Archive for Årets gang

03.20.17

10 års jubilæum

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Løb at 7:15 pm by

I søndags havde jeg lidt af en mærkedag. Det var nemlig præcis 10 år siden, jeg deltog i mit første motionsløb. Jeg fejrede jubilæet med at tage tilbage til Taulov, hvor jeg for fjerde (tror jeg nok) gang løb “Den jyske Forårsklassiker”.

Jeg havde for nogle år tilbage forestillet mig, det skulle være en rigtig stor dag. At jeg måske ville invitere venner og bage en kage med et stort 10-tal. Måske ville jeg lave en lille tidslinje eller skrive et blogindlæg med tilbageblik på mine mange store øjeblikke som motionsløber.

Det endte med at blive en lidt flad fornemmelse. Min mor og jeg kørte sammen til løbet, i virkelig elendigt vejr. Startnumre blev udleveret på skolen i Taulov, der ikke er blevet renoveret siden mit første løb. I år mødte vi ingen løbere vi kendte, og jeg gik direkte fra omklædning til opvarmning til løbsstart. De 10 km blev løbet fokuseret og ruten var præcis så kedelig som sidste år, og der var fuldstændig lige så meget modvind på de sidste 4 km. Tiden blev 25 sekunder hurtigere, så jeg fik både en personlig rekord og en sejr hos kvinderne. I år var der ikke nogen præmie eller festivitas i målområdet, så efter jeg havde jogget af, kørte vi videre på et rigtig hyggeligt familiebesøg, så kage blev det da til 🙂

Lige nu sker der enormt meget i mit liv. Er ved at bide mig fast i mit nye og spændende arbejde, finder mig til rette på Østerbro, prøver at fastholde et par opgaver i universitetsregi, og træner ganske fornuftigt. Der er under en måned til Boston Marathon, og snart skal jeg på en lang rejse til USA og Canada, med fagligt indhold, storbyferie og altså løbet, jeg altid har drømt om. Derfor blev mit lille jubilæum forsømt, men det er jeg egentlig ikke så ked af. Af og til er det vigtigere at være til stede end at kigge tilbage. Når jeg bliver gammel, kan jeg altid producere en kavalkade over mine største løbeoplevelser. Lige nu kan jeg bare konkludere, at løb har været en forrygende rejse, men at jeg stadig er undervejs.

For 10 år siden havde jeg aldrig nogensinde troet, jeg ville komme dertil hvor jeg er i dag med mit løberi.  Jeg glæder mig hver dag over, jeg blev løber og fik adgang til en hel verden, en ny kultur og en familie af ultraløbere. Når man har alt det, hvad skal man så med tånegle?

PS: Skulle en læser have et spørgsmål (gerne “dumt”) til hende der i 10 år har drønet rundt på landevejene i al slags vejr, vil de blive besvaret. Undtagelsen er, hvis I ønsker billeder af mine fødder 😉

02.04.17

Hip hip hurra :-)

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 9:47 am by

Jeg har haft fødselsdag, og selvom det var nr. 37, er jeg ikke blevet træt af at blive fejret. Faktisk har jeg ladet mig fortælle, at jeg holder fødselsdag i en stil som passer sig for en diktator i et mindre afrikansk land 😉 Der skal mindst en uges festivitas til – hvert år!

I år var der dog den lille krølle, at jeg skulle dele MIN dag. William, som jeg er assisterende voksenven for, er nemlig også fra den 31. januar, bare i en lidt anden årgang end mig. Tilsammen blev vi 42, og i søndags serverede vi derfor boller, fastelavnsboller og vafler for hans far, min mor og et par af vores bedste venner.

16506935_10154187218595906_1083389551_n

Vi fik vældig fine gaver, William fik bogen om gravhunden Kringle som jeg elskede som barn, og en bog om Hr Skæg fra mig. Man må vel lære nyt… Dem læste vi med glæde, og jeg var så heldig at få en gave som er til stor nytte i min udforskning af hovedstaden!

16507728_10154187218705906_641079978_n

Jeg fik også en gave fra min mor som gør, jeg i næste uge vil kunne stryge endnu et punkt på Københavnerlisten. Mere om det når oplevelsen er i hus!

På selve dagen var jeg så heldig, at ham som er noget helt særligt for mig tog til København og gik en tur gennem byen og spiste med mig. Vi var på GURU som serverer vældig god og gennemført indisk mad i en rigtig fin atmosfære. Det var en dejlig aften!

16507061_10154187218610906_1015317705_n

På arbejdet blev der sat et lille flag op ved mit bord, og jeg købte chokoladekage i Lagkagehuset. Total hygge, men nu er jeg også ved at være fyldt op af opmærksomhed, og trænger til at gemme mig lidt i mængden. I aften spiser jeg fødselsdagsmiddag med et par venner i Esbjerg, og så var det det for i år.

Stadigvæk er det sådan et dejligt lyspunkt at fylde år i januar. Hilsner, kage og god mad. I like it!!!

 

01.16.17

Pendlerlivets lyksaligheder

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro at 6:06 pm by

I dette indlæg vil jeg skrive om togture og pendling UDEN at brokke mig over DSB! De seneste ture har nemlig fungeret upåklageligt, og det er sådan set vældig dejligt når man nu har bestemt sig for at bo på vestkysten og arbejde Østerbro. Jeg tager toget hjem fredag eftermiddag og tilbage til København søndag aften. Selvfølgelig er lige under to døgn pr uge i mit hjem meget lidt, men mon ikke der med tiden kommer møder i Jylland og hjemmearbejdsdage?

Tiden i toget går ganske fint. Indtil videre har jeg ikke så mange arbejdsopgaver som er egnede til togturen (det skal nok komme, når jeg får nogle lægemidler hvis effekter og bivirkninger jeg skal sætte mig ind i), men jeg tjekker mail, hører lydbøger (er på fjerde bind af Elena Ferrantes Napoli-kvartet og er stadig meget grebet af historien), strikker et simpelt og meget farverigt halstørklæde og kigger lidt på de danske landskaber.

Hjemme i Esbjerg går tiden meget hurtigt. Det er virkelig skønt at løbe ture på skovstier og fredelige villaveje, og til parkrun får jeg lige hilst på en stribe esbjergensiske bekendte. I lørdags overvandt jeg min nervøsitet for at løb i sne og klarede de 5 km på 23.17. Det viser, at formen ikke er hvor den har været, men dog på vej op igen. Lige nu går det dejligt let med at løbe, men jeg er så heller ikke oppe på store mængder eller rigtig hårde træningspas endnu, og spørgsmålet er, om jeg overhovedet skal det i denne sæson, eller “bare” løbe for sjov.

16128209_10154137278275906_664890689_n

Jeg er så enormt heldig at have min mor i Esbjerg, og hun har været flink til lige at kigge til min lejlighed samt sørge for, der står en liter mælk i køleskabet og lidt frugt i kurven. Det er jeg simpelthen så taknemmelig for! Det er sådan nogen ting der gør, min tossede plan om at krydse landet igen og igen kan lade sig gøre.

Selvfølgelig er mit liv som det ser ud nu ikke holdbart på den helt lange bane. Der kommer en tid, hvor der skal træffes beslutninger, men de må gerne få lidt tid til at modne indeni mig. Lige nu prøver jeg bare at nyde det bedste som begge miljøer kan tilbyde. Jeg prøver at lande efter hver rejse, og at fokusere på de gode ting. Lige nu, hvor alt er nyt og spændende, går det meget fint. Håber det bliver en lang honeymoon 😀

 

01.12.17

Godt i gang

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro, Film, Hverdagsliv at 6:10 pm by

Efter et par uger i hovedstaden synes jeg så småt, jeg er ved at lande. Arbejdet er spændende, men der er enormt mange nye opgaver og kollegaer at forholde sig til, så jeg må nok holde jer lidt hen i spænding, før jeg fortæller mere om det. Lige nu vil jeg have svært ved at formulere noget, der bare nærmer sig at indeholde sammenhæng og mening.

Til gengæld er jeg klar med min update på projektet om at opleve så meget som muligt af byen – det går nemlig derudaf! Godt nok kan jeg kun krydse et enkelt punkt af på listen, men jeg har oplevet en masse “listeværdige” ting, som jeg ikke havde forudset.

I tirsdags gik jeg selv på oplevelse i kvarteret. Jeg så en film i Park Bio, en herlig gammel biograf. Der er vist kun en sal og ganske få (men velvalgte!) film, og man kan få en kop kaffe med ind. Forhallen er et besøg værd i sig selv, og jeg burde have afsat længere tid til at hænge ud der: man kunne både bytte brugte bøger og spille et spil.

parkbio

Filmen jeg så var polsk/fransk, og “De uskyldige” er en ret grusom historie om nonner, der bliver gravide efter en flok russiske soldater har hærget deres kloster. Men den indeholder et smukt glimt af håb, og kan anbefales!

Bagefter besøgte jeg Laundromate Café, hvor der sandelig også var en ordentlig stak bøger, ordnet efter farve i stedet for indhold og sprog. Jeg blev lidt lykkelig over “all-day breakfast” konceptet, og nød en omelet med bagte tomater. Caféen kan krydses af på listen, men det bliver ikke mit sidste besøg!

Torsdag havde jeg en træningsaftale med en veninde, der er medlem i det meget lækre center på Charlottehaven, som ligger tæt på mit arbejde. Jeg blev da lige lidt fristet, der var så pænt og rent, og jeg så en lille film med stier fra New Zealand, Seattle og Canada, mens jeg løb på et bånd. Vi spiste vores aftensmad der, og den bagte blomkål er ikke ligefrem ordinær cafeteriamad 🙂

Charlottehaven

I morges var jeg lidt hipster-agtig og spiste morgenmad med en anden veninde på Grød. Konceptet med en grødbar er helt genialt, men jeg kan så oplyse at den glutenfri version med chiafrø ikke kommer til at erstatte havregrøden i Casa Betteskov! Nå, næste gang vælger jeg noget bedre…

Nu er der altså heller ikke megen energi tilbage. Efter dagens løbetur står den på afslapning og pakning. Bliver rart med et par rolige dage i Esbjerg og løbeture i skoven, langt fra den københavnske trafik!

12.26.16

Ferie!?!

Posted in Årets gang, oplevelser at 6:29 pm by

Jeg er i gang med at prøve noget helt uvant: ferie! Selvfølgelig har jeg holdt de fridage, man nu engang har lov til at holde, igennem de seneste år, men jeg har stort været ude at rejse på samtlige af dem. Denne jul har jeg næsten to ugers sammenhængende ferie, som hovedsagelig tilbringes her i Esbjerg.

Jeg nyder det virkelig! På lillejuleaftensdag kunne jeg for første gang deltage i den årlige sociale løbetur fra “De hvide mænd”, der efterhånden er en institution i det esbjergensiske løbemiljø. Juleaftensdag blev indledt med et parkrun, og efterfulgt af en skøn aften med alt hvad der hører sig til af mad og gaver. Min mor lagde hus til, og udover kæresten og jeg deltog den dreng, min mor er voksenven for, med sin far. Julen er nu engang bare lidt mere magisk, når der er børn til stede!

På første juledag gik turen til biografen, hvor vi så den nyeste Star Wars film. Måske tog effekterne lidt overhånd, men underholdende var den i hvert fald!

Ud over disse aktiviteter har der været masser af tid til at træne, og måske har jeg af den grund nydt løbeturene ekstra meget. Jeg har også bagt, lavet konfekt, læst bøger og avis og endda kastet mig over mit favorit-tidsfordriv: puslespillet! En af mine julegaver indeholder 4000 brikker, men den skal jeg lige tage lidt tilløb til…

puslespil

Jeg kan konstatere, at det der “ferie” virker som et rigtig godt koncept! Jeg når en masse, men er kommet rigtig langt ned i gear alligevel. Arbejdet er rigtig langt væk, men jeg skal da tage mig i at sige “på mit gamle arbejde” når jeg taler om Enheden for Tromboseforskning. Og når jeg tænker på min nye arbejdsplads på Østerbro, bobler det indeni af forventning.

Der er stadig en uge til, og nu skal der klares et par julebesøg. I Kolding, København og Skanderborg. Rigtig dejligt at have tid til at se venner, som jeg gerne så meget oftere!

Lige nu lytter jeg til Urds blæsen med en kop te indenfor rækkevidde og “Min geniale veninde” på lydbog. Det er nok det, man mener med udtrykket julefreden har sænket sig 🙂

12.22.16

Julehilsen

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Løb, oplevelser at 10:05 am by

Det er ikke så befordrende for julestemningen, at der samme dag som jeg skriver om at finde julehumøret i Flensborg bliver dræbt og såret mange mennesker på et julemarked i Berlin. Det er faktisk grufuldt og ondt og slet ikke i orden. Det er heller ikke i orden, at det skal være så svært at få civile evakueret i Aleppo. Eller at der er danskere, som ikke har råd til julegaver og julemad!

Jeg har sendt donationer gennem Røde Kors, Unicef og Kolding Madhjælp, men må jo indrømme at jeg bruger mange flere penge på luksus og lækkerier til mig og mine i julen. Jeg glæder mig vældigt til for første gang i mange år at have fri helt til efter nytår, til at fejre juleaften med de nærmeste og til alt det nye og spændende, som 2017 vil bringe.

Måske kunne en enkelt bloglæser eller to få lyst til at spørge, om jeg stadig løber? Det har jeg ikke skrevet så meget om på det sidste, men selvfølgelig gør jeg det. Træningen er en stor og vigtig del af min hverdag, og jeg har stadig mål og drømme, selvom arbejdet får første prioritet i 2017.

teamtvilling

I 2016 var jeg frisk til at sende ansøgninger. Det resulterede ikke bare i et ny job, men også i muligheden for at blive en del af Team Tvilling i Esbjerg! Den chance har jeg grebet, og det giver virkelig inspiration, motivation og glæde at mødes med løbere, handi-atleter og deres familier hver søndag formiddag. Mine ben skulle lige vænne sig til belastningen ved at løbe med en vogn, men nu går det fint. Forhåbentlig skal vi deltage i løb sammen til næste år, og det vil jeg prioritere højt.

Jeg er kun tilmeldt 1 løb i 2017, men det er til gengæld Boston Marathon!!! At stå på startstregen til april vil være en stor drøm, der går i opfyldelse. Desuden kunne jeg godt tænke mig at få den blærede sorte T-shirt, som 100 parkruns berettiger til. Der mangler 24, så der skal en ordentlig indsats til for at nå målet i 2017. Og mon ikke der bliver løbet et enkelt ultraløb eller to?

Selvom verden ikke altid er god og retfærdig, vil jeg ønske jer alle som læser med en glædelig jul og et godt nytår. Håber I får energi til at klare de ting, universet kaster efter jer, taknemmelighed over alt det gode i livet og at I har de bedste mennesker omkring jer!

 

12.09.16

Copenhagen Dreaming

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Videnskab at 1:20 pm by

Selvom det føltes som ordentlig eksplosion for mig (og sikkert også for mine nærmeste kolleger) at jeg sagde op for et par uger siden, så går det meste som det plejer. Jeg går på arbejde, drikker kaffe, spiser i kantinen, holder møder, skriver mails, vejleder, arbejder på manuskripter og alt det, jeg plejer at gøre. Samtidig er der en bunke opgave, der skal afvikles og overgives.

untitled

I denne proces er det enormt tydeligt, hvor mange små ting, der vil forandre sig. Ja, også rimelig store ting, som at min arbejdsplads bliver på Østerbro i stedet for i Esbjerg! Det er lidt skræmmende, for selvom jeg beholder mit dejlige hjem her på Vestkysten, bliver hverdagen fundamentalt anderledes. Jeg har fundet et pendlerværelse tæt på mit arbejde, og glæder mig til udsigten fra 5. sal og løbeture i Fælledparken, langs søerne osv. Men jeg skal altså også vænne mig til mange timer i toget, at fritiden på hverdagene vil blive tilbragt i en lejlighed, som tilhører en anden, nye arbejdsopgaver, nye kolleger, nye rutiner.

Spændende og lidt skræmmende. Jeg tøjler dog nervøsiteten ved at udarbejde en lang liste over alle de ting, jeg glæder mig til at opleve i hovedstaden. M! har allerede givet et par input, og flere modtages med glæde. Her er mine bud i nogenlunde uprioriteret rækkefølge:

  1. Operaen. Jeg har ofte hørt opera, men aldrig i det nye operahus. Det skal opleves!
  2. At spise på Kiin Kiin. Det har jeg godt nok gjort en gang før, men det skriger i den grad på en gentagelse
  3. Se film i Grand. Igen og igen. Jeg kan godt lide den biograf
  4. Parkrun i Fælledparken. Et af de få danske parkruns jeg aldrig har løbet, måske fordi der kommer så mange hurtige folk 😉
  5. Købe chokolade hos Peter Beier. Igen. Måske endda bevæge mig lidt ud af min komfortzone (alt med rom og mørk chokolade, samt de chokoladebetrukne ingefær)
  6. På vej mod mit pendlerværelse så jeg The Laundromat Café. Den så enormt hyggelig ud, så der skal jeg helt sikkert have en kop kaffe.
  7. Endnu en tur i Davids samling. Det flotte museum med bl.a. muslimsk kunst er imponerende, det er gratis og jeg har kun fået set en lille flig

mødelokaler-i-københavn

Listen vil løbende blive opdateret (bl.a. med M!s forslag), og jeg vil prøve at blogge om oplevelserne. Så byd endelig ind med gode idéer! Hvor får man den bedste kaffe eller te? Hvor spiser man god asiatisk mad? Hvor sidder man hyggeligst med en bog og en dampende kop og ser mennesker passere forbi? Er der steder hvor man kan overvære poetry slam (har jeg ikke oplevet siden jeg flyttede fra Aarhus)? Er der et pecha kucha society? Jeg får også brug for information om gode steder at spise sorbetis, men det kan vente til det bliver varmere… Hvor oplever jeg noget, jeg ikke lige selv havde fundet ud af, jeg gerne ville opleve?

10.25.16

Efterårsferie!

Posted in Årets gang at 11:52 am by

Uge 42 er ikke så meget noget særligt, når man ikke har børn, så jeg havde bare planlagt en helt almindelig uge på kontoret. Heldigvis kom jeg på bedre tanker og fik snuppet en enkelt fridag om fredagen. Den blev brugt på en tur til Givskud Dyrepark, som vi havde talt om at se i månedsvis, der kom bare hele tiden noget i vejen. Vi var faktisk tæt på at aflyse, da vejret var meget gråt og trist, men heldigvis kørte vi igennem parken alligevel.

14805546_10153899719820906_1401505571_n

Dyrene var ganske aktive i det kolde vejr, og jublen var stor, da en giraf bød os velkommen til Afrika 🙂 Løverne var også meget livlige og legende, og det blev faktisk en lille bitte smule uhyggeligt, da én af dem vadede lige forbi passagersædet, hvor jeg sad. Jeg vil gerne se Givskud igen til sommer, for vi nøjedes med drive-in safari i denne omgang, og der er meget at se til fods, også. Men løvernes land, det skal jeg godt nok ikke vade igennem…

Jeg nåede lige at komme hjem og pakke, før turen gik til Øse (ja, det er der virkelig en landsby som hedder, og den ligger i Varde Kommune). Her skulle jeg på “Højskole uden Grænser” sammen med min mor og William på 4 år, som hun er Barns Voksenven for, og Williams far. Arrangementet fandt sted på Øse Efterskole, som var et dejligt sted der emmede af kreativitet. Formålet var at give især syriske flygtninge og danskere mulighed for at mødes til en masse aktiviteter, og der skete godt nok meget!

Jeg havde især glædet mig til strikkeworkshop og bagningen, der blev ledet af min veninde Helena. Men det var nu også rigtig sjovt med danse og sanglege, børne-madlavning og borddækning med William (der nu også er min ven!). Maden var god og rigelig, og noget af det allerhyggeligste var at sidde sammen med en flok børn og lave perleplader. En tidløs klassiker, der var et kæmpehit blandt både børn og voksne. Og jeg var altså én af dem, der godt måtte bruge strygejernet 😉

14874995_10153899719850906_1312324557_n

14800901_10153899719780906_778718561_n

Når man bor inde i byen, oplever man sjældent at det virkelig er mørkt. Det er det så til gengæld ude på landet, så det gav en helt særlig stemning at gå ture i mørke, og græskarlygterne som blev produceret i anledning af Halloween kom virkelig til deres ret.

14813591_10153899719750906_455333834_n

 

Dragebygning, fægtning og meget andet kunne jeg slet ikke nå, og jeg måtte tage hjem lidt tidligt for at være klar til Team Tvilling træning søndag formiddag. Her deltog vi for første gang i et Cannonball løb i Vognsbølparken. Vi løb 7 km med en flok maraton- og halvmaratonløbere. Så nu er Team Tvilling fra Esbjerg ved at markere sig i løbemiljøet, og det lykkedes endda at undgå at vælte andre løbere. Når træning er en fest, er det ingen sag at komme af sted! Bagefter var jeg dog godt brugt, men nåede at hvile nogenlunde ud inden vækkeuret ringede mandag morgen…

Jeg mødte Jydske Vestkystens udsendte journalist og fotograf flere gange i løbet af min korte og intense ferie, og her kan I se links til de artikler, der blev skrevet:

Højskole
Team Tvilling

Jeg håber I andre har haft lige så mange skønne oplevelser (og forhåbentlig mere tid at sprede dem ud på!)

10.10.16

Glad for at gå, træt af at tælle…

Posted in Årets gang, Hverdagsliv at 12:36 pm by

I morges vågnede jeg til lidt af en optur, selvom det var mandag og mørkt, da vækkeuret bimlede. For første gang i 3 uger skulle jeg IKKE begynde dagen med at tage mit Garmin løbeur på, og sætte det i gang med at tælle dagens skridt. Det har været virkelig fornøjeligt at være med i “Tæl skridt 2016”, for jeg har været på hold med to skønne kvinder jeg kender fra løb, og en gut jeg aldrig har mødt. Én af mine holdkammerater deltog i kampagneperioden i et ultraløb i Korea (!) så det har bestemt ikke været kedeligt at følge med i hinandens gøren og laden 🙂

Desuden kan jeg rigtig godt lide at bevæge mig, og jeg tænker godt mens jeg går, så det er slet ikke svært at få en masse skridt ind på kontoen hver dag. Men, men men…. I længden har det faktisk været belastende og irriterende at skulle måle på mig selv, hele tiden. At skulle registrere hvert eneste skridt, og leve op til mine egne (helt arbitrære) forventninger til, hvad jeg synes jeg skal gå. For med daglige løbeture og gåture til og fra alt, bliver det til noget mere end det anbefalede minimum på 10.000. Hele tre gange så mange (til min egen overraskelse) i følge mit diplom.

Billede2

Jeg ved udmærket, kampagnen snarere drejer sig om at få inaktive i gang eller let aktive til at bevæge sig lidt mere, end at få sådan nogen som mig til at gå endnu mere til den. For det har jeg gjort! Der er lige blevet lagt en ekstra morgentur ind på vej til arbejde, og nogle strategiske omveje for at få tallet i vejet. Fra i dag af vil jeg igen nøjes med at tage en omvej fordi jeg har lyst, og ikke tænke over, hvor mange skridt den giver.

Nå, nu skal det jo ikke bare være brok, for der kom noget virkelig godt ud af udfordringen. Jeg blev nemlig inspireret til at tage en vandretur den sidste dag (altså i går). Det har jeg længe haft lyst til, men der er bare så meget jeg gerne vil nå, og så har det virket lidt uoverskueligt at tage til Silkeborg eller Gendarmstien eller nogen af de andre lækre vandresteder, jeg kender. Nu blev den lette løsning valgt: jeg tog toget til Bramming og gik de 20 km hjem til Esbjerg. Udstyret var mit almindelige tøj og et par pensionerede løbesko, og jeg havde en rygsæk med en cola, lidt frugt og ekstra regnbukser med.

Selvom turen var i velkendte omgivelser, bød den på forunderlige oplevelser. Der var smukke blomster i vejkanten, jeg så fugletræk og opdagede, jeg gik på noget som hed “Drivvejen”. Den viste sig bagefter at være en del af et 200 km netværk af ruter i Vestjylland! Spændende, spændende.

Billede3

Det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har været på sådan en pilgrimsvandring light i mit lokalområde. Næste gang kan jeg måske gå fra Varde eller Ribe, eller traske Fanø igennem?

Forslag til gode gåture modtages gerne. Jeg vil nok helst bruge min udfarende energi på at tage til løb, så jeg tror ikke der bliver nogen Camino eller Camøno for mit vedkommende. Men mindre kan vel også gøre det?

 

 

06.02.16

Sæby revisited

Posted in Årets gang, Løb, oplevelser at 1:04 pm by

For et år siden deltog jeg i “24 timer ved havet” i Sæby. Det var ret hårdt at løbe 150,9 km på et døgn, men jeg fik både en god oplevelse, en DM-sølvmedalje i min aldersklasse, en personlig rekord og nye bekendtskaber ud af turen 😀 Derfor var jeg også helt overbevist om, at turen igen i år skulle gå langt nordpå. Nu er det godt nok træningsmæssig lav-sæson og kun tre uger siden jeg løb 100 km i Frankrig, men 6 timers løbet virkede overkommeligt, og en god mulighed for at få øvet nogle af de ting, der skal forbedres inden næste forsøg på de 100 km. Så jeg meldte mig til, fandt et sted at overnattede og overtalte coachen til at tage med, selvom det var et hyggeløb.

På turen derop kunne vi sande, at der faktisk ER langt fra Esbjerg til Sæby, men at det til gengæld er en rigtig fin lille by. Vi hentede startnummer på stævnepladsen som ligger lige ved havnen, og fandt en café, hvor jeg kunne carboloade med et ordentlig læs pasta med kylling, med udsigt til vandet. Aftenen gik med afslapning og indtag af kulhydrater, og der blev for en gangs skyld ikke lagt nogen decideret strategi for løbet.

sæby3

Jeg nåede at blive lidt rastløs inden starten gik kl. 12 lørdag, men det glemte jeg hurtigt da vi tog hen til startområdet, hvor det vrimlede med folk vi kendte. Der var samlet start for maraton, 6, 12 og 24 timers løb samt nogle stafetter, så vi var mange samlet. Jeg fik hurtigt kigget Stine Rex, der også løb 6 timers løb, ud – hun vandt 24 timers løbet sidste år med 57 km mere end jeg klarede (!!!) og havde god fart på fra start. Jeg fulgte hende på første omgang for at få en idé om hendes tempo, men fandt snart ud af, at 4.50 min/km kunne jeg ikke holde, så jeg lod tempoet gå noget ned. De første par timer fik jeg stadig løbet i lidt for højt tempo, men det gik ret fint med at indtage energidrik alligevel.

sæby2

Ruten var som sidste år knap 2 km og meget varieret, men ret hård at løbe på: der var græs, beton, fliser, grus og en lille smule dejlig asfalt. Til gengæld var udsigten smuk, halvdelen af tiden løb vi langs strandpromenaden mellem klitter og med kig til havet. Det blev varmt op ad dagen, men det skulle jeg jo også øve mig i at håndtere, og det lykkedes vist meget godt.

sæby1

Efter omkring 4 timer fik jeg næsten kontakt med Stine foran – hun var også gået noget ned i tempo, og vi kunne se hinanden i lang tid. Overhale kunne jeg dog ikke, og jeg måtte til sidst give slip. Det begyndte faktisk at blive rigtig hårdt, og jeg overvejede virkelig, om det ikke var lidt synd for mig og om jeg ikke måtte gå lidt… Det lykkedes dog at lade være, og efter 360 minutter kunne jeg sætte mig på en bænk midt på ruten og vente på opmålerne, som skulle finde ud af, hvor langt jeg var kommet siden min sidste passage af målstregen. Coachen kom med tørt tøj og vand, og jeg kunne fordrive ventetiden med at heppe på de venner som deltog i 12 og 24 timers løbet.

Vi fandt igen en cafe på havnen, og jeg fik min medalje og et par sorte og pink (yes!) sko som præmie for min andenplads hos kvinderne. Distancen blev 67145 m, hvilket var en personlig rekord med 600 meter. Jeg blev slået med under 1 km, og en lille stemme indeni pipper om, at jeg burde have spændt hjelmen og vundet det løb 😉 Men jeg er da superstolt af at blive nr. 2 kvinde, morer mig over at jeg faktisk fik samme placering overall, og er glad for jeg kom længere end i Albertslund sidste år.

Det vigtigste var dog, at vi fik en rigtig dejlig weekendtur! Efter jeg havde været i bad tog vi tilbage og heppede og nød at være tilskuere. Flaget blev spillet ned af en trompetist, og kombinationen af musik, solnedgang og strand var nærmest magisk. Jeg så mange enormt flotte præstationer, kunne glæde mig over gode venner på podiepladser og blev imponeret over Mathias Jørgensens nye danske rekord på 12 timer (vilde 145 km!!!). Lige nu kan lysten til at løbe 24 timers løb ligge på en tånegl (og de er ikke store efter mange lange løbeture!), for jeg har bare mere sjov på de kortere ultradistancer. Men det er da spændende at se andre forsøge sig, og jeg er bestemt ikke typen, der siger aldrig 😉

 

← Previous Entries