Archive for Bøger

12.14.16

Decemberbøger

Posted in Bøger at 12:55 pm by

Jeg har simpelthen verdens klogeste læsere 🙂 De kender min smag (det gør Storytel også, efterhånden), så blandt de seneste 3 bøger jeg har læst er de 2 på baggrund af læseranbefalinger. Tak til jer 🙂

Der bliver faktisk vendt en del sider her i den mørke tid. I går aftes læste jeg Selfies færdig. Det er helt klassisk Jussi Adler Olsensk, med sjove replikker og en kringlet kriminalhistorie. Næsten for kringlet, efterhånden, for der er mange tråde at holde styr på i Carl Mørcks univers. Men fermt skrevet er det, og forrygende læsning.

Den hengivne Hr. X fik jeg anbefalet af Karina, der arbejder på en bibliotek (misundelig??? Mig????) og ved en masse om løbebøger og japanske bøger 🙂 Jeg kunne rigtig godt lide bogen, der rummede nogle meget fint beskrevne personer og et mere lavmælt krimidrama end i mange vestlige krimier. Meget få lig, og de blev skaffet meget diskret af vejen…

Bloggeren bag www.skøreliv.dk anbefalede To sekunder i Byron Hemmings liv af Rachel Joyce. En meget britisk bog, med et fint indblik i, hvordan det er at være barn. Bogen har et plot-twist, som er helt enormt forudsigeligt, men jeg synes ikke, det ødelagde en gode historie. Jeg lyttede til den på Storytel, og den gjorde sig godt som lydbog, da det er en historie i forholdsvist adstadigt tempo, med gode miljø- og personbeskrivelser og ikke nødvendigvis stort drama på hver side.

Endelig skylder jeg en opdatering på mit længste læseprojekt til dato: forsøget på at komme selveste Biblen igennem på 4 år. Jeg hænger stadig på, selvom profeterne og især Esajas var ved at tage læselysten fra mig. Første Samuelsbog var propfyldt med krig og kærlighed, den gav mig til gengæld læseglæden igen. Der er stadig megen visdom at hente i evangelierne, og meget at blive fornærmet over i apostlenes breve. Så det har ikke været uden udfordringer at klare det første år, og jeg var stolt, da jeg kunne hente en ny app til det nye kirkeår her 1. december og altså har læst 1/4 af Biblen!

Tjah, Biblens ord fra 1. december er sådan set meget apropos hvad der sker i Aleppo lige nu…

bible

To Be Read: der er allerede nogle titler klar til weekendens mikro-ferie og juleferien, som jeg tager hul på allerede 22. december. Jeg har papirudgaver af Morgan Rhodes bog Falling kingdoms og Elektra af Jakob Melander. Jeg er ved at høre Linn Ullmanns De urolige, og har Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov i venteposition. Så selv hvis der ikke er firkantede, hårde pakker under træet, er der lidt at tage fat på! Har I andre julelæsningen klar?

8702203028

11.18.16

Læsning på turen

Posted in Bøger, Rejser at 12:28 pm by

En af de dejlige ting ved min miniferie til Berlin var, at der var god tid til at få læst en masse. Min mor og jeg holdt nogle afslappede aftener på værelset, mætte af dagens indtryk, og på den 3 timer forsinkede togtur kom min medbragte bog og mit Storytel abonnement i den grad til sin ret!

Jeg læste to bøger som havde det tilfælles, at de begge havde gule omslag. Ellers var det to vidt forskellige stilarter og humørnuancer, men der skal også være plads til at læse bredt. Jeg mødte en gang en viis kvinde, som læste en masse. Hun sagde, at hun skiftede mellem at læse en bog, der gjorde hende klogere, og en, der godt kunne gøre hende dummere 😉 Så metodisk er jeg slet ikke, og principielt kan man vel også blive klog af dumme bøger?

Nå, først læste jeg den svenske “Jeg hedder ikke Miriam”, hvilket var en af de bøger, som har gjort størst indtryk længe. Den klipper mellem en ældre, svensk bedsteborgerlig kvindes 85-års dag med familien og hendes erindringer om at være i koncentrationslejr. Bogen fortæller meget eksplicit om grusomhederne, og den har en dobbelt brod, som også er rettet mod de åh-så-korrekte svenskere. For “Miriam” er slet ikke en pæn jødisk pige af god familie, men en roma. En sigøjner. En pige fra en minoritet, der vel selv var skyld i, de endte i lejrene. De var jo tyve og kriminelle? Det er en velskrevet bog, og desværre stadig aktuel.

Jeg tænkte meget på den, da jeg besøgte det jødiske museum i Berlin og især installationen “Schalechet”, som også gjorde et stort indtryk anden gang. Den består af tusindvis af ansigter, store og små. Man kan gå på dem, og høre dem skrige. Navnet betyder efterår, eller faldende blade. Det er så enkel, konkret og genialt. Og trist! Den er dedikeret til alle uskyldige ofre, og ikke kun de jødiske. Og bogen om Miriam kan hjælpe os med at huske dem!

15128619_10153966435960906_875703125_n

På den lange togrejse hjem slugte jeg “Det hun glemte” af Liane Moriarty. Det er en letfordøjelig og sjov bog, om en kvinde som får hukommelsestab. Hun er 39, men tror hun er 29 år gammel. Og hun er en gladere og mere optimistisk inkarnation af sig selv… Det er chicklit, men bestemt ikke ubegavet. Liane Moriarty har også skrevet “Min mands hemmelighed”, og jeg synes hun rammer skiven med sine beskrivelser af især kvinder og alt det de gør, for at leve op til nogle besynderlige forventninger i stedet for at prøve at være lykkelige.

Det er også et spændende tankeeksperiment, som alle egentlig bør udføre af og til. Ville Betteskov for 10 år siden være tilfreds med Betteskov i dag? Svaret er, hun nok ville være rimelig overrasket, men bestemt ikke på den dårlige måde 🙂

bog

Begge bøger kan bestemt anbefales, og selv kunne jeg måske bruge et tip. Efter to gode bøger og en ferie er det ikke helt nemt bare at fortsætte læsningen…

10.27.16

Bøger som overrasker

Posted in Bøger, Hverdagsliv at 12:31 pm by

Der læses selvfølgelig på livet løs i Casa Betteskov, og bøger i mange forskellige genrer. Min indre jyde (læs = gnier) har udtalt, at når jeg nu betaler for et Storytel abonnement, skal det også udnyttes! Der er et væld af bøger at vælge imellem, og jeg får både lyttet og læst på min Ipad. Senest faldt jeg over en bog af én af mine absolutte favorit-forfattere fra ungdommen, selveste Dennis Jürgensen. Hans krimi, “Løbende tjener” havde jeg ikke hørt noget om, men den blev straks flået ned på min personlige boghylde.

_9788758810003

Det var et godt valg, for bogen var en stor positiv overraskelse. Det er en ret traditionel krimi med en plaget politimand med store personlige lig i lasten, en kæk kvindelig opdager osv. Der er grusomme drab og voldsom jagt på gerningsmanden. Lige som det skal være. Dennis skriver simpelthen bare letflydende og stramt, og her bliver jeg nok nødt til at sammenligne ham lidt med George RR Martin. Han har nemlig udtalt skepsis overfor stramme genrer, og mener en god historie er en god historie, uanset om det er fantasy, sci-fi, horror eller noget helt andet. Dennis Jürgensen har skrevet en masse humoristisk horror for unge, men også kærlighedshistorier (den med det første hik kan jeg næsten udenad), og bøger med et let anstrøg af overnaturlige ting (“Jeg – en nørd”) men hvor det ikke er en mystisk verden der bærer historien, men sproget og karakterne. Det burde vel ikke komme som et chok, at han også kan skrive en bog for voksne, som jeg tror vil falde fint i de fleste krimifans smag? Jeg nød den, og skal helt sikkert læse næste bind i serien – for der er i den grad lagt op til en fortsættelse.

I en boganmeldelse læste jeg, at Sofi Oksanen udgav en ny bog, og så måtte jeg bryde mit nærig-dogme og direkte til boghandlen. “Norma” røg fluks i indkøbskurven, men det tog mere end en uge at få læst bogen. Jeg knoklede med den, men den fangede mig aldrig. Plottet lød ellers spændende, meget nutidigt og Oksanensk, med en kvinde hvis hår vokser virkelig hurtigt og har helt sit eget liv, og nogle skurke som gerne vil score kassen på hair-extensions a la Nicky Minaj. Der er også noget med surrogatmødre og babyfarme, men jeg kunne slet ikke leve mig ind i personerne, og historien foldede sig ikke rigtigt ud.

untitled

Jeg ved ikke, om det er mig der ikke er topkoncentreret, eller der er tale om et fejlskud fra en forfatter som ellers har sin helt egen spændende stil og stemme (og vist har researchet på sig selv for at skrive om hår…). Jeg har lånt bogen ud til min mor og er spændt på, om hendes dom svarer til min.

Lige nu er det “Orkensæsonen og stilheden” af Anne-Cathrine Riebnitzsky som findes på min telefon og tablet. Den virker lovende, og boghylder rummer titler af Murakami, Brinkmann, Lone Frank og Modiano og jeg har fundet bogen “Jeg hedder ikke Miriam” efter flere anbefalinger. Kunne dog godt tænkes, jeg skal læse noget lidt lettere og luftige i næste omgang. Forslag?

 

08.12.16

Morgenluft

Posted in Bøger, Film, Hverdagsliv at 8:49 am by

I går løb jeg med kæmpe overskud og fornøjelse. Kombinationen af en rolig uge og tanken om, der ikke venter en 100 km udfordring lige om hjørnet, har haft vældig god effekt på humøret og ikke kostet tab af form. Det er selvfølgelig også svært ikke at være motiveret til at dyrke sport i disse OL-tider – jeg nyder at se lidt gymnastik, dressurridning og glæder mig til atletik, og blev ret inspireret af historien om svømmeren Pernille Blume, der holdt en lang pause, fandt sin motivation og kom stærkt igen.

Jeg kunne selvfølgelig også lade mig inspirere af pandaerne. Jeg hilste lige på én i Wien og er ret imponeret over, så meget tid de majestætiske dyr kan bruge på at spise (det orange felt på billedet) og sove (det blå felt).

13957618_10153705658390906_2119899349_n

13988863_10153705679150906_718671500_n

Det kan jeg ikke helt hamle op med, men det er nok også meget godt. Pandaen har kun 4% af sin tid til rådighed til øvrige aktiviteter, og det synes jeg er lige i underkanten. Igen er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at lade de kulturelle batterier op. Med rejsen til Wien fik jeg set og oplevet en masse, men der skal også være tid til rolig fordybelse i film og bøger. Jeg har ikke fået læst så meget i ferien som jeg gerne ville, men kom da igennem “Kvinden i toget” og den nyeste bog om Harry Potter. Den slugte jeg i Wien, i en lang mundfuld. Plottet er jeg ikke helt begejstret for, og jeg synes den hænger for meget fast i den gamle generation (Harry, Ron og Hermione), men Rowling kan altså noget med at suge læseren ind i sit univers! Hvis den kun havde handlet om den nye generation og deres hverdag på Hogwarts, havde jeg været fuldstændig solgt.

untitled

På filmfronten har der også været lidt for stille, jeg har ikke prioriteret mine ture i biografen. Men det bliver anderledes fra næste uge, hvor jeg har sagt ja til en lille tjans som filmanmelder for den lokale ugeavis. Det betyder at mindst 4 film skal ses i biografen over en måned, og jeg glæder mig! Faktisk overvejer jeg at være endnu mere “ambitiøs”, for en facebook-ven fortalte mig om begrebet “movie day” hvor han afsætter en dag til at gå i biografen og ser så mange film, han kan nå. Det synes jeg lød helt enormt sjovt, og jeg har faktisk en weekenddag i denne måned uden planer. Den kunne selvfølgelig også dedikeres til Netflix. Efter at have set den nyeste sæson af OITNB er jeg begyndt på “Stranger Things” – det er virkelig et hit for mig, der altid har holdt meget af Stephen King, for serien har lige netop det, hans bedste bøger har.

stranger-things-poster-netflix1

Hvad har I andre læst og set i ferien? Og er det godt?

 

 

 

06.20.16

Sommerfilm og sommerbøger

Posted in Bøger, Film at 12:15 pm by

Vi er midt i juni, og min sommerferie er endnu ikke planlagt. Det skyldes en bunke sammenfaldende omstændigheder som egentlig alle er ret glædelige: noget flytning som skulle overstås (heldigvis ikke mine ejendomme, som skulle re-lokaliseres), et lærebogskapitel med snarlig deadline, som jeg har fået lov til at være medforfatter på, samt lyst til spare lidt ferie op for forhåbentlig at kunne tage til Boston i april (krydsede fingre for et startnummer til løbet over dem alle). Jeg skal nok se mit snit til at få oplevet noget, men det bliver nok ikke helt så vildt som rejsen til Canada sidste sommer…

I stedet for at rejse verden rundt, kan man jo arbejde, og træne, og få læst nogle bøger og set et par film. Så det gør jeg! Jeg har givet mig selv et abonnement på Storytel sommeren over, og lytter ivrigt til roman efter roman. Vi er ikke sådan ligefrem i den allertungeste høj-intellektuelle ende af spektret her. Jeg har hørt to af John Greens charmerende ungdomsbøger (“En flænge i himlen” har jeg allerede set som film, og “Paper Towns” røg lige med), endnu en Sarah Blædel om Louise Rich (som jeg vældig godt kan lide for de velresearchede bøger, selvom der går lidt meget parforhold og venindesnak i den, kombineret med ret vilde sammentræf og skuddramaer) og er nu i gang med Dorthe Nors´ “Spejl, skulder, blink”. Jeg kan vældig godt lide den lille roman om en voksen kvinde, der prøver at lære at køre bil, og alle de besynderlige, men sært genkendelige mennesker, hun møder på sin vej.  Det er vist en bog som alle introverte mennesker, der synes de andre er ganske skræmmende, kan genkende sig selv i.

nors

Der har også været tid til et par ture i biografen, hvor jeg ikke er gået efter at blive underholdt, og ikke er blevet skuffet. “En mand der hedder Ove” kaldte faktisk et par tårer frem, mens “Mig før dig” ikke rørte helt så dybt, selvom jeg synes det er en udmærket filmatisering af en Jojo Moyes bog, der bestemt er blandt de bedre i sin genre (chick-lit, som jeg har et lettere anstrengt forhold til, selvom der faktisk skrives gode bøger under den hat). Begge kan anbefales, men specielt filmen om Ove, der fortæller en banal sandhed på nostalgisk og hyggelig svensk manér: hvis du møder et surt og ubehageligt menneske, skal du ikke straks dømme ham/hende. Hvem ved, hvad vedkommende har af glæder og sorger i bagagen? Filmen får stor ros herfra for at ramme pointen uden at blive alt for sødsuppeagtig, og uden at slå den ind med syvtommersøm.

ove

Jeg har allerede en liste så lang så lang med bøger, jeg gerne vil høre i sommervarmen (som vi krydser fingre for snart er tilbage). Der er lidt Knausgaard (Sjælens Amerika), den nyeste af Kim Leine (De søvnløse) og måske en anelse mere Jojo Moyes 😀 En digtsamling af Caspar Eric har sneget sig ind på boghylden, der bare vokser og vokser. Men jeg er bestemt modtagelig for tips: har I noget, jeg bare MÅ læse, høre eller se?

06.10.16

Noget om vedholdenhed

Posted in Bøger at 8:53 am by

I bund og grund er jeg en utålmodig person. Jeg afskyr at vente, om det er på DSB eller andre mennesker, jeg vil helst se resultater af min indsats NU, og jeg kan koncentrere mig om noget i ca. 40 sekunder, før jeg lige skal tjekke facebook… Alligevel har jeg en forkærlighed for meget langsigtede projekter, såsom at uddanne mig i årevis eller træne til at kunne løbe lange distancer, for ikke at tale om kringlede håndarbejdsting og enorme puslespil 🙂 Jeg tror det er et udtryk for, vi mennesker har en sammensat natur, og at der måske er en særlig tiltrækning ved opgaver, der i deres grundsubstans forekommer én svære?

Nå, men jeg har kastet mig over et projekt, der måske er den ultimative test af vedholdenhed. Det er et læseprojekt, som er helt omvendt af den måde, jeg oftest læser bøger på (hvilket nok mest minder om en blanding af pløjning og skøjtning). Jeg læser Bibelen, hver eneste side, over 4 år! Jeg følger den officielle Bibel-læseplan, og som et ægte “barn” af min tid har jeg den naturligvis som app på min Iphone. Jeg har gennem denne adgang til hele Bibelen online, men plejer nu at læse i et tungt, håndholdt eksemplar, som jeg også skriver lidt noter i.

Jeg er glad for at følge planen, fordi den ikke bare gennemgår den store bog slavisk og kronologisk, men holder mig lidt i hånden og sørger for, der ikke bliver alt for lange kedelige stræk. Jeg gik i gang i november sidste år, og følte mig godt hjemme  i Markusevangeliet og 1. Mosebog. Der har også været tekster, som ikke siger mig så meget (Esajas bog og Joels bog), og dem, der gør mig decideret rasende (1. Korinterbrev, jeg har det stramt med Paulus, og det kan hans ord om at kærligheden er størst ikke opveje). Heldigvis bliver disse afbrudt hver lørdag af et poetisk indspark (ofte fra Salmernes eller Ordsprogenes bog), og af søndagens tekst hver søndag.

Ved at læse så langsomt, er der mulighed for at opdage aspekter af teksterne, jeg ellers ville være gået glip af. I 1. Mosebog har jeg haft lejlighed til at blive chokeret over den betragtelige mængde af sex, vold, incest og den udbredte praksis blandt patriarkerne med at kalde sin kone for sin søster og låne hende ud til Farao… Det er hård kost, og man forstår ikke, hvorfor de amerikanske mødre har undladt at fylde den med “parental advisory” klistermærker!

begyndelsen og tænkeren

Nå, men noget af det, der virkelig holder min interesse fanget er, at Bibelen spænder så vidt. Fra det allermest grusomme til det sarte og poetiske. Tekster om spiritualitet, men også om hverdagsliv. Min favorittekst er Prædikerens bog, der indeholder meget mere end det velkendte “alt har sin tid”. Første gang jeg læste teksten tænkte jeg, at den næsten lige så godt kunne være buddhistisk. Den postulerer, at livet er kort og tomt, og råder os til at nyde det: “Det er, hvad jeg har set: Det er godt og rigtigt at spise og drikke og nyde frugten af alt det, et menneske slider med under solen i det korte liv, Gud har givet ham; det er hans løn”. I min Bibel står der, at “alt er tomhed”, men der er kommet en udgave på nydansk, som siger at “alt er flygtigt”. Denne nye oversættelse af 1. Mosebog og Prædikerens bog hedder “Begyndelsen og Tænkeren”, og den kan jeg absolut anbefale til læsere, som både vil have en lang historie med masser af drama, og noget at ruge lidt over 🙂

Der er så meget at gribe fat i, og læsningen fører ofte til, at jeg lige skal finde en fortolkning eller have et eller andet opklaret, så det er et stort projekt! Når de fire år er gået, vil jeg sikkert med stort udbytte kunne læse bogen én gang til. Eller måske skal jeg prøve Koranen til den tid?

02.25.16

Kulturel – og lidt slidt

Posted in Årets gang, Bøger, Film, Hverdagsliv at 1:37 pm by

I slutningen af sidste år lovede jeg mig selv at være mere opsøgende i forhold til alle de glimrende kulturelle tilbud, der findes i min nærhed. Bevares, jeg kommer ikke i Musikhuset hver uge, men sådan set går det meget godt. I denne uge næsten lidt for godt – søndag var jeg til stumfilmteater i Aarhus, mandag bød på forpremiere i Esbjerg, og tirsdag så jeg fabelagtig flot dans, også i Esbjerg!

Filmen, “Flaskepost fra P”, gjorde ikke noget stort indtryk. Jeg var halvvejs inde i den før jeg kunne huske, at det er 3. film i serien, og at jeg altså allerede har set både “Kvinden i buret” (med en afmagret og forrygende Sonja Richter) og “Fasandræberne” (tjah bum). Jeg blev ikke rigtig grebet og savnede den humor, jeg synes er hovedattraktionen ved Jussi Adler Olsens bøger. Det er bestemt en effektiv og veldrejet film, men jeg har set det, der er så meget bedre for nylig (den georgiske “Mandariner” er et godt eksempel).

untitled

Til gengæld var jeg helt solgt til den korte, men forrygende danseforestilling “Ildfuglen“, som Dansk Danseteaters turne bragte helt til Esbjerg. Musikken var Stravinskys, men fortolkningen moderne, hvor Ildfuglen gik fra spraglet tøj til en sej, Lisbeth Salander-agtig punktøs 🙂 Jeg fik en introduktion med, og det er meget nyttigt når man godt kan finde moderne dans lidt svært tilgængeligt. De små anekdoter om musikken, dansen og turnelivet åbnede virkelig forestillingen for mig!

Jeg bliver næsten altid meget oplivet og glad af at se kunstnere stille sig op på en scene, og kultur skulle ifølge enkelte politikere være så sundt, at det bør gives på recept til de syge… Men jeg må altså indrømme, at jeg også er lidt udmattet. Det skyldes nok, at de tre dages ivrigt kulturliv ikke forhindrede mig i at arbejde (endda i Odense tirsdag) og følge træningsplanen, der nu foreskriver 85 ugentlige km i løb. Lige nu er jeg en anelse træt! Så er det jo godt planlagt, at jeg har et par feriedage og en lang togtur – lidt mindre optimalt at der også skal løbes igennem på ferien. Nå, det er bare med at tage en km af gangen 😉 Under alle omstændigheder glæder jeg mig meget til en forlænget weekend og nye oplevelser!

12.30.15

En lille nytårshilsen

Posted in Årets gang, Bøger, Film, Løb, oplevelser, Rejser at 12:53 pm by

Jeg føler ikke for at gøre en stor, forkromet status på 2015, selvom årets næstsidste dag er godt i gang. Måske fordi det er en af den slags år, det ikke er helt nemt at sige farvel til? I hver fald er der mange, mange positive ting at tage med herfra. Jeg har haft held i kærlighed, og min mor er flyttet til Esbjerg, så pludselig er singletilværelsen skiftet ud med fornemmelsen af at tilhøre en familie på daglig basis.  Ikke ligefrem en helt almindelig kernefamilie, men jeg har fået de nærmeste tæt på, og det betyder meget. Jeg har løbet mig til en stribe personlige rekorder, og på arbejdet har jeg fået den vildeste udfordring: at deltage i udviklingen af guidelines for American Society of Haematology 🙂 Rejserne har været mange og spændende, Canada står især som en forrygende oplevelse af en uforlignelig natur og et snaksomt folk.

Når jeg stiller det op på den måde, kunne man få det indtryk, at jeg er hoppet selvsikkert fra bakketop til bakketop, men selvfølgelig har det ikke været sådan. Året har sandelig budt på hårdt slid i rigelige mængder, og jeg har faktisk også gumlet på min del af de bitre mandler… Men samlet set vil 2015 helt klart blive husket for alt det gode 😀

Til næste år fortsætter arbejdet med at finde fodfæste i en dagligdag, der er den samme, men alligevel helt anderledes. På kontoret skal der stadig analyseres data, der er forelæsninger og vejledninger og møder og konferencer, og min træning udgør et andet fast holdepunkt. Der skal løbes, og løbes mere, og løbes langt, men jeg glæder mig til på struktureret og planmæssig vis at nærme mig grænserne for min formåen. Jeg glæder mig til det hele, men i første omgang til at have en stribe sammenhængende fridage!

Julens feriedage gik alt for hurtigt – der blev spinnet og løbet løs, og jeg fik gjort noget ved min TBR (to be read) liste og set en stribe film i biografen. Det er godt nok ikke ligefrem feel good hyggeagtige jule-film eller -bøger, der har gjort indtryk. Carsten Jensens “Den første sten” er en forfærdelig, blodig bog, men nøj hvor kan den mand skrive! Og den sætter fingeren på en enormt aktuel problemstilling: unge danskere drager i krig i Afghanistan for at “prøve sig selv af”, men er krig ikke noget helt andet end et computerspil?

bog

Årets mest gribende film handlede også om krig, og den havde et stærkt personligt perspektiv, især for min mor, som jeg så den sammen med. Min bedstefar og min tante var begge strandfogeder i Blåvand og fandt miner på stranden. Jeg har endda en stump af en hornmine stående som brevpresser! “Under Sandet” er ikke bare en godt skåret (og ikke for lang, hvilket er en sjælden god egenskab), den fortæller også en stump af en historie, som alle danskere gerne må kende til. Den kan kun anbefales, men afsæt gerne lidt tid til at fordøje den. Og som sidebemærkning vil jeg lige indskyde, at jeg glæder mig til en dansk instruktør finder modet til at fortælle om lejrene for de tyske flygtninge efter krigen. Det er om muligt endnu mere aktuelt i dag!

mine

Lige nu er jeg ret optaget af det store læseprojekt, jeg har taget på mig: jeg følger Bibellæseplanen og skulle om Gud vil og jeg selv holder dampen oppe være færdig om lige under 4 år!!! Jeg har en app på min telefon, som fortæller hvilke vers der skal læses hver dag – den tunge bog pløjes ikke bare igennem fra ende til ende. I hverdagene begyndte planen med Markus evangeliet, lørdag er der noget lidt poetisk at tygge på, og søndagens tekst er… søndagens tekst. Introduktionen beskriver læseplanen som en pilgrimsvandring, og det er lige noget for mig! Udover dette litteraturens svar på simremad, konsumerer jeg altså også nogle lidt lettere kalorier. Én af mine julegavebøger har genstartet lysten til at læse krimier, og jeg tror faktisk, jeg skal have fat i Jesper Steins andre bøger, når jeg er færdig med “Aisha”. Ritt Bjerregaards biografi blev læst temmelig hurtigt, men det var nok også lidt en skam at gribe hende lige efter Carsten Jensen… Endelig var jeg så smart at forære min mor Ida Jessens nyeste bog, og den lille sag af – siges det – Hermann Bangske dimensioner er jeg ret spændt på!

aisha

Godt nytår til alle, der måtte hænge på denne blog! Jeg håber I får levet og løbet og læst og drømt store drømme, uanset hvad årstallet siger 🙂

11.06.15

En besynderlig bog…

Posted in Bøger, Hverdagsliv at 11:33 am by

Hver fredag får min TBR (to be read) liste og bunken af bøger ved siden af min seng lidt ekstra opmærksomhed. Her prøver jeg nemlig at komme med en opdatering på twitter om min #fredagsbog – det er en slags online bogklub, hvor læsere og forlag kommer med små bemærkninger om en aktuel bog. Netop i dag er jeg dog ikke i gang med en bog, for jeg læste en roman færdig i går og stadig er lidt rundt på gulvet! De fleste bøger jeg læser til ende bliver nydt i fulde drag, for jeg opgiver forholdsvist hurtigt dem, der ikke fanger mig, eller virker tunge, kedelige eller dårligt skrevne. Måske er jeg nogen gange lidt for hurtig til at sige stop, men jeg læser nu engang for fornøjelsen skyld, ikke for at kunne prale med at have tygget mig igennem alskens tørre mursten 😉

I går læste jeg de sidste sider af “Indigo” af Clemens Setz, en vægtig sag på omkring 500 sider, som jeg kom igennem, selvom den aldrig begejstrede mig. Den kedede mig heller ikke, men jeg kan simpelthen ikke få rede på, hvad den egentlig gik ud på! Noget af plottet var virkelig spændende og tankevækkende: romanen handler om såkaldte “indigo-børn”, der fremkalder symptomer som kvalme, hovedpine, og opkastninger hos mennesker i deres omgivelser. Jeg fandt tanken om mennesker, der kan være “giftige” for andre virkelig interessant, og jeg fandt spørgsmålet om, hvorvidt der var tale indbildning eller en reel tilstand,  meget relevant. Det kunne nærmest læses som en videreføring af debatten om visse sygdomme og diagnoser, fremlagt på en dejlig fordomsfri måde.

untitled

Hvad jeg havde svært ved var måden, historien (hvis der var en) blev fortalt på. Bogens hovedperson var en matematiklærer af samme navn som forfatteren, der underviste på en skole for indigo-børn. Desuden omhandlede en del kapitler én af disse elever, der senere “brændte ud” hvad angår indigo-effekten, men langtfra blev normal! Romanen sprang rundt i tid og sted, og indeholdt diverse “videnskabelige” diskussioner af indigo-syndromet, disse var noget af det, jeg allermest nød at læse. Men undervejs var jeg ofte forvirret og lidt fortvivlet, og jeg håbede til det sidste, slutningen ville sætte noget på plads. Det gjorde den bare ikke… Heldigvis kunne jeg læse i Information, at anmelderen havde haft tilsvarende problemer med bogen, under overskrift “Mesterværk eller vås”?

Derfor trøster jeg mig med, jeg nok ikke er helt dum, men bare fik fat i en udfordrende bog! Hvilket sandsynligvis er ganske sundt, af og til. Skulle en læser derude have forstået “Indigo” bedre end jeg, vil jeg meget gerne have et par hints 🙂

Det går igen fint fremad med at få læst, og før “Indigo” strøg jeg igennem “Flanagans run”, som bestemt ikke var kompliceret! Det var en skøn og hurtigt læst bog om en flok løbere, der i depressions- og forbudstiden løb tværs over USA og undervejs både boksede, løb om kap med en hest og mødte cirkusartister og vækkelsesprædikanter. Lidt forudsigelig og rosenrød slutning, men klart anbefalelsesværdig!

Status er dog, at min TBR stadig er alenlang (og ja, Murakami figurerer med flere titler, han kræver bare et par sammenhængende dage med tid til fordybelse), og bøgerne hober sig op. Jeg skal ikke på Bogforum i år, men følger med på diverse sociale medier, og det giver altså læselyst! Både vinderen af debutantprisen og flere af de nominerede kunne jeg godt tænke mig at kigge nærmere på. I går blev jeg så grebet af teaterstykket om Anne Frank, at jeg virkelig fik lyst til at genlæse hendes dagbog, der er vist også tilføjet nogle kapitler, siden jeg havde fat i den i mine yngre dage?

Der er altså ingen grund til at kede mig 😀 Hvad læser I andre for tiden, og er det godt?

10.13.15

Op på læsehesten igen!

Posted in Årets gang, Bøger, Hverdagsliv at 8:29 am by

Den seneste tid har været travl: arbejdsopgaverne har hobet sig op, jeg har trænet løs og rejst til Como samt rundt omkring i det danske land, oplevet og forholdt mig til en masse, og skønt anstrengende har det været skønt! Der er dog ikke sket det helt store på film- og bog-fronten, men nu anes der morgenrøde. Jeg har fået læst en roman! Det tog endda kun få dage, både fordi jeg længe havde glædet mig til Stine Pilgaards 2´er efter jeg for et par år siden blev meget betaget af hendes debut, “Min mor siger” og fordi “Lejlighedssange” er kort og ganske hurtigt læst.

pilgaard

 

Som i “Min mor siger” er plottet nemt fortalt – “Lejlighedssange” handler om et ungt par, som tager turen fra kollegiet til andelsboligforeningen, fra studenterlivet til parmiddage og arbejdsweekender. Bogens kvindelige hovedperson gør sig tanker om at blive voksen, mens hun observerer spøjse typer blandt naboer og kolleger på det ugeblad, hvor hun skriver horoskoper. Hun kommer tæt på de andre i kraft af sine evner til at skrive lejlighedssange, og romanen indeholder da også en række sange, som egentlig er lettere rablende monologer. “Jeg optræder med mine ord, de er en levevej, jeg vandrer på, et enmandsorkester, en lirekasse, der hviner og skriver, og jeg går rundt fra baggård til baggård, mens folk kaster mønter ud ad vinduerne. Jeg bøjer mig ned mellem brostenene og samler de sidste skillinger op, mens jeg smiler og nejer, og vinduerne lukkes i et efter et, og tavsheden rammer mig som en skam”

Stine Pilgaard har altså et helt særligt blik for sjove situationer og rigtig godt styr på sproget. “Man kan opfatte stjernetegn på linie med psykiatriske diagnoser, siger jeg, hvis man virkelig er opsat på det, skal man nok finde noget, der passer med ens selvbillede”. Romanens kapitler er rammet ind af en række meget alternative horoskoper, og det var her, jeg var mest oppe at ringe af begejstring!

horoskop

Samlet set var jeg ikke helt så vild med “Lejlighedssange” som jeg var med “Min mor siger”. Persongalleriet var lidt for stort og broget, og emnerne flaksede noget rundt mellem islandske sagaer, lesbisk forelskelse i en svunden tid og kærlighed i koma. Ud over de sproglige finurligheder nød jeg mest de passager, hvor Stine Pilgaard spidder gravide som pådutter alle i omgivelserne deres scanningsbilleder, eller gør grin med pakkeleg, hvor børnene er undtaget reglerne.

Den var bestemt værd at læse, og jeg fryder mig over at være godt i gang med vinterens bogsæson. På min læseliste står en roman af Svend Aage Madsen til læsekredsen, jeg kom lidt i gang med “Indigo”, men må nok begynde forfra, og så er der en bunke fagbøger, jeg købte i sidste måned. Dem bladrer jeg lidt i, og har allerede frydet mig over, at begrebet epigenetik, som er meget stort i min verden, både bliver nævnt i “Han gør det døde levende” om forskeren Eske Willerslev, “Tarme med charme” og “Skumfidus-testen” 🙂

Hvad læser I andre derude, og kan I anbefale noget til en læser, der lige for øjeblikket er lidt langsom og let at distrahere?

← Previous Entries