09.20.17

Copenhagen half 2017 – et uforglemmeligt løb!

Posted in Betteskov på Amager, Betteskov på Østerbro, Løb, oplevelser at 11:02 am by betteskov

For et par måneder siden tilmeldte jeg mig det store halvmaraton løb i København, sådan lidt spontant fordi en veninde solgte et startnummer på nettet. Normalt synes jeg det er lidt træls at betale 400-500 kr. for at løbe i et propfyldt felt, når det ikke passer helt ind i min træningsplan som et prioriteret løb – det er mange penge for en træningstur! Men som ny-Københavner synes jeg alligevel, jeg gerne ville prøve at være med…

Efter DM 100 km i Viborg er jeg ikke kommet helt op i træningsomdrejninger, kroppen skulle lige komme sig, og jeg er stadig ved at orientere mig mod nye mål. Derfor havde jeg ingen indikation af formen, men besluttede at tage løbet som det kom: var benene gode, skulle den hurtige rute udnyttes. Ellers skulle det bare være en hyggetur, med plads til high-fives til publikum og højt humør.

Jeg ankom til Østerbro søndag i højt solskin, sammen med en bunke andre løbere, som tog S-toget til Nordhavn og gik det sidste stykke. Det gik nemt og glat at få min drop-bag afleveret i parken, og jeg havde en times tid til at gå rundt og indsnuse stemningen, som var rigtig god:

I min gruppe af løbere, de røde startnumre med en forventet sluttid mellem 1:30 og 1:45, var der mange typer løbere: ældre, yngre, supermotionister, deltagere i det danske mesterskab på distancen, håbefulde debutanter, mænd og kvinder. Jeg stillede mig bag en 1.40 ballon, og da startskuddet lød, fulgte jeg den. Min personlige rekord (læg mærke til tallet: 1.37.46) satsede jeg ikke på at slå, men jeg tænkte at under 1.40 ville være et fint resultat, og under 1.45 bestemt acceptabelt. De første km brugte jeg mest energi på ikke at blive løbet ned, der var godt nok mange mennesker! Benene var rigtig gode, og jeg valgte at sætte tempoet op til omkring 4.30 min/km, så jeg strøg forbi ballonen med en skrækkelig, skrigende, overtatoveret fartholder for enden. Sådan én kan motivere enhver til at få lidt fart på!

Løbeturen var ret begivenhedsløs til omkring 18 km. Det gik overraskende godt med at holde tempo, og efter 15-16 km kunne jeg se, at en tid under 1.40 var inden for rækkevidde, og måske endda omkring 1.38, hvis jeg undlod at gå ned. Da jeg løb ind på Østerbro begyndte det imidlertid at regne og tordne, og jeg blev seriøst bange. Brag og lyn kom nærmest samtidig, regnen øsede ned, og jeg tænkte meget på Paul Auster. I sit foredrag på Københavns Universitet fortalte han nemlig om en dreng, der blev dræbt af et lyn lige ved siden af ham, da han var teenager. Denne oplevelse var en stor del af baggrunden for romanen “4321”. Jeg overvejede at løbe i læ, men hvor? Og hvad med alle de andre løbere? Intet sted i nærheden kunne rumme os alle!  Derfor fortsatte jeg fremad, men det blev kun vildere! På strækningen mod mål kørte ambulancer og politi forbi feltet af løbere, og jeg løb over stregen i 20 cm kloakvand, til lyden af tordenbrag, skrigende løbere (vandet var iskoldt og iblandet hagl), sirener og officials som gennede os fremad. Billedet fra løbsarrangørerne illustrerer vist tydeligt, hvor ekstremt det var. Det er mig som står på stregen, med armene løftet i en blanding af balanceøvelse, jubel og slåen ud med armene:

Efter at være kommet i mål gik jeg hen i parken og hentede min dropbag. Jeg stod lidt i læ og fik skiftet til en mindre våd bluse, snuppede lidt brød og frugt, og bevægede mig hen mod Nørreport station, hvor jeg tog metroen hjem. Undervejs fik jeg ringet til min mor, der var ret bekymret. Hun havde fulgt mig online under løbet, men efter 20 km kom der ingen meldinger. Tidtagerudstyret var nemlig ramt af lyn og vand. Jeg kunne berolige hende med, at jeg havde det fint, men var meget chokeret. På hjemturen hørte jeg, at flere løbere/officials var ramt af lyn. Heldigvis blev de hurtigt meldt til at være “lettere kvæstede”.

Hvad så med tiden? Tjah, først fik jeg en melding om 1.37.40, hvilket ville være en personlig rekord. Den senere tid på 1.37.47 er lige netop IKKE PR, men jeg er nu vældig godt tilfreds med præstationen (der i parentes bemærket havde indbragt en 5. plads i min aldersklasse til DM). Tror der er mulighed for en rigtig fin tid på halvmaraton, hvis jeg får trænet til det og finder et godt, fladt løb og en god strategi. Jeg løb hurtigere end mit mest optimistiske bud inden løbet, og holdt tempo ret godt undervejs. Vigtigere er det dog, at motivationen fik et gevaldigt hak op! Når jeg ser billedet af min målpassage ser jeg den løber, jeg gerne vil være: sådan én, som ufortrødent kæmper sig igennem og ikke piber over forholdene. Kan jeg finde den mentalitet frem på et halvmaraton, må det kunne overføres til ultra! Lige nu er der en virkelig god grundform at bygge på, så der skal nok komme nogle muligheder for at sætte den i spil i efterårssæsonen – mens målene for 2018 krystalliserer sig.

Efter løbet fandt jeg ud af, det var Jan fra Brørup, som jeg ofte har løbet med i vestjyske løb, der blev ramt af lynet. Han er en stærk løber, og snart klar igen, lyder meldingerne. Jeg er så glad og lettet over, det ikke gik værre. Jeg synes arrangørerne håndterede situationen udmærket, og løberne tog det med godt humør. Vi var mange der snakkede sammen i målområdet og lige fik bekræftet hinanden i, det virkelig var en ekstrem situation. Så alt i alt en stor oplevelse, som jeg tager med mig videre som overvejende positiv – men håber aldrig, jeg kommer ud for noget lignende igen!

 



2 Comments »

  1.    Birgitte B said,

    september 21, 2017 at 11:47 am

    Jeg er virkelig glad for, at det var sidste år min søn deltog og ikke i år. Det ville jeg slet ikke have kunnet holde ud. Det var vildt at læse/se uvejret og de mange, der blev ramt af lyn. Godt at der ikke skete mere med nogle. Det var en sej tid du fik. Min søn på dengang 15 år løb på 1.38 og han løber virkelig hurtigt. Kh. Birgitte

    Svar

  2.    Betteskov said,

    september 22, 2017 at 9:05 am

    Hej Birgitte – ja, min mor var også glad for hun først så billederne bagefter! Og tak 🙂 Må sige din søn lyder til at være ganske talentfuld. Mange unge mænd kan løbe hurtigt, men få har udholdenheden (skabt gennem træning) til at holde tempo så langt – han kan helt sikkert blive rigtig god!

    Svar

Leave a Comment