01.02.17

Den opdaterede Københavnerliste

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 7:21 pm by betteskov

I morgen er ferien slut, og jeg kommer da helt til at savne al den tid til puslespil, venindebesøg, løbeture og læsning. Jeg er f.eks kun halvvejs i Elena Ferrantes Napoli-kvartet, og den overvejende majoritet af de 4000 brikker er stadig i en tilstand af entropi…

Men allermest glæder jeg mig til at komme i gang med mit nye arbejde i Medicinrådet og tilværelsen som pendler mellem Esbjerg og Østerbro! I dag ankom jeg til mit pendlerværelse på 5. etage, og er så nogenlunde ved at komme på plads og har indledt opdagelsesture i kvarteret. I morgen er første arbejdsdag, og jeg er helt vildt spændt. Vi begynder med et 3-dages introforløb, som nok skal blive intenst.

Et af mine julebesøg gik faktisk til Østerbro, hvor jeg fik en rundvisning til områdets seværdigheder. Vi gik forbi Kanslergade (den med forliget), og var inde i Brumleby. Jeg anede ikke, man bare kunne vade ind i det fredelige kvarter, der blev bygget efter koleraepidemien i København. Initiativtageren Emil Hornemann har jeg i hvert fald hørt om under mine studier! Det var en overraskende oase midt i byens larm, og bestemt et besøg værd. Vi løb også en tur på Tuborg havn, det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg løber der! Jeg fik også et par fif til at gøre min liste over oplevelser i København endnu længere, så her er den nye version (i uprioriteret rækkefølge)  med mine, læserne og andre lokalkendtes bud:

  1. Operaen.
  2. At spise på Kiin Kiin
  3. Se film i Grand
  4. Parkrun i Fælledparken.
  5. Købe chokolade hos Peter Beier
  6. The Laundromat Café
  7. Davids samling
  8. Take-away fra Karry Sutra
  9. Blive oprettet som låner på Videoteket og se film der
  10. Spise mad fra Chai Wong på HC Ørstedsvej
  11. Besøge Cisterne i Søndermarken (når de åbner i marts)
  12. Spise på Lele
  13. Drikke kaffe på Riccos mindste Kaffebar (Istedgade 119)
  14. Gå tur omkring søerne, startende fra Planetariet evt. med pit stop på Den Franske Café oppe ved Dag Hammarskjölds Allé.
  15. Købe brød og kaffe, mad og drikke eller andre lækkerier i Kihoskh på hjørnet af Dybbølsgade og Sønder Boulevard
  16. Snuppe en frokostsandwich eller -suppe hos Grams Lækkerier på Halmtorvet 1
  17. Gå tur på Vestre Kirkegård

Der er mange punkter, og jeg kan krydse ca. halvandet af. Så det er bare med at komme derudaf! Men i aften vil jeg bare drømme og nyde freden her på 5. sal 😀

15822458_10154100847990906_1465497326_n



11 Comments »

  1.    www.skøreliv.dk said,

    januar 2, 2017 at 8:05 pm

    Fantastisk liste og fantastisk udsigt! ❤️ Håber du kommer til at trives med det hele!
    Rigtig godt nytår!

    Svar

  2.    Birgitte B said,

    januar 3, 2017 at 7:13 am

    Håber du kommer til at trives med pendler-livet. Tager du så hjem fredag og over igen søndag aften eller hvordan? kh. Birgitte

    Svar

  3.    Betteskov said,

    januar 3, 2017 at 6:34 pm

    Tak og i lige måde, alt det bedste i 2017 til jer 🙂

    Jeps, Birgitte, det er planen i begyndelsen, så skal jeg lige se hvordan det er med hjemmearbejdsdage og møder i Jylland og sådan… Kan godt være jeg på sigt må finde en mere permanent løsning herovre – hvordan skal jeg ellers nå igennem min list 😀

    Svar

  4.    Tina said,

    januar 4, 2017 at 7:29 am

    Marmor kirken er et besøg værd 🙂 Man kan komme “op” i kuplen og mindes jeg var meget imponeret og syntes det er en fint kulturelt indslag i din eller meget spændende liste 🙂 Held og lykke med det nye pendlerliv.
    Tina

    Svar

  5.    lmikaeld said,

    januar 5, 2017 at 7:24 am

    Fin udsigt!
    Jeg ved ikke, om du har spist koreansk barbecue på O Mo Nim på Gasværksvej? Hvis ikke, så skal du absolut prøve det.
    Og handler det om chokolade, så må du også prøve Anker Chokolade i Godsbanegade … de har også god økologisk kaffe og øl fra Møn, hvilket ikke er dumt – men selvfølgelig meget lidt københavnsk.

    M!

    Svar

  6.    Betteskov said,

    januar 5, 2017 at 6:05 pm

    Hej M! og tak for endnu flere input – må vist hellere blive herovre i lang tid 🙂
    Jeg har spist på en listig koreaner på Vesterbro, husker ikke navnet, men det var nok den, du nævner. Koreansk bbq var noget jeg fik smag for i Japan, og det er en favoritmåde at indtage godt oksekød! Blev meget positivt overrasket over, man kan prøve det i Danmark også.
    Anker Chokolade kender jeg til gengæld ikke, så den skal helt klart prøves 😀

    Svar

  7.    Betteskov said,

    januar 5, 2017 at 6:07 pm

    Hej Tina og mange tak 🙂
    Efter en togtur, som gik fint, er jeg frisk på at pendle. Men vent bare til jeg har siddet fast et par timer i et overophedet tog…
    Marmorkirken må på listen! Den har jeg aldrig været oppe i, så det må prøves!

    Svar

  8.    Alice M said,

    januar 7, 2017 at 9:59 pm

    Måske vi mødes i trappeopgangen på dampfærgevej når jeg er til møde i huset ??

    Svar

  9.    Betteskov said,

    januar 12, 2017 at 5:15 am

    Hej Alice – det håber jeg da, vi gør? Er det i Regionernes Hus, du er til møder? Der kommer jeg tit, for vi har kantine der 🙂 Vores egen afdeling er i et pakhus lige på den anden side af vejen

    Svar

  10.    Alice M said,

    januar 16, 2017 at 7:50 pm

    Nej det hos Amgros i din bygning 😉

    Svar

  11.    Anette said,

    januar 25, 2017 at 12:28 am

    Til forår/sommer spise kage (eller noget) på caféen i botaniskhave efter en god tur der.
    Og hvis du kan lide pandekager og kan finde en gang med offentlig adgang til rådhus pandekager, nogle gange muligt på kulturnat, så de klart det værd.
    en musical på det ny teater er også fantastisk at opleve
    og kan du besøge bakken på åbningsdagen så det intressant

    Svar

Leave a Comment