10.17.16

Løb: gamle glæder og nye udfordringer

Posted in Hverdagsliv, Løb, oplevelser at 12:57 pm by betteskov

Jeg ville gerne skrive, jeg er den gladeste løber i Esbjerg lige nu, men konkurrencen er vist hård 🙂 Der er blevet oprettet en afdeling af Team Tvilling i byen, og alle, der var så heldige at komme med på holdet er nemlig i vældig højt humør:

14717040_1278159625590012_9137854666367782508_n

Lørdag var en helt enormt god løbedag. Det regnede godt nok lidt, men selvfølgelig ikke nok til at forhindre mig i at tage til parkrun. Jeg har ligget noget lavt i træning siden jeg afsluttede sæsonen med et 6-timers løb i München, og har ikke rigtig holdt øje med tempoet på mine korte ture. Faktisk har jeg følt mig som lidt af en snegl, men sidste lørdag var jeg til parkrun uden at løbe mig ud, og kom igennem på 22.37, hvilket er en ret god tid for mig. Derfor var planen i lørdags at give den alt hvad jeg havde i mig, i håb om en personlig rekord. Det lykkedes også med lige netop, og selvom jeg gerne havde været under 22 min, var jeg ikke sur over de 3 sekunder jeg manglede. Tror nok den skal være der, hvis jeg finder en flad rute.

Det vigtigste ved parkrun er dog sammenholdet og hyggen. En mandlig løber gav mig pace på sidste omgang, og det giver bare ekstra energi at få en masse opbakning fra de frivillige og alle fremmødte. Desværre måtte jeg direkte hjem for at skifte tøj, så jeg ikke blev kold efter løbet, så jeg gik glip af kage og champagne (en flok løbere havde 50 løbs-jubilæum), men der skal nok blive mulighed for revanche. Om ikke andet når jeg selv løber nr. 100 – lige nu er jeg på 74 løb.

Derhjemme fik jeg lidt varmt at drikke og hoppede i et nyt sæt løbetøj, før turen gik tilbage til parken, hvor første træning med Team Tvilling Esbjerg fandt sted. Jeg er simpelthen så glad og stolt over at være blevet udtaget til holdet af løbere, selvom jeg var lidt bekymret for, om jeg er stærk nok til at skubbe en vogn. Nu kan jeg se, det nok skal gå!

Kommunen har indkøbt 5 vogne og fundet frem til en gruppe handi-atleter (dem, der sidder i vognene) og 15 løbere, som skal skubbe vognene. Det er rart, vi er nogle løbere i overskud, så vi kan hjælpe hinanden og skiftes til at puste lidt ud. Ved ankomsten fik vi udleveret T-shirts og skrev under på, vi tonser rundt på eget ansvar. Der blev snakket og hilst, og da alle var klar samledes løbere og lærte at skifte slanger og justere vognen. Tror ikke jeg er helt prof til det endnu, men vi hjælper jo hinanden 🙂 Derefter stillede vi op til gruppebillede (flere lokale aviser var mødt frem) og så rullede vi ud på den første tur.

Det var lidt udfordrende at dreje, for der skal vognen tippes bagud, men ellers gik det fint, og vi kom rundt på en lille tur i skoven, komplet med kast af efterårsblade, foto-stops og hilsner til nysgerrige forbipasserende. Bagefter var der kaffe og kage, hvilket jeg forstår er en vigtig del af konceptet. Der blev snakket og grinet meget, og jeg følte mig virkelig godt tilpas. Da jeg var yngre hjalp jeg til ved handicapridning, og det her var lige så hygsomt.

Vi skal træne en gang om ugen, og jeg er selvfølgelig tilmeldt  på søndag! På sigt skal vi forhåbentlig også deltage i løb, og flere har udtrykt, at det kunne være interessant hvis jeg vil løbe 100 km med en vogn (!). I første omgang er ambitionen altså et parkrun…

Når vi nu siger ambitioner, så kan det da være at nogen kunne finde på at undre sig over, hvordan turene med Team Tvilling passer sammen med mine egne planer for næste sæson. Jeg ved det ikke, men lige nu er det de sociale og sjove aspekter af løb, jeg mest har lyst til at dyrke. Der er lang tid til min næste ultra, og der er meget jeg gerne vil udforske på de lange distancer, men det hele behøver jo ikke ske i morgen eller til næste år. Lige nu er det lavsæson, og jeg bliver nødt til at gå til den med styrketræning og alternativ træning for at holde mig skadesfri. Jeg vil også gerne fokusere lidt mere på tempo, for benene er hurtige og 5 km kan jeg lige overskue fra mit vinterhi. Egentlig utroligt, så meget variation man kan finde i noget så umiddelbart ensidigt som løb 😀

 

 



Leave a Comment