03.23.18

Skal man vide hvorfor?

Posted in Løb at 9:54 am by betteskov

Når jeg træner mest, spørger jeg ikke mig selv hvorfor jeg gør det. På de tidspunkter har jeg en plan, og den følger jeg. Det er ikke tilrådeligt at mærke for meget efter, når det er hårdest. Den aktivitet reserverer jeg til perioder mellem de store mål, når der er lavsæson eller restitution.

Efter 24 timers løbet i Espoo har jeg været ivrig efter at komme i gang igen, og kroppen var faktisk OK til at genoptage træning (på lavt niveau) efter to uger. Nu er der gået fire, og jeg er på vej mod noget, der ligner min sædvanlige træning. Jeg har udarbejdet en plan sammen med min coach (den er så tilpas løs, at jeg kan få den til at hænge sammen med alt det andet i mit liv), meldt mig til et maratonløb i Hamburg og er klar til forårets løb på kortere distancer, først og fremmest den danske mil (7,5 km).

Det store, overordnede mål har ingen tidsfrist, men jeg drømmer om at nå 200 km på 24 timer. Ja, det er langt, men når jeg kan klare 181,9, må de sidste også kunne hentes et sted, hvis jeg træner fornuftigt og har en god plan. Egentlig er det ikke så vigtigt at nå målet, men jeg vil gerne træne frem mod det, rejse spændende steder hen og få en masse oplevelser undervejs.

Der har ikke været den store, forkromede introspektion eller de dybe overvejelser inde over. Jeg har valgt at fortsætte den kurs, jeg har sat for flere år siden. Jeg trives enormt godt med den daglige træning til de lange distancer, og jeg nyder de løb, jeg deltager i, og det fællesskab jeg har med andre løbere. Det er tilfredsstillende at mærke, at jeg udvikler mig, selvom det er med relativt små skridt. Der er lige nu ingen trang til at vende bøtten eller fokusere på andre slags træning, eller sætte helt anderledes mål.

Hvis spørgsmålet er, hvorfor jeg træner, er svaret simpelt og måske lidt kedeligt. Det gør jeg, fordi jeg trives med det. Min hverdag fungerer godt med arbejde, træning, familie og venner, daglige pligter og kulturelle input. Der er sikkert også andre ting, der kunne gøre mig glad og tilfreds, men lige nu er det altså løb 🙂

Når jeg hører om andre løberes motivation, som nogle gange stammer fra dybe og indsigtsfulde erkendelser, kan mit “hvorfor?” godt lyde rigtig slapt. Men det er nok til at få mig af sted hver dag, så der er bestemt ikke noget at klage over. Måske skal man ikke altid grave dybt efter motivation, men bare satse på vaner og rutiner. Hvordan har I andre det med motivation eller mangel på samme til at træne?



Leave a Comment