05.18.16

Jeg er (ikke helt) som Asger Aamund…

Posted in Hverdagsliv, Videnskab at 12:08 pm by betteskov

Når man nu ikke har tv-pakke, er det godt at have kollegaer, der kan opdatere én på, hvad danskerne går op i, her og nu. Jeg er god til at filtrere “nyheder” om Vild med dans og Hammerslag fra, men jeg blev ret interesseret, da jeg hørte om programmet Asger og de nye danskere! Jeg har selv været mentor for flygtninge og indvandrere i næsten alle de år, jeg har boet i Esbjerg, og så alle udseendelserne på DR NU for at sætte min egen mentorgerning lidt i perspektiv.

Programmet var helt som forventet. Jeg er ikke den største fan af Asger, men han har en meget direkte tilgang og var faktisk ret god til at skræddersy sine forventninger til den enkelte mentee. Netop her kommer min største kritik af ham også: han var en glimrende mentor for dem, han umiddelbart havde sympati for, men jeg var mindre imponeret over, hvordan han behandlede f.eks. den unge (ja, lidt øretæveindbydende) syriske mand, der gerne ville arbejde på hotel.

Selv griber jeg tingene anderledes an: der er ingen “lektier” eller opsange fra min side. Mine mentees har selv bedt om at få en mentor, og jeg ser det som min vigtigste opgave at hjælpe dem med det, de gerne vil have hjælp til. De får altså lov til selv at definere deres behov. Eftersom jeg har tavshedspligt kan jeg kun udtale mig i generelle termer, men oftest er det at blive bedre til dansk, få afklaring omkring uddannelsesmuligheder, hjælp til at søge job eller mulighed for at stille “dumme” spørgsmål om, hvordan man omgås i Danmark.

Jeg begyndte som mentor i et KVINFO projekt, målrettet kvindelige flygtninge og indvandrere, men siden fik det sin egen organisation (Mentornetværket i Esbjerg og Varde), og flere af mine seneste mentees er faktisk af hankøn. Dem, der opsøger mentornetværket har meget forskellige baggrunde og forudsætninger, men jeg får henvist højtuddannede af den simple grund, at jeg ved mere om universiteter end AMU-centre. Hvis jeg skal karakterisere mine mentees som gruppe, er de meget målbevidste, flittige, ivrige for at komme i arbejde og yderst høflige. Der er forskel på, hvor tæt de er på at få et arbejde i Danmark, og forventningsniveauet er ikke altid 100% realistisk.

Om mentorprogrammer virker kan jeg ikke udtale mig om. Der er meget få tilfælde, hvor jeg overhovedet er i nærheden af at tage en lille promille af æren for at hjælpe nogen i arbejde. Men jeg tror, det er godt som ét tilbud blandt mange, især når jeg kan svare på de spørgsmål, mange tøver med at stille kollegaer eller chefen. For hvad går en MUS egentlig ud på,  hvem vil være til stede ved en jobsamtale, hvor lang tid holder man frokostpause, hvilken type gaver medbringer man til pakkespil og skal man grine, hvis chefen fortæller en pinlig vittighed?

Personligt synes jeg, det er vældig spændende at møde kloge, livskloge og nysgerrige mennesker fra andre lande, så mentoren får i hvert fald et godt udbytte, selv uden at tælle gaver i form af bøger, souvenirs, krydderier og blomster med 🙂 Jeg tror ikke, jeg kan ændre på de store linjer for mine mentees ved at mødes med dem 1-2 gange om måneden, men måske kan jeg være til lidt nytte som en, der kan give et par kodeord til de danske mysterier.

I hvert fald er der altid mangel på mentorer, især dem, der har tid til at yde lektiehjælp og tage med til møder i dagtiden. Hvis nogen skulle være interesserede i at høre mere om hvordan og hvorledes man bliver mentor, må de meget gerne skrive til mig! Jeg fik min mor til at melde sig, men hun har altså ingen mentee – de er nemlig blevet veninder 😀



Leave a Comment