Archive for Betteskov på Amager

04.20.18

Favoritforfatter genbesøgt – hvorfor jeg elsker Wassmo

Posted in Betteskov på Amager, Bøger at 12:01 pm by

Da jeg i 1. G skulle skrive en opgave om en bog efter eget valg, kastede jeg mig over “Dinas Bog” af Herbjørg Wassmo, da jeg lige havde læst den og var meget fascineret over historien om en kvinde, der nærmest var en naturkraft i sig selv, red på heste og satte sin hat som hun ville, i en norsk udørk for hundrede år siden. Jeg læste bogen igen, opsøgte sekundærlitteratur og blev endnu mere grebet. Den dag i dag står den som en af mine største læseoplevelser. Jeg fik vist et 10-tal for opgaven, og min lærer roste mig mest for at have truffet et meget ambitiøst valg. Det undrede mig lidt dengang, for jeg synes egentlig, jeg forstod bogen ret godt.

Min kærlighed til Wassmos bøger holdt, selvom jeg ikke syntes de efterfølgende bøger i Dina-serien var nær så spændende. Til gengæld fandt jeg trilogien om Tora gribende (og uhyggelig, for Wassmo skrev om incest på en diskret og alligevel skræmmende måde, år før emnet blev fast inventar i nyere nordisk litteratur). Da jeg læste bogen om Wassmos eget liv, “Disse øjeblikke”, blev jeg meget klogere på sammenhængen mellem forfatter og fiktion, og “Hundrede år” er bare én af de bedste slægtsfortællinger jeg nogensinde har læst.

I nogle år har jeg ikke læst så meget Wassmo, men det gjorde jeg bod for, da den nyeste bog i serien om Dina og hendes slægt, “Den der ser”, udkom for nylig. Denne bog foregår både i Wassmos vild, nordnorske landskaber og i min egen by, København. Wassmo har godt greb om at skrive begge steder, så de fremstår levende og realistiske. Man kan vel godt kalde Wassmos bøger for “historiske”, men egentlig handler de om mennesker og menneskelivet og rækker langt ud over tid og sted. Den nyeste bog er fin, men det er stadig grundelementerne fra “Dinas bog” der er fundament for fortællingen og driver plottet frem.

Efter “Den der ser” fik jeg lyst til at genlæse Wassmos anden Københavner-roman, nemlig “Lykkens søn”. Den handler om Dinas søn Benjamin, som uddanner sig til læge i Kongens By og lige er et smut forbi Dybbøl. Jeg huskede den som en af Wassmos svageste bøger, men ved genlæsningen har jeg ændret mening. Og så er vi tilbage ved min dansklærers ord. I dag kan jeg sagtens forstå, hvorfor jeg som meget uskyldig  teenagepige (jeg var ret sent udviklet fysisk og det tog mig ret mange år at opdage det modsatte køn) overhovedet ikke forstod bogen. Beskrivelsen af Benjamins erotiske eventyr gik ret meget hen over hovedet på mig. Scenerne fra slagmarken, som fylder ganske få sider, var da også ca. det eneste jeg kunne huske… i dag, hvor jeg nok har lidt bedre mulighed for at relatere til det der foregår, kan jeg se dybden og nuancerne i beskrivelsen af forbudte forhold og følelser, og Benjamins love-interest Anna er en langt stærkere karakter end jeg først havde forstået.

Som årgangsvin bliver Wassmo åbenbart bedre med årene; jo mere hun skriver, jo flere tråde kan jeg trække mellem bøgerne. Som læser bliver jeg åbenbart også bedre: efter at have boet i København af to omgange, selv læst medicin, læst i Biblen og oplevet andre ting også, åbner “Lykkens søn” sig for mig på en helt anden måde. Der er så mange referencer og følelser jeg forstår. Det er faktisk en god bog i sin egen ret, ikke kun fordi Dina optræder i få, men vitale glimt.

Ja, min anbefaling er helt klart at læse Wassmo, og jeg tror, man kan hoppe på mange steder. De to hovedværker er og bliver “Dinas bog” og “Huset med den blinde glasveranda”, men de to bøger om Wassmos egen familie og hende selv er også virkelig læseværdige (sammen med alt det andet). Wassmo skriver om vilde og eksotiske landskaber i det nordlige Norge, om kulde og fiskeri og fjelde, og hun beskriver stærke og skrøbelige kvinder helt genialt. Men hun kan også skrive om mænd der bor i byer, om lille Danmark og dansk historie på en forfriskende måde, ja nærmest om alt. Wassmo er helt sikkert på min top tre liste både over kvindelige forfattere og den over skandinaviske forfattere, måske også min samlede top tre. Er der nogen af jer andre, der har læst hendes bøger? Kunne I lide dem?

04.10.18

Mageløse marts – og nytårsforsættet holder endnu

Posted in Betteskov på Amager, Film, Hverdagsliv, Mad at 8:31 am by

Marts har bare været en rigtig fin måned! Den er gået med arbejde, at komme i gang med træningen igen efter 24 timers løbet i Espoo, og så har jeg været på ferie. En chartertur til Gran Canaria med all inclusive, afslappet og varmt, lige hvad jeg trængte til. Der var en stak bøger med, og jeg fik læst en del, men store kulturelle oplevelser fik jeg mig ellers ikke svinget ud på. Jeg løb (i alt 101 km rundt om resortet og på nogle spændende trailstier), gik ture, spiste i buffeten, dyppede mig i poolen og hvilede.

Mit nytårsforsæt, med to månedlige biografture, en kulturel oplevelse og mad på en ny restaurant, har jeg også holdt. Ikke bare spiste jeg på hotel Taurito Princess Suites hver eneste dag, men under min tur til Malmø tidligere på måneden (omtalt i dette indlæg) fik jeg skønne kebab´er.  Der er altså blevet spiste meget ude, så meget at jeg faktisk nød at komme hjem til egne gryder…

Den kulturelle oplevelse er omtalt i ovennævnte indlæg, men jeg vil gerne endnu engang understrege, at Pippin i Malmø Operaen var en kæmpe oplevelse! Sådan en skøn forestilling med fest, farver og totalt over the top. Den stemning kan jeg godt bruge noget mere af 🙂

Hvad angår biograffilmene var den første en total klassiker: Hodja fra Pjort, en elsket historie fra barndommen med Sebastians sange. Jeg så den med en veninde og hendes børn, og var helt vildt betaget. Den havde samme magi som dengang, i hvert fald for mig. I den mere voksne kategori så jeg “Loving Vincent”, en meget smuk film om Van Goghs liv og død, med 125 medvirkende malere! Den kan helt sikkert også anbefales, men jeg tror den gør sig bedre i biografen end derhjemme. Også her nød jeg genkendeligheden og syntes det var lidt sjovt at få sat mere karakter på de ansigtet, jeg ofte har set på malerier.

Bestemt en dejlig måned, selvom foråret først fik lyst til at komme i april 🙂

 

03.13.18

Farverig weekend

Posted in Betteskov på Amager, oplevelser at 12:37 pm by

Træningen er stadig på lavt blus efter 24 timers løbet i Finland, så det er netop nu, der gerne skulle være tid til nogle af alle de aktiviteter, jeg ikke synes jeg kan overskue i de perioder træningen topper. Trætheden er ved at fortage sig, og jeg har heldigvis været så smart at få en stribe aftaler i kalenderen. Således var der denne weekend hele to ekspeditioner til Københavns omegn, nærmere bestemt Ishøj og Malmø!

Ishøj besøgte jeg sammen med en amerikansk udvekslingsstuderende, jeg er “besøgsfamilie” for. Det er en nem lille tjans, hvor jeg mødes med den studerende nogle gange i løbet af hendes ophold i Danmark, fortæller lidt om livet her og prøver at finde noget, vi har lyst til at se sammen. På dette semester har jeg fået tildelt en vældig sød californisk pige, som læser arkitektur. Jeg har vist hende rundt i Ørestaden, og vi talte om at tage på nogle museumsbesøg sammen. Arken var på hendes liste, og det er ved at være vældig mange år siden jeg har været der sidst, så den blev vi let enige om.

Bygningen (og området generelt) er bestemt ikke køn, og der er lidt af en tur fra stationen, men vi kom da frem uden at fryse ihjel i det kolde, kolde martsvejr. Udstillingerne var interessante og blev klaret på lidt over en time. Ud over de triste (men yderst fotogene) klovne, var der en udstilling om Mucha, én af inspirationerne bag flower-power bevægelsen, en udstilling om pop-musik og kunst, og noget Damien Hirst. Desuden en rigtig fin museums-shop. Jeg var glad for at få taget mig sammen til at komme af sted, det havde jeg nok ikke gjort uden en aftale (god grund til at melde sig som besøgsfamilie!)

Søndag gik turen til Malmø, hvor min mor og jeg indløste min fødselsdagsgave: billetter til en musical på Malmø Opera. Vi havde valgt “Pippin” som vi aldrig før havde set, endsige hørt om. Men det er altså en forestilling fra 70erne som har gået på Broadway, og vi var så begejstrede! Den var sjov, dekadent og opførelsen vældig flot. Plottet er ikke voldsomt kompliceret, men driver det flotte show fint: prins Pippin søger efter meningen med sit liv. Er han ekstraordinær eller ganske almindelig? Skal han gå i sin fars (Karl den Store) blodige fodspor, eller finde sin egen vej i livet? Hele tiden bliver tilskuerne mindet om, at det kun er teater og show, men det var alligevel en fortryllende eftermiddag. Pippins farmor blev spillet af en skægget mand på segway, så kom ikke og sig at svenskerne er kedelige…

 

Vi fik også tid til at gå en lille tur i Malmø, shoppede lidt og spiste skønne kebaber på en arabisk restaurant. Jeg kan bestemt anbefale en tur til Malmø til dem, der har set hvad Det Kongelige Teater, Det Ny Teater osv. har at byde på – for svenskerne kan altså også 🙂 Det var sådan en musical som man bare ønskede ikke ville ende, og jeg gik derfra opløftet, glad og underholdt. Er stadigvæk ret begejstret for at bo i en by, hvor der er så mange oplevelser at plukke indenfor en radius af en times transport. Når foråret nu lader sådan vente på sig, er det da rart at tanke de kulturelle batterier lidt op.

02.06.18

Januarstatus på nytårsforsæt

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Film at 9:45 am by

Vi kan lige så godt få det frem med det samme! Jeg fejlede på mit nytårsforsæt, allerede i den første måned. Opgaven lød på at jeg:

Skal i biografen mindst 2 gange om måneden
Skal se teater, et museum eller gå til en koncert hver måned
Skal spise på en restaurant eller cafe jeg ikke har været på tidligere hver måned
Skal fortælle om oplevelserne her på bloggen

Det er det første punkt, som mislykkedes – jeg fik kun set en film. Alligevel betragter jeg projektet med at være opmærksom på kulturelle oplevelser som en stor succes. Jeg fik nemlig set to musicals og en koncert med showkoret i Esbjerg, så mon ikke det kan opveje den manglede film?

Den film, jeg faktisk fik set, var “Wonder”. Det er en sød og rørende film om en lille dreng som har en dejlig familie og mange interesserer, men også en medfødt misdannelse af sit ansigt, som vækker omverdenens opmærksomhed (især på den dårlige måde). Det lyder som en meget banal historie, og det er det også, men den var fortalt på en god måde og meget gennemført, så bestemt en anbefaling fra mig.

De største oplevelser kom dog fra musicals. Jeg så to meget forskellige, men vældig flotte. “Chess” har jeg tidligere set og elsker de ABBA-agtige sange. I Tivolis Koncertsal går en ny opsætning på dansk, hvilket jeg lige skulle vænne mig til, men Stig Rossen er simpelthen så fremragende, at den får topkarakter! Den mand kan altså virkelig synge salen op og formidle store følelser. “Book of Mormon” går på Det Ny Teater og er en helt anden slags musical. Den er skabt af folkene bag den flabede tegnefilm South Park, og gør tykt grin med mormonerne. Det er et ret let mål, for Mormonerne Bog har masser af selvmodsigelser og underligheder. Alligevel synes jeg, den er værd at se, og tonen er ikke decideret ondskabsfuldt mobbende. Sangene og dansenumrene er flotte, Silas Holst gør det rigtig godt, og den er helt sikkert værd at se, hvis man gerne vil prøve noget lidt mindre traditionelt.

Min fødselsdag er i januar, så jeg fik spist ude mange gange, men kun én gang på et nyt sted. Det var til gengæld virkelig godt – japansk/koreanske Miga på Gammel Kongevej har lækker og autentisk mad. Jeg fik noget, som var en boblende gryde chili med oksekød og et æg ovenpå, og det ææææælskede jeg.

Kokken kom ud bagefter for at se den danske gæst, der havde overlevet retten 😉 Det smagte altså godt, og der var endda kimchi og tangsalat til.

Ja, alt i alt giver jeg mig selv en bestået karakter, selvom jeg ikke helt levede op til mine krav… Den afgørende bonusfaktor er, at jeg var til en fest. Ikke lige det jeg gør mest i, men det var rigtig skønt at fejre 1-årsdagen for vores arbejdsplads med god mad og de store skrud. Jeg havde min saudiske abaya på, den bliver også luftet alt for lidt. Måske burde jeg feste mere, men kombinationen af fuldtidsarbejde og træning til ultraløb medfører en vis søvnighed før de fleste andre overhovedet overvejer at tage i byen 😀

 

 

01.26.18

Socialt og gratis

Posted in Betteskov på Amager at 2:03 pm by

Resultater fra et ukontrolleret eksperiment med n = 1

Jeg er i gang med et lille forsøg på mig selv, som snart har varet en måned. Der findes ingen forsøgsprotokol, og idéen til at gå i gang kom fra, at jeg har fået en fin fysisk kalender fra mit arbejde, men oftest noterer mine aftaler i min outlook-kalender. Derfor begyndte jeg, på årets anden dag hvor jeg faldt lidt i staver efter en skøn juleferie, at notere 3 positive ting, der var sket dagen før. Og det har jeg faktisk fulgt op på hele januar!

De data, der genereres, kan naturligvis ikke bruges til noget, og der er nok seriøs risiko for bias, når de vurderes af mig selv. Alligevel har jeg, nu hvor januar snart er slut, kigget lidt tilbage og er kommet til nogle interessante konklusioner:

  • stort set hver gang, jeg har haft en aftale med en veninde, set min mor eller min kæreste eller på anden måde været social, er det kommet med på listen.
  • det har bibragt mig enormt mange glæder at få gratis ting, om det så er en rose fra den nyåbnede REMA 100o i Ørestaden eller en pose rester fra en reception, jeg fik med hjem fra arbejde.
  • Stolthed over ting, jeg har præsteret, fylder forbløffende lidt.

Ja, jeg ved det godt: på den lange bane er relationer vigtigere end præstationer. Nu kan jeg se, det også gælder i et meget kort perspektiv. Desuden er jeg helt sikkert fra Jylland, når rabatter og freebies kan give mig så megen glæde 🙂

Det er faktisk en meget sjov øvelse, for selv den mest grå januar må kunne give tre glade stunder – om det så er en kop dejlig varm bjergblomst te eller en løbetur med snak og grin. Det er bare med at få øje på dem! Det vil jeg blive ved med – måske ikke for evigt, men eksperimentet er endnu ikke slut. Hvis nogen læsere har prøvet (eller er villige til at forsøge) noget lignende, er jeg ret nysgerrig på, hvad jeres små daglige glæder er.

01.17.18

Hvad træner du til?

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 12:38 pm by

Jeg synes, jeg hele tiden har løbetøj på for øjeblikket. Er kommet ind i en rigtig god gænge med at løbe til og fra arbejde, og det giver en del daglige kilometer. I weekenderne har jeg løbet lange ture alene, eller cannonball løb for sjov. Sidste weekend blev det til et maraton i Vallensbæk, og det blev til et af de løb på distancen, hvor jeg har haft det lettest. Der var modvind og kulde som udfordrede mig, men benene løb bare af sted. Dejlig fornemmelse!

Omkring årsskiftet er der tradition for at lægge nye træningsplaner og definere sine mål. Jeg bliver meget ofte spurgt, hvad jeg træner til, og for en gangs skyld har jeg ikke noget rigtig godt svar. Lige nu er det største mål nok at blive rigtig god til at træne, og komme op på et højere niveau. Jeg ved slet ikke, hvilke konkurrencer der skal løbes i 2018.

I modsætning til tidligere år er jeg ikke tilmeldt ret mange løb. Der skal gøres et nyt forsøg på 24 timer, efter flere års fravær. Der er bare ikke noget specifikt mål for dette løb, på en indendørs bane i Finland i februar. Jeg er med for at finde ud af, hvad jeg vil. Svaret er nok ultraløb, men er det de “korte” distancer på 50 km og 6 timer, der trækker, er det 100 km igen  eller 24 timers løb? Det har jeg januar og februar til at finde ud af. En kort liste over fordele og ulemper:

“Korte ultra” – dejligt, fordi jeg kan løbe flere (3-4) løb om året, der er mange løb i Danmark og udlandet, og jeg har nogenlunde styr på distancen. Det betyder at udfordringen ikke er at gennemføre, men at forbedre mine tider, hvilket ikke er helt let. Disse løb er gode at kombinere med træning til hel- og halvmaraton, og det er nok den mest overskuelige mulighed.

100 km distancen har jeg prøvet to gange, og er bagude 0 – 2. Jeg har gennemført løbene, endda med podieplaceringer, men føler virkelig som om jeg har fået tæsk af distancen! Har slet ikke ramt den rigtigt, så der er revanche til gode. Men måske ligger den bare ikke godt til mig?

24 timer er sværest, og mest chancebetonet. En god form kan ikke hjælpe, hvis maven sætter ud eller der opstår vabler. Jeg er notorisk pivet og klarer mig dårligt uden nattesøvn. Der er så mange argumenter for IKKE at løbe 24 timers løb. Så øh… det bliver jeg altså nødt til at prøve igen 😀

Etapeløb er også en mulighed. Jeg har aldrig prøvet, men det kunne måske være sjovt og socialt? Der er ikke så mange løb at vælge imellem, og logistikken kan være en udfordring, oveni selve det at løbe.

Mine egne forventninger til 2018 er mest, at jeg skal løbe, være i god form, være glad og have det sjovt. Jeg føler ikke, der er noget at bevise. Godt nok er jeg kommet med i ultralandsholdets talentgruppe, men det opfatter jeg ikke som noget pres til at løbe bestemte distancer eller præstere på et bestemt niveau. Der er mange i gruppen som står foran mig i rækken til at springe ind på landsholdet, og forventningspresset må ligge på dem fremfor mig…

Heldigvis er der ingen hast med at beslutte mig, og der skal nok dukke et inspirerende mål op. Indtil da vil jeg nyde at træne – tænk at kunne stå op, løbe til Dragør og se en udsigt som denne. Det skal altså nydes!

01.11.18

At glæde sig over og glæde sig til…

Posted in Betteskov på Amager, Løb, Rejser at 12:03 pm by

Sidste år ved denne tid var en ret afgørende periode i mit liv. Jeg begyndte på mit nye arbejde, skiftede forskningen (som på mange måder har været omdrejningspunktet i mit liv de sidste 10 år) ud med en helt frisk start i det nye Medicinråd, besluttede at flytte til en anden landsdel, lærte mine nye kollegaer at kende, re-aktiverede bekendtskaber og venskaber i København… Det var spændende, skræmmende og hektisk, og i forhold til det har starten på 2018 været noget blidere.

Efterhånden har jeg haft tid til at vænne mig til mit nye hjem på den Kalvebodske “savanne”, arbejdet er om ikke rutine, så dog lidt mere velkendt for hver dag, jeg har fået et par nye venner her og har haft godt med gæster fra det jyske 🙂  Løb og træningen er en konstant i mit liv, selvom jeg også afprøver og udvikler lidt der. Det går faktisk ganske godt, samlet set, og det glæder jeg mig i høj grad over.

Den smule ro, der er ved at falde på tingene gør også, at der er plads til at have nogle ting at glæde mig til. Rejselysten er vågnet igen, og jeg har allerede rejser til Oslo og Helsinki i kalenderen. Senere på året har jeg overvejet at besøge Edinburg, Wien, Hannover (ja, der er måske løbsplaner som kan få indflydelse på hvor og hvornår!) og et lidt mere eksotisk sted… Mere om det senere!

Det kan godt være det er barnligt, men jeg glæder mig også enormt meget til min fødselsdag! Den skal fejres med en afslappet middag med vennerne, noget for den nærmeste familie, en musical eller to. Det er vist kun diktatorer i mindre stater, der gør lige så meget stads af deres årsdag som mig 😉 Januar er bare sådan en kedelig måned, så jeg synes alle muligheder for lidt sjov skal udnyttes.

For en lidt rastløs sjæl kan det være en mærkelig fornemmelse ikke at være på vej til det næste, som jeg stort set har været altid. Det er nu heller ikke dårligt bare at være et sted, hvor der er godt at være. Forhåbentlig er jeg ikke ved at blive til en budding, men lige nu er tanken om at “sætte mig lidt” yderst tillokkende.

01.03.18

Årets første bog: Habibi

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Hverdagsliv at 12:06 pm by

Når nu 2017 ikke blev det helt store læseår, kan 2018 måske tage revanche. På årets første dag fik jeg læst en hel (og temmelig tyk) bog, og var ganske opslugt! “Habibi” af Craig Thompson er en grafisk roman (lyder finere end tegneserie, men det ER en roman), så der var naturligvis ikke så megen tekst jeg skulle forholde mig til, men til gengæld har den meget detaljerede tegninger, som sagtens kan tåle endnu et kig. Jeg kommer helt sikkert til at bladre mere i bogen, der derfor endnu ikke har forladt mit natbord.

Historien foregår i et fiktivt univers, men det minder om Arabien. Der er både elementer fra de moderne riger jeg har oplevet på mine rejser til Saudi Arabien og Emiraterne, og landene fra 1001 nats eventyr. Det er en eventyrlig fortælling om to børn uden forældre, pigen Dodola og den yngre dreng Zam, der flygter fra en tilværelse som slaver og gemmer sig i ørkenen. Senere kommer de til sultanens palads og en nutidig storby. Deres vej er ikke let, og nogle af de grusomheder de udsættes for er virkelig voldsomme! Den er ikke for mindreårige, og der er grafiske beskrivelser af vold, sex og kombinationen af de to.  Selv i de mest uhyggelige scener er der en skønhed i tegningerne, og en understrøm af håb og kærlighed i historien. Romanen opstiller mange kontraster mellem fortid og nutid, mænd og kvinder, mennesker med lys og mørk hud, rige og fattige… Men der er en mulighed for forening!

Der er citater fra både Koranen og arabiske eventyr, og mange sammenligninger af fortællinger fra Biblen og Koranen – det er helt klart en bog som inspirerer til videre læsning. Mediet udnyttes fremragende til at sammenstille menneskekroppe, landskaber, bogstaver og mønstre, og det giver en ekstra dimension til beskrivelserne af islamisk mysticisme. Jeg fik meget lyst til at læse videre i min flotte udgave af 1001 nats eventyr. Det er ikke en udgave til hurtiglæsning som står på min reol, så forventer ikke at være igennem den ved slutningen af 2018!

Anbefalingen herfra er klar: Habibi er værd at læse og har så meget gods i sig, at der er meget at forholde sig (kritisk) til, meget at tænke over og smukke billeder at fryde sig over. Jeg synes, den giver nuancerede billeder af den islamiske verden, med både skønhed og grumhed. I hvert fald har den en helt anden tematik end de fleste historier om Islam og arabisk kultur, som optræder i de vestlige medier – og det er dejligt forfriskende. Romanen har næsten alt, undtagen tørklædedebat, frikadelledebat og ghettodebat…

01.01.18

Tak til 2017

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager at 6:33 am by

De fleste er nok allerede trætte af tilbageblik og nytårstaler, men jeg har holdt ferie så det ville noget fra den 22. december, så derfor tillader jeg mig at være last mover.

Egentlig vil jeg også bare sige mange tak til 2017 for de 365 skønne dage, det har givet mig. Der er sket store ting (nyt job, flytning til hovedstaden, nyt bijob på SDU) og en masse små ting, jeg har mødt nye mennesker og indrettet et nyt hjem og lært nye ting, og stadig er de fleste dage blevet indledt med havregrød og en løbetur. Sådan kan jeg godt lide det!

På løbefronten har der været en masse træning, hvilket har ført til personlige rekorder og ture på podiet, men vigtigst er det at glæden ved at løbe og nysgerrigheden er der endnu. At gennemføre Boston marathon var en drøm der gik i opfyldelse, og den næste drøm slumrer stadig i mig og er endnu ikke helt klar til at blive udtalt. Men jeg har lovet mig selv, der skal løbes flere løb i udlandet, for selvom ture til Højer og Sæby er hyggelige, giver det bare lidt ekstra at komme ud i verden.

Med alt det, der er foregået, har jeg ikke fået læst helt så mange bøger som jeg gerne ville, men Paul Austers 4321 var én af dem, jeg mødte manden selv på Københavns Universitet, og Ishiguro fik Nobelprisen i litteratur, så det har ikke været et helt ringe litterært år 🙂

Jeg har også set forrygende film, kan ikke besluttet mig for om The Lobster eller The Square var den bedste. Har også været ret god til at komme i teatret, og jeg kan mærke at de kulturelle oplevelser virkelig beriger mit liv. Derfor er mit nytårsforsæt at jeg i 2018

  • Skal i biografen mindst 2 gange om måneden
  • Skal se teater, et museum eller gå til en koncert hver måned
  • Skal spise på en restaurant eller cafe jeg ikke har været på tidligere hver måned
  • Skal fortælle om oplevelserne her på bloggen

Det må I gerne holde mig fast på! Velkommen til 2018, folkens

12.13.17

Decemberglæder

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Hverdagsliv at 6:50 pm by

Der er travlt på arbejdet med at nå de sidste rapporter inden juleferien, og jeg er ved at komme op i en træningsmængde der kan mærkes… Men heldigvis har der været tid til at nyde december – her kommer en top tre over de julede og julefri fornøjelser:

For den, der ikke kan få nok af jul anbefaler jeg:

1. Nøddeknækkeren! En rigtig sød og lettilgængelig klassiker med nuttede balletbørn, flot dans og ægte julestemning. Jeg kombinerede med en rundvisning på den gamle scene og blev så inspireret, jeg gik ud på Kongens Nytorv og købte halvdelen af Magasin 😉

2. Hvis man er blevet så gammel at man ejer en julekasse, er det et hit at finde den frem og hænge sidste års pynt op. Jeg har de særeste ting i min, mere hyggeligt end smagfuldt, men selv til badeværelset er der noget…

3. At deltage i julearrangementer med åbent sind. Jeg har bagt småkager og lavet julepynt med mine små klumpfingre både hos Børns Voksenvenner i Esbjerg og på mit arbejde. Fik endda min produktion med hjem. Træerne af ispinde og de glade snemandslygter er virkelig nemme at lave, men jeg synes faktisk, de er vældig søde.

Hvis julen allerede hænger én langt ud af halsen (og det åbenlyse råd om at løbe det væk er forsøgt) kan jeg anbefale:

1. At læse en lægeroman. Jeg faldt tilfældigvis over “Endnu er der håb” af Karin Wahlberg og blev helt opslugt. Det er en kollektiv roman om et hospital i Sverige under en polioepidemi, og den har bare så meget kærlighed og gode tekniske beskrivelser af forskellige respiratorer, at mit hjerte svømmede helt over.

2. At fejre Tove Ditlevsens fødselsdag. Hun blev født 100 år før den 14. december 2017, og hendes digte, romaner og noveller holder stadig hele vejen! Hun kan beskrive det dagligdags og de store følelser uden det bliver for meget. En sætning som “men hans kærlighed har fået en mørk, skælvende rand af ængstelig bekymring” er ikke noget alle og enhver lige skriver. På søndag skal jeg se Tove! Tove! Tove! i Skuespilhuset, og glæder mig vildt. Sådan kan man fejre hende, hvis man er en tør tante som jeg, men er man mere rock´n roll kan hendes ånd vel føres videre med lidt sprut, cigaretter, stoffer og kærlighedsaffærer, evt. en kontaktannonce.

3. At se tilbage på de gode ting, 2017 har budt på. Jeg har haft det vildeste år med nyt job, ny lejlighed, masser af løb, spændende kulturelle oplevelser og en rejse til USA og Canada. Mange dejlige minder at tage med ind i et nyt år.

 

Lucia optog har jeg desværre ikke fået set, dagen har bud på et monsterlangt møde, så det kunne ikke nås, selvom jeg gerne havde set dem som gik Lucia i kajak. Det må blive næste år.

← Previous Entries