03.15.13

Om at få smilet tilbage

Posted in Hverdagsliv, Saudi, Videnskab at 9:18 am by betteskov

Det er ikke kun på løbefronten, der sker ting og sager, på mit arbejde er der mindst lige så meget tryk på! Min forskningsleder har udpeget en mentor til mig (nemlig sig selv), samt en “backing group” bestående af et par erfarne herrer på lektor/professor niveau. De skal tilsammen hjælpe mig med at få skærpet mine forskningsidéer og ført dem ud i livet. Jeg er tilpas benovet og begejstret over, at tre travle forskere er parat til at hjælpe mig med forhåbentlig at blive lektorkvalificeret, men det kræver selvfølgelig en stor indsats fra min side.

Oveni det sædvanlige arbejde med skrivning af ansøgninger og manuskripter, bedømmelser af andre forskeres artikler, undervisning og vejledning af studerende, har jeg så også lige fået rodet mig ind i en videnskabelig debat (de strukturelle forhold omkring behandling af atrieflimren kan lyde kedeligt, men er lige så nervepirrende som en thriller! Mere herom senere). Nåja, så er der forberedelserne til Saudi Arabien, hvor vi skal gennemføre et undervisningsmodul om under 2 måneder og stadig er ved at få det praktiske på plads…

background

I går var jeg så uheldig at tabe en plombe fra en tand – endda en ret synlig én! Min første reaktion var at jeg hellere måtte sætte mig ned på jorden for at tude som et rigtigt pattebarn, for nu faldt hele verden og alle mine stramme planer da fra hinanden 😉 Heldigvis var min tanke nr. 2 lidt mere konstruktiv: ring til tandlægen. Han har til huse i Silkeborg og var parat til at finde en tid til mig i weekenden, men i første omgang ville jeg gerne slippe for turen og den medfølgende ombookning af en million aftaler. Han anbefalede mig derfor at prøve en lokal tandlæge i den lille by Tjæreborg, og det gav jeg et forsøg. Tænk sig, de ville tage mig ind allerede om eftermiddagen!

Det var en taknemmelig Betteskov, der hoppede i en taxa ud på bøhlandet for at få fixet fortandet. Det gik både nemt og smertefrit, og sjældent har jeg takket så inderligt og dybfølt for at få lov til at betale for en gang bedøvelse og plastfyldning. Jeg smilede hele vejen tilbage til kontoret, hvor alle var taget hjem, minus min forskningsleder. Vi fik en god snak, også om det pres, Saudi-ekspeditionen lægger på hele vores afdeling.  Vi blev enige om et antal hjemmearbejdsdage, så jeg kan forberede min undervisning uden at blive afbrudt af telefoner, kolleger og studerende. Dem valgte jeg fluks at lægge op til påskeferien, og med hjemme mener jeg ikke min hybel i Esbjerg: jeg skal hjem til min mor og far for at pukle med powerpoints og multiple choice spørgsmål.

Det er åbenbart rigtig godt mod snigende stress at løse et praktisk problem (tand) og derefter blive hørt, forstået og taget alvorligt. Jeg har stadig travlt, men kan godt overskue verden (selvom Saudi nu stadig forekommer stort, tomt og lidt farligt…), og så længe jeg har energi til at klare mini-ninja træningen, spiser sundt, ser venner og familie og får sovet mine 8-10 timer om natten, så skal det hele nok gå¨. Så længe jeg ikke smiler sådan her 😉

5402632451_9edaa490c6

 



Leave a Comment