03.26.13

Det glade budskab og de djævelske trin

Posted in Løb, Saudi, Videnskab at 8:29 am by betteskov

At der har været lidt stille her på bloggen de seneste dage skyldes såmænd, at den samlede redaktion har været på arbejdslejr! Jeg har tilbragt nogle dage i “Skovs refugium” i Silkeborg. Det er nok Danmarks mindste, og gæstende forskere og forfattere må dele celle med et antal bamser, men kombinationen af frugt ad libitum og godt selskab på gåture i den smukke, kolde natur er absolut effektiv: jeg er færdig med mit undervisningsmateriale til PNU, Saudi Arabien! De kan bare komme an, jeg kan nu stille op med 17 færdige forelæsninger, en detaljeret studieguide til den omfattende lærebog og underholdning til adskillige timers gruppearbejde samt to “terminsprøver”! Tal lige om arbejdskoma, sjældent har jeg været så effektiv.

Det betyder også, jeg med 5 uger tilbage kan begynde at glæde mig lidt til ørkeneventyret. Jeg får i hvert fald en chance for at opleve noget helt unikt! Lidt ambivalent er jeg også, og det skyldes hvad jeg ved eller tror jeg ved om Saudi Arabien. Her på Betteskov-bloggen betragter vi (pluralis majestatis) nemlig fysisk aktivitet, motion, sport, idræt, kalde det hvad du vil, for livsvigtigt! Ikke bare fordi det giver et længere og sundere liv, men især fordi det giver så meget livskvalitet at røre sig 🙂

Problemet er, at Saudi Arabien er et af de lande, der er allerstrengest hvad angår kvinders mulighed for fysisk udfoldelse. Der var en masse ballade omkring at sende kvindelige deltagere til OL i London 2012, og en rapport fra Human Rights Watch fortæller en uhyggelig historie om kvinder som ikke må dyrke holdsport, ikke må bevæge sig udendørs uden en mandlig vogter (som gerne må være en søn eller anden mindreårig), om motionscentre for kvinder som blev systematisk lukket ned i 2010… Samlet sted giver den indtryk af et sted, hvor kun de allermest priviligerede af hunkøn har mulighed for at gå mere end et par hundrede skridt om dagen, hvilket også kan aflæses i fedmestatistikken: omkring halvdelen af kvinderne er overvægtige.

IMG_0258

Jeg finder det ærlig talt lidt forstemmende, at jeg drager derned som underviser i Folkesundhedsvidenskab medbringende et budskab i stil med “Det allersundeste I kan gøre for jer selv er at være fysisk aktive. Det må I så ikke. Men det ville altså være rigtig sundt…” Der er faciliteter, endda rigtig gode, til fysisk træning på PNU. De er så bare ikke åbne for de studerende, åbenbart fordi det ikke kan lade sig gøre at finde personale (ja, det må være virkelig svært at hyre folk til at tørre maskiner af og stakke håndklæder). Ansatte, selv kvinder, skulle kunne træne, så jeg har sandsynligvis mit på det tørre, men stadig en lidt mærkelig fornemmelse af “snyd” på de studerendes vegne.

Jeg har fået at vide, at mine studerende er 18-20 år gamle, bor hjemme og bliver kørt til campus af deres fædre/brødre hver dag. De skulle være enormt interesserede i at få lov til at røre sig, når de er på universitetet. En underviser beskrev en udendørs lektion som helt eminent sjov, og at de studerende var som en flok ungdyr på græs 🙂 Det minder lidt om en oplevelse jeg havde i Dubai, hvor jeg i en park cyklede rundt iblandt en flok fnisende og hvinende teenage-piger iført tørklæde og uniform.

IMG_0257

Det står som en af mine allersjoveste oplevelser i Dubai (og i samme park mødte jeg kamelen Leila og hendes temmelig perverse kamel-trækker, men det er en helt anden historie), og kan måske være en inspiration til min undervisning? Vi skal godt nok igennem et kolossalt pensum på kort tid, men mon ikke der bliver mulighed for at kaste bolde til hinanden når vi terper anatomiske navne? Kunne man lege frugtsalat, hvor de studerende i stedet for æbler og pærer bliver mitochondrier, ribosomer og andre organeller? Komme med udsagn, hvor man skal løbe til den ene ende af lokalet hvis man tror det sandt og den anden, hvis det er falsk?

Selvfølgelig kan og skal jeg ikke ændre hele kulturen og alle traditionerne i Saudi. På den anden side bliver jeg sendt derned for at levere et  forskningsbaseret undervisningsforløb på internationalt niveau. Der er ingen restriktioner på, hvad jeg må undervise i, heller ikke hvad angår anatomiske detaljer, fysiologiske funktioner og videnskabelige “sandheder”. Ej heller på de metoder, jeg må benytte mig af. Jeg ser de saudiske kvinder som familiernes “sundhedsministre”, og tror al forandring hvad angår sundhedsrelateret adfærd skal ske igennem dem. Så det er da lidt af en chance at komme direkte i dialog med dem. Selvom det altså ikke åbner basketball-baner og vægttræningsrum, men den kamp må tages op i et andet forum…



3 Comments »

  1.    Justwondering said,

    marts 26, 2013 at 9:33 am

    Jeg synes det er vildt, vildt spændende og noget af et paradoks, at du skal undervise bl.a kvinder i Saudi om sundhed, deres hæmmende kultur taget i betragtning. Sikke en oplevelse (både fagligt og personligt) at være med til (forhåbentligt) at ændre en sådan kultur. Ganske vist med mikroskopiske skridt, set i det store billede, men ikke desto mindre!

    Tænk at man ikke har lov til frit at bevæge (som i virkelig bevæge) sig udenfor og i fuld vigør. Det kan virke helt vanvittigt. Når man sidder her i Danmark, hvor det er ligeså naturlig en rettighed som at trække vejret, så kan det sætte det lidt i perspektiv, når nogle mennesker knapt kan drives væk fra computeren og ud i naturen. Vi er sgu et privilegeret folkefærd. Omvendt burde det at have lov at bevæge sig frit, jo ikke betragtes som et privilegium.

    Jeg glæder mig meget til at læse om forløbet.

    Svar

  2.    Karina Palmquist said,

    marts 26, 2013 at 10:46 am

    Beskæmmende læsning. Hvor er det forfærdelige forhold for kvinder.

    Kan du så ikke løbe en lille tur i ørkenen? Eller må du så klæde dig ud som mand?

    God tur når du kommer dertil. Jeg er sikker på du bliver en enorm inspiration for dine elever.

    Venlig hilsen
    Karina

    Svar

  3.    betteskov said,

    marts 26, 2013 at 4:48 pm

    Ja, JW, det er virkelig mærkeligt at tænke på, at man skal føle sig heldig når man en kold vintermorgen gerne MÅ tage sin cykel ud af skuret og fryse fingrene af, mens man kører på arbejde 😉 Jeg tænker ofte over, hvor heldige vi er herhjemme, da jeg også i USA har prøvet at have indskrænket bevægelsesfrihed – der var det for farligt at gå alene efter mørkets frembrud, og jeg fandt det virkelig besværligt altid at skulle aftale hvem jeg skulle følges med (også selvom det bare var hen til min bil).
    Når de nu er interesserede i at uddanne kvinder i Folkesundhedsvidenskab i Saudi, må de jo være interesserede i at ændre praksis (for jeg tror og håber ikke, de er så kyniske, de bare sætter uddannelse i gang for at tækkes Vesten). Eller, nogen dernede må være interesserede. Fra hvad jeg har hørt fra andre undervisere, er pigerne i hvert fald helt vilde efter at få lov til at bevæge sig. Så der er da et godt udgangspunkt for at nå dem, og det glæder jeg mig vildt til 🙂

    Karina: At løbe alene tør jeg simpelthen ikke. I Saudi må kvinder ikke gå rundt alene, de skal følges med en mand (helst deres ægtemand, og certifikat på ægteskabet skal medbringes, men en far eller bror eller søn kan gå an. Han må gerne være mindreårig, han er stadig værgen). Kvinder må gerne gå i flok, men helst et ulige antal, altså mindst 3 (to kunne være et par, og homoseksualitet er forbudt ved lov). Jeg tror ikke, straffen er så streng for at overtræde denne lov om at gå alene, men man bringer sig i lovløst territorium ved at gøre det. Voldtægt er nemlig forbudt dernede. Altså ikke for voldtægtsmanden, men den kvinde der lokker en stakkels mand til udenomsægteskabelig sex skal selvfølgelig piskes…
    Nå, inde på campus skulle tingene være lidt mere afslappede end ude i Riyadh, og en underviser har vist løbet en lille tur, endda. Selvfølgelig iført abaya – jeg forestiller mig det er både besværligt og varmt at løbe i skørter til anklerne. Derfor tror jeg mest, mine løbeture kommer til at foregå på indendørs bane (der er en 400 meter bane, men ved ikke, om den er åben) eller løbebånd. Der er nemlig fitnesscenter for ansatte, så vidt jeg ved et til hvert køn.
    Det lyder som noget, der er løgn. Det håber jeg også, det er, og at de historier som når de danske medier er vildt overdrevne. Der er også forskelle indbyrdes i Saudi, Riyadh skulle være meget streng, Jeddah noget mindre, og på compounds (steder hvor amerikanske oliefolk mm bor) skulle der være som i Vesten. PNU Campus er en hel by i sig selv, og ligger vist et sted midt imellem. Jeg er rimelig spændt på, om det virkelig kan passe, alt det jeg hører!

    Svar

Leave a Comment