12.06.17

Amerikanske drømme og dæmoner – en anmeldelse af Glasslottet

Posted in Ikke kategoriseret at 7:25 am by betteskov

Denne anmeldelse er skrevet til Esbjerg Ugeavis og blev bragt i november. Billetten blev sponsoreret af biografen i Esbjerg, hvor jeg var en hyppig gæst (mere end 100 film) i de 7 år jeg boede i byen:

Hvis der er en optimal tid på året for biografbesøg, må det være november: når Esbjerg er lidt grå og kold og våd, er dejligt at kunne flyde ud i et blødt rødt sæde og opleve andre verdener. Godt nok har jeg i denne uge valgt en film baseret på en virkelig historie, men det USA som ”Glasslottet” beskriver, er meget langt væk fra en dansk dagligdag.

Filmen handler om Jeanette, der arbejder som journalist i New York og netop er blevet forlovet med en rig ung mand. Hun er smuk, velplejet og personaliserer en amerikansk drøm. Jeanette er kommet langt siden en omtumlet og fattig opvækst med en klatmaler-mor og en far, der trods sin åbenlyse begavelse kun driver det til fantasier og druk. Mødet mellem hendes gamle og nye liv er naturligvis en kilde til konflikter og kaos, både i bogstavelig forstand og i hovedpersonens indre.

Med et fremragende hold af skuespillere, flotte billeder og et plot med masser af drama og kontraster, keder man sig ikke i de mere end to timer, filmen varer. Symbolikken er sine steder lidt tung, men mit største problem med filmen kan den slet ikke gøre for. ”Glasslottet” er bare så uheldig at komme året efter ”Captain Fantastic”, de to film deler tematik, men sidstnævnte ramte mig bare langt dybere. Jeg kunne ikke lade være med at savne Viggo Mortensens idealistiske og sympatiske karakter, selvom Woody Harrelson gør det glimrende som den mislykkede far, der kæmper mod stærke dæmoner. Måske er det fordi fiktionen har en kraft som får ”Captain Fantastic” til at sprudle, mens der er lidt for meget (grusom) virkelighed i ”Glasslottet”?

Det er en film som berører balancen mellem at leve op til samfundets normer eller være noget så besynderligt som sig selv. Især handler filmen om den pris, ekstrem selvudfoldelse kan have, og hvem der betaler. I ”Glasslottet” er det børnene, det går ud over, men det må vel betragtes som livsbekræftende, at det brændte barn lever til selv at fortælle sin historie?

Filmen: Glasslottet
Stjerner ud af 6: Fire

Jeg har ikke læst bogen og ved heller ikke helt, om jeg har lyst – der er så mange bøger om at have en hård opvækst for tiden, og jeg er lidt træt af emnet. Men måske en dag? Næste filmanmeldelse er Paddington, og den blev jeg noget mere forelsket i end Jeanette med fancy firserhår 🙂



2 Comments »

  1.    Birgitte B said,

    december 6, 2017 at 5:34 pm

    Jeg tror alligevel, jeg skal se den. Om ikke andet så får at få en mening om den 😉 kh. Birgitte

    Svar

  2.    Betteskov said,

    december 7, 2017 at 8:18 am

    Hej Birgitte – synes bestemt du skal se den, det er ikke en dårlig film 🙂 Det er heller ikke verdens bedste film, men hvordan kan man også forvente det?

    Svar

Leave a Comment