01.01.18

Tak til 2017

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager at 6:33 am by betteskov

De fleste er nok allerede trætte af tilbageblik og nytårstaler, men jeg har holdt ferie så det ville noget fra den 22. december, så derfor tillader jeg mig at være last mover.

Egentlig vil jeg også bare sige mange tak til 2017 for de 365 skønne dage, det har givet mig. Der er sket store ting (nyt job, flytning til hovedstaden, nyt bijob på SDU) og en masse små ting, jeg har mødt nye mennesker og indrettet et nyt hjem og lært nye ting, og stadig er de fleste dage blevet indledt med havregrød og en løbetur. Sådan kan jeg godt lide det!

På løbefronten har der været en masse træning, hvilket har ført til personlige rekorder og ture på podiet, men vigtigst er det at glæden ved at løbe og nysgerrigheden er der endnu. At gennemføre Boston marathon var en drøm der gik i opfyldelse, og den næste drøm slumrer stadig i mig og er endnu ikke helt klar til at blive udtalt. Men jeg har lovet mig selv, der skal løbes flere løb i udlandet, for selvom ture til Højer og Sæby er hyggelige, giver det bare lidt ekstra at komme ud i verden.

Med alt det, der er foregået, har jeg ikke fået læst helt så mange bøger som jeg gerne ville, men Paul Austers 4321 var én af dem, jeg mødte manden selv på Københavns Universitet, og Ishiguro fik Nobelprisen i litteratur, så det har ikke været et helt ringe litterært år 🙂

Jeg har også set forrygende film, kan ikke besluttet mig for om The Lobster eller The Square var den bedste. Har også været ret god til at komme i teatret, og jeg kan mærke at de kulturelle oplevelser virkelig beriger mit liv. Derfor er mit nytårsforsæt at jeg i 2018

  • Skal i biografen mindst 2 gange om måneden
  • Skal se teater, et museum eller gå til en koncert hver måned
  • Skal spise på en restaurant eller cafe jeg ikke har været på tidligere hver måned
  • Skal fortælle om oplevelserne her på bloggen

Det må I gerne holde mig fast på! Velkommen til 2018, folkens



3 Comments »

  1.    lmikaeld said,

    januar 2, 2018 at 7:16 am

    Og tak til dig, Betteskov, for alle dine indlæg. Og kommentarer. Både her og der.
    Må dit 2018 blive alt det, du drømmer om.

    M!

    Svar

  2.    betteskov said,

    januar 2, 2018 at 12:56 pm

    Kære Mikael – tusind tak for kommentaren, for mange gode og tankefulde kommentarer og for at poste dejlige digte på din blog. Dem sætter jeg stor pris på, selvom jeg sjældent kommenterer – for hvad siger man egentlig til Inger Christensen ud over “wow”

    Godt nytår til dig og dine 🙂

    Svar

  3.    lmikaeld said,

    januar 3, 2018 at 7:04 am

    Selv tak; og, nej, hvad kan man sige, når man er slået bagover af beundring og forundring – og tager i betragtning, at det kun er en skitse, som hun aldrig selv valgte at udgive.

    M!

    Svar

Leave a Comment