04.29.16

Pust og støn…

Posted in Videnskab at 8:46 am by betteskov

Hvis jeg i sidste indlæg antydede, det var anstrengende at løbe Hamburg Marathon, har jeg nu fået et nyt perspektiv på tilværelsen! Denne uge har jeg simpelthen pisket rundt i landet, i alt er 4 byer (København, Randers, Sorø og Fredericia) blevet besøgt på 4 dage! Anledningen til alt rejseriet var ophobning af nogle faglige møder, og at jeg var så flink at forære et par foredrag til Forskningens Døgn. Det er en god anledning til at komme lidt ud i landet, men jeg havde ikke helt kalkuleret med at komme SÅ meget rundt 🙂

untitled

Nå, heldigvis er jeg stadig i live og klar til næste gang jeg skal have én på opleveren! På facebook har jeg en lille foto-dagbog fra min tur, som I er velkomne til at kigge i. Ellers må jeg bare sige, det er heldigt jeg er på nedtrapning løbemæssigt, for ugen har været meget velegnet til korte ture. Samt at det er heldigt hukommelsen er kort, for jeg kommer sikkert til at melde mig igen til næste år… Det er træls og anstrengende at rejse langt med tog eller bil i snestorm, men måske er det allerbedste ved mit arbejde at formidle til helt almindelige, men enormt interesserede personer?

Nu skal der hviles – og hvad angår den lovede løbsrapport fra Hamburg, så kom jeg vist til at skrive den i en kommentar 😀

Håber nogle af læserne har haft tid og lyst til at deltage i arrangementer under Forskningens Døgn! Hvis I har, vil jeg enormt gerne høre lidt om det



2 Comments »

  1.    Birgitte B said,

    april 29, 2016 at 10:09 am

    Jeg må tage hatten af for din energi 🙂 du har godt nok været lidt omkring i denne uge. Rigtig god weekend. Kh. Birgitte

    Svar

  2.    betteskov said,

    april 29, 2016 at 11:51 am

    Tak Birgitte 🙂
    Jeg har meget energi når der er lang tid til, så ryger niveauet ligesom lidt ned når det er lige før afgang. Men jeg overlevede da, endnu engang. Og lovede atter mig selv at være bedre til ikke at lave for mange aftaler langt frem i tiden…

    Svar

Leave a Comment