08.20.17

Noget om glæde, medaljer og bagsider…

Posted in Løb at 10:22 am by betteskov

På billedet ser jeg virkelig glad ud, og det er vel ikke så svært at forstå. Jeg har netop løbet 100 km i konstant regnvejr (OK, faktisk ophørte det med at pøse ned i 20 vidunderlige, sammenhængende minutter), og selvom tiden ikke blev så god som jeg kunne have håbet, fik jeg en personlig rekord med 7 minutter. I kampen om det samlede danske mesterskab på distancen kom jeg på podiet til en bronzemedalje, og fik oveni sølv i min aldersklasse.

Det mærkelige er bare, at jeg ikke rigtig kan finde glæden frem, når jeg tænker tilbage på det løb. Jeg er ikke utilfreds på nogen måde, og meget stolt af at være netop dér hvor jeg er, i det selskab, men jeg sprudler ikke indeni. Det føles faktisk lidt tomt…

Som sagt var det også en hård omgang, og jeg har aldrig før haft så ondt i mine ben under et løb. Afkølingen gav stive og ømme muskler, og forsiden af mine lår nød bestemt ikke de sidste 40 km! Maven opførte sig OK; jeg fik drukket fint, men kunne nok godt have indtaget mere energi. Humøret var ikke højt, men jeg var stålsat på at gennemføre, og det gjorde jeg.

Christina, som også trænes af Jesper, vandt i en rigtig flot tid og viste med al tydelighed, hun hører til på landsholdet. Kirstine, som jeg kender fra landsholdets talentgruppe, løb også flot og stabilt og var klart bedre end mig i slaget om vores aldersgruppe. Bente, der blev nummer 4 samlet løb sin første 100 km og var hurtigere end sin forventede tid – også en flot præstation. Og den måske mest imponerende indsats blev ydet af Tina, som jeg også kender fra træningsgruppen. Hun fik en krise hurtigt, men gav ikke op og kæmpede sig igennem med godt humør 🙂 Jesper var en stor støtte undervejs, det var arrangørerne også og publikum fra Viborg, trods møgvejret. Men på en 100 km kæmper man mest med og mod sig selv, og det synes jeg alle de ovennævnte superseje kvinder gjorde virkelig flot. Jeg betragter dem som dygtige atleter og rigtig gode rollemodeller, og så burde jeg jo se mig selv på samme måde. Det gør jeg bare ikke. Føler mig nærmest lidt “meh…”

Det er ikke fordi glæden ellers mangler i mit liv. Jeg er begejstret for mit arbejde og har en bunke udfordrende, men virkelig spændende opgaver, og mange kollegaer jeg er ret glad for. Det er dejligt at jogge og gå ture, i går morede jeg mig med at se Copenhagen Pride paraden, og jeg havde en inspirerende og hyggelig rundvisning i Zoologisk Have fredag aften. Der er masser af gode mennesker i mit liv og ting at være glad for, og det er jeg!

Her kunne jeg skrive en lang smøre om de sande værdier, at det giver mig meget mere at løbe en rolig tur på Fælleden og hilse på naturen end at vinde ting. Hvilket sådan set er rigtigt, men alligevel… Hvis jeg ikke kunne lide at konkurrere, ville jeg jo ikke betale penge for det, vel? Eller tilrettelægge mit liv så træningen kan passes ind tidligt og sent. Så jeg vil bare lukke den med at sige, at jeg nok både fik en stak medaljer og en livslektion, som jeg sikkert hurtigt glemmer igen. Samt give mig selv en god lang offseason og love mig selv, jeg skal fokusere på mål som motiverer mig, og løb hvor der også er plads til elementer af sjov og spas.

Der rumler et par ideer om hvad jeg kunne tænke mig at prøve at træne mig op til, men jeg vil tænke det godt igennem først. Så lige nu er tavlen helt ren – og det nyder jeg altså!



5 Comments »

  1.    Maude // skøreliv.dk said,

    august 20, 2017 at 12:10 pm

    Wauw! Kæmpe stort tillykke!

    Svar

  2.    Karina said,

    august 20, 2017 at 1:55 pm

    Hej Jane,

    Stort tillykke med dit løb, medaljerne og den flotte tid.

    Jeg har jo aldrig løbet på dit niveau, men jeg tror jeg har oplevet noget af det samme som du beskriver.

    Da jeg løb maraton i Hamborg, løb jeg egentlig godt og stærkt – havde nogle problemer med maven, men synes jeg fik en god tid trods 5 toiletbesøg.

    Det efterlod mig følelsesløs. Jeg havde løbet København et år før, noget langsommere, men det var et godt løb og jeg var virkelig glad.

    Nogle gange er der andre aspekter der gør om det giver glæde og optur.
    Man kan ikke måle det med medaljer og tid, og det er jo i virkeligheden fantastisk.

    Kærlig hilsen Karina

    Svar

  3.    Betteskov said,

    august 21, 2017 at 8:52 am

    Tak til jer <3!!!

    Ja, Karina, den tomhed når man har trænet til noget og præsteret (eller, i mit tilfælde, klemt sig igennem) kan det godt virke som en underlig flad fornemmelse. Sært, for man burde jo juble?

    Det er egentlig en god ting, at det er træningen og arbejdet frem mod et mål der er spændende, ikke at få en metalting om halsen…

    I sin bog om at løbe beskriver Murakami "Runners blues" efter sit 100 km løb. Det er ikke noget jeg normalt oplever, men OK: løberlivet er ikke kun optur på optur på optur.

    Jeg glæder mig meget mere til DHL på mandag end jeg gjorde til DM 100 km, som jeg mest var nervøs for. Og nu glæder jeg mig helt vildt til at løbe parkruns igen 🙂

    Svar

  4.    Birgitte B said,

    august 21, 2017 at 10:01 am

    Tillykke med det fine resultat 🙂 kh. Birgitte

    Svar

  5.    Betteskov said,

    august 23, 2017 at 7:33 am

    Tak Birgitte 🙂 Det mest glædelige ved resultatet er helt klar, at andre glæder sig med mig! For kan ikke helt finde jublen frem selv. Men det kommer nok…

    Svar

Leave a Comment