08.26.17

“Hej Paul – og tak for alle ordene”

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, oplevelser at 12:12 pm by betteskov

I går hilste jeg på Paul Auster!!! På de 30 sekunder jeg havde hans opmærksomhed fik jeg rødmet, mumlet tak adskillige gange, men jeg fik også et vidunderligt, charmerende og kæmpestort grin. På en tredelt førsteplads (med Nick Cave og, spøjst nok, Pauls kone Siri Hustved) er han den nulevende kunstner, jeg helst ville møde, så det er virkelig stort og fylder mig stadig med fryd og forundring.

Jeg har været læser af Paul Austers bøger i omkring 20 år, og de har både begejstret og skuffet mig. Flere af dem har jeg været igennem et par gange, såsom Mr Vertigo. Det var den første jeg læste, og da jeg startede en læsekreds på Amager op, var den mit valg til første bog. Ved genlæsningen lagde jeg mærke til, den ikke er fuldendt, men det er stadig en nydelse at blive suget ind i et myto-historisk univers i 20ernes USA, hvor en dreng lærer at flyve (og at personer med en anden hudfarve også er mennesker!).

Så kunne jeg ikke trække den længere, og måtte købe det nye, gigantiske værk med titlen 4321. I den sidste uge har al min fritid handlet om at læse i den, eller rydde forhindringer af vejen, så det blev muligt at læse. Jeg har været tabt for verden, bjergtaget og aldeles opslugt. Bogen handler som flere af Austers værker om identitet, om tilfældigheder og om et land i forandring, USA især i 60erne med raceuroligheder og Vietnamkrig. Romanen beskriver den jødiske New Yorker Archibald Fergusons barndom og ungdom i fire mulige versioner, og selvom det lyder fortænkt, er bogen meget letflydende og ret humoristisk – men også meget sørgelig på sine steder. Det er en medrivende bog som alligevel hele tiden minder læseren om, at det altså er fiktion. Lige hvad Auster gør bedst!

Bogen var læst da jeg i fredags dukkede op for at høre forfatteren i Festsalen på Københavns Universitet, hvor alumneforeningen havde foræret mig en billet så jeg kunne møde æresalumnen. Af hjertet TAK! Det gik så også lidt ud over nattesøvnen, den er på 900 sider med enormt lange sætninger.

Paul Auster ville egentlig ikke sige så meget om sit forfatterskab, men det fik han nu i højeste grad gjort. Han læste også op af bogen, og det gjorde han vældig godt. De halvanden time fløj af sted, og det allerbedste spørgsmål blev stillet af en ph.d. studerende: “Paul, mener du stadig at al kunst er politisk?”. Svaret var ja, og jeg synes de medfølgende kommentarer om især raceproblemer i USA gav et aspekt til forfatterskabet, jeg ikke havde været så opmærksom på før. Det er underholdende bøger, men de er skrevet af en forfatter med holdning!

Efter foredraget var der bogsignering, og jeg stod tålmodigt i kø. Det blev jeg belønnet for, med en signatur og lidt opmærksomhed 🙂

Hvis I er nysgerrige vil jeg måske løfte sløret for, hvad jeg fik sagt… Det gik meget stærkt og jeg var meget starstruck! Og så gad jeg godt høre, hvem I allerhelst ville møde, af nulevende personer – og hvad I ville tale med dem om?

 



5 Comments »

  1.    Maude // skøreliv.dk said,

    august 26, 2017 at 3:05 pm

    Wauw! Det lyder som en fantastisk oplevelse og en fantastisk bog. Nu siger du nulevende mennesker…. Hvis du tænker forfattere, så vil jeg allerhelst møde Khaled Hosseini. Og hvis man må inkludere andre berømtheder, så er jeg på Obama og Dalai Lama…

    Svar

  2.    VenterPaaVinBlog said,

    august 27, 2017 at 9:33 am

    Jeg har ingen lige på kornet, men J.K Rowling ville få en highfive x1000 😀

    A

    Svar

  3.    Betteskov said,

    august 28, 2017 at 10:32 am

    Det var en virkelig stor oplevelse – den lever stadig i mig, selvom det er mandag nu 🙂
    Sikke nogle gode bud, alle dem gad jeg også godt møde! Og sikkert mange andre, som jeg slet ikke har tænkt på. I min studietid var jeg så heldig at høre Bill Clinton, og det VAR interessant – men Kofi Annan, der samtidig holdt foredrag, gav faktisk mere stof til eftertanke.
    Vi må også have en runde med afdøde personer engang! Oh, at vandre en tur med Kierkegaard…

    Svar

  4.    lmikaeld said,

    august 29, 2017 at 9:09 am

    Uh, ja Paul Auster; jeg har ikke rigtigt grebet ud efter ham siden jeg gik død i Sunset Park. Jeg ved ikke, hvorfor det skete, for jeg syntes egentlig, at bogen var god. Men præmissen for 4321 lyder fantastisk … jeg håber at læse den snart.

    Murakami er selvskrevet på listen … for mit vedkommende.

    M!

    Svar

  5.    Betteskov said,

    august 29, 2017 at 9:36 am

    Hej Mikael
    Må indrømme jeg bare lader som om Sunset Park var skrevet af en anden 😉 Den og Timbuktu var jeg ikke vild med, men en af Paul Austers styrker er at han ikke gror fast, og så må der jo komme et fejlskud af og til…
    4321 er en rigtig stor læseoplevelse, den er lang men flyder let, og har alt det jeg elsker ved Auster.
    Murakamis bøger har givet mig store glæder, men jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skulle sige til ham. Derfor er han ikke på min liste, men jeg gad nu godt høre ham læse op på japansk. Tror bare jeg ville have lettere ved at få gang i en dialog med Knausgaard eller Auster eller Hustvedt

    Svar

Leave a Comment