, der gardinprædiker for dem, som endnu ikke har set lyset. Så stop mig lige, hvis jeg går i gang med det. Og kom endelig med forslag hvis I vil have et indlæg om et emne som har med sund kost at gøre. I så fald vil Dr Betteskov træde til side og overlade rampelyset til sin vikar, “den sure sundhedsdame” 😀

06.20.16

Sommerfilm og sommerbøger

Posted in Bøger, Film at 12:15 pm by

Vi er midt i juni, og min sommerferie er endnu ikke planlagt. Det skyldes en bunke sammenfaldende omstændigheder som egentlig alle er ret glædelige: noget flytning som skulle overstås (heldigvis ikke mine ejendomme, som skulle re-lokaliseres), et lærebogskapitel med snarlig deadline, som jeg har fået lov til at være medforfatter på, samt lyst til spare lidt ferie op for forhåbentlig at kunne tage til Boston i april (krydsede fingre for et startnummer til løbet over dem alle). Jeg skal nok se mit snit til at få oplevet noget, men det bliver nok ikke helt så vildt som rejsen til Canada sidste sommer…

I stedet for at rejse verden rundt, kan man jo arbejde, og træne, og få læst nogle bøger og set et par film. Så det gør jeg! Jeg har givet mig selv et abonnement på Storytel sommeren over, og lytter ivrigt til roman efter roman. Vi er ikke sådan ligefrem i den allertungeste høj-intellektuelle ende af spektret her. Jeg har hørt to af John Greens charmerende ungdomsbøger (“En flænge i himlen” har jeg allerede set som film, og “Paper Towns” røg lige med), endnu en Sarah Blædel om Louise Rich (som jeg vældig godt kan lide for de velresearchede bøger, selvom der går lidt meget parforhold og venindesnak i den, kombineret med ret vilde sammentræf og skuddramaer) og er nu i gang med Dorthe Nors´ “Spejl, skulder, blink”. Jeg kan vældig godt lide den lille roman om en voksen kvinde, der prøver at lære at køre bil, og alle de besynderlige, men sært genkendelige mennesker, hun møder på sin vej.  Det er vist en bog som alle introverte mennesker, der synes de andre er ganske skræmmende, kan genkende sig selv i.

nors

Der har også været tid til et par ture i biografen, hvor jeg ikke er gået efter at blive underholdt, og ikke er blevet skuffet. “En mand der hedder Ove” kaldte faktisk et par tårer frem, mens “Mig før dig” ikke rørte helt så dybt, selvom jeg synes det er en udmærket filmatisering af en Jojo Moyes bog, der bestemt er blandt de bedre i sin genre (chick-lit, som jeg har et lettere anstrengt forhold til, selvom der faktisk skrives gode bøger under den hat). Begge kan anbefales, men specielt filmen om Ove, der fortæller en banal sandhed på nostalgisk og hyggelig svensk manér: hvis du møder et surt og ubehageligt menneske, skal du ikke straks dømme ham/hende. Hvem ved, hvad vedkommende har af glæder og sorger i bagagen? Filmen får stor ros herfra for at ramme pointen uden at blive alt for sødsuppeagtig, og uden at slå den ind med syvtommersøm.

ove

Jeg har allerede en liste så lang så lang med bøger, jeg gerne vil høre i sommervarmen (som vi krydser fingre for snart er tilbage). Der er lidt Knausgaard (Sjælens Amerika), den nyeste af Kim Leine (De søvnløse) og måske en anelse mere Jojo Moyes 😀 En digtsamling af Caspar Eric har sneget sig ind på boghylden, der bare vokser og vokser. Men jeg er bestemt modtagelig for tips: har I noget, jeg bare MÅ læse, høre eller se?

06.16.16

Det handler (ikke) om at vinde…

Posted in Løb at 10:48 am by

For næsten et år siden indledte jeg et nyt træningsforløb, og i den sammenhæng bad coachen mig opliste alle de ting, der motiverer mig til at løbe. Jeg kan huske, at jeg syntes det var ret flovt at indrømme, at jeg faktisk nyder at konkurrere og at det motiverer mig at kæmpe om podiepladser. Egentlig er det lidt uforståeligt, jeg finder min lyst til at vinde pinlig. Jeg betaler for at deltage i konkurrencer, placerer et startnummer på maven, stiller mig op i feltet blandt andre, der sikkert har det præcis som jeg, sætter i gang og gør mit bedste for at være den første, der ankommer til målstregen. Ville det ikke være underligt, hvis jeg var fuldstændig ligeglad med, hvad nummer jeg blev?

e240a417-8793-4c7d-9fa2-1c775002082dIMG_7870

Måske handler det om prioriteringer og om, hvor meget jeg synes, man kan tillade sig at forlange af verden (som ikke er en gavebod). Som en voksen kvinde med en lang uddannelse, et rigtigt voksenjob og masser af fritidsinteresser, er det så ikke lidt skørt at lægge stor værdi i at vinde småbitte lokale løb, når jeg ikke engang har særlig meget brug for præmierne? Burde jeg ikke lade andre, som måske ikke har været så heldige som jeg, komme til? Det er en god overvejelse, men når jeg gransker mine motiver kommer jeg frem til, at det heller ikke er sejre som sådan, jeg går op i. Jeg finder konkurrencemomentet i sig selv rigtig spændende: at forsøge at kigge mine konkurrenter ud, placere mig rigtig i begyndelsen og holde ud selvom det er strengt. Faktisk kan en ærefuld andenplads være meget mere betydningsfuld for mig, end en letkøbt sejr.

d7be41ae-3c90-473a-ae49-b2e8fa9c8a43IMG_8049

Her vil jeg vove den påstå, at det er en meget feminin ting at være flov over lysten til at vinde – mit indtryk er, den kommer ret naturligt for de fleste mænd. Her må læsere meget gerne ytre uenighed, da jeg godt kan lide at få udfordret mine fordomme 😉

Det vigtigste formål med mit løb er og bliver at undersøge mine egne grænser for, hvor langt jeg kan komme, samt at have en masse gode oplevelser. Sidstnævnte kan sagtens rumme spændende dyster, og den fælles forståelse man opnår efter en jævnbyrdig “kamp” kan give anledning til virkelig gode venskaber. Så ja, jeg vil faktisk gerne vinde. Det tror jeg også, alle andre i en eller anden grad ønsker – igen vil jeg meget gerne modsiges!

For resten er billederne fra Frøs Løbet i Vejen, som jeg løb i torsdags. Jeg tror de rimelig tydeligt illustrerer hvor relativt grusomt det er for mig at forsøge at løbe hurtigt på en kort distance (3,9 km), og hvor fedt jeg synes det var at vinde kvindernes konkurrence, selvom jeg ikke ligefrem mangler sportstasker….

 

06.10.16

Noget om vedholdenhed

Posted in Bøger at 8:53 am by

I bund og grund er jeg en utålmodig person. Jeg afskyr at vente, om det er på DSB eller andre mennesker, jeg vil helst se resultater af min indsats NU, og jeg kan koncentrere mig om noget i ca. 40 sekunder, før jeg lige skal tjekke facebook… Alligevel har jeg en forkærlighed for meget langsigtede projekter, såsom at uddanne mig i årevis eller træne til at kunne løbe lange distancer, for ikke at tale om kringlede håndarbejdsting og enorme puslespil 🙂 Jeg tror det er et udtryk for, vi mennesker har en sammensat natur, og at der måske er en særlig tiltrækning ved opgaver, der i deres grundsubstans forekommer én svære?

Nå, men jeg har kastet mig over et projekt, der måske er den ultimative test af vedholdenhed. Det er et læseprojekt, som er helt omvendt af den måde, jeg oftest læser bøger på (hvilket nok mest minder om en blanding af pløjning og skøjtning). Jeg læser Bibelen, hver eneste side, over 4 år! Jeg følger den officielle Bibel-læseplan, og som et ægte “barn” af min tid har jeg den naturligvis som app på min Iphone. Jeg har gennem denne adgang til hele Bibelen online, men plejer nu at læse i et tungt, håndholdt eksemplar, som jeg også skriver lidt noter i.

Jeg er glad for at følge planen, fordi den ikke bare gennemgår den store bog slavisk og kronologisk, men holder mig lidt i hånden og sørger for, der ikke bliver alt for lange kedelige stræk. Jeg gik i gang i november sidste år, og følte mig godt hjemme  i Markusevangeliet og 1. Mosebog. Der har også været tekster, som ikke siger mig så meget (Esajas bog og Joels bog), og dem, der gør mig decideret rasende (1. Korinterbrev, jeg har det stramt med Paulus, og det kan hans ord om at kærligheden er størst ikke opveje). Heldigvis bliver disse afbrudt hver lørdag af et poetisk indspark (ofte fra Salmernes eller Ordsprogenes bog), og af søndagens tekst hver søndag.

Ved at læse så langsomt, er der mulighed for at opdage aspekter af teksterne, jeg ellers ville være gået glip af. I 1. Mosebog har jeg haft lejlighed til at blive chokeret over den betragtelige mængde af sex, vold, incest og den udbredte praksis blandt patriarkerne med at kalde sin kone for sin søster og låne hende ud til Farao… Det er hård kost, og man forstår ikke, hvorfor de amerikanske mødre har undladt at fylde den med “parental advisory” klistermærker!

begyndelsen og tænkeren

Nå, men noget af det, der virkelig holder min interesse fanget er, at Bibelen spænder så vidt. Fra det allermest grusomme til det sarte og poetiske. Tekster om spiritualitet, men også om hverdagsliv. Min favorittekst er Prædikerens bog, der indeholder meget mere end det velkendte “alt har sin tid”. Første gang jeg læste teksten tænkte jeg, at den næsten lige så godt kunne være buddhistisk. Den postulerer, at livet er kort og tomt, og råder os til at nyde det: “Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn”. I min Bibel står der, at “alt er tomhed”, men der er kommet en udgave på nydansk, som siger at “alt er flygtigt”. Denne nye oversættelse af 1. Mosebog og Prædikerens bog hedder “Begyndelsen og Tænkeren”, og den kan jeg absolut anbefale til læsere, som både vil have en lang historie med masser af drama, og noget at ruge lidt over 🙂

Der er så meget at gribe fat i, og læsningen fører ofte til, at jeg lige skal finde en fortolkning eller have et eller andet opklaret, så det er et stort projekt! Når de fire år er gået, vil jeg sikkert med stort udbytte kunne læse bogen én gang til. Eller måske skal jeg prøve Koranen til den tid?

06.02.16

Sæby revisited

Posted in Årets gang, Løb, oplevelser at 1:04 pm by

For et år siden deltog jeg i “24 timer ved havet” i Sæby. Det var ret hårdt at løbe 150,9 km på et døgn, men jeg fik både en god oplevelse, en DM-sølvmedalje i min aldersklasse, en personlig rekord og nye bekendtskaber ud af turen 😀 Derfor var jeg også helt overbevist om, at turen igen i år skulle gå langt nordpå. Nu er det godt nok træningsmæssig lav-sæson og kun tre uger siden jeg løb 100 km i Frankrig, men 6 timers løbet virkede overkommeligt, og en god mulighed for at få øvet nogle af de ting, der skal forbedres inden næste forsøg på de 100 km. Så jeg meldte mig til, fandt et sted at overnattede og overtalte coachen til at tage med, selvom det var et hyggeløb.

På turen derop kunne vi sande, at der faktisk ER langt fra Esbjerg til Sæby, men at det til gengæld er en rigtig fin lille by. Vi hentede startnummer på stævnepladsen som ligger lige ved havnen, og fandt en café, hvor jeg kunne carboloade med et ordentlig læs pasta med kylling, med udsigt til vandet. Aftenen gik med afslapning og indtag af kulhydrater, og der blev for en gangs skyld ikke lagt nogen decideret strategi for løbet.

sæby3

Jeg nåede at blive lidt rastløs inden starten gik kl. 12 lørdag, men det glemte jeg hurtigt da vi tog hen til startområdet, hvor det vrimlede med folk vi kendte. Der var samlet start for maraton, 6, 12 og 24 timers løb samt nogle stafetter, så vi var mange samlet. Jeg fik hurtigt kigget Stine Rex, der også løb 6 timers løb, ud – hun vandt 24 timers løbet sidste år med 57 km mere end jeg klarede (!!!) og havde god fart på fra start. Jeg fulgte hende på første omgang for at få en idé om hendes tempo, men fandt snart ud af, at 4.50 min/km kunne jeg ikke holde, så jeg lod tempoet gå noget ned. De første par timer fik jeg stadig løbet i lidt for højt tempo, men det gik ret fint med at indtage energidrik alligevel.

sæby2

Ruten var som sidste år knap 2 km og meget varieret, men ret hård at løbe på: der var græs, beton, fliser, grus og en lille smule dejlig asfalt. Til gengæld var udsigten smuk, halvdelen af tiden løb vi langs strandpromenaden mellem klitter og med kig til havet. Det blev varmt op ad dagen, men det skulle jeg jo også øve mig i at håndtere, og det lykkedes vist meget godt.

sæby1

Efter omkring 4 timer fik jeg næsten kontakt med Stine foran – hun var også gået noget ned i tempo, og vi kunne se hinanden i lang tid. Overhale kunne jeg dog ikke, og jeg måtte til sidst give slip. Det begyndte faktisk at blive rigtig hårdt, og jeg overvejede virkelig, om det ikke var lidt synd for mig og om jeg ikke måtte gå lidt… Det lykkedes dog at lade være, og efter 360 minutter kunne jeg sætte mig på en bænk midt på ruten og vente på opmålerne, som skulle finde ud af, hvor langt jeg var kommet siden min sidste passage af målstregen. Coachen kom med tørt tøj og vand, og jeg kunne fordrive ventetiden med at heppe på de venner som deltog i 12 og 24 timers løbet.

Vi fandt igen en cafe på havnen, og jeg fik min medalje og et par sorte og pink (yes!) sko som præmie for min andenplads hos kvinderne. Distancen blev 67145 m, hvilket var en personlig rekord med 600 meter. Jeg blev slået med under 1 km, og en lille stemme indeni pipper om, at jeg burde have spændt hjelmen og vundet det løb 😉 Men jeg er da superstolt af at blive nr. 2 kvinde, morer mig over at jeg faktisk fik samme placering overall, og er glad for jeg kom længere end i Albertslund sidste år.

Det vigtigste var dog, at vi fik en rigtig dejlig weekendtur! Efter jeg havde været i bad tog vi tilbage og heppede og nød at være tilskuere. Flaget blev spillet ned af en trompetist, og kombinationen af musik, solnedgang og strand var nærmest magisk. Jeg så mange enormt flotte præstationer, kunne glæde mig over gode venner på podiepladser og blev imponeret over Mathias Jørgensens nye danske rekord på 12 timer (vilde 145 km!!!). Lige nu kan lysten til at løbe 24 timers løb ligge på en tånegl (og de er ikke store efter mange lange løbeture!), for jeg har bare mere sjov på de kortere ultradistancer. Men det er da spændende at se andre forsøge sig, og jeg er bestemt ikke typen, der siger aldrig 😉

 

← Previous Entries