11.25.16

Hemmeligheder

Posted in Hverdagsliv, Rejser, Videnskab at 12:37 pm by betteskov

Blandt de ting jeg er meget dårlig til kan oplistes: binde mine snørebånd ordentligt, huske at tage min egen pose med når jeg køber ind, alle typer boldspil, at føntørre mit hår, sige tydeligt fra og holde på en hemmelighed. I den seneste uge er sidstnævnte egenskab i den grad blevet udfordret.

Jeg har haft en hemmelig, og endda en god en af slagsen. Men også én, der død og pine ikke skulle ud før tid. Sådan én, hvor det var helt vildt vigtigt jeg fik informeret de rette personer i den rigtige rækkefølge på passende tidspunkter. Derfor har jeg været ved at gå op i limningen flere gange dagligt og kæmpet for at small-talke om ufarlige emner som mine nye pokemon-handsker og hjemmebagte brunkager.

Nu kan jeg heldigvis ånde lettet op, for ånden er sluppet ud af flasken på nogenlunde kontrolleret vis. Så jeg er klar til for alvor at tage fat på at overskue konsekvenserne af en ret stor beslutning, jeg traf over ret kort tid. Det er skræmmende, men især spændende.

Skulle nogen være blevet nysgerrige på, hvad min hemmelig var (er), kan jeg sagtens opliste den korte version her. Mere skal nok følge! Altså, jeg tog ikke toget direkte fra Esbjerg til Berlin for et par uger siden, som planen ellers var. Jeg tog toget til København og fløj derfra til Berlin med et sent fly. I hovedstaden sad jeg på en stol overfor en gruppe mennesker og fortalte lidt om mig selv, i en overraskende afslappet stemning. I den følgende uge ventede jeg spændt ved telefonen, og snart kunne jeg sætte min underskrift på et stykke papir.

Det har været to ret intense uger, og jeg har padlet som besat under overfladen for at holde sammen på mig selv. Men det lykkedes, og snart er det tid til et nyt kapitel, hvori jeg vist rykker lidt mod øst 🙂

Først vil jeg prøve at trække vejret rigtig dybt!



6 Comments »

  1.    www.skøreliv.dk said,

    november 25, 2016 at 1:18 pm

    Wauw! Stort tillykke!! Og altså – just for the record – her er altså dejligt nok, herovre mod øst 🙂
    Rigtig god weekend!!

    Svar

  2.    Betteskov said,

    november 26, 2016 at 7:10 am

    Tak og i lige måde ? Jeg er bestemt ikke bange for Sjælland og slet ikke sjællændere… er nemlig kæreste med en af slagsen. Og glæder mig til at gense Irma og den slags ?

    Svar

  3.    Karina Palmquist said,

    november 26, 2016 at 8:57 am

    Cliff hanger – cliff hanger…ej ej fortæl noget mere.
    Men altså so far – stort tillykke med dit move øst over.
    Glæder mig til at høre MERE
    God weekend
    Karina

    Svar

  4.    betteskov said,

    november 28, 2016 at 7:49 am

    Tak Karina 🙂 Der skal nok komme en længere beretning. Nu har jeg fået ordnet det meste af det officielle papirarbejde, så kan jeg tage mig tid til lige at fordøje og forklare. Lidt vildt så meget der kan ændre sig på 2 uger. Det kan jo ikke komme helt bag på mig (jeg søgte jo selv) men alligevel. Havde slet ikke troet, det ville gå så stærkt….

    Svar

  5.    Birgitte B said,

    november 28, 2016 at 9:19 am

    Tillykke – glæder mig til at høre meget mere om det nye 🙂 kh. Birgitte

    Svar

  6.    betteskov said,

    november 28, 2016 at 9:52 am

    Tak Birgitte, jeg glæder mig til at fortælle løs 🙂 Uha, hvor skal man begynde og hvor skal man ende…

    Svar

Leave a Comment