03.21.13

Anatomi til ørkenens døtre

Posted in Saudi, Videnskab at 1:52 pm by betteskov

I syttenhundrede hvidkål (nærmere bestemt 1760erne) anførte en landmåler ved navn Carsten Niebur en ekspedition til Yemen, også kendt som Det lykkelige Arabien. Ifølge Thorkild Hansens roman oplevede han pest, jordskælv, borgerkrig og at en fra rejseselskabet (den famøse von Haven) købte arsenik for at forgifte sine rejsefæller.

Carsten-Niebuhr

Efter min mening havde han en relativt nem og overskuelig opgave 😉 Jeg er begyndt at forberede mig på at drage til Saudi Arabien til maj, hvor min kollega og jeg skal gennemføre et kursus med titlen “Body and Public Health”. Jeg står for den grundlæggende undervisning i anatomi, fysiologi, cellebiologi og histologi, mens min kollega underviser i sine ekspertområder, molekylærbiologi og ernæring. Kurset minder om ét, vi i forvejen afholder en gang om året herhjemme, men her benytter vi en ny lærebog og skal oversætte alt til engelsk, hvilket stort set betyder at producere forelæsningerne forfra. Stoffet er temmelig omfattende og kan være tung at komme igennem, så vi plejer at producere powerpoint slides, der afgrænser pensum og kan bruges som noter under læsningen.

Billede1

Heldigvis har vi valgt en bog med fremragende online resurser til undervisere, så der er flotte figurer, animationer og endda færdige powerpoints at hente. Dejligt, men der skal også lige laves opgaver til gruppearbejde, midtvejseksamener og spørgsmål til en afsluttende prøve. Derfor var det heldigt, jeg gik i gang i god tid. Eller, det ville jeg have gjort, hvis jeg ikke havde haft så travlt…

Problemet med at udarbejde undervisningsmateriale er, at der ofte dukker noget op, som skal ordnes her og nu, så den slags arbejde prioriteres ikke altid højest. Men det skal jo gøres på et eller andet tidspunkt, og derfor har jeg taget konsekvensen: jeg har taget hele fire hjemmearbejdsdage (ganske uhørt!) og drager på refugium hos mine forældre i Silkeborg. Jeg satser på, de kan servere lidt mad, underholde mig i pauserne og sende mig ud at løbe en tur med jævne mellemrum. Resultatet skulle meget gerne være, at jeg dukker op på den anden side med 16 færdige forelæsninger, underholdning til adskillige timers gruppearbejde og tre eksaminer (stakkels studerende, der skal testes så meget på fem uger!). Samt en ansøgning til Hjerteforeningens forskningspulje, men det har ikke så meget med Saudi at gøre.

Nå, det hele skal jo ikke være ren ynk. Faktisk glæder jeg mig vildt til mit refugieophold, og endnu mere til at møde de åbenbart meget ivrige unge piger fra Riyadh, der drømmer om at hjælpe deres landsmænd og kvinder til en bedre sundhedsrelateret adfærd, hvilket er MEGET påkrævet. Fedme, diabetes og hjertekarsygdomme er nemlig i eksplosiv vækst. Det må også være svært at holde den slanke linie i et land, hvor fysisk udfoldelse stort set er forbudt for kvinder, med undtagelse af de allermest priviligerede (et harmdirrende indlæg om dette følger)…

En anden virkelig positiv udvikling er, at karavanens sammensætning er ved at tage form. Vi har nemlig fået lov til at tage en studentermedhjælp med, og et ekstra par hænder er vist også strengt nødvendigt, når 70 teenage-tøser skal guides gennem kroppens mysterier. Her var jeg i den heldige situation, at jeg kunne rekruttere én af mine nuværende specialestuderende, der med en fortid som sygeplejerske i hvert fald kan sin anatomi! Jeg er ENORMT glad og beroliget over at have selskab dernede, når min kollega efter den første uge drager hjem. Selvfølgelig betyder ansættelsen af en medarbejder endnu en dynge papir og nogle praktiske detaljer som skal fikses, men det er en biting.

Der er 6 uger til afrejse, men jeg er begyndt at tro på, det måske vil kunne lade sig gøre at blive klar. Jeg har endda haft en arabisklektion og kan huske, at alfabetets første bogstav næsten hedder det samme som det første bogstav i det hebræiske alfabet – og så kan jeg sige goddag og tak. Lidt taknemmelig er jeg da for at få chancen for endnu et stort eventyr 🙂



Leave a Comment