07.21.17

Sommerlæsning

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger at 8:05 am by betteskov

Jeg har godt nok ikke været på sommerferie endnu, og endda været travlt beskæftiget med at putte ting i flyttekasser og tage dem ud igen. Derfor er der ikke blevet bladret meget i bøgerne endnu, men så er det godt jeg har Storytel. Pendlerlivet og flyttelivet er aldeles velegnet til at høre en bog læst op af en god oplæser, og jeg har fået udnyttet mit abonnement til fulde!

Når jeg kigger på de titler, jeg har haft fat i, kan jeg se temaet “gensyn med klassikere” tegne sig. Faktisk var det Netflix, der satte mig i gang. Her så jeg den nye serie “Anne with an E”, der er en genindspilning af “Anne fra Grønnebakken”. Jeg var begejstret, selvom mange kritikere har beskyldt serien for at kombinere en elsket pigebog med Breaking Bad… Indrømmet, serien har nogle brutale scener, men der er vel heller ingen som tror, det var en evig fest at være forældreløs langt ude på landet for 100 år siden?

Efter at have slugt serien måtte jeg lige genbesøge Lucy Maud Montgomerys bøger igen. Ikke en fuld læsning, bare lige en hilsen… Bøgerne er også ganske grumme, f.eks. dør en af Annes barndomsveninder, og hendes første graviditet ender ikke godt! Jeg har aldrig været helt så glad for bøgerne om Anne som mange andre piger var – det var Emily fra Månegården, der var min litterære veninde! Jeg er ved at genlæse trilogien om hende, og må indrømme at især sidste bind med sine kærlighedskvaler og erotiske undertoner giver en helt anden mening for mig i dag, end da jeg var en lille præpubertær pige! At jeg så i dag finder Emily temmelig snobbet, prætentiøs og irriterende er en anden sag!

Nå, men Anne er ganske begejstret for Jane Eyre, og dén bog satte jeg mig for at læse. Jeg har i hvert fald set filmen, kender udmærket historien, men bogen har jeg ikke læst særlig grundigt før. Jeg tror faktisk, jeg gik kold midtvejs, for jeg læste en engelsk udgave med ufattelig mange fodnoter om Brontë-pigernes liv. Det er selvfølgelig også interessant, men Jane Eyre er en strålende bog i sin helt egen ret, og det hjælper lidt når man ikke skal spekulere på, hvad en “frock” og en “dowager” er. Denne bog var en af sommerens bedste læseoplevelser, og jeg synes den er voldsomt interessant for kvinder i dag. Jane Eyre er så let for mig at relatere til, hun er en kvinde med sin egen (stille) mening om tingene, og noget så nutidigt instagram-venligt som grim ælling som nægter at skulle igennem en make-over 😀

Jeg har også genlæst Stoner, og anden gang er det stadig én af de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. Der er så meget intensitet uden det store ydre drama, det er en vældig velskrevet bog! Nu hvor jeg er flyttet ind, skal jeg nok til at have fat i nogle papirbøger igen, og min rejse til Oxford inspirerede mig til at tage “Det gyldne kompas” ned fra min boghylde. Bogen åbner i en spisesal på et gammelt Oxford college, der har jeg lige været! Hvis bogen er bare halvt så god som jeg husker, har jeg virkelig noget at se frem til. Der var lidt mere på hylderne som skal læses eller genlæse, så jeg må nok snuppe nogle dages ferie for at komme igennem stakken…

Hvilke sommerbøger har I andre læst, og hvilke glæder I jer til?

 



17 Comments »

  1.    Birgitte B said,

    juli 21, 2017 at 9:14 am

    Jeg er lige blevet færdig med Stillidsen. Jeg er meget i tvivl om Stoner er noget for mig… nu er der ferie lige om lidt og jeg håber på en let krimi og måske et par andre. Skal lige finde ud af, hvad biblioteket har hjemme 🙂 kh. Birgitte

    Svar

  2.    Betteskov said,

    juli 21, 2017 at 10:23 am

    Stilidsen, det er godt nok en laaaaang bog 🙂 Hvad syntes du om den? Jeg har det ret blandet med Donna Tartt. Hun skriver enormt godt, bøgerne er fængende, men midt i når jeg til et dødt punkt, og det er en kamp at blive helt færdig…
    Jeg tror Stoner er noget for enhver, den er fremragende godt skrevet! Og kort! Det er en bog som bare rummer et helt menneske, og et liv, som er ganske almindeligt og ganske specielt. Men hvis man læser en bog for historiens skyld, er det nok ikke lige den! Biblioteket er sikkert fyldt med gammelt og nyt guld. Kan 100% anbefale at få fat i LM Montgomerys bøger, om du så har elsket dem som barn eller ikke læst dem. Det er søde og fine bøger fyldt med drømme og uskyldig romantik!

    Svar

  3.    lmikaeld said,

    juli 25, 2017 at 5:52 am

    Jeg har læst Hanya Yanagiharas store roman ‘Et lille liv’ som jeg var ret så begejstret for; derpå William Heinesen ‘Tårnet ved verdens ende’ som er pragtfuld og Caroline Albertine Minors roste novellesamling ‘Velsignelser’ som jeg er lidt mere lunken overfor; nu er jeg gået i gang med Hiromi Kawakami og ‘Kvinden ved havet’ som jeg venter mig meget af; ‘Senseis mappe’ var fortrinlig, både i hendes egen og i Jiro Taniguchis tegnede udgave. Desuden har jeg læst nogle børnebøger af Kim Fupz Aakeson, som jeg aldrig bliver træt af.

    M!

    Svar

  4.    lmikaeld said,

    juli 25, 2017 at 7:43 am

    PS: Lige læst de første fyrre sider af ‘Kvinden ved havet’, og det er helt fantastisk: Kortfattet, mystisk, poetisk, præcist, smukt, uhåndgribeligt.

    M!

    Svar

  5.    Betteskov said,

    juli 25, 2017 at 9:31 am

    Hej Mikael
    Som altid får du læst en masse, og vældig spændende bøger! Senseis mappe var jeg også begejstret for, i begge udgaver. Jeg var mere forbeholden overfor Et lille liv. Altså, jeg slugte den og blev rørt, men havde bagefter en lidt dårlig smag i munden. Det er som om den skrevet for at være grum og formidle et budskab (at døden nogle gange ER det bedste valg), og jeg synes egentlig den er ganske ujævn og personerne snarere papskiver end personer. Men skulle have den meget på afstand før jeg tænkte dette!
    De andre bøger kender jeg ikke, men Kvinden ved havet lyder især som noget, jeg kunne få lyst til. Nåja, man burde måske være bedre til at snuppe en børnebog af og til 🙂

    Svar

  6.    lmikaeld said,

    juli 25, 2017 at 12:13 pm

    Er det virkelig dét, der er budskabet i ‘Et lille liv’?. Det er jeg ikke så sikker på. Der bliver trods alt levet meget og intenst i bogen. Og jeg synes, at særligt portrættet af Jude er fint og i hvert fald et præcist billede på én med så stærke psykiske problemer, som han har; hans egne tanker om, at han ikke har fortjent alt det gode, han får; at han ikke tør tro på det; at han tværtimod har fortjent det, der rammer ham. Det er et mirakel, at han lever så længe som han gør, trods mange slag. Så måske handler bogen lige så meget om, hvor stærk menneskets trang til at leve og overleve er. Den er også præcis i sin skildring af, at han får præsenteret nogle værktøjer, som han ikke bruger. Af frygt, formentlig. Jeg synes også, at portrættet af JB – kunstneren – er fint; hans måde at tage verden ind på er sindssygt godt beskrevet og følt. De fires relationer er også stærkt beskrevne og ret realistiske, tænker jeg. Jeg er i hvert fald ikke nået til forbeholdene endnu 😉

    M!

    Svar

  7.    Betteskov said,

    juli 25, 2017 at 5:54 pm

    Åh Mikael, jeg kan lide dit positive syn på bogen 😊 jeg synesJude hele tiden vakler mellem at tjekke ind og ud af livet, ordet ER forbløffende han bliver ved trods alt! Jeg havde bare ikke behov for at få det udpenslet så meget…
    Og ja, at de fire venner får så varierende plads irriterede mig også. Jeg ville gerne have haft mere Malcolm og JB, men de fader ud midt i bogen, synes jeg.
    Måske vil jeg bare være på tværs fordi det er en hypet bog jeg læste sent på bølgen 😉 men det er ikke en, der giver mig lyst til at læse mere. Paul Auster-bog derimod, beskriver også grumheder i feks Mr Vertigo, men den kan jeg læse igen og igen…

    Svar

  8.    lmikaeld said,

    juli 26, 2017 at 8:47 am

    Det er rigtigt, at JB og Malcom fader ud i midt i bogen, men det læser jeg som en udvikling i livet. JB overskrider en grænse og et løfte til Jude og afbryder forbindelsen til ham, forståeligt nok; Malcom vælger én side og Willem vælger en anden. Det kunne have været omvendt.

    Der er jo ikke nogen tvivl om, at det er Jude, der er bogens egentlige hovedperson …

    NÅ, men du må jo gerne være på tværs og have din mening. Jeg er stadig begejstret.

    Også for ‘Kvinden i havet’, nu hundrede sider inde.

    M!

    Svar

  9.    lmikaeld said,

    juli 26, 2017 at 9:09 am

    og afbryder = som afbryder

    Svar

  10.    Betteskov said,

    juli 27, 2017 at 6:37 am

    Det er lige før din begejstring smitter – men jeg er nu stadig forbeholden overfor bogen.
    Jeg ved ikke helt om jeg synes det var fedt eller irriterende, den begyndte som en ret klassisk (og forudså jeg, kedelig, men der tog jeg fejl) “fire college-venner og nu skal vi høre om deres op og ned ture gennem de næste år” historie, og faktisk endte med at være noget helt andet. Dette kan både tolkes som lidt sjusket ujævnhed, eller et rigtig velplaceret forfattertrick, tænker jeg 🙂
    Har stor respekt for din mening for bøger, så Kvinden ved havet skal jeg nok have fat i. Har lige ladet mig forføre af Tjenerindens fortælling og er nu opslugt af Det gyldne kompas. Har du læst den? Der er i hvert fald teologisk gods for alle pengene!

    Svar

  11.    lmikaeld said,

    juli 27, 2017 at 8:18 am

    Nå, ja, sjusket var ikke lige frem tanke jeg fik, da jeg læste den. Men nu skal jeg også lade dig have din mening.

    Tak for respekten, som jeg bestemt mærker helt herover i Brabrand; den er gengældt.

    Jeg har – for mange år siden – læst, ja, faktisk slugt Det gyldne kompas uden at skænke det teologiske én eneste tanke. Må læse den igen. Apropos: Jeg kan se, at Habibi ligger nederst i stakken. Den er jeg sådan set også i gang med … med ujævne mellemrum.

    M!

    Svar

  12.    betteskov said,

    juli 28, 2017 at 9:38 am

    Habibi ligger nemlig i stakken. Sådan en flot bog, og jeg ved bare at den vil gøre stort indtryk, men den er bestemt ikke let at sluge…
    I går afsluttede jeg Det gyldne kompas, og kan næsten ikke vente på næste bind. Spændende historie, og måske det eneste sted jeg har hørt udtrykket “eksperimentel teologi” 😉 Bogen rummer feks Adam og Eva med daimons, og jeg ved at der senere virkelig skrues op for diskussionen om religion. Så meget, at der aldrig blev lavet en filmatisering af bind 2 og 3… Åbenbart er den for kontroversiel for amerikanerne!

    Svar

  13.    karina said,

    juli 30, 2017 at 3:03 pm

    Ej det er virkelig sjovt, for jeg er i gang med Kvinden og havet, efter at have læst Sensei’s mappe. Jeg synes Kvinden og havet er noget mere tung i det end Senseis mappe – og jeg holder mange pauser undervejs, fordi den bare er for mærkelig.
    Men jeg skal nok få den læst og synes bogens mysterie åbner sig mere og mere op for mig. God sommer og læselyst til Jane og hendes læsere.
    Forøvrigt dejligt at læse om dit nye liv i København 🙂
    Kh Karina

    Svar

  14.    lmikaeld said,

    juli 31, 2017 at 3:41 pm

    Jeg er lige blevet færdig med ‘Kvinden ved havet’ og vil gerne medgive, at den er mærkelig og også i den tunge ende; problemet, synes jeg, er, at den vitterligt begynder fokuseret, poetisk og skarpt, men lige så langsom skriver sig selv ind i en stilstand, hvor alt er glider ud af fokus. Det kan der selvfølgelig være en pointe i. Nu har jeg aldrig været psykotisk, men det bogen fremstår som en psykose for mig. Som om, at hovedpersonen svæver mellem virkelighed og uvirkelighed, ja, endda mellem liv og død, men ender med … ja, det skal jeg jo ikke afsløre. Men den begyndte bedre og stærkere end den sluttede. Jeg lover mig selv at læse den igen om et halvt års tid.

    Habibi er også vanskelig, men det samme var Blankets … den har jeg genlæst for nylig. Jeg huskede den slet ikke så mørk og grum, men heller ikke så stærk.

    M!

    Svar

  15.    Betteskov said,

    august 1, 2017 at 9:00 am

    Hej Karina og dejligt at høre fra dig 🙂 Du er altid velkommen på Amager, hvis du har lyst til at gå/cykle/løbe i den lækre natur der, og hilse på mig!

    Stadig interesseret i at få læst Kvinden ved Havet, selvom jeg godt kan se, I to skarpe læsere giver den lidt blandede anmeldelser. Men jeg var vild med Senseis mappe!

    Jeg får ikke gjort så meget ved Habibi, men er langt inde i andet bind af Det gyldne Kompas (SKyggernes kniv) og helt opslugt. Og så lytter jeg til Orlando når jeg går ture, nusser med min lejlighed og tager metro. Før har jeg haft det ret svært med VIrginia W, men denne her er mere spændende end de andre af hendes bøger jeg har forsøgt mig med.

    Svar

  16.    Karina Palmquist said,

    august 14, 2017 at 12:42 pm

    Hej Jane,

    Undskyld mit sene svar. Tak for invitationen, hvem ved måske en dag tager jeg dig på ordet 🙂

    Det er da bare skønt for dig at bo både tæt på natur og STADEN. Wau. Stort tillykke med din flotte præstation i Viborg. Du er en inspirationskilde!

    KH Karina

    Svar

  17.    Betteskov said,

    august 16, 2017 at 10:14 am

    Tak Karina 🙂 Du er virkelig velkommen!!!
    Skønt du bliver inspireret – selv trænger jeg nok til lidt inspiration, eller til at ruske lidt op i mit “ultra-liv” så måske kan du byde ind med nogle gode ideer 😉 Det er der et indlæg på vej om…

    Svar

Leave a Comment