Archive for Bøger

04.20.18

Favoritforfatter genbesøgt – hvorfor jeg elsker Wassmo

Posted in Betteskov på Amager, Bøger at 12:01 pm by

Da jeg i 1. G skulle skrive en opgave om en bog efter eget valg, kastede jeg mig over “Dinas Bog” af Herbjørg Wassmo, da jeg lige havde læst den og var meget fascineret over historien om en kvinde, der nærmest var en naturkraft i sig selv, red på heste og satte sin hat som hun ville, i en norsk udørk for hundrede år siden. Jeg læste bogen igen, opsøgte sekundærlitteratur og blev endnu mere grebet. Den dag i dag står den som en af mine største læseoplevelser. Jeg fik vist et 10-tal for opgaven, og min lærer roste mig mest for at have truffet et meget ambitiøst valg. Det undrede mig lidt dengang, for jeg synes egentlig, jeg forstod bogen ret godt.

Min kærlighed til Wassmos bøger holdt, selvom jeg ikke syntes de efterfølgende bøger i Dina-serien var nær så spændende. Til gengæld fandt jeg trilogien om Tora gribende (og uhyggelig, for Wassmo skrev om incest på en diskret og alligevel skræmmende måde, år før emnet blev fast inventar i nyere nordisk litteratur). Da jeg læste bogen om Wassmos eget liv, “Disse øjeblikke”, blev jeg meget klogere på sammenhængen mellem forfatter og fiktion, og “Hundrede år” er bare én af de bedste slægtsfortællinger jeg nogensinde har læst.

I nogle år har jeg ikke læst så meget Wassmo, men det gjorde jeg bod for, da den nyeste bog i serien om Dina og hendes slægt, “Den der ser”, udkom for nylig. Denne bog foregår både i Wassmos vild, nordnorske landskaber og i min egen by, København. Wassmo har godt greb om at skrive begge steder, så de fremstår levende og realistiske. Man kan vel godt kalde Wassmos bøger for “historiske”, men egentlig handler de om mennesker og menneskelivet og rækker langt ud over tid og sted. Den nyeste bog er fin, men det er stadig grundelementerne fra “Dinas bog” der er fundament for fortællingen og driver plottet frem.

Efter “Den der ser” fik jeg lyst til at genlæse Wassmos anden Københavner-roman, nemlig “Lykkens søn”. Den handler om Dinas søn Benjamin, som uddanner sig til læge i Kongens By og lige er et smut forbi Dybbøl. Jeg huskede den som en af Wassmos svageste bøger, men ved genlæsningen har jeg ændret mening. Og så er vi tilbage ved min dansklærers ord. I dag kan jeg sagtens forstå, hvorfor jeg som meget uskyldig  teenagepige (jeg var ret sent udviklet fysisk og det tog mig ret mange år at opdage det modsatte køn) overhovedet ikke forstod bogen. Beskrivelsen af Benjamins erotiske eventyr gik ret meget hen over hovedet på mig. Scenerne fra slagmarken, som fylder ganske få sider, var da også ca. det eneste jeg kunne huske… i dag, hvor jeg nok har lidt bedre mulighed for at relatere til det der foregår, kan jeg se dybden og nuancerne i beskrivelsen af forbudte forhold og følelser, og Benjamins love-interest Anna er en langt stærkere karakter end jeg først havde forstået.

Som årgangsvin bliver Wassmo åbenbart bedre med årene; jo mere hun skriver, jo flere tråde kan jeg trække mellem bøgerne. Som læser bliver jeg åbenbart også bedre: efter at have boet i København af to omgange, selv læst medicin, læst i Biblen og oplevet andre ting også, åbner “Lykkens søn” sig for mig på en helt anden måde. Der er så mange referencer og følelser jeg forstår. Det er faktisk en god bog i sin egen ret, ikke kun fordi Dina optræder i få, men vitale glimt.

Ja, min anbefaling er helt klart at læse Wassmo, og jeg tror, man kan hoppe på mange steder. De to hovedværker er og bliver “Dinas bog” og “Huset med den blinde glasveranda”, men de to bøger om Wassmos egen familie og hende selv er også virkelig læseværdige (sammen med alt det andet). Wassmo skriver om vilde og eksotiske landskaber i det nordlige Norge, om kulde og fiskeri og fjelde, og hun beskriver stærke og skrøbelige kvinder helt genialt. Men hun kan også skrive om mænd der bor i byer, om lille Danmark og dansk historie på en forfriskende måde, ja nærmest om alt. Wassmo er helt sikkert på min top tre liste både over kvindelige forfattere og den over skandinaviske forfattere, måske også min samlede top tre. Er der nogen af jer andre, der har læst hendes bøger? Kunne I lide dem?

01.03.18

Årets første bog: Habibi

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Hverdagsliv at 12:06 pm by

Når nu 2017 ikke blev det helt store læseår, kan 2018 måske tage revanche. På årets første dag fik jeg læst en hel (og temmelig tyk) bog, og var ganske opslugt! “Habibi” af Craig Thompson er en grafisk roman (lyder finere end tegneserie, men det ER en roman), så der var naturligvis ikke så megen tekst jeg skulle forholde mig til, men til gengæld har den meget detaljerede tegninger, som sagtens kan tåle endnu et kig. Jeg kommer helt sikkert til at bladre mere i bogen, der derfor endnu ikke har forladt mit natbord.

Historien foregår i et fiktivt univers, men det minder om Arabien. Der er både elementer fra de moderne riger jeg har oplevet på mine rejser til Saudi Arabien og Emiraterne, og landene fra 1001 nats eventyr. Det er en eventyrlig fortælling om to børn uden forældre, pigen Dodola og den yngre dreng Zam, der flygter fra en tilværelse som slaver og gemmer sig i ørkenen. Senere kommer de til sultanens palads og en nutidig storby. Deres vej er ikke let, og nogle af de grusomheder de udsættes for er virkelig voldsomme! Den er ikke for mindreårige, og der er grafiske beskrivelser af vold, sex og kombinationen af de to.  Selv i de mest uhyggelige scener er der en skønhed i tegningerne, og en understrøm af håb og kærlighed i historien. Romanen opstiller mange kontraster mellem fortid og nutid, mænd og kvinder, mennesker med lys og mørk hud, rige og fattige… Men der er en mulighed for forening!

Der er citater fra både Koranen og arabiske eventyr, og mange sammenligninger af fortællinger fra Biblen og Koranen – det er helt klart en bog som inspirerer til videre læsning. Mediet udnyttes fremragende til at sammenstille menneskekroppe, landskaber, bogstaver og mønstre, og det giver en ekstra dimension til beskrivelserne af islamisk mysticisme. Jeg fik meget lyst til at læse videre i min flotte udgave af 1001 nats eventyr. Det er ikke en udgave til hurtiglæsning som står på min reol, så forventer ikke at være igennem den ved slutningen af 2018!

Anbefalingen herfra er klar: Habibi er værd at læse og har så meget gods i sig, at der er meget at forholde sig (kritisk) til, meget at tænke over og smukke billeder at fryde sig over. Jeg synes, den giver nuancerede billeder af den islamiske verden, med både skønhed og grumhed. I hvert fald har den en helt anden tematik end de fleste historier om Islam og arabisk kultur, som optræder i de vestlige medier – og det er dejligt forfriskende. Romanen har næsten alt, undtagen tørklædedebat, frikadelledebat og ghettodebat…

12.13.17

Decemberglæder

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Hverdagsliv at 6:50 pm by

Der er travlt på arbejdet med at nå de sidste rapporter inden juleferien, og jeg er ved at komme op i en træningsmængde der kan mærkes… Men heldigvis har der været tid til at nyde december – her kommer en top tre over de julede og julefri fornøjelser:

For den, der ikke kan få nok af jul anbefaler jeg:

1. Nøddeknækkeren! En rigtig sød og lettilgængelig klassiker med nuttede balletbørn, flot dans og ægte julestemning. Jeg kombinerede med en rundvisning på den gamle scene og blev så inspireret, jeg gik ud på Kongens Nytorv og købte halvdelen af Magasin 😉

2. Hvis man er blevet så gammel at man ejer en julekasse, er det et hit at finde den frem og hænge sidste års pynt op. Jeg har de særeste ting i min, mere hyggeligt end smagfuldt, men selv til badeværelset er der noget…

3. At deltage i julearrangementer med åbent sind. Jeg har bagt småkager og lavet julepynt med mine små klumpfingre både hos Børns Voksenvenner i Esbjerg og på mit arbejde. Fik endda min produktion med hjem. Træerne af ispinde og de glade snemandslygter er virkelig nemme at lave, men jeg synes faktisk, de er vældig søde.

Hvis julen allerede hænger én langt ud af halsen (og det åbenlyse råd om at løbe det væk er forsøgt) kan jeg anbefale:

1. At læse en lægeroman. Jeg faldt tilfældigvis over “Endnu er der håb” af Karin Wahlberg og blev helt opslugt. Det er en kollektiv roman om et hospital i Sverige under en polioepidemi, og den har bare så meget kærlighed og gode tekniske beskrivelser af forskellige respiratorer, at mit hjerte svømmede helt over.

2. At fejre Tove Ditlevsens fødselsdag. Hun blev født 100 år før den 14. december 2017, og hendes digte, romaner og noveller holder stadig hele vejen! Hun kan beskrive det dagligdags og de store følelser uden det bliver for meget. En sætning som “men hans kærlighed har fået en mørk, skælvende rand af ængstelig bekymring” er ikke noget alle og enhver lige skriver. På søndag skal jeg se Tove! Tove! Tove! i Skuespilhuset, og glæder mig vildt. Sådan kan man fejre hende, hvis man er en tør tante som jeg, men er man mere rock´n roll kan hendes ånd vel føres videre med lidt sprut, cigaretter, stoffer og kærlighedsaffærer, evt. en kontaktannonce.

3. At se tilbage på de gode ting, 2017 har budt på. Jeg har haft det vildeste år med nyt job, ny lejlighed, masser af løb, spændende kulturelle oplevelser og en rejse til USA og Canada. Mange dejlige minder at tage med ind i et nyt år.

 

Lucia optog har jeg desværre ikke fået set, dagen har bud på et monsterlangt møde, så det kunne ikke nås, selvom jeg gerne havde set dem som gik Lucia i kajak. Det må blive næste år.

12.04.17

Her går det godt – send mere tid!

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv, Løb at 11:50 am by

Måske er jeg den eneste, som har opdaget det, men bloggen har altså været lidt forsømt. Ikke af ond vilje, men livet er drønet derudaf. Det hele går stærkt, men på den gode måde. Jeg har et spændende arbejde hvor der altid sker noget nyt, et bijob som heller ikke er kedeligt, løber en masse, besøger familie og kæreste i Jylland og prøver at suge et par kulturelle oplevelser til mig, også 🙂

I lørdags havde jeg en stor milepæl: jeg løb mit parkrun nr. 100. Det var en rolig, men dejlig dag i Esbjerg, hvor jeg fik hilst på løbevennerne der, min mor havde bagt kage og jeg kom på podiet. Ingen tvivl om, at parkrun har spillet en stor rolle for mig, både da jeg skulle integreres i Esbjerg og på Amager. Så selvom de 100 løb er nået, er eventyret ikke slut endnu! Som I kan se på fotoet kan man både dreje af og fortsætte lige ud, en af de smukke ting ved (løber)livet.

De sidste par uger har jeg anmeldt film for Ugeavisen i Esbjerg. Jeg har set 4 meget forskellige film: Flatliners, Glasslottet, Mordet i Orientekspressen og Paddington 2. Hvis en enkelt læser skulle ønske at se én af anmeldelserne her på bloggen, efterkommer jeg gerne ønsket! En løbsberetning fra årets sidste ultraløb i Albertslund kan nok også fremskaffes, på kommando.

Faktisk har jeg en plan for bloggen, og det hænger nøje sammen med mit nytårsforsæt i år. Jeg er i god tid, men har en idé til et koncept, der vil indebære at bloggen ikke kommer til at dø i stilhed.

Glædelig december til alle jer dejlige nisser derude!

09.25.17

Weekendoplevelser i Ørestaden

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Løb, oplevelser at 12:39 pm by

Folk som ikke kender mit nye nabolag spørger ofte, om der ikke er vældig kedeligt i Ørestaden. Hertil må jeg svare, at det godt kan se sådan ud ved første blik, men at der faktisk foregår en hel del. Man skal bare lige finde frem til de aktiviteter, som er lidt mere spændende end at trave rundt i Fields… Denne weekend tilbragte jeg langt det meste af tiden i området, og kedede mig bestemt ikke!

Lørdag morgen var jeg til parkrun på Amager Fælled, hvor en løber gennemførte sit løb nr. 400. Imponerende! I sammenligning er mine 93 løb (og 25 optrædener som frivillig) ikke meget, men så må jeg jo bare give den gas, når jeg er med 🙂 Denne gang bestemte jeg mig for at holde et tempo på under 4.30 min/km. Det var lidt anstrengende, men det lykkedes, og jeg klemte mig netop i mål som første kvinde på 22.16 med 7 sekunder til næste. Det er et rigtig dejligt parkrun, synes jeg, de frivillige er meget gode til at heppe, ruten er flot og nem at finde rundt på, og der kommer gerne 79-80 glade løbere på sådan en ganske almindelig lørdag. Det var rart igen at få snakket oplevelserne til Copenhagen half igennem.

Om aftenen prøvede jeg noget, jeg havde været lidt nervøs for: min første koncert siden George Michael i Aarhus. Tori Amos spillede i DRs koncerthus, og jeg nød både den spændende bygning og hendes intense optræden og det snørklede tekstunivers, som giver masser af muligheder for at min indre Holger-fortolker kan sættes i spil! I hvert fald har jeg mod på mere, både lytte til Tori Amos derhjemme og til at gå til koncerter. Det var jo slet ikke farligt.

Søndag var der igen noget så trygt som løb på programmet. Jeg deltog i den lokale afdeling af Margueritløbet, som havde start og mål ved Naturcentret på Vestamager, omkring en km fra min hoveddør. Konceptet er, at man løber på naturskønne ruter rundt omkring i Danmark, og at den del af det (yderst beskedne) startgebyr går til en lokal klub. Desværre har Politiken, som står for arrangementet, været vældig dårlig til at beskrive eller udbrede det gode initiativ, så der er ikke så mange deltagere. Til gengæld var det en rigtig fin rute, 10 km i dejlig natur, og solen skinnede endda. Det var ikke rigtig en konkurrence, så jeg løb 10 km i mellemtempo, nød vejret og selskabet, og fik en gavepose som indeholdt æbler og chokolade. Man skulle tro de kendte mig 😉

Endnu bedre, så talte jeg med de lokale arrangører fra Ørestad if. Det er en klub som er medlem af DAF og har et rimeligt kontingent, så mon ikke jeg kommer til at stille op for dem fra næste år? Godt nok passer tidspunkt for fælles træning (mandag og onsdag kl. 18) ikke perfekt ind i min hverdag, men jeg vil gerne være med på nogle sociale arrangementer, f.eks. fælles ture til løb i hovedstaden og maraton i Hannover. Alt i alt et rigtig godt udbytte af en tur i min baghave 🙂

Om eftermiddagen havde jeg en ordentlig stak gæster, hele 4 damer dukkede op til “Læsekredsen på Amager”. Meget apropos diskuterede vi Planen af Morten Pape, og havde mange kommentarer til det parallelsamfund, som bogstavelig talt findes lige i nærheden – jeg passerer mange af de veje, der er omtalt i bogen, når jeg løber til og fra arbejde. Det var en god diskussion, som fik mig til at holde mere af bogen. Næste gang skal jeg igen lidt ud af komfortzonen, for vi læser Salman Rushdie! Er aldrig kommet gennem en bog af ham endnu, men denne gang skal det lykkes.

Hvem ved, måske er jeg ved at blive lidt af en lokalpatriot? Kan bestemt ikke klage over at tilbringe en weekend derhjemme, når der sker så meget!

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

08.26.17

“Hej Paul – og tak for alle ordene”

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, oplevelser at 12:12 pm by

I går hilste jeg på Paul Auster!!! På de 30 sekunder jeg havde hans opmærksomhed fik jeg rødmet, mumlet tak adskillige gange, men jeg fik også et vidunderligt, charmerende og kæmpestort grin. På en tredelt førsteplads (med Nick Cave og, spøjst nok, Pauls kone Siri Hustved) er han den nulevende kunstner, jeg helst ville møde, så det er virkelig stort og fylder mig stadig med fryd og forundring.

Jeg har været læser af Paul Austers bøger i omkring 20 år, og de har både begejstret og skuffet mig. Flere af dem har jeg været igennem et par gange, såsom Mr Vertigo. Det var den første jeg læste, og da jeg startede en læsekreds på Amager op, var den mit valg til første bog. Ved genlæsningen lagde jeg mærke til, den ikke er fuldendt, men det er stadig en nydelse at blive suget ind i et myto-historisk univers i 20ernes USA, hvor en dreng lærer at flyve (og at personer med en anden hudfarve også er mennesker!).

Så kunne jeg ikke trække den længere, og måtte købe det nye, gigantiske værk med titlen 4321. I den sidste uge har al min fritid handlet om at læse i den, eller rydde forhindringer af vejen, så det blev muligt at læse. Jeg har været tabt for verden, bjergtaget og aldeles opslugt. Bogen handler som flere af Austers værker om identitet, om tilfældigheder og om et land i forandring, USA især i 60erne med raceuroligheder og Vietnamkrig. Romanen beskriver den jødiske New Yorker Archibald Fergusons barndom og ungdom i fire mulige versioner, og selvom det lyder fortænkt, er bogen meget letflydende og ret humoristisk – men også meget sørgelig på sine steder. Det er en medrivende bog som alligevel hele tiden minder læseren om, at det altså er fiktion. Lige hvad Auster gør bedst!

Bogen var læst da jeg i fredags dukkede op for at høre forfatteren i Festsalen på Københavns Universitet, hvor alumneforeningen havde foræret mig en billet så jeg kunne møde æresalumnen. Af hjertet TAK! Det gik så også lidt ud over nattesøvnen, den er på 900 sider med enormt lange sætninger.

Paul Auster ville egentlig ikke sige så meget om sit forfatterskab, men det fik han nu i højeste grad gjort. Han læste også op af bogen, og det gjorde han vældig godt. De halvanden time fløj af sted, og det allerbedste spørgsmål blev stillet af en ph.d. studerende: “Paul, mener du stadig at al kunst er politisk?”. Svaret var ja, og jeg synes de medfølgende kommentarer om især raceproblemer i USA gav et aspekt til forfatterskabet, jeg ikke havde været så opmærksom på før. Det er underholdende bøger, men de er skrevet af en forfatter med holdning!

Efter foredraget var der bogsignering, og jeg stod tålmodigt i kø. Det blev jeg belønnet for, med en signatur og lidt opmærksomhed 🙂

Hvis I er nysgerrige vil jeg måske løfte sløret for, hvad jeg fik sagt… Det gik meget stærkt og jeg var meget starstruck! Og så gad jeg godt høre, hvem I allerhelst ville møde, af nulevende personer – og hvad I ville tale med dem om?

 

07.21.17

Sommerlæsning

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger at 8:05 am by

Jeg har godt nok ikke været på sommerferie endnu, og endda været travlt beskæftiget med at putte ting i flyttekasser og tage dem ud igen. Derfor er der ikke blevet bladret meget i bøgerne endnu, men så er det godt jeg har Storytel. Pendlerlivet og flyttelivet er aldeles velegnet til at høre en bog læst op af en god oplæser, og jeg har fået udnyttet mit abonnement til fulde!

Når jeg kigger på de titler, jeg har haft fat i, kan jeg se temaet “gensyn med klassikere” tegne sig. Faktisk var det Netflix, der satte mig i gang. Her så jeg den nye serie “Anne with an E”, der er en genindspilning af “Anne fra Grønnebakken”. Jeg var begejstret, selvom mange kritikere har beskyldt serien for at kombinere en elsket pigebog med Breaking Bad… Indrømmet, serien har nogle brutale scener, men der er vel heller ingen som tror, det var en evig fest at være forældreløs langt ude på landet for 100 år siden?

Efter at have slugt serien måtte jeg lige genbesøge Lucy Maud Montgomerys bøger igen. Ikke en fuld læsning, bare lige en hilsen… Bøgerne er også ganske grumme, f.eks. dør en af Annes barndomsveninder, og hendes første graviditet ender ikke godt! Jeg har aldrig været helt så glad for bøgerne om Anne som mange andre piger var – det var Emily fra Månegården, der var min litterære veninde! Jeg er ved at genlæse trilogien om hende, og må indrømme at især sidste bind med sine kærlighedskvaler og erotiske undertoner giver en helt anden mening for mig i dag, end da jeg var en lille præpubertær pige! At jeg så i dag finder Emily temmelig snobbet, prætentiøs og irriterende er en anden sag!

Nå, men Anne er ganske begejstret for Jane Eyre, og dén bog satte jeg mig for at læse. Jeg har i hvert fald set filmen, kender udmærket historien, men bogen har jeg ikke læst særlig grundigt før. Jeg tror faktisk, jeg gik kold midtvejs, for jeg læste en engelsk udgave med ufattelig mange fodnoter om Brontë-pigernes liv. Det er selvfølgelig også interessant, men Jane Eyre er en strålende bog i sin helt egen ret, og det hjælper lidt når man ikke skal spekulere på, hvad en “frock” og en “dowager” er. Denne bog var en af sommerens bedste læseoplevelser, og jeg synes den er voldsomt interessant for kvinder i dag. Jane Eyre er så let for mig at relatere til, hun er en kvinde med sin egen (stille) mening om tingene, og noget så nutidigt instagram-venligt som grim ælling som nægter at skulle igennem en make-over 😀

Jeg har også genlæst Stoner, og anden gang er det stadig én af de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. Der er så meget intensitet uden det store ydre drama, det er en vældig velskrevet bog! Nu hvor jeg er flyttet ind, skal jeg nok til at have fat i nogle papirbøger igen, og min rejse til Oxford inspirerede mig til at tage “Det gyldne kompas” ned fra min boghylde. Bogen åbner i en spisesal på et gammelt Oxford college, der har jeg lige været! Hvis bogen er bare halvt så god som jeg husker, har jeg virkelig noget at se frem til. Der var lidt mere på hylderne som skal læses eller genlæse, så jeg må nok snuppe nogle dages ferie for at komme igennem stakken…

Hvilke sommerbøger har I andre læst, og hvilke glæder I jer til?

 

12.14.16

Decemberbøger

Posted in Bøger at 12:55 pm by

Jeg har simpelthen verdens klogeste læsere 🙂 De kender min smag (det gør Storytel også, efterhånden), så blandt de seneste 3 bøger jeg har læst er de 2 på baggrund af læseranbefalinger. Tak til jer 🙂

Der bliver faktisk vendt en del sider her i den mørke tid. I går aftes læste jeg Selfies færdig. Det er helt klassisk Jussi Adler Olsensk, med sjove replikker og en kringlet kriminalhistorie. Næsten for kringlet, efterhånden, for der er mange tråde at holde styr på i Carl Mørcks univers. Men fermt skrevet er det, og forrygende læsning.

Den hengivne Hr. X fik jeg anbefalet af Karina, der arbejder på en bibliotek (misundelig??? Mig????) og ved en masse om løbebøger og japanske bøger 🙂 Jeg kunne rigtig godt lide bogen, der rummede nogle meget fint beskrevne personer og et mere lavmælt krimidrama end i mange vestlige krimier. Meget få lig, og de blev skaffet meget diskret af vejen…

Bloggeren bag www.skøreliv.dk anbefalede To sekunder i Byron Hemmings liv af Rachel Joyce. En meget britisk bog, med et fint indblik i, hvordan det er at være barn. Bogen har et plot-twist, som er helt enormt forudsigeligt, men jeg synes ikke, det ødelagde en gode historie. Jeg lyttede til den på Storytel, og den gjorde sig godt som lydbog, da det er en historie i forholdsvist adstadigt tempo, med gode miljø- og personbeskrivelser og ikke nødvendigvis stort drama på hver side.

Endelig skylder jeg en opdatering på mit længste læseprojekt til dato: forsøget på at komme selveste Biblen igennem på 4 år. Jeg hænger stadig på, selvom profeterne og især Esajas var ved at tage læselysten fra mig. Første Samuelsbog var propfyldt med krig og kærlighed, den gav mig til gengæld læseglæden igen. Der er stadig megen visdom at hente i evangelierne, og meget at blive fornærmet over i apostlenes breve. Så det har ikke været uden udfordringer at klare det første år, og jeg var stolt, da jeg kunne hente en ny app til det nye kirkeår her 1. december og altså har læst 1/4 af Biblen!

Tjah, Biblens ord fra 1. december er sådan set meget apropos hvad der sker i Aleppo lige nu…

bible

To Be Read: der er allerede nogle titler klar til weekendens mikro-ferie og juleferien, som jeg tager hul på allerede 22. december. Jeg har papirudgaver af Morgan Rhodes bog Falling kingdoms og Elektra af Jakob Melander. Jeg er ved at høre Linn Ullmanns De urolige, og har Hvor intet bryder vinden af Leonora Christina Skov i venteposition. Så selv hvis der ikke er firkantede, hårde pakker under træet, er der lidt at tage fat på! Har I andre julelæsningen klar?

8702203028

11.18.16

Læsning på turen

Posted in Bøger, Rejser at 12:28 pm by

En af de dejlige ting ved min miniferie til Berlin var, at der var god tid til at få læst en masse. Min mor og jeg holdt nogle afslappede aftener på værelset, mætte af dagens indtryk, og på den 3 timer forsinkede togtur kom min medbragte bog og mit Storytel abonnement i den grad til sin ret!

Jeg læste to bøger som havde det tilfælles, at de begge havde gule omslag. Ellers var det to vidt forskellige stilarter og humørnuancer, men der skal også være plads til at læse bredt. Jeg mødte en gang en viis kvinde, som læste en masse. Hun sagde, at hun skiftede mellem at læse en bog, der gjorde hende klogere, og en, der godt kunne gøre hende dummere 😉 Så metodisk er jeg slet ikke, og principielt kan man vel også blive klog af dumme bøger?

Nå, først læste jeg den svenske “Jeg hedder ikke Miriam”, hvilket var en af de bøger, som har gjort størst indtryk længe. Den klipper mellem en ældre, svensk bedsteborgerlig kvindes 85-års dag med familien og hendes erindringer om at være i koncentrationslejr. Bogen fortæller meget eksplicit om grusomhederne, og den har en dobbelt brod, som også er rettet mod de åh-så-korrekte svenskere. For “Miriam” er slet ikke en pæn jødisk pige af god familie, men en roma. En sigøjner. En pige fra en minoritet, der vel selv var skyld i, de endte i lejrene. De var jo tyve og kriminelle? Det er en velskrevet bog, og desværre stadig aktuel.

Jeg tænkte meget på den, da jeg besøgte det jødiske museum i Berlin og især installationen “Schalechet”, som også gjorde et stort indtryk anden gang. Den består af tusindvis af ansigter, store og små. Man kan gå på dem, og høre dem skrige. Navnet betyder efterår, eller faldende blade. Det er så enkel, konkret og genialt. Og trist! Den er dedikeret til alle uskyldige ofre, og ikke kun de jødiske. Og bogen om Miriam kan hjælpe os med at huske dem!

15128619_10153966435960906_875703125_n

På den lange togrejse hjem slugte jeg “Det hun glemte” af Liane Moriarty. Det er en letfordøjelig og sjov bog, om en kvinde som får hukommelsestab. Hun er 39, men tror hun er 29 år gammel. Og hun er en gladere og mere optimistisk inkarnation af sig selv… Det er chicklit, men bestemt ikke ubegavet. Liane Moriarty har også skrevet “Min mands hemmelighed”, og jeg synes hun rammer skiven med sine beskrivelser af især kvinder og alt det de gør, for at leve op til nogle besynderlige forventninger i stedet for at prøve at være lykkelige.

Det er også et spændende tankeeksperiment, som alle egentlig bør udføre af og til. Ville Betteskov for 10 år siden være tilfreds med Betteskov i dag? Svaret er, hun nok ville være rimelig overrasket, men bestemt ikke på den dårlige måde 🙂

bog

Begge bøger kan bestemt anbefales, og selv kunne jeg måske bruge et tip. Efter to gode bøger og en ferie er det ikke helt nemt bare at fortsætte læsningen…

← Previous Entries