Archive for Betteskov på Amager

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

09.04.17

Det ægte smil :-)

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 8:04 am by

Efter et par uger, hvor min krop har arbejdet med at komme sig efter DM på 100 km i Viborg og tankerne har kredset lidt om, hvorfor det egentlig er sjovt at løbe, er glæden tilbage. Her ser I et 100% ægte løbersmil, der kan mærkes i hele kroppen:

Jeg løber igen hver dag, men har ikke udfordret benene med lange distancer. Til gengæld har jeg prøvet at skrue tempoet lidt op over “snegl”, og det går ganske fint 🙂 I mandags deltog jeg i DHL stafetten med min arbejdsplads, og det var en dejlig dag. Ja, løbeturen i sig selv var forfærdelig, der var trængsel, skubben og masen og underlaget var et frygteligt tæppe lagt ud over græsset. Jeg undgik at blive skadet og løb de 5 km på 23.09. Til gengæld hyggede jeg mig rigtig meget bagefter, og kunne glæde mig over at mange kollegaer virkelig klarede udfordringen flot, selvom erfaringen med løb ikke er så store. Jeg var med på et rent kvindehold, der løb de 5*5 km på 2 timer og 22 minutter, hvilket jeg synes er ret flot. Også imponerende, at Medicinrådets Sekretariat med lidt over 30 medarbejdere kunne stille to løbehold og to gåhold.

I lørdag løb jeg to helt vidunderlige ture. Først parkrun på Amager Fælled, hvor jeg kunne løbe ret jævnt og ikke voldsomt anstrengt på 22.49 og krydse målstregen som første kvinde. Det er kun for sjov, men er altså lidt ekstra sjovt at vinde. Det bedste var dog at kroppens signaler var helt tydelige: der er grønt lys for at genoptage træningen! Om eftermiddagen joggede coachen og jeg en dejlig tur på savannen i godt vejr og hilste på bunkevis af løbere og cyklister. Alle var ude for at nyde sensommeren.

Nu er glæden og motivationen tilbage. Spørgsmålet er så, hvilke mål der skal sættes. Coachen og jeg er dog helt enige om, at jeg har brug for en sæson uden pres. I 2017 har jeg allerede præsteret som ultraløber, med PR på 12 timer og 100 km, DM medalje og vigtigst: har øget træningsmængden, så fundamentet er blevet stærkere. Så nu skal jeg deltage i motionsløb på de distancer, jeg har lyst til at løbe. Imens kan jeg brygge på store planer for 2018. Intet er besluttet endnu, men to spændende projekter spørger: jeg vil gerne løbe 100 miles (det er 162 km!) eller prøve kræfter med et etapeløb. Desuden er der altså noget potentiale, jeg ikke har fået udløst på 100 km, så den er jeg slet ikke færdig med endnu… Nå, der er længe til jeg igen skal løbe langt, og det gør faktisk ikke noget.

09.01.17

Musikhjælp søges!

Posted in Betteskov på Amager, Hverdagsliv at 8:05 am by

Jeg er sådan en kedelig, gammeldags person, der hylder “Den gode smag”. Jeg tror på at bøger, film, brød, fiskefrikadeller og løbesko kommer i mange kvaliteter, hvoraf nogen er bedre end andre. Og ja, jeg tør godt dømme! Der er bare et enkelt punkt, hvor jeg erkender at min egen smag er temmelig dårlig, og det er ellers et vigtigt område: musik. Jeg er lettere tonedøv, men min undskyldning er nok mest manglende fokus. Hvis jeg får lidt hjælp og vejledning, kan jeg godt sætte pris på musik af høj kvalitet. Men når jeg lige selv skal vælge et lydtæppe, bliver det gerne muzak af den allerværste art. På mine løbeture brøler jeg gerne med på de boybandsange fra min ungdom, som min IPod afspiller. Jeg slapper af til easy listening, og det kan næsten ikke blive let nok…

Det er kun ganske få gange, jeg har været til koncert. På stående fod kan jeg huske George Michael i Aarhus og Grøn Koncert i Esbjerg, hvor jeg virkelig frydede mig over Østkyst Hustlers på retro-tur. Egentlig vil jeg gerne gå til koncerter, men jeg har bare prioriteret teater og musicals, som jeg elsker helt uden ironi. Flere gange har jeg udtalt, at jeg godt gad tage til en koncert, hvis jeg kunne høre Nick Cave. Det faldt sig tilfældigvis sådan, at et tidligere mandligt bekendtskab solgte en billet til den ellers totalt udsolgte koncert i Arenaen på facebook, og jeg var den heldige køber 🙂 Så nu har jeg en date i oktober med Mørkets Fyrste, og jeg glæder mig!

Faktisk blev jeg så overrasket over det spontane køb, at jeg også lige skulle høre Tori Amos i DR Koncerthuset til september… Der hænger altså to billetter på mit køleskab, og nu har jeg virkelig brug for hjælp: Som sagt har jeg ikke været meget til koncerter, så jeg vil godt lige høre, hvordan man opfører sig. Hvor lang tid inden skal man dukke op, skal man have noget særligt med, og er ørepropper nødvendige?

Jeg ved godt, hvordan min musiksmag skal udvikles: det handler simpelthen om at lytte. Men jeg er meget modtagelig for forslag til, hvad der måske vil tiltale mig. Som antydet ovenfor er jeg helt vild med Nick Cave, og gennem ham er jeg blevet introduceret for PJ Harvey, som jeg også synes er rigtig interessant. Tori Amos kan jeg umiddelbart lide, men jeg har ikke arbejdet mig ret langt ind i hendes univers. Her er en chance for at redde mine uskyldige ører fra musical hits og poppet country – byd endelig ind 😀

08.26.17

“Hej Paul – og tak for alle ordene”

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, oplevelser at 12:12 pm by

I går hilste jeg på Paul Auster!!! På de 30 sekunder jeg havde hans opmærksomhed fik jeg rødmet, mumlet tak adskillige gange, men jeg fik også et vidunderligt, charmerende og kæmpestort grin. På en tredelt førsteplads (med Nick Cave og, spøjst nok, Pauls kone Siri Hustved) er han den nulevende kunstner, jeg helst ville møde, så det er virkelig stort og fylder mig stadig med fryd og forundring.

Jeg har været læser af Paul Austers bøger i omkring 20 år, og de har både begejstret og skuffet mig. Flere af dem har jeg været igennem et par gange, såsom Mr Vertigo. Det var den første jeg læste, og da jeg startede en læsekreds på Amager op, var den mit valg til første bog. Ved genlæsningen lagde jeg mærke til, den ikke er fuldendt, men det er stadig en nydelse at blive suget ind i et myto-historisk univers i 20ernes USA, hvor en dreng lærer at flyve (og at personer med en anden hudfarve også er mennesker!).

Så kunne jeg ikke trække den længere, og måtte købe det nye, gigantiske værk med titlen 4321. I den sidste uge har al min fritid handlet om at læse i den, eller rydde forhindringer af vejen, så det blev muligt at læse. Jeg har været tabt for verden, bjergtaget og aldeles opslugt. Bogen handler som flere af Austers værker om identitet, om tilfældigheder og om et land i forandring, USA især i 60erne med raceuroligheder og Vietnamkrig. Romanen beskriver den jødiske New Yorker Archibald Fergusons barndom og ungdom i fire mulige versioner, og selvom det lyder fortænkt, er bogen meget letflydende og ret humoristisk – men også meget sørgelig på sine steder. Det er en medrivende bog som alligevel hele tiden minder læseren om, at det altså er fiktion. Lige hvad Auster gør bedst!

Bogen var læst da jeg i fredags dukkede op for at høre forfatteren i Festsalen på Københavns Universitet, hvor alumneforeningen havde foræret mig en billet så jeg kunne møde æresalumnen. Af hjertet TAK! Det gik så også lidt ud over nattesøvnen, den er på 900 sider med enormt lange sætninger.

Paul Auster ville egentlig ikke sige så meget om sit forfatterskab, men det fik han nu i højeste grad gjort. Han læste også op af bogen, og det gjorde han vældig godt. De halvanden time fløj af sted, og det allerbedste spørgsmål blev stillet af en ph.d. studerende: “Paul, mener du stadig at al kunst er politisk?”. Svaret var ja, og jeg synes de medfølgende kommentarer om især raceproblemer i USA gav et aspekt til forfatterskabet, jeg ikke havde været så opmærksom på før. Det er underholdende bøger, men de er skrevet af en forfatter med holdning!

Efter foredraget var der bogsignering, og jeg stod tålmodigt i kø. Det blev jeg belønnet for, med en signatur og lidt opmærksomhed 🙂

Hvis I er nysgerrige vil jeg måske løfte sløret for, hvad jeg fik sagt… Det gik meget stærkt og jeg var meget starstruck! Og så gad jeg godt høre, hvem I allerhelst ville møde, af nulevende personer – og hvad I ville tale med dem om?

 

07.21.17

Sommerlæsning

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger at 8:05 am by

Jeg har godt nok ikke været på sommerferie endnu, og endda været travlt beskæftiget med at putte ting i flyttekasser og tage dem ud igen. Derfor er der ikke blevet bladret meget i bøgerne endnu, men så er det godt jeg har Storytel. Pendlerlivet og flyttelivet er aldeles velegnet til at høre en bog læst op af en god oplæser, og jeg har fået udnyttet mit abonnement til fulde!

Når jeg kigger på de titler, jeg har haft fat i, kan jeg se temaet “gensyn med klassikere” tegne sig. Faktisk var det Netflix, der satte mig i gang. Her så jeg den nye serie “Anne with an E”, der er en genindspilning af “Anne fra Grønnebakken”. Jeg var begejstret, selvom mange kritikere har beskyldt serien for at kombinere en elsket pigebog med Breaking Bad… Indrømmet, serien har nogle brutale scener, men der er vel heller ingen som tror, det var en evig fest at være forældreløs langt ude på landet for 100 år siden?

Efter at have slugt serien måtte jeg lige genbesøge Lucy Maud Montgomerys bøger igen. Ikke en fuld læsning, bare lige en hilsen… Bøgerne er også ganske grumme, f.eks. dør en af Annes barndomsveninder, og hendes første graviditet ender ikke godt! Jeg har aldrig været helt så glad for bøgerne om Anne som mange andre piger var – det var Emily fra Månegården, der var min litterære veninde! Jeg er ved at genlæse trilogien om hende, og må indrømme at især sidste bind med sine kærlighedskvaler og erotiske undertoner giver en helt anden mening for mig i dag, end da jeg var en lille præpubertær pige! At jeg så i dag finder Emily temmelig snobbet, prætentiøs og irriterende er en anden sag!

Nå, men Anne er ganske begejstret for Jane Eyre, og dén bog satte jeg mig for at læse. Jeg har i hvert fald set filmen, kender udmærket historien, men bogen har jeg ikke læst særlig grundigt før. Jeg tror faktisk, jeg gik kold midtvejs, for jeg læste en engelsk udgave med ufattelig mange fodnoter om Brontë-pigernes liv. Det er selvfølgelig også interessant, men Jane Eyre er en strålende bog i sin helt egen ret, og det hjælper lidt når man ikke skal spekulere på, hvad en “frock” og en “dowager” er. Denne bog var en af sommerens bedste læseoplevelser, og jeg synes den er voldsomt interessant for kvinder i dag. Jane Eyre er så let for mig at relatere til, hun er en kvinde med sin egen (stille) mening om tingene, og noget så nutidigt instagram-venligt som grim ælling som nægter at skulle igennem en make-over 😀

Jeg har også genlæst Stoner, og anden gang er det stadig én af de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. Der er så meget intensitet uden det store ydre drama, det er en vældig velskrevet bog! Nu hvor jeg er flyttet ind, skal jeg nok til at have fat i nogle papirbøger igen, og min rejse til Oxford inspirerede mig til at tage “Det gyldne kompas” ned fra min boghylde. Bogen åbner i en spisesal på et gammelt Oxford college, der har jeg lige været! Hvis bogen er bare halvt så god som jeg husker, har jeg virkelig noget at se frem til. Der var lidt mere på hylderne som skal læses eller genlæse, så jeg må nok snuppe nogle dages ferie for at komme igennem stakken…

Hvilke sommerbøger har I andre læst, og hvilke glæder I jer til?

 

07.19.17

En kærlighedshistorie

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Hverdagsliv, Løb at 12:02 pm by

Jeg kan lige så godt sige det ligeud: jeg er simpelthen så glad for mit nye hjem på Vestamager, og jeg elsker København, som kun en tilflyttet jyde kan gøre det <3 I morges gik jeg fra metrostationen ved Kongens Nytorv til mit arbejde på Nordhavn, og det var ren nydelse! Iblandet lidt spænding, da jeg passerede Kastellet, hvor en kanon blev fyret af og en soldat brølede “Honnør for flaget!”. Jeg håber sandelig ikke, han forventede jeg skulle foretage mig noget i den sammenhæng…

Det er gået stærkt siden mit flyttelæs ankom den 11. juli. Utroligt nok blev ingenting slået i stykker i processen, og jeg havde en vældig positiv oplevelse med flyttefirmaet, der sendte mig en flok venlige, hurtige og kompetente unge mænd. Bagefter var der lang tids beskæftigelse med at få pakket mine kasser ud, men nu er den sidste flyttekasse endelig sat i kælderrummet. Som så ofte før har jeg lovet mig selv, at alle litterære nyanskaffelser fremover bliver e-bøger!

Der er et par hængepartier med lamper, gardiner og nogle billeder til væggene, men jeg synes jeg er kommet vældig godt på plads og er ved at vænne mig til lejligheden, som er stor og lidt specielt indrettet, med en aflang stue med køkken midtpå og et rum i hver sin ende af denne. Når jeg vågner om morgenen kan jeg se ud over et dejligt åbent landskab med køer og får samt masser af gode stier til løbeture. Det gør mig simpelthen så glad, og er en meget positiv forandring fra mit hjem i Esbjerg (centralt beliggende, men kedelige omgivelser) og det pendlerværelse, jeg boede i på Østerbro.

Lejligheden er fint klar til at have gæster, og i weekenden holdt Jesper og jeg en lille ferie i København. Tror det hedder staycation hvis man skal lyde lidt fancy 😉 Vi spillede minigolf i høj solskin på Amager Strandpark (ikke den bedste bane, men det dejligste vejr!) og brugte en regnfuld søndag på at sejle i to fulde timer med havnebussen. Vi fik set byen fra søsiden, hele vejen fra Refshaleøen til Teglholm. Jeg må sige, at når det hele har kørt i det lidt hurtige gear, er en tur med buslinje 991 en god måde at falde lidt til ro på!

 

Jeg glæder mig til at kigge mere på byen denne sommer,  til at finde de rareste oaser og åndehuller, smage mig frem til den bedste cappuccino, kort sagt hoppe frem og tilbage mellem rollen som turist og én af de lokale. Det er dejligt at være kommet hjem i højere grad end jeg har været det sidste halve år, men også nødvendigt at vide, at der stadig er en masse tilbage at opdage og opleve lige i nærheden! Jeg er ganske forelsket i hovedstaden, men især i mit eget hood, Amager som er så stor og varieret, så propfuld og larmende på Brogaden og så stille (bortset fra vindens susen) ved dæmningen. Ja, og så er den endda hjemsted for hele to parkruns, som jeg nu har testet og fundet aldeles dejlige! Måske er der en sammenlignende analyse på vej i et senere indlæg?

        Next Entries →