05.04.14

Kontrasternes land

Posted in Saudi at 11:42 am by betteskov

Hernede holder vi weekend fredag-lørdag, så en ny uge er netop begyndt, og mine studerende er tilpas mandags-dovne på en søndag 🙂 Weekenden er ikke kun gået med at forberede undervisning og fyre mails af til Danmark, der har også været tid til at opleve nogle af de mange aspekter af et land, som bliver ved med at forbløffe mig med sine indbyggede selvmodsigelser.

Vi tog afsted en flok danskere for at besøge den gamle bydel, Diriyadh, men vores chauffør satte os af ved en forkert indgang, hvor der ikke var meget andet at se end faldefærdige mudderhytter og livsfarlige huller i jorden. I stedet for sightseeing satte vi os i den nærtliggende park, hvor en flok Saudiske kvinder straks gav os vand, og en anden flok inviterede os over på deres picnic-tæppe. Her blev vi, som traditionen foreskriver, beværtet med arabisk kaffe, te, dadler og små kager med pistacie. Kun en af de tildækkede kvinder talte lidt engelsk, hun læste faktisk til lærer på PNU! Alligevel gik snakken livligt, og vi kunne betragte hvor elegant kvinderne spiste og drak trods total tilsløring. Mændene sad omkring i parken og betragtede os, men eneste hankøn ved vores picnic var Sultan på 1 år. Jeg kan nu spørge til børns navne og alder på arabisk og sige de er smukke, hvilket deres mor godt kan lide at høre! Der er ingen billeder af parkturen, for jeg vil gerne vise respekt for de venlige og gæstfrie kvinder og ikke fotografere dem mod deres vilje, selvom de ivrigt knipsede os med deres Iphones (hvor de benytter Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og medier, jeg ikke kender).

Ved femtiden begyndte parken at blive tømt, og stemningen var ikke helt så behagelig mere. Vi blev overbegloet og det religiøse politi kom forbi i bil og fortalte os venligt, men bestemt, at vi skulle tage tørklæder på. Flere af os gik nemlig med abaya (den kåbelignende overdragt som er absolut obligatorisk), men uden noget på hovedet. Jeg var ret glad for at komme væk derfra! På hjemvejen ville jeg gerne have take-away, og fik chaufføren til at stoppe ved en gade med mange grillbikse. Det var absolut et lokalt sted, ingen vestlige og ingen kvinder (men det opdagede jeg lidt for sent…). Normalt skal vi spise i såkaldte ”family sections” hvor grupper af kvinder har lov til at sidde godt gemt af vejen. Flere af forretningerne her havde skilte med ”singles only”, og det betyder altså kvinder forbudt. En single her er altid en mand, en kvinde eksisterer kun som en del af en family (interessant sprogbrug). Der var dog en biks-ejer som ville lukke os ind, men kun sælge os take-out og kun ris og kylling, som han havde klar. Vi skulle jo nødig blomstre i hans forretning! Det var ikke helt trygt, men vi fik da 1 portion billig mad, hvilket var nok til 3 af os i et par dage (herreportioner!), og vigtigere endnu, kom helskindet derfra. Det er nok ikke helt smart som udenlandsk kvinde at futte for meget rundt i mændenes domæner…

Steder hvor det hele er lidt mere afslappet, og der er mange udlændinge er de store malls, som vi lige var et smut forbi. Her kan man bl.a. spise fastfood i ”Food courts”, hvor kønnene mikses lidt mere end ude i byen (men der er stadig opdelte skranker nogle af stederne). Disse malls er egentlig ret kedelige, der er ikke mange butikker med ting, jeg for alvor gider købe, men fik da shoppet lidt dadler og Desigual.

desigual

Vi prøvede også noget helt andet denne travle weekend, da vi gennem kontakters kontakter blev inviteret til den danske ambassade! Den ligger i et stort, indhegnet kvarter, hvor reglerne er totalt anderledes  (undtagen den store venlighed, vi blev mødt med) . Her kunne vi smide abayen og traske rundt i vores almindelige tøj, hvilket var en ret underlig fornemmelse efter mange dage i lange gevandter. Personer af begge køn kan ses i løb her, hvis de kan klare varmen (ja, lidt misundelsens savl dryppede fra min mund). Der var ikke mulighed for at møde ambassadøren, men vi blev vist rundt i kvarteret af en meget venlig praktikant fra handelsafdelingen. Det var sjovt at høre om livet pa ambassaden, en del af Saudi helt anderledes end der vi befinder os! Vi spiste italiensk mad, på en restaurant uden sections, men en risotto uden hvidvin er nu engang ikke en rigtig risotto, selvom der er rigeligt med safran i 😉

ambassade

Konklusionen er, dette land rummer enorme forskelle og traditioner, der forekommer besynderlige og urimelige. MEN jeg vil gerne fremhæve, at jeg er blevet behandlet med stor gæstfrihed og respekt af alle her, og ønsker at opføre mig tilsvarende overfor de mennesker jeg møder i dette land, hvor end de kommer fra, geografisk og/eller mentalt!



2 Comments »

  1.    Karina Palmquist said,

    maj 9, 2014 at 9:54 am

    Hej Betteskov, tak for en spændende beretning fra dit ophold. Skriv og fortæl endeligt noget mere. – og god weekend hos dig allerede 🙂 Hvornår er du hjemme igen – og kan du træne lidt dernede?

    kh Karina

    Svar

  2.    betteskov said,

    maj 10, 2014 at 5:59 am

    Der er flere historier paa vej, for oplevelserne kommer bare vaeltende ind!
    Jeg rammer allerede DK igen i naeste uge, tiden er bare floejet afsted. Heldigivs er her et rigtig godt fitnesscenter, og jeg har da traenet 5-6 gange om ugen. Det er ikke det samme som at loebe ude, men jeg har taget nogle ture paa 30-60 minutter paa et indendoers track med meget haardt underlag, saa der er kommet lidt tempo paa + noget core. Ikke optimal traening, men super alternativ, saa maaske har jeg mistet lidt udholdenhed, men kommer sikkert staerk hjem 🙂

    Svar

Leave a Comment