Archive for Bøger

09.25.17

Weekendoplevelser i Ørestaden

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Løb, oplevelser at 12:39 pm by

Folk som ikke kender mit nye nabolag spørger ofte, om der ikke er vældig kedeligt i Ørestaden. Hertil må jeg svare, at det godt kan se sådan ud ved første blik, men at der faktisk foregår en hel del. Man skal bare lige finde frem til de aktiviteter, som er lidt mere spændende end at trave rundt i Fields… Denne weekend tilbragte jeg langt det meste af tiden i området, og kedede mig bestemt ikke!

Lørdag morgen var jeg til parkrun på Amager Fælled, hvor en løber gennemførte sit løb nr. 400. Imponerende! I sammenligning er mine 93 løb (og 25 optrædener som frivillig) ikke meget, men så må jeg jo bare give den gas, når jeg er med 🙂 Denne gang bestemte jeg mig for at holde et tempo på under 4.30 min/km. Det var lidt anstrengende, men det lykkedes, og jeg klemte mig netop i mål som første kvinde på 22.16 med 7 sekunder til næste. Det er et rigtig dejligt parkrun, synes jeg, de frivillige er meget gode til at heppe, ruten er flot og nem at finde rundt på, og der kommer gerne 79-80 glade løbere på sådan en ganske almindelig lørdag. Det var rart igen at få snakket oplevelserne til Copenhagen half igennem.

Om aftenen prøvede jeg noget, jeg havde været lidt nervøs for: min første koncert siden George Michael i Aarhus. Tori Amos spillede i DRs koncerthus, og jeg nød både den spændende bygning og hendes intense optræden og det snørklede tekstunivers, som giver masser af muligheder for at min indre Holger-fortolker kan sættes i spil! I hvert fald har jeg mod på mere, både lytte til Tori Amos derhjemme og til at gå til koncerter. Det var jo slet ikke farligt.

Søndag var der igen noget så trygt som løb på programmet. Jeg deltog i den lokale afdeling af Margueritløbet, som havde start og mål ved Naturcentret på Vestamager, omkring en km fra min hoveddør. Konceptet er, at man løber på naturskønne ruter rundt omkring i Danmark, og at den del af det (yderst beskedne) startgebyr går til en lokal klub. Desværre har Politiken, som står for arrangementet, været vældig dårlig til at beskrive eller udbrede det gode initiativ, så der er ikke så mange deltagere. Til gengæld var det en rigtig fin rute, 10 km i dejlig natur, og solen skinnede endda. Det var ikke rigtig en konkurrence, så jeg løb 10 km i mellemtempo, nød vejret og selskabet, og fik en gavepose som indeholdt æbler og chokolade. Man skulle tro de kendte mig 😉

Endnu bedre, så talte jeg med de lokale arrangører fra Ørestad if. Det er en klub som er medlem af DAF og har et rimeligt kontingent, så mon ikke jeg kommer til at stille op for dem fra næste år? Godt nok passer tidspunkt for fælles træning (mandag og onsdag kl. 18) ikke perfekt ind i min hverdag, men jeg vil gerne være med på nogle sociale arrangementer, f.eks. fælles ture til løb i hovedstaden og maraton i Hannover. Alt i alt et rigtig godt udbytte af en tur i min baghave 🙂

Om eftermiddagen havde jeg en ordentlig stak gæster, hele 4 damer dukkede op til “Læsekredsen på Amager”. Meget apropos diskuterede vi Planen af Morten Pape, og havde mange kommentarer til det parallelsamfund, som bogstavelig talt findes lige i nærheden – jeg passerer mange af de veje, der er omtalt i bogen, når jeg løber til og fra arbejde. Det var en god diskussion, som fik mig til at holde mere af bogen. Næste gang skal jeg igen lidt ud af komfortzonen, for vi læser Salman Rushdie! Er aldrig kommet gennem en bog af ham endnu, men denne gang skal det lykkes.

Hvem ved, måske er jeg ved at blive lidt af en lokalpatriot? Kan bestemt ikke klage over at tilbringe en weekend derhjemme, når der sker så meget!

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

08.26.17

“Hej Paul – og tak for alle ordene”

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, oplevelser at 12:12 pm by

I går hilste jeg på Paul Auster!!! På de 30 sekunder jeg havde hans opmærksomhed fik jeg rødmet, mumlet tak adskillige gange, men jeg fik også et vidunderligt, charmerende og kæmpestort grin. På en tredelt førsteplads (med Nick Cave og, spøjst nok, Pauls kone Siri Hustved) er han den nulevende kunstner, jeg helst ville møde, så det er virkelig stort og fylder mig stadig med fryd og forundring.

Jeg har været læser af Paul Austers bøger i omkring 20 år, og de har både begejstret og skuffet mig. Flere af dem har jeg været igennem et par gange, såsom Mr Vertigo. Det var den første jeg læste, og da jeg startede en læsekreds på Amager op, var den mit valg til første bog. Ved genlæsningen lagde jeg mærke til, den ikke er fuldendt, men det er stadig en nydelse at blive suget ind i et myto-historisk univers i 20ernes USA, hvor en dreng lærer at flyve (og at personer med en anden hudfarve også er mennesker!).

Så kunne jeg ikke trække den længere, og måtte købe det nye, gigantiske værk med titlen 4321. I den sidste uge har al min fritid handlet om at læse i den, eller rydde forhindringer af vejen, så det blev muligt at læse. Jeg har været tabt for verden, bjergtaget og aldeles opslugt. Bogen handler som flere af Austers værker om identitet, om tilfældigheder og om et land i forandring, USA især i 60erne med raceuroligheder og Vietnamkrig. Romanen beskriver den jødiske New Yorker Archibald Fergusons barndom og ungdom i fire mulige versioner, og selvom det lyder fortænkt, er bogen meget letflydende og ret humoristisk – men også meget sørgelig på sine steder. Det er en medrivende bog som alligevel hele tiden minder læseren om, at det altså er fiktion. Lige hvad Auster gør bedst!

Bogen var læst da jeg i fredags dukkede op for at høre forfatteren i Festsalen på Københavns Universitet, hvor alumneforeningen havde foræret mig en billet så jeg kunne møde æresalumnen. Af hjertet TAK! Det gik så også lidt ud over nattesøvnen, den er på 900 sider med enormt lange sætninger.

Paul Auster ville egentlig ikke sige så meget om sit forfatterskab, men det fik han nu i højeste grad gjort. Han læste også op af bogen, og det gjorde han vældig godt. De halvanden time fløj af sted, og det allerbedste spørgsmål blev stillet af en ph.d. studerende: “Paul, mener du stadig at al kunst er politisk?”. Svaret var ja, og jeg synes de medfølgende kommentarer om især raceproblemer i USA gav et aspekt til forfatterskabet, jeg ikke havde været så opmærksom på før. Det er underholdende bøger, men de er skrevet af en forfatter med holdning!

Efter foredraget var der bogsignering, og jeg stod tålmodigt i kø. Det blev jeg belønnet for, med en signatur og lidt opmærksomhed 🙂

Hvis I er nysgerrige vil jeg måske løfte sløret for, hvad jeg fik sagt… Det gik meget stærkt og jeg var meget starstruck! Og så gad jeg godt høre, hvem I allerhelst ville møde, af nulevende personer – og hvad I ville tale med dem om?

 

07.21.17

Sommerlæsning

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger at 8:05 am by

Jeg har godt nok ikke været på sommerferie endnu, og endda været travlt beskæftiget med at putte ting i flyttekasser og tage dem ud igen. Derfor er der ikke blevet bladret meget i bøgerne endnu, men så er det godt jeg har Storytel. Pendlerlivet og flyttelivet er aldeles velegnet til at høre en bog læst op af en god oplæser, og jeg har fået udnyttet mit abonnement til fulde!

Når jeg kigger på de titler, jeg har haft fat i, kan jeg se temaet “gensyn med klassikere” tegne sig. Faktisk var det Netflix, der satte mig i gang. Her så jeg den nye serie “Anne with an E”, der er en genindspilning af “Anne fra Grønnebakken”. Jeg var begejstret, selvom mange kritikere har beskyldt serien for at kombinere en elsket pigebog med Breaking Bad… Indrømmet, serien har nogle brutale scener, men der er vel heller ingen som tror, det var en evig fest at være forældreløs langt ude på landet for 100 år siden?

Efter at have slugt serien måtte jeg lige genbesøge Lucy Maud Montgomerys bøger igen. Ikke en fuld læsning, bare lige en hilsen… Bøgerne er også ganske grumme, f.eks. dør en af Annes barndomsveninder, og hendes første graviditet ender ikke godt! Jeg har aldrig været helt så glad for bøgerne om Anne som mange andre piger var – det var Emily fra Månegården, der var min litterære veninde! Jeg er ved at genlæse trilogien om hende, og må indrømme at især sidste bind med sine kærlighedskvaler og erotiske undertoner giver en helt anden mening for mig i dag, end da jeg var en lille præpubertær pige! At jeg så i dag finder Emily temmelig snobbet, prætentiøs og irriterende er en anden sag!

Nå, men Anne er ganske begejstret for Jane Eyre, og dén bog satte jeg mig for at læse. Jeg har i hvert fald set filmen, kender udmærket historien, men bogen har jeg ikke læst særlig grundigt før. Jeg tror faktisk, jeg gik kold midtvejs, for jeg læste en engelsk udgave med ufattelig mange fodnoter om Brontë-pigernes liv. Det er selvfølgelig også interessant, men Jane Eyre er en strålende bog i sin helt egen ret, og det hjælper lidt når man ikke skal spekulere på, hvad en “frock” og en “dowager” er. Denne bog var en af sommerens bedste læseoplevelser, og jeg synes den er voldsomt interessant for kvinder i dag. Jane Eyre er så let for mig at relatere til, hun er en kvinde med sin egen (stille) mening om tingene, og noget så nutidigt instagram-venligt som grim ælling som nægter at skulle igennem en make-over 😀

Jeg har også genlæst Stoner, og anden gang er det stadig én af de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. Der er så meget intensitet uden det store ydre drama, det er en vældig velskrevet bog! Nu hvor jeg er flyttet ind, skal jeg nok til at have fat i nogle papirbøger igen, og min rejse til Oxford inspirerede mig til at tage “Det gyldne kompas” ned fra min boghylde. Bogen åbner i en spisesal på et gammelt Oxford college, der har jeg lige været! Hvis bogen er bare halvt så god som jeg husker, har jeg virkelig noget at se frem til. Der var lidt mere på hylderne som skal læses eller genlæse, så jeg må nok snuppe nogle dages ferie for at komme igennem stakken…

Hvilke sommerbøger har I andre læst, og hvilke glæder I jer til?

 

12.14.16

Decemberbøger

Posted in Bøger at 12:55 pm by

Jeg har simpelthen verdens klogeste læsere 🙂 De kender min smag (det gør Storytel også, efterhånden), så blandt de seneste 3 bøger jeg har læst er de 2 på baggrund af læseranbefalinger. Tak til jer 🙂

Der bliver faktisk vendt en del sider her i den mørke tid. I går aftes læste jeg Selfies færdig. Det er helt klassisk Jussi Adler Olsensk, med sjove replikker og en kringlet kriminalhistorie. Næsten for kringlet, efterhånden, for der er mange tråde at holde styr på i Carl Mørcks univers. Men fermt skrevet er det, og forrygende læsning.

Den hengivne Hr. X fik jeg anbefalet af Karina, der arbejder på en bibliotek (misundelig??? Mig????) og ved en masse om løbebøger og japanske bøger 🙂 Jeg kunne rigtig godt lide bogen, der rummede nogle meget fint beskrevne personer og et mere lavmælt krimidrama end i mange vestlige krimier. Meget få lig, og de blev skaffet meget diskret af vejen…

Bloggeren bag www.skøreliv.dk anbefalede To sekunder i Byron Hemmings liv af Rachel Joyce. En meget britisk bog, med et fint indblik i, hvordan det er at være barn. Bogen har et plot-twist, som er helt enormt forudsigeligt, men jeg synes ikke, det ødelagde en gode historie. Jeg lyttede til den på Storytel, og den gjorde sig godt som lydbog, da det er en historie i forholdsvist adstadigt tempo, med gode miljø- og personbeskrivelser og ikke nødvendigvis stort drama på hver side.

Endelig skylder jeg en opdatering på mit længste læseprojekt til dato: forsøget på at komme selveste Biblen igennem på 4 år. Jeg hænger stadig på, selvom profeterne og især Esajas var ved at tage læselysten fra mig. Første Samuelsbog var propfyldt med krig og kærlighed, den gav mig til gengæld læseglæden igen. Der er stadig megen visdom at hente i evangelierne, og meget at blive fornærmet over i apostlenes breve. Så det har ikke været uden udfordringer at klare det første år, og jeg var stolt, da jeg kunne hente en ny app til det nye kirkeår her 1. december og altså har læst 1/4 af Biblen!

Tjah, Biblens ord fra 1. december er sådan set meget apropos hvad der sker i Aleppo lige nu…

bible

To Be Read: der er allerede nogle titler klar til weekendens mikro-ferie og juleferien, som jeg tager hul på allerede 22. december. Jeg har papirudgaver af Morgan Rhodes bog Falling kingdoms og Elektra af Jakob Melander. Jeg er ved at høre Linn Ullmanns De urolige, og har Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov i venteposition. Så selv hvis der ikke er firkantede, hårde pakker under træet, er der lidt at tage fat på! Har I andre julelæsningen klar?

8702203028

11.18.16

Læsning på turen

Posted in Bøger, Rejser at 12:28 pm by

En af de dejlige ting ved min miniferie til Berlin var, at der var god tid til at få læst en masse. Min mor og jeg holdt nogle afslappede aftener på værelset, mætte af dagens indtryk, og på den 3 timer forsinkede togtur kom min medbragte bog og mit Storytel abonnement i den grad til sin ret!

Jeg læste to bøger som havde det tilfælles, at de begge havde gule omslag. Ellers var det to vidt forskellige stilarter og humørnuancer, men der skal også være plads til at læse bredt. Jeg mødte en gang en viis kvinde, som læste en masse. Hun sagde, at hun skiftede mellem at læse en bog, der gjorde hende klogere, og en, der godt kunne gøre hende dummere 😉 Så metodisk er jeg slet ikke, og principielt kan man vel også blive klog af dumme bøger?

Nå, først læste jeg den svenske “Jeg hedder ikke Miriam”, hvilket var en af de bøger, som har gjort størst indtryk længe. Den klipper mellem en ældre, svensk bedsteborgerlig kvindes 85-års dag med familien og hendes erindringer om at være i koncentrationslejr. Bogen fortæller meget eksplicit om grusomhederne, og den har en dobbelt brod, som også er rettet mod de åh-så-korrekte svenskere. For “Miriam” er slet ikke en pæn jødisk pige af god familie, men en roma. En sigøjner. En pige fra en minoritet, der vel selv var skyld i, de endte i lejrene. De var jo tyve og kriminelle? Det er en velskrevet bog, og desværre stadig aktuel.

Jeg tænkte meget på den, da jeg besøgte det jødiske museum i Berlin og især installationen “Schalechet”, som også gjorde et stort indtryk anden gang. Den består af tusindvis af ansigter, store og små. Man kan gå på dem, og høre dem skrige. Navnet betyder efterår, eller faldende blade. Det er så enkel, konkret og genialt. Og trist! Den er dedikeret til alle uskyldige ofre, og ikke kun de jødiske. Og bogen om Miriam kan hjælpe os med at huske dem!

15128619_10153966435960906_875703125_n

På den lange togrejse hjem slugte jeg “Det hun glemte” af Liane Moriarty. Det er en letfordøjelig og sjov bog, om en kvinde som får hukommelsestab. Hun er 39, men tror hun er 29 år gammel. Og hun er en gladere og mere optimistisk inkarnation af sig selv… Det er chicklit, men bestemt ikke ubegavet. Liane Moriarty har også skrevet “Min mands hemmelighed”, og jeg synes hun rammer skiven med sine beskrivelser af især kvinder og alt det de gør, for at leve op til nogle besynderlige forventninger i stedet for at prøve at være lykkelige.

Det er også et spændende tankeeksperiment, som alle egentlig bør udføre af og til. Ville Betteskov for 10 år siden være tilfreds med Betteskov i dag? Svaret er, hun nok ville være rimelig overrasket, men bestemt ikke på den dårlige måde 🙂

bog

Begge bøger kan bestemt anbefales, og selv kunne jeg måske bruge et tip. Efter to gode bøger og en ferie er det ikke helt nemt bare at fortsætte læsningen…

10.27.16

Bøger som overrasker

Posted in Bøger, Hverdagsliv at 12:31 pm by

Der læses selvfølgelig på livet løs i Casa Betteskov, og bøger i mange forskellige genrer. Min indre jyde (læs = gnier) har udtalt, at når jeg nu betaler for et Storytel abonnement, skal det også udnyttes! Der er et væld af bøger at vælge imellem, og jeg får både lyttet og læst på min Ipad. Senest faldt jeg over en bog af én af mine absolutte favorit-forfattere fra ungdommen, selveste Dennis Jürgensen. Hans krimi, “Løbende tjener” havde jeg ikke hørt noget om, men den blev straks flået ned på min personlige boghylde.

_9788758810003

Det var et godt valg, for bogen var en stor positiv overraskelse. Det er en ret traditionel krimi med en plaget politimand med store personlige lig i lasten, en kæk kvindelig opdager osv. Der er grusomme drab og voldsom jagt på gerningsmanden. Lige som det skal være. Dennis skriver simpelthen bare letflydende og stramt, og her bliver jeg nok nødt til at sammenligne ham lidt med George RR Martin. Han har nemlig udtalt skepsis overfor stramme genrer, og mener en god historie er en god historie, uanset om det er fantasy, sci-fi, horror eller noget helt andet. Dennis Jürgensen har skrevet en masse humoristisk horror for unge, men også kærlighedshistorier (den med det første hik kan jeg næsten udenad), og bøger med et let anstrøg af overnaturlige ting (“Jeg – en nørd”) men hvor det ikke er en mystisk verden der bærer historien, men sproget og karakterne. Det burde vel ikke komme som et chok, at han også kan skrive en bog for voksne, som jeg tror vil falde fint i de fleste krimifans smag? Jeg nød den, og skal helt sikkert læse næste bind i serien – for der er i den grad lagt op til en fortsættelse.

I en boganmeldelse læste jeg, at Sofi Oksanen udgav en ny bog, og så måtte jeg bryde mit nærig-dogme og direkte til boghandlen. “Norma” røg fluks i indkøbskurven, men det tog mere end en uge at få læst bogen. Jeg knoklede med den, men den fangede mig aldrig. Plottet lød ellers spændende, meget nutidigt og Oksanensk, med en kvinde hvis hår vokser virkelig hurtigt og har helt sit eget liv, og nogle skurke som gerne vil score kassen på hair-extensions a la Nicky Minaj. Der er også noget med surrogatmødre og babyfarme, men jeg kunne slet ikke leve mig ind i personerne, og historien foldede sig ikke rigtigt ud.

untitled

Jeg ved ikke, om det er mig der ikke er topkoncentreret, eller der er tale om et fejlskud fra en forfatter som ellers har sin helt egen spændende stil og stemme (og vist har researchet på sig selv for at skrive om hår…). Jeg har lånt bogen ud til min mor og er spændt på, om hendes dom svarer til min.

Lige nu er det “Orkensæsonen og stilheden” af Anne-Cathrine Riebnitzsky som findes på min telefon og tablet. Den virker lovende, og boghylder rummer titler af Murakami, Brinkmann, Lone Frank og Modiano og jeg har fundet bogen “Jeg hedder ikke Miriam” efter flere anbefalinger. Kunne dog godt tænkes, jeg skal læse noget lidt lettere og luftige i næste omgang. Forslag?

 

08.12.16

Morgenluft

Posted in Bøger, Film, Hverdagsliv at 8:49 am by

I går løb jeg med kæmpe overskud og fornøjelse. Kombinationen af en rolig uge og tanken om, der ikke venter en 100 km udfordring lige om hjørnet, har haft vældig god effekt på humøret og ikke kostet tab af form. Det er selvfølgelig også svært ikke at være motiveret til at dyrke sport i disse OL-tider – jeg nyder at se lidt gymnastik, dressurridning og glæder mig til atletik, og blev ret inspireret af historien om svømmeren Pernille Blume, der holdt en lang pause, fandt sin motivation og kom stærkt igen.

Jeg kunne selvfølgelig også lade mig inspirere af pandaerne. Jeg hilste lige på én i Wien og er ret imponeret over, så meget tid de majestætiske dyr kan bruge på at spise (det orange felt på billedet) og sove (det blå felt).

13957618_10153705658390906_2119899349_n

13988863_10153705679150906_718671500_n

Det kan jeg ikke helt hamle op med, men det er nok også meget godt. Pandaen har kun 4% af sin tid til rådighed til øvrige aktiviteter, og det synes jeg er lige i underkanten. Igen er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at lade de kulturelle batterier op. Med rejsen til Wien fik jeg set og oplevet en masse, men der skal også være tid til rolig fordybelse i film og bøger. Jeg har ikke fået læst så meget i ferien som jeg gerne ville, men kom da igennem “Kvinden i toget” og den nyeste bog om Harry Potter. Den slugte jeg i Wien, i en lang mundfuld. Plottet er jeg ikke helt begejstret for, og jeg synes den hænger for meget fast i den gamle generation (Harry, Ron og Hermione), men Rowling kan altså noget med at suge læseren ind i sit univers! Hvis den kun havde handlet om den nye generation og deres hverdag på Hogwarts, havde jeg været fuldstændig solgt.

untitled

På filmfronten har der også været lidt for stille, jeg har ikke prioriteret mine ture i biografen. Men det bliver anderledes fra næste uge, hvor jeg har sagt ja til en lille tjans som filmanmelder for den lokale ugeavis. Det betyder at mindst 4 film skal ses i biografen over en måned, og jeg glæder mig! Faktisk overvejer jeg at være endnu mere “ambitiøs”, for en facebook-ven fortalte mig om begrebet “movie day” hvor han afsætter en dag til at gå i biografen og ser så mange film, han kan nå. Det synes jeg lød helt enormt sjovt, og jeg har faktisk en weekenddag i denne måned uden planer. Den kunne selvfølgelig også dedikeres til Netflix. Efter at have set den nyeste sæson af OITNB er jeg begyndt på “Stranger Things” – det er virkelig et hit for mig, der altid har holdt meget af Stephen King, for serien har lige netop det, hans bedste bøger har.

stranger-things-poster-netflix1

Hvad har I andre læst og set i ferien? Og er det godt?

 

 

 

06.20.16

Sommerfilm og sommerbøger

Posted in Bøger, Film at 12:15 pm by

Vi er midt i juni, og min sommerferie er endnu ikke planlagt. Det skyldes en bunke sammenfaldende omstændigheder som egentlig alle er ret glædelige: noget flytning som skulle overstås (heldigvis ikke mine ejendomme, som skulle re-lokaliseres), et lærebogskapitel med snarlig deadline, som jeg har fået lov til at være medforfatter på, samt lyst til spare lidt ferie op for forhåbentlig at kunne tage til Boston i april (krydsede fingre for et startnummer til løbet over dem alle). Jeg skal nok se mit snit til at få oplevet noget, men det bliver nok ikke helt så vildt som rejsen til Canada sidste sommer…

I stedet for at rejse verden rundt, kan man jo arbejde, og træne, og få læst nogle bøger og set et par film. Så det gør jeg! Jeg har givet mig selv et abonnement på Storytel sommeren over, og lytter ivrigt til roman efter roman. Vi er ikke sådan ligefrem i den allertungeste høj-intellektuelle ende af spektret her. Jeg har hørt to af John Greens charmerende ungdomsbøger (“En flænge i himlen” har jeg allerede set som film, og “Paper Towns” røg lige med), endnu en Sarah Blædel om Louise Rich (som jeg vældig godt kan lide for de velresearchede bøger, selvom der går lidt meget parforhold og venindesnak i den, kombineret med ret vilde sammentræf og skuddramaer) og er nu i gang med Dorthe Nors´ “Spejl, skulder, blink”. Jeg kan vældig godt lide den lille roman om en voksen kvinde, der prøver at lære at køre bil, og alle de besynderlige, men sært genkendelige mennesker, hun møder på sin vej.  Det er vist en bog som alle introverte mennesker, der synes de andre er ganske skræmmende, kan genkende sig selv i.

nors

Der har også været tid til et par ture i biografen, hvor jeg ikke er gået efter at blive underholdt, og ikke er blevet skuffet. “En mand der hedder Ove” kaldte faktisk et par tårer frem, mens “Mig før dig” ikke rørte helt så dybt, selvom jeg synes det er en udmærket filmatisering af en Jojo Moyes bog, der bestemt er blandt de bedre i sin genre (chick-lit, som jeg har et lettere anstrengt forhold til, selvom der faktisk skrives gode bøger under den hat). Begge kan anbefales, men specielt filmen om Ove, der fortæller en banal sandhed på nostalgisk og hyggelig svensk manér: hvis du møder et surt og ubehageligt menneske, skal du ikke straks dømme ham/hende. Hvem ved, hvad vedkommende har af glæder og sorger i bagagen? Filmen får stor ros herfra for at ramme pointen uden at blive alt for sødsuppeagtig, og uden at slå den ind med syvtommersøm.

ove

Jeg har allerede en liste så lang så lang med bøger, jeg gerne vil høre i sommervarmen (som vi krydser fingre for snart er tilbage). Der er lidt Knausgaard (Sjælens Amerika), den nyeste af Kim Leine (De søvnløse) og måske en anelse mere Jojo Moyes 😀 En digtsamling af Caspar Eric har sneget sig ind på boghylden, der bare vokser og vokser. Men jeg er bestemt modtagelig for tips: har I noget, jeg bare MÅ læse, høre eller se?

06.10.16

Noget om vedholdenhed

Posted in Bøger at 8:53 am by

I bund og grund er jeg en utålmodig person. Jeg afskyr at vente, om det er på DSB eller andre mennesker, jeg vil helst se resultater af min indsats NU, og jeg kan koncentrere mig om noget i ca. 40 sekunder, før jeg lige skal tjekke facebook… Alligevel har jeg en forkærlighed for meget langsigtede projekter, såsom at uddanne mig i årevis eller træne til at kunne løbe lange distancer, for ikke at tale om kringlede håndarbejdsting og enorme puslespil 🙂 Jeg tror det er et udtryk for, vi mennesker har en sammensat natur, og at der måske er en særlig tiltrækning ved opgaver, der i deres grundsubstans forekommer én svære?

Nå, men jeg har kastet mig over et projekt, der måske er den ultimative test af vedholdenhed. Det er et læseprojekt, som er helt omvendt af den måde, jeg oftest læser bøger på (hvilket nok mest minder om en blanding af pløjning og skøjtning). Jeg læser Bibelen, hver eneste side, over 4 år! Jeg følger den officielle Bibel-læseplan, og som et ægte “barn” af min tid har jeg den naturligvis som app på min Iphone. Jeg har gennem denne adgang til hele Bibelen online, men plejer nu at læse i et tungt, håndholdt eksemplar, som jeg også skriver lidt noter i.

Jeg er glad for at følge planen, fordi den ikke bare gennemgår den store bog slavisk og kronologisk, men holder mig lidt i hånden og sørger for, der ikke bliver alt for lange kedelige stræk. Jeg gik i gang i november sidste år, og følte mig godt hjemme  i Markusevangeliet og 1. Mosebog. Der har også været tekster, som ikke siger mig så meget (Esajas bog og Joels bog), og dem, der gør mig decideret rasende (1. Korinterbrev, jeg har det stramt med Paulus, og det kan hans ord om at kærligheden er størst ikke opveje). Heldigvis bliver disse afbrudt hver lørdag af et poetisk indspark (ofte fra Salmernes eller Ordsprogenes bog), og af søndagens tekst hver søndag.

Ved at læse så langsomt, er der mulighed for at opdage aspekter af teksterne, jeg ellers ville være gået glip af. I 1. Mosebog har jeg haft lejlighed til at blive chokeret over den betragtelige mængde af sex, vold, incest og den udbredte praksis blandt patriarkerne med at kalde sin kone for sin søster og låne hende ud til Farao… Det er hård kost, og man forstår ikke, hvorfor de amerikanske mødre har undladt at fylde den med “parental advisory” klistermærker!

begyndelsen og tænkeren

Nå, men noget af det, der virkelig holder min interesse fanget er, at Bibelen spænder så vidt. Fra det allermest grusomme til det sarte og poetiske. Tekster om spiritualitet, men også om hverdagsliv. Min favorittekst er Prædikerens bog, der indeholder meget mere end det velkendte “alt har sin tid”. Første gang jeg læste teksten tænkte jeg, at den næsten lige så godt kunne være buddhistisk. Den postulerer, at livet er kort og tomt, og råder os til at nyde det: “Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn”. I min Bibel står der, at “alt er tomhed”, men der er kommet en udgave på nydansk, som siger at “alt er flygtigt”. Denne nye oversættelse af 1. Mosebog og Prædikerens bog hedder “Begyndelsen og Tænkeren”, og den kan jeg absolut anbefale til læsere, som både vil have en lang historie med masser af drama, og noget at ruge lidt over 🙂

Der er så meget at gribe fat i, og læsningen fører ofte til, at jeg lige skal finde en fortolkning eller have et eller andet opklaret, så det er et stort projekt! Når de fire år er gået, vil jeg sikkert med stort udbytte kunne læse bogen én gang til. Eller måske skal jeg prøve Koranen til den tid?

← Previous Entries