04.28.17

Løbsberetning fra Boston Marathon

Posted in Løb, Rejser at 9:10 am by

At deltage i Boston Marathon er ikke bare en dagsudflugt – jeg var i byen fra fredag til mandag, og havde faktisk løbsrelaterede aktiviteter hele weekenden! Det vil jeg også anbefale andre danskere, der rejser til løbet, at gøre.

Fredag landede min mor og jeg i Boston, og efter at have tjekket ind på hotellet tog vi på løbsmessen, hvor jeg skulle hente startnummer. Vi boede under 2 km fra målområdet, hvor messen også var. For at få mit nummer skulle jeg bruge et ”løberpas” som Postnord dog ikke havde fået frem i tide, men de flinke officials gav mig et nyt ved fremvisning af mit pas. Messen var kæmpestor, men det gik nemt og fint med at få udleveret mit startnummer og en løbs-trøje, der passede glimrende, men var meget svensk i en gyselig gul farve. Det vrimlede allerede med mennesker, så jeg købte ikke noget, men kiggede på området hvor målportalen allerede var sat op.

Lørdag deltog jeg i et 5-km løb i en nærliggende park. Det var et stort arrangement med 10.000 deltagere, deriblandt den bedste amerikanske kvinde på distancen, Molly Huddle. Det kan nok ikke umiddelbart anbefales at løbe sig ud på en kort distance lige før et maraton, så jeg holdt igen med tempoet, men når man er trappet ned og i god form, er det svært at være langsom, så jeg fik en tid på 22.25 og en dejlig oplevelse. Der var masser af stemning og amerikansk nationalsang og hele baduljen, og jeg fik både en flot blå løbstrøje, en lille medalje med enhjørningelogo og en masse energi-barer. En dejlig oplevelse og mine løbsnerver forsvandt totalt. Som en del af 5-km ruten krydsede jeg målstregen på maratonløbet, så nu havde jeg allerede klaret det 😉

Søndag var en overordentlig varm dag, og jeg prøvede ikke at anstrenge mig for meget og ikke at blive nervøs. Vi gik i kirke ved målområdet om morgenen, og det var en af weekendens bedste oplevelser. Der var dejlig musik, rigtig amerikanske følelsesladede prædikener og en ”blessing of the athletes”. Kirken, som var åben og favnende overfor folk fra alle samfundslag, af forskellige seksuel observans mm, valgte simpelthen at være et samlingssted for løberne, som var rejst fra deres hjemlige fællesskaber. Det var smukt og føltes helt rigtigt, og jeg vil på det stærkeste anbefale alle deltagere i løbet at komme til en af de 3 gudstjenester der blev afholdt. Jeg carboloadede med en ordentlig bunke nudler i China Town, og vågnede helt klar på mandag morgen.

Allerede kl. 8 skulle jeg af sted, for at komme på en ikonisk gul skolebus, som kørte mig til startområdet i Hopkinton. Med mig havde jeg det eneste som måtte medbringes, en lille gul plasticpose med solcreme og vand. I bussen talte jeg med en pige fra Utah, som var bekymret over varmen. Da jeg ankom til startområdet var der halvanden time til mit startskud, men da jeg skulle stå i kø til toilet, have lidt ekstra morgenmad og gå til startstregen (lidt over en km) gik tiden fint. Der var total styr på logistikken, og jeg blev ledt frem til min bås (bølge 3, blok 1) som rummede løbere med en kvalifikationstid på mellem 3.29 og 3.31. De fleste var kvinder, og hvor var det behageligt at blive sendt af sted med et felt fyldt med løbere på min størrelse. Ingen skubben og masen, starten gik så nemt og glat!

Jeg lagde for hårdt ud, mere eller mindre bevidst. Der var ingen planer om en PR, og jeg havde overvejet bare at ”hygge den igennem” med overskud på en tid lige under 4 timer. Men helt ærligt: jeg kommer nok til at deltage i Boston Marathon én eneste gang i mit liv. Så skulle den altså også have hele armen, jeg ville ikke komme hjem med en følelse af ikke at have givet hvad jeg havde i mig. Det var varmt, men jeg var fint akklimatiseret, og de første mange km går det nedad. Jeg løb første halvdel i en tid på 1.40 helt uden problemer. Derefter blev det lidt hårdere, og jeg besluttede at drikke ved alle posterne (for hver mile, altså 1.6 km) for ikke at dehydrere. Det kostede lidt tid, og jeg satte også noget til på bakkerne. Men benene var stadig nogenlunde friske, og en PR var faktisk inden for rækkefølge. Jeg ramte målstregen på 3.27 rent, men havde også kæmpet til sidst. Da jeg kom ned at gå igen ramte den vildeste træthed forsiden af mine lår. Det er hårdt at løbe nedad, og det burde jeg måske have trænet. Men det gik jo fint!

De største oplevelser på ruten var omkring halvvejs, hvor man passerer en pigeskole. Her var skrigene så høje, at det var som at løbe i en lydtunnel, og de havde ret friske tilbud til mandlige løbere! Heartbreak Hill, den berømte bakke, var ikke så slem igen, men en tidligere bakke trak virkelig tænder ud. Omkring mål var der bare så mange mennesker og så stor opbakning, at det slet ikke var til at rumme.

Efter jeg havde fået min medalje, et varmt omslag, en pose mad og en flaske vand, gik jeg til hotellet, hvor personalet stod og klappede ved døren. Så fin service. Jeg fik et bad, hvilket virkelig hjalp på energien, og derefter gik turen til lufthavnen og en lang rejse hjem med de altid forsinkede Iceland Air.

Det var 23. gang jeg løb et maraton, og det løbsmæssige var vel som det plejer. Men rammen omkring løbet er helt ubeskrivelig! Jeg kan varmt anbefale alle løbere at prøve Boston. Hvis nogen vil høre mere om hvordan man kvalificerer sig, eller have tip til at planlægge rejsen, er de meget velkomne til at kontakte mig.

04.27.17

Gæsteblogger!

Posted in Ikke kategoriseret at 4:38 pm by

Jeg følger et par løbeblogs, de fleste skrevet af løbere, jeg har mødt derude på landevejene. En løber, jeg kun kender online er Allan, der skriver under navnet MarathonPepe 🙂 Han er en forholdsvis ny løber, men meget engageret i flere meget spændende aspekter af løberlivet!

Så hvis I har lyst til at læse lidt mere om løb, hop et smut over på www.marathonpepe.dk . Mit indlæg fortæller nok ikke så meget, som I ikke ved i forvejen.

Og Betteskov tager faktisk også imod gæstebloggere, hvis nogen skulle lyste er det bare at sige til. Indlæg om løb, hverdagsliv, bøger, film eller meningen med tilværelsen er altid velkomne 😀

04.26.17

Vejen til Boston

Posted in Løb, Rejser at 4:17 pm by

Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive en løbsberetning fra Boston Marathon 2017, selvom oplevelsen stadig er ved at bundfælde sig. Det var virkelig så stort som jeg havde forventet, og måske også lige lidt større. For at forklare magien ved netop dette løb, har jeg altså brug for at fortælle om rejsen dertil. Faste læsere af denne blog vil kende store dele af historien, men her kommer den i komprimeret og samlet form, som en lille Maggi-terning af mit løberliv 🙂

Hvorfor er det lige, at Boston Marathon er noget særligt? Det er vel bare et løb, og man kan løbe 42,2 km de fleste weekender og i de fleste byer? Den historiske grund er, at Boston simpelthen er verdens ældste maratonløb, for en uge siden deltog jeg i den 121. (!) udgave. Ved at have kvalifikationskrav til størsteparten af deltagerne er løbet også sportsligt interessant, fordi man som motionist skal gennemføre et løb i en fornuftig tid, for at få lov til overhovedet at være med. Der er også en feministisk vinkel, da Katherine Switzer for 50 år siden var den første kvinde som gennemførte med et startnummer på (andre kvinder havde løbet som “banditter” tidligere). Løbsdirektøren prøvede fysisk at forhindre hende i at gennemføre, men hun kom igennem og blev et ikon for kvinders ret til at dyrke sport. Efter min rejse til Saudi kan jeg skrive under på, det ikke er en kamp som er vundet endnu, overhovedet! Desuden er løbet kendt for, at hele byen bakker op og står på den anden ende i løbsweekenden. Efter opløbsstrækningen blev ramt af et terrorangreb i 2013, står byen endnu mere sammen om sin store sportsbegivenhed, under mottoet “Boston Strong”.

Derudover har jeg en personlig forbindelse til Boston. Jeg besøgte nemlig byen i 2009, og min grandfætter Stephen (hans bedstemor udvandrede til USA, men han er meget optaget af Danmark), som bor i byen. Han viste mig Boston Marathon Memorial, og der vågnede drømmen om at deltage i løbet.

Nu er der jo lige det med de der kvalifikationskrav! På daværende tidspunkt havde jeg løbet et maratonløb, hvor jeg lige netop klemte mig under 4 timer. For at kvalificere mig skulle jeg præstere en tid hurtigere end 3.40, og der var et stykke vej. Men jeg klemte på med træningen, samtidig med jeg vendte hjem fra USA, forsvarede min ph.d. afhandling, fik nyt arbejde i Esbjerg og måtte forlade min løbeklub Aarhus 1900. Efter et par forsøg var mit bedste resultat 3.51, og den var svær at rokke ved! Jeg begyndte at løbe ultraløb, og troede det var derfor, jeg stille og roligt blev langsommere og langsommere. Så jeg satsede på de lange ture, og lod drømmen om Boston ligge lidt.

I 2014 mistede jeg min far, som havde løbet en del maratonløb i 90erne (før det blev så almindeligt), og som altid har været en stor inspiration for mig som løber. Han var med på rejsen til Boston og havde lovet at tage med tilbage, når jeg skulle løbe med. Senere på året blev jeg diagnosticeret med svær blodmangel, og efter behandlingen blev sat igen, kunne jeg igen løbe som tidligere.

Faktisk kom jeg til at føle mig stærkere og langt mere fokuseret end før jeg blev syg, og var endda så heldig at få masser af hjælp til min træning af en af verdens bedste ultraløbere og trænere, Jesper Kenn Olsen. Godt nok var det 100 km løb som var satsningen, men undervejs strøg jeg lige under 3 timer og 30 minutter på Hamburg Marathon 2016, og det var tilstrækkeligt til at give mig lov til at købe et startnummer til Boston.

Det blev købt i september 2016, men da jeg sidst på året skiftede job og landsdel, var min deltagelse lidt truet –  heldigvis gav den nye chef grønt lys for en forlænget påskeferie. Derfor stod min mor og jeg igen ved Boston Marathon Memorial den 14. april, parat til at hente mit startnummer på den allerede travle messe.

Man kan ikke beskylde mig for at have valgt den lige vej til Boston, men både løbet og rejsen var det hele værd 🙂

 

04.19.17

Posted in Rejser at 4:49 pm by

Jeg er hjemme igen efter 18 dage på farten, fem byer blev kigget efter, og indtrykkene er utallige efter besøg hos det amerikanske hæmatologiske selskab, togture, flyture, sejltur, kunstmuseum, biografer, underjordiske byer, kirker, slotte, parker, motionscentre, restauranter etc…

Jeg så både gamle og nyere sights, og sluttede turen af med at opfylde en drøm jeg længe har gået med: at gennemføre Boston Marathon. Det var en fest, men en af de lidt hårdere af slagsen. Det tror jeg godt man kan se ud af før og efter selfierne

Der blev lige svedt en smule og forbrændt et par tusinde kalorier på de 3 timer og 27 minutter, jeg tilbragte på gaderne mellem Hopkinton og Boston, men den utrolige opbakning giver mig stadig kuldegysninger nu to dage efter!

Forrygende rejse, men det er nu også rart at være hjemme igen, spise havregrød og gå på arbejde 🙂 Jeg glæder mig til at genopleve et par af højdepunkterne her på bloggen, og har masser af fotos af vise frem. Hvad vil I gerne have? Er leveringsdygtig i en løbsberetning og beskrivelse af hele cirkusset omkring Boston Marathon, historier om vores oplevelser i den franske del af Canada, anmeldelser af de bøger, der blev læst på turen og en masse andet!

04.08.17

Ude og “hjemme”

Posted in Rejser at 1:28 pm by

I begyndelsen af ugen var jeg i Washington, DC. Jeg deltog i et panelmøde om retningslinjer for antikoagulansbehandling, kulminationen på to års intensivt arbejde. Jeg løb også i Georgetown, drak Diet Dr Peppers i spandevis og talte med masser af amerikanere, fra den ethiopiske taxachauffør til professorerne i panelet. Alt føltes som det plejede, på trods af mange år og Trump og hvad ved jeg.

Besøget gav mig anledning til at genopleve meget, eksempelvis mit år i USA og mit første møde med landet da jeg var 8 år og rejste rundt på østkysten med mine forældre. Engang overvejede jeg at slå mig ned der, og vejen til et Greencard var klar. Men jeg er nu glad for det blev Danmark alligevel 😊

Jeg nærer stor kærlighed til USA og falder lynhurtigt til som Euro-amerikansk wannabe. Husker at give drikkepenge og sætter mig bagerst i taxaen. Smagen af sødestoffer og lugten af husparfume er helt hjemlig, og det er rart at være hjemme mange steder!

Ja, der er altså ting jeg savner lidt, så må nok huske at komme på besøg noget oftere….

 

 

 

03.31.17

De første tre måneder

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 1:58 pm by

I dag er en særlig dag, og det er ikke bare fordi solen skinner og jeg rejser over Atlanten i morgen 🙂 Nej,  det der virkelig skal fejres (når dagens telefon møde i det geniale tidsrum fredag 16-17 er overstået), er at jeg har været ansat i Medicinrådets sekretariat i 3 måneder nu. I de fleste kontrakter er der en prøveperiode på 3 måneder, og min er altså overstået nu. Det betyder at jeg, som 37-årig, for første gang i mit liv er fastansat. På universitetet har jeg altid haft kontrakter af 1-3 års varighed, men nu er jeg voksen med fast arbejde!!!!

For at gøre en vældig kort status, er jeg rigtig glad for at jeg valgte at gå nye veje karrieremæssigt. Jeg har elsket universitetslivet, og “Academia” er bare en virkelig integreret del af mig. Men mine nye funktioner som embedsmand (det lyder også meget voksent, ikk?) giver masser af muligheder for at lære nyt og udvikle mig fagligt, for at lære fra mig og måske på sigt igen få fingrene i noget forskning. Indtil nu virker mine opgaver udfordrende, men ikke afskrækkende, og jeg nyder at have en masse kollegaer, mange yngre end jeg selv. Selvfølgelig kan der opstå fnidder på en arbejdsplads med flest unge kvinder, men den tid, den bekymring…

Der er stor bevågenhed på vores arbejde, da Medicinrådet er helt nyt og skal løfte både nye opgaver og nogle, der lå i et andet regi tidligere. Jeg følger med i nyhedsbreve fra Dagens Pharma og Dagens Medicin og Onkologisk Tidsskrift, hvor sager vi behandler ofte er hovednyheder. Det er både spændende og skræmmende. Vi “bygger skibet mens vi sejler” eller “asfalterer mens vi kører”, og det kan jeg godt lide. Altså muligheden for at være med til at definere, hvordan vi gør tingene fremover.

Pendlerlivet er til at holde ud, men der er ikke længere tvivl om, jeg på sigt skal være fuldtids køwenhavner. Jeg har den dejligste lejlighed i Esbjerg, min mor tæt på og en masse gode løberuter der, men i hovedstaden er der til gengæld kulturelle tilbud, mange veninder og mon ikke jeg finder flere ruter  at løbe end Fælledparken, rundt om søerne, Tuborg Havn-turen og Langelinie + Kastellet? Når jeg kommer hjem fra rejsen går boligjagten ind, og jeg modtager gerne gode råd til, hvordan man finder en 2-3 værelses lejelejlighed som er til at betale for en offentlig ansat, tæt på en S-tog station (eller metro). Fremleje i 2 år vil være fint, jeg er lydløs som en ninja og har hverken kæledyr eller trang til at holde abefester…

Nå, den store verden kalder… men efter eventyret kan et nyt begynde 😀

03.20.17

10 års jubilæum

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Løb at 7:15 pm by

I søndags havde jeg lidt af en mærkedag. Det var nemlig præcis 10 år siden, jeg deltog i mit første motionsløb. Jeg fejrede jubilæet med at tage tilbage til Taulov, hvor jeg for fjerde (tror jeg nok) gang løb “Den jyske Forårsklassiker”.

Jeg havde for nogle år tilbage forestillet mig, det skulle være en rigtig stor dag. At jeg måske ville invitere venner og bage en kage med et stort 10-tal. Måske ville jeg lave en lille tidslinje eller skrive et blogindlæg med tilbageblik på mine mange store øjeblikke som motionsløber.

Det endte med at blive en lidt flad fornemmelse. Min mor og jeg kørte sammen til løbet, i virkelig elendigt vejr. Startnumre blev udleveret på skolen i Taulov, der ikke er blevet renoveret siden mit første løb. I år mødte vi ingen løbere vi kendte, og jeg gik direkte fra omklædning til opvarmning til løbsstart. De 10 km blev løbet fokuseret og ruten var præcis så kedelig som sidste år, og der var fuldstændig lige så meget modvind på de sidste 4 km. Tiden blev 25 sekunder hurtigere, så jeg fik både en personlig rekord og en sejr hos kvinderne. I år var der ikke nogen præmie eller festivitas i målområdet, så efter jeg havde jogget af, kørte vi videre på et rigtig hyggeligt familiebesøg, så kage blev det da til 🙂

Lige nu sker der enormt meget i mit liv. Er ved at bide mig fast i mit nye og spændende arbejde, finder mig til rette på Østerbro, prøver at fastholde et par opgaver i universitetsregi, og træner ganske fornuftigt. Der er under en måned til Boston Marathon, og snart skal jeg på en lang rejse til USA og Canada, med fagligt indhold, storbyferie og altså løbet, jeg altid har drømt om. Derfor blev mit lille jubilæum forsømt, men det er jeg egentlig ikke så ked af. Af og til er det vigtigere at være til stede end at kigge tilbage. Når jeg bliver gammel, kan jeg altid producere en kavalkade over mine største løbeoplevelser. Lige nu kan jeg bare konkludere, at løb har været en forrygende rejse, men at jeg stadig er undervejs.

For 10 år siden havde jeg aldrig nogensinde troet, jeg ville komme dertil hvor jeg er i dag med mit løberi.  Jeg glæder mig hver dag over, jeg blev løber og fik adgang til en hel verden, en ny kultur og en familie af ultraløbere. Når man har alt det, hvad skal man så med tånegle?

PS: Skulle en læser have et spørgsmål (gerne “dumt”) til hende der i 10 år har drønet rundt på landevejene i al slags vejr, vil de blive besvaret. Undtagelsen er, hvis I ønsker billeder af mine fødder 😉

03.11.17

Filmanbefalinger: Næsten-Oscar film og dansk drama

Posted in Film at 4:36 pm by

Trods travlhed på arbejdet (sidste uge bød på et par dage på Østerbro og tre på Vejlefjord, hvor jeg lærte at udfylde min rolle som suppleant for tillidsrepræsentanten) og masser af træning (maratonformen har indfundet sig, hvilket blev belyst i Kolding i søndags) har jeg da været forbi biografen. Jeg har set to film som bestemt var turen ind i mørket værd, og som gav et dejligt frirum fra alt det, der foregår lige nu 🙂

Musicalfilmen La La Land fik IKKE en Oscar for bedste film, men det er synd hvis den kun bliver kendt for skandalen. Den er nemlig rigtig, rigtig lækker at se på, og fortæller en historie som på en gang er meget banal og meget kompleks. Der er en kærlighedshistorie mellem en servitrice som gerne vil være skuespiller, og en jazz-pianist som holder strengt på sine kunstneriske principper og derfor er langt fra succes. Med mindre han vælger at sælge ud, altså… Karaktererne er stereotype, men deres forhold bliver beskrevet med nuancer og dybde. Der er et tema om at føle sig splittet mellem at forfølge kærligheden og sine egne drømme, som er meget nemt at relatere til, også for folk uden Hollywood-drømme.

is

Jeg spekulerede en del over plottet samt mine egne drømme og længsler, og kan se de flotte billeder for mig – kvindernes kjoler i strålende farver og udsigten fra bakketoppen. Til gengæld kan jeg ikke huske nogen af sangene her en uge efter, men musikken var ikke irriterende på nogen måde. Det er en flot film, som alle musical-elsker MÅ se, og alle de andre godt kan holde ud.

I dag så jeg Aminas Breve, som jeg har glædet mig til længe, da jeg er ret vild med Jonas Bengtsons bøger. Han kan skrive om mørke og grimme ting med masser af nerve, og det gik igen i filmen. Kort fortalt handler den om at Janus (spillet suverænt af Esben Smed, kendt fra Arvingerne) bliver udskrevet fra den lukkede og leder efter en gymnasieveninde, som har skrevet til ham under den lange indlæggelse. Hun er ikke sådan lige til at finde, og mens Janus jagtes af sine egne dæmoner, søger han desperat efter Amina. Det er ikke en hyggelig film, men den er vedkommende og velspillet. En meget fin lille sag, som jeg også varmt kan anbefale. Det samme kan jeg ikke sige ofte nok om bogen!

Der er faktisk mange gode film ude lige nu. Mesteren vil jeg rigtig gerne se. Patriots Day venter jeg nok lige med, til jeg HAR løbet Boston Maraton…

03.06.17

PIP!

Posted in Betteskov på Østerbro, Film, Løb, Videnskab at 6:37 pm by

Jeg har ikke glemt bloggen eller de læsere der (forhåbentlig) stadig hænger på. Jeg har heller ikke glemt at opleve noget. Lige pludselig fik jeg bare vanvittig travlt med at rejse frem og tilbage, med min første sag på arbejdet (yay, jeg er i gang), med at være med i et ansættelsesudvalg for et par nye kollegaer (efter 2 måneder kunne jeg let relatere til kandidaterne i den varme stol), med træning og livet.

Der er indlæg på vej! Hvad vil I gerne høre om? Jeg kan bl.a. tilbyde

  • Et kryds på Københavnerlisten: min første tur i Operaen på Holmen
  • Årets første maraton – mudder, regn og højt humør i Kolding
  • En filmanmeldelse som slår fast, at muscial-genren langt fra er forældet

Giv lyd hvis I har særlige ønsker. Ellers får i noget engang, og så har jeg ikke lovet for meget 🙂

02.08.17

Smalltalk

Posted in Ikke kategoriseret at 8:13 pm by

Autisme er blevet et populært samtaleemne, efter DR er begyndt at sende de udsendelserne om De skjulte talenter. Jeg ser dem med stor interesse, medfølelse og en smule genkendelsens glæde.

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke på nogen måde et blevet diagnosticeret med autisme eller selv mener, jeg befinder mig på spektret, men jeg har altså en enkelt vigtig ting til fælles med deltagerne i programmet. Smalltalk er altid forekommet mig at være mærkeligt, unyttigt og fuldstændig umuligt!

Med årene er det blevet bedre. Jeg har trænet, og kan nu klare mig uden den nedskrevne liste, som jeg udarbejdede engang og altid havde i min pung. Nu er det snarere en mental liste, jeg lige tænker på, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal sige over frokosten. Her er et udpluk af de emner, jeg har testet og bedømt til at være brugbare.

  1. Vejret. Den sikre, stærke klassiker. Giver både mulighed for forudsigelser og tilbageblik. Altid god for et par minutters samtale, og jeg kan komme ind på løb (ved at fortælle hvordan jeg håndterer sne/varme/modvind mm på mine træningsture)
  2. Udsendelser på DR (jeg har ikke TV og kan kun streame). Lige for tiden er det især De skjulte talenter og U-Turn jeg bruger. Solide emner, fordi jeg ofte kan drive væk fra smalltalk og over i faglige diskussioner. Men jeg holder mig ikke for god til at se X Factor og MGP, til dels for at få friske forsyninger af emner.
  3. Folks børn og deres fritidsaktiviteter eller institution. Et godt emne, som kan fylde en hel kaffepause ud, og jeg kan deltage aktivt ved at fortælle om William, som jeg er voksenven assistent for. Problemet er bare, at jeg let kan huske hvad det endoplasmatiske reticulum og golgiapparatet er, men er totalt ude af stand til at rodfæste andres afkoms navne i min hukommelse.
  4. Mad, opskrifter og restauranter. Et emne med masser af kød på, men kan være risikabelt, da jeg nogle gange kommer til at sige ting (f.eks. min mening om Jensens Bøfhus eller min holdning til størrelsen på bagerkager i provinsen) der får mig til at fremstå som sundhedsapostel, snob eller spelt-agtig. Bør kun bruges i udvalgte kredse, hvor man kan være heldig at få en lang samtale om Lagkagehuset versus Emmerys.
  5. “Hvornår har du ferie og hvad skal du?” Et godt emne, fordi svarene ofte er interessante, og der er mulighed for at få en lang debat om rejsemål og drømmerejser. Med indbygget risiko for at komme til at blære sig, når man har været så heldig  allerede at have været på en stribe af sine drømmerejser.
  6. Dagligvarebutikker. Mærkeligt emne, men man kan tale virkelig længe om hvor de ligger, deres udvalg, priser og rengøringsstandard. Kan krydres med “Jylland mod København”, for på dette felt er der masser af forskelle at observere.
  7. Tøj, make-up, hår, mode… Jeg tror dette er et godt emne i kvindekredse, men det er mig aldeles umuligt at finde på noget at sige udover “har du været til frisør for nylig?” Gerne fulgt op af et medlidende blik. At gå til frisør er nogenlunde det kedeligste i verden!
  8. Jul, påske og andre højtider (når det er relevant). Det er ret sikkert at spørge andre til deres traditioner og præferencer, men jeg har virkelig svært ved at se interesseret ud, når der er sagt mere end én sætning om sild og snaps…
  9. Transport, gerne i form af let brok over den offentlige, lange bilkøer eller hensynsløse cyklister i hovedstaden.

Hvis nogle af mine læsere er lige som jeg, har denne liste kedet dem halvt ihjel. Hvis I er anderledes, kan I måske supplere den lidt?

PS: Jeg er ikke helt uoplyst. Barmhjertige mennesker HAR fortalt mig, at jeg ikke skal forsøge at smalltalke om religion (herunder løb), politik eller privatøkonomi 😉

← Previous Entries