03.10.13

Is, ild og ny PR

Posted in Løb at 10:30 am by betteskov

Det lyder måske kedeligt og ubehageligt at løbe rundt om Randers Kaserne i 6 stive timer mens en strid Østenvind får løbejakken til at blafre og gør kinderne røde – men sandheden er, jeg havde en dejlig dag med min familie og en masse glade løbere 🙂

Den fulde løbsberetning kommer, når jeg har fået fordøjet oplevelsen, men de hårde facts er:

56.9 km

Længstløbende kvinde og en samlet 3. plads, altså når man også regner mænd med! Det er noget som lige passer mig på dagen efter kvindernes internationale kampdag, især fordi jeg er kommet frem til, det er en hjertesag for mig at kvinder over hele verden har ret til sundhed, derunder at dyrke sport (inspireret af gruopvækkende forhold i visse lande i den nære Orient, men det er et andet blogindlæg…)

Det var udfordrende at løbe langt på en så kold dag, men en rask lille markbrand gav da lidt varme – og anledning til følgende spøjse situtation:

Betteskov er på sin sidste omgang og har derfor en tidtager kørende bag sig, så hun kan stoppe efter præcis 6 timer og stedet kan markeres – men tre velvoksne brandbiler blokerer vejen…

Betteskov: kan I ikke flytte jer lidt, så min ledsagebil kan komme forbi? Jeg prøver at vinde et ultraløb her.

Brandmand: Nej! Vi er faktisk ved at slukke en brand!

Betteskov: OK, I passer jeres job, jeg passer mit… 😉

Heldigvis kunne jeg løbe forbi, og måtte så bare stoppe ved depotet på ruten, så nogen kunne bevidne mit løb. Det blev ifølge mit eget ur et par minutter kortere end 6 timer, så uden branden havde jeg måske fået 57 km. Men who cares? Nogle oplevelser er mere værd, selvom jeg mener de rare brandmænd havde temmelig tvivlsomme prioriteringer. De kunne vel have ladet det brænde et par minutter længere og givet mig en eskorte på mine sidste, euforiske meter?



12 Comments »

  1.    Justwondering said,

    marts 10, 2013 at 11:04 am

    Hahahha…..hvad bilder de sig ind, de kære brandmænd 😀

    Jeg har skrevet det før. Nu skriver jeg det igen: Du er SÅ sej!

    Bare tanken om løbetøj og et kuldeindeks der sparker røv….puha…

    Et praktisk spørgsmål: smører du dine bare kinder med noget beskyttende, når du løber i så koldt vejr? Og løber du med musik i ørerne?

    Jeg kan ikke undvære lyd i ørerne, når jeg løber. Det behøver ikke være musik, det kan også bare podcast – fx er Mads & Monopolet og Radiodrama god løbeunderholdning. Jeg skal have noget lyd til at holde min hjerne beskæftiget – ellers fokuserer jeg for meget på om løbeturen da for fanden ikke snart er slut ;o)

    Jeg skulle egentlig også have været ud at løbe i går. Og i løbet af ugen for den sags skyld. Det kom jeg ikke. I løbet af ugen var jeg så smadret og træt, når jeg kom hjem fra arbejde, at jeg slet ikke kunne tage mig sammen til at skulle ud igen. I går synes jeg det var for koldt (klædte mig dog godt på og gik knap 9 km i stedet for). I dag synes jeg også det er for koldt, men har dog besluttet mig for at gå en lang tur senere.

    Jeg tror aldrig jeg bliver så bidt af at løbe, at jeg bare MÅ løbe uanset vejr. Til gengæld er jeg så bidt af min daglige cykeltur til/fra arbejde (i alt ca. 16-17 km), at jeg gør det nærmest uanset, hvordan vejret arter sig. Selvfølgelig kan der være dage, hvor der er så meget sne, at det ganske enkelt er umuligt, men det er dog sjældent. Det er jo ikke så mange kilometer, men jeg trøster mig med, at det trods alt er væsentlig sundere (og hurtigere) end at tage bussen.

    Jeg vil glæde mig til et indlæg om kvinder og sport i Orienten.

    Svar

  2.    karina said,

    marts 10, 2013 at 1:05 pm

    Hej,

    Tillykke med løbet, du er godt nok sej.

    6 timer er længe og det må kræve en del styrke fysisk og psykisk?! Håber din krop er ok og du hurtigt restituere?

    God søndag og endnu en gang: Wau og tillykke!

    Kh Karina

    Svar

  3.    betteskov said,

    marts 11, 2013 at 7:47 am

    Tak for jeres ros 🙂 Følte mig også en anelse ninja-agtig, men det var nu slet ikke så slemt, som det lyder.

    JW:Jeg har prøvet at smøre mit ansigt i vaseline, men sveder det hurtigt af alligevel, så nu bruger jeg bare en god fugtighedslotion (den fra bodyshop med vitamin E er min favorit) og et lag serum inden under. Desuden har jeg en buff (bankrøverdims, se tidligere indlæg om løbegear) som kan dække en stor del af ansigtet. Men 6 timer med kulde og stærk solindstråling gjorde, at min næse blev lidt rød og hærget…

    Jeg træner for det meste uden musik, og bruger det som ekstra hjælp på de rigtig lange ture. Normalt ikke til løb, men jeg hørte musik i Randers fordi jeg løb alene meget af tiden (lang rute, stor spredning, få deltagere til sidst). Det er nok en god ting at lære at løbe uden musik, for til de fleste løb er det klart bedst at være til stede, interagere med andre løbere og publikum og have fokus på at løbe.

    Det lyder ikke, som om løb og dig lige er de bedste makkere? Jeg plejer at sige til folk, de skal give det en chance til de kan løbe 5 km uden pauser på en rimelig tid. Hvis det stadigvæk er træls, så er løb måske bare ikke den rigtige sport. Mon ikke det er en racercykel, du skal have dig? Eller en mountainbike 🙂

    Jeg tror snart der kommer et indlæg om kvinder, som ikke må dyrke sport for stenalder-latterlige mandspersoner… Skal bare lige have det formuleret uden alt for megen bitterhed 😉

    Karina: Super løbet af dig også, sådan et tempo gad jeg godt have på! Men jo længere jeg løber, jo langsommere bliver jeg. Sådan er verden bare, men jeg kan godt virkelig savne at kunne løbe et halvmaraton på 1.45 som jeg kunne engang…

    Jeg plejer at restituere i et fint tempo, især når det som i Randers lykkedes mig at drikke og spise undervejs, og jeg havde fin appetit bagefter. Denne uge bliver nok lidt stille og rolig, sædvanligt antal træningspas, men ikke så høj intensitet, og ikke så lang varighed. Og næste uge skulle jeg gerne være helt klar igen, men det er aldrig til at sige. Mærkeligt nok ingen ømme ben endnu, forhåbentlig et resultat af, det lykkedes at holde tempoet så langt nede 😀

    Svar

  4.    Justwondering said,

    marts 11, 2013 at 6:29 pm

    Løb er såmænd mig og jeg har lige rundet 5 km uden pauser og på en rimelig tid, men når jeg skal overvinde kulde og træthed, så rækker motivationen ikke altid. De få gange det lykkes mig at komme af sted, er så de gange, hvor jeg bare venter på at turen er slut. Til gengæld glæder jeg mig, når vejret er godt – så jeg tror, at jeg er en perfekt forår-sommer-efterår løber 🙂

    Jeg har faktisk nogen gange tænkt på mountain bi, men jeg er lidt pivet – tænk hvis jeg rammer et træ eller slår mig…hehe. Racercykel er ikke lige mig, men min almindelige cykel kan nu også bruges til at få lidt fart på (jeg kommer aldrig op på tour de france fart – det er jeg også for pivet til ;-))

    Nu vil jeg lige give løbet en chance. Jeg vil have sommeren og efteråret med, så må jeg se om jeg er blevet så bidt af det, at kulden ikke holder mig tilbage, når den tid kommer 🙂

    Svar

  5.    skafol said,

    marts 11, 2013 at 10:12 pm

    Alle former for aktivitet i kulde er mig meget imod 🙂 I gamle dage betød det konditionstræning i fodboldklubben, hvor vi løb op og ned af gader i pivende kulde, og legede sjove lege som “hver tredje lygtepæl skal der sprintes til næste lygtepæl og så lunte og så…”. Jeg kunne godt se idéen i det, da sæsonen gik i gang, og der var godt med luft selv langt inde i anden halvleg. Men jeg hadede det vitterligt. Og nu kan jeg ikke fordrage det, fordi jeg får mine jag i brystet i tide og utide.

    Men jeg kender flere, der har det som dig. Har en triathlonkammerat, der for nogle uder siden løb Thy-marathon og nærmest ikke kan holde op med at snakke om det. Forståeligt, når man ser videoerne, men jeg skulle dælme ikke nyde noget. Og han elsker også at løbe rundt i i terrænet i en time eller mere med pulsen godt i det røde felt.

    Men “jer” om det 🙂 Jeg har også en “lyst” til at presse mig selv til det glade vanvid, men min lyst virker kun i mindst femten grader mere varme.

    Svar

  6.    betteskov said,

    marts 12, 2013 at 8:37 am

    JW: dejligt du er kommet så langt, trods kulden, og har mod på at blive ved. Jeg hader selv at fryse, men elsker at løbe så meget, at det går lige op…
    Træthed er også et problem for mig, for normalt er mit hovede meget fyldt når jeg slæber mig hjem fra arbejde (og det er lige hårdt nok at træne om morgenen, så har jeg svært ved at være skarp om eftermiddagen). Jeg løser problemet ved at hoppe direkte i løbetøjet, og så forsvinder trætheden ofte fra knolden mens kroppen lader sig udmatte 🙂
    Flere af mine venner kører MTB på landevejene om vinteren – det behøver ikke være sådan noget vildt offroad noget, men en bjergged er vist meget praktisk til at køre året rundt. Er selv vildt pivet, men raceren er faktisk lidt sjov at køre på.
    Men fedt du kører på med løb – skal du med til nogle kvindeløb/parkruns/andet til sommer?
    Skafol: Kulde er virkelig en udfordring! Jeg vil klart hellere svede pga solen end fordi jeg har 4 trøjer på… Det er nærmest under protest jeg løber i frostvejr, og jeg er virkelig forsigtig så jeg ikke falder på glatte flader. Bagefter en frosttur, et bad og et smut under varmetæppet føles det dejligt, men du må nok hellere holde dig indendørs, for jag i brystet er lidt svære at kombinere med velvære. Har du egentlig overvejet at tilbringe vintrene et varmere sted? Måske lidt drastisk, men det kunne da godt være, de har brug for en cyklende fysiklærer på Mallorca eller Lanzarote?

    Svar

  7.    Justwondering said,

    marts 13, 2013 at 6:19 am

    Nogen gange ville jeg ønske jeg boede i nærheden af min storebror (Birkerød), for han er til både MBT, kajak, løb etc. Så kunne han hive mig med ud 🙂

    De gange jeg kommer ud at løbe til hverdag, så gør jeg det også så snart jeg træder ind ad døren. Af med det svedige cykeltøj, på med løbetøjet og så ud. Hvis jeg først får mig sat, så kommer jeg ikke af sted igen.

    Jeg har meldt mig til IFORM’s løb den 4. maj, og jeg overvejer om jeg ikke skal melde mig til nogle flere her i byen, så jeg har noget at stile efter. Når vi når længere hen på foråret, så håber jeg, at jeg kan tage mig sammen til at møde op til Brabrand parkrun.

    Jeg har besluttet mig for at melde mig ind i en løbeklub, så snart jeg synes jeg er så stabil en løber, at jeg ikke vil stikke helt ud. Jeg savner en social kontaktflade som ikke nødvendigvis behøver indeholde middag/alkohol, men noget som faktisk også bidrager til en sundere mig. Det vil styrke mit selvværd på flere punkter tror jeg. Og ikke mindst motivationen.

    Gid han dog bare snart ville skrubbe af – ham der Kong Vinter! 😉

    Svar

  8.    betteskov said,

    marts 13, 2013 at 7:32 am

    Jeg tror det er en rigtig god idé med nogle løb – det er så spændende at komme afsted, hele stemningen med masser af glade mennesker, lodtrækningspræmier mm… Elsker det! Kvindeløb bliver du nok hurtigt træt af, men det er et godt sted at starte, for bare det at du kan løbe vil gøre dig bedre end flertallet 🙂
    Hvad løbeklub angår, skal du absolut overveje 1900 – det er en stor klub, så der er løbere på alle niveauer. Mange løber omkring 10 km til træning, men du vil sagtens kunne finde nogen, der løbere kortere. Man behøves ikke melde sig ind, du kan bare møde op til træning. Fortræning til kvindeløb og Marselis er et godt sted at begynde. Jeg tror ikke, du vil stikke ud på nuværende tidspunkt, der kommer som sagt folk af alle slags, og du kan jo løbe. Ja og parkrun, det bliver du sikkert også glad for.
    Bliver rigtig spændende at høre, hvad du finder ud af med klub og løb osv. Det er en helt ny verden, du er på vej ind i, men en spændende og rar verden, hvor 99% af alle man møder er åbne, venlige og rummelige 😀

    Svar

  9.    skafol said,

    marts 14, 2013 at 2:00 am

    Nej. Har ikke overvejet at blive cyklende fysiklærer på Lanzarote. Selv om det da lyder pænt fristende. Indtil videre holder jeg mig nær gode venner og det danske sundhedsvæsen. Men hopper jeg på hovedet i job efter sommerferien, så skal der spares op til at stikke af i januar. Det er helt sikkert. Og det kunne sagtens være noget cykleferie på en af de Canariske øer

    Satser også på, at alt det jag-halløj holder op efter betablokkerne bliver smidt væk. Jeg ved, de er for at passe på hjertet og holde igen på adrenalinets “to the max”-effekt, men de generer mig efterhånden mere end noget andet. Alle de gange min puls har “sat sig fast” f.eks. Det må da være lige så usundt som at have en normal makspuls? Tror jeg. Nuvel, en måned tilbage.

    Og så skal vi altså snart ud at cykle. Jeg får abstinenser. KTM’en må da også snart slå rødder?

    Svar

  10.    betteskov said,

    marts 14, 2013 at 1:09 pm

    Jeps, min Cindy-cykel har slemme abstinenser! Vi starter faktisk racer-træningen i klubben på søndag, men det bliver vist uden mig… Det skal lige over frost, før jeg får lyst til at hoppe op på hende, selvom hun vrinsker vredt i mit soveværelse!
    Tror du ville få en kanon-mega god ferie på Club La Santa, så det er bare med at begynde at hælde i sparebøssen! Jeg glæder mig allerede til min næste tur derned, forhåbentlig i november december. Mallorca skulle også være super at cykle på, men det fede ved La Santa er, man kan låne cykler i fin kvalitet og finde nogen at følges med.
    Du er vist ikke den eneste patient i verden, der vil af med betablokkerne. De fleste angiver dog en anden årsag som den vigtigste 😉 Kan slet ikke forestille mig, hvor træls det må være ikke at kunne få pulsen helt op.
    Sne, gå væk, cykelvejr kom frem 😀

    Svar

  11.    skafol said,

    marts 14, 2013 at 10:43 pm

    Hvilken anden årsag er der til at ville ønske sine betablokkere langt væk? (Det lyder som om, jeg burde vide det.)

    Det trælse er ikke, at man ikke kan få pulsen helt op. Synes jeg. Det trælse er det med, at det føles som om den nogle gange sætter sig fast og bare nægter at falde igen. Som at miste al energi på fem minutter. Når det så er sagt, så gentager jeg gerne mig selv, når jeg spændt venter på resultaterne af mine første spinning- og crosstimer uden betablokker. For slet ikke at snakke om den første cykeltur.

    Har lige købt/hørt/set et foredrag på Fitness-Institute.dk af Lars Nybo om spinning og om, hvor meget varmen har at sige. Og det er jo ret voldstomt. Især for en drypsveder som mig. Så nu er jeg nærmest ovenud lykkelig over, at jeg ikke skal til 12-timers i “saunaen”.

    Til gengæld har jeg fundet på noget nyt med watt-spinning-cyklen ifm. med intervaltræning. Pauserne skal have mere kvalitet, sådan at der holdes en relativ høj kadence (gerne 80 eller over) mens pulsen langsomt falder til 70% og bliver dér. Og så skal der mere knald på i de forskellige intervaller. Om jeg så stikker min nuværende rekord på 211 Watt i gennemsnit for en hel time eller ej, vil vise sig. Skal også lige finde en watt-cykel i et andet center, hvor der er noget højere til loftet og bedre udluftning, for lige at tjekke, hvor meget varmen har at sige for mig. Tror det er meget.

    Hvordan er det med intervaltræning i dit løberi? Noget du dyrker meget eller hvordan?

    Tænker mest på det, fordi en undersøgelse fra Norge – Helgerud et. al. 2006, satte trænede mennesker til at træne 45 minutter ved 70% og der skete ingen forbedring whatsoever. Ved lactattærsklen – 85% – i længere tid skete der heller ikke alverden, dog lidt mere. Men hvis man tager 15 sekunder med smadder på, 15 sekund aktiv pause og så smadder på i 15 og så videre f.eks 40 gange, eller giver den gas i 4 minutter, aktiv pauser i 3, gas i 4 minutter og så videre 4 gange, så sker der temmelig meget med både VO2-max og hjertets slagvolumen. Og gas betyder 90-95% af maks.

    Frost resten af marts siger byvejret. Ender med min cykel flytter hjemmefra i protest over at blive ignoreret så meget. 🙂

    Svar

  12.    Betteskov said,

    marts 15, 2013 at 8:33 am

    Hehe, min cykel er også ved at købe en enkeltbillet til Spanien….
    En hyppig bivirkning ved betablokkere, især for de ældre som i forvejen kører lidt på pumperne (pardon my French) er erektil dysfunktion. Det har vi haft meget sjov med på mit forskningsprojekt, for når man interviewer gamle vestjyder om deres medicin og livskvalitet mm, kommer brok over den slags altid snigende til allersidst, og det bliver tit sagt på en sjov måde. Men eftersom du ikke er sådan helt forkalket i hele systemet, skulle det ikke være noget problem, og det er sikkert derfor, du ikke har opdaget det 🙂
    Interval er rigtig, rigtig godt! Det er virkelig noget, som kan sætte tempo i benene, og jeg har haft gode erfaringer med intervalløb. Både de klassiske 10*800 m (for maratonløbere), kortere intervaller og de nye 10-20-30 træningspas. Men interval er altså også hårdt, og jeg er lidt doven 😉 På en måde, altså. Så det bliver ikke til så meget interval, som det måske kunne gøre, men jeg træner også mest i bare at kunne holde et lavt tempo i laaaaaang tid, hvor det ikke er så vigtigt. Det meste interval jeg laver er bakkeløb (spurt til toppen, så afslapning) og fartlege på mine træningsture, og så noget lidt mere systematisk, når jeg står på et løbebånd. Er helt klar over, at hvis tiderne på halvmaraton og kortere distancer skal ned, skal der intervalles. Måske efter DM på 24 timer?

    Svar

Leave a Comment