02.12.13

Labert løbegear og andre ligegyldigheder :-)

Posted in Løb, Triatlon at 11:53 am by betteskov

Min fødselsdag samt en tur til Club La Santa har resulteret i en del nyt løbegear. Noget i denne nyttige ende, andet mere for sjov. Forhåbentlig kan I ryste lidt på hovedet af dette indlæg, eller blive inspireret til gaver til løbere, der har alt og mere til 🙂

Når man af og til er “Betteskov 5 år” der ikke kan binde sine sko, kan triathlon og duathlon godt være en farlig sport: snørebåndene kan sætte sig fast i pedaler eller kæde og medføre et styrt. Selv for mindre tumle-fumlende unger end mig, tager det forholdsvis lang tid at snøre skoene. Løsningen er disse smarte elastiske snørebånd, så skoene ryger på med et snuptag! Eneste lille cave-at er, at skoene ikke holder form helt som med almindelige snører. Jeg ville nok ikke løbe et marathon med elastikkerne, men til kort distance tri er de et hit!

Jeg har godt nok både væskebælter og rygsæk, men et alternativt system er disse hånd-dimser. Man kan ikke transportere flere liter i dem, men en lille soft-flask fra Salomon er der fint plads til i det elastiske armbånd. Om vinteren kan man endda håndvarme væske (perfekt til løberen med kuldefølsom mave). Softflaskerne er rigtig gode, også til at have i lommerne på en tri-dragt, hvilket jeg beviste ved at smide mit eksemplar væk på en cykeltur i stærk vind. Men nye er bestilt, og de skal nok komme til deres ret til lange ultraløb:

Normalt synes jeg, Nikes bluser er lidt for lange til mig, men jeg fandt en rigtig pæn en. Nærmest for pæn til løbeturen, men måske til at hænge ud i, når man er official på en sommerdag?

Må dog indrømme, at de disse vinterdage er mit favoritgear en buff – sammen med handsker, hue, jakke og vest. Det bliver godt når man atter kan løbe uden at ligne en Michelin-mand eller bankrøver…

Hvis nogen løbetosser har forslag til, hvad jeg skal ønske mig nu, hører jeg dem gerne. Der er ikke noget så godt for motivationen som et stykke nyt gear 🙂



2 Comments »

  1.    Sanne Ø Kristensen said,

    februar 21, 2013 at 6:40 pm

    Løbegear (træningsgear og tøj i det hele taget) er deeeeejliiigt 😀

    Jeg kan simpelthen more mig SÅ meget over de dødsens farlige bankrøver løbere der fræser rundt med “elefanthuer”. Godt nok ser det sjovt ud, men min postkasse-røde merino-buff er bare min bedste ven på de få ture jeg har været ude på her til vinter 😉 Må have den på, på mine gåture i stedet for 🙂

    Svar

  2.    betteskov said,

    februar 22, 2013 at 7:22 am

    Ja, buffen er uundværlig! Jeg bruger også min, når jeg går på arbejde, og får et par kommentarer om bankrøvere og sådan… Det var sjovest lige omkring fastelavn 😀

    Svar

Leave a Comment