05.02.17

Så er det snart flyttetid igen!

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 4:38 pm by betteskov

I Det gamle Testamente arbejdede Jakob 7 år for at blive gift med Rakel, men fik i første omgang kun Lea, og måtte påtage sig endnu 7 års arbejde. Hans søn Josef tolkede Faraos drøm om de 7 fede og de 7 magre køer. I den sammenhæng er det vel ikke noget særligt, jeg snuppede 7 år på Vestkysten 😉

I går sagde jeg min lejlighed i Esbjerg op, og er nu for alvor på vej til at blive Københavner-Jyde. Jeg flytter ind i en stor og helt ny lejlighed på Vestamager om et par måneder, og glæder mig helt vildt til at få et hjem herovre!

Det er en ret stor ting, sådan at flytte til en anden landsdel, men jeg har taget processen så gradvist, at det ikke virker overvældende, bare som et lille skridt i den retning, jeg åbenbart bevæger mig i. Jeg glæder mig, men ikke til bøvlet med lejekontrakter, flyttesyn, flyttebiler og flyttekasser… De praktiske ting skal bare overstås, så jeg til sommer kan tage hul på et nyt kapitel, nye omgivelser og nye oplevelser 😀

Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme til at tilbringe 7 år af mit liv i Esbjerg, men det har været en god tid. Med den mangel på forudsigelighed verden ser ud til at have vil jeg heller ikke love, jeg aldrig vender tilbage…



4 Comments »

  1.    Anette said,

    maj 3, 2017 at 5:58 pm

    God flytning til dig.

    Svar

  2.    Emilie said,

    maj 3, 2017 at 8:46 pm

    Det er da lidt af en flytning, og jeg håber, at der venter mange gode ting forude i København.

    Svar

  3.    Birgitte B said,

    maj 4, 2017 at 10:21 am

    Håber du får en smertefri flytning 😉 kh. Birgitte

    Svar

  4.    Betteskov said,

    maj 4, 2017 at 4:44 pm

    Tak for jeres gode ønsker 😀
    Glæder mig til at fortælle meget mere!

    Svar

Leave a Comment