Archive for Film

12.07.17

Årets bedste b(j)ørnefilm – anmeldelse af Paddington 2

Posted in Film at 8:21 am by

Denne anmeldelse er skrevet til Esbjerg Ugeavis, og billetten blev betalt af biografen i Esbjerg – og tak for det, det var en film som fik julestemningen frem!

Min sidste opgave som anmelder forekom temmelig udfordrende: ugens eneste premierefilm var Paddington 2, og børnefilm er ikke den genre, jeg er mest velbevandret i. Jeg var lidt nervøs for at resten af publikum ville kigge skævt til mig, når jeg kom uden børn, så jeg valgte strategisk et stille tidspunkt, tidlig formiddag på dagen inden ”Den store biografdag”. Vi var kun en lille skare som nød den fint julepyntede forhal og den store skærm, men det var til gengæld en udsøgt fornøjelse!

Filmen om Paddington er vældig sød og vellykket. Historien er enkel og moralen tydelig, men den skylles ned med så meget humor og skæve typer, at man ikke kvæles i sukkerchok. Paddington ønsker at forære sin plejemor, nu en ældre bjørn på pensionisthjem langt væk, en helt særlig bog om London. Imidlertid er han ikke den eneste, som vil have fat i den værdifulde bog, og Paddington bliver undervejs også skilt fra familien Brown, som han bor hos i London.

For den voksne seer er der en tydelig klangbund af savn til den nuttede bjørns muntre gakken omkring. Filmen har samme kvalitet som den forrygende animationsfilm ”Up” – den kan få en tåre frem i øjenkrogen ved at trække på livserfaringer, de yngre seere ikke har. Desuden er London et populært rejsemål for mange danskere, og genkendelsen glæde er stor. Både turistattraktioner og kendte kvarterer vises frem, især bed jeg mærke i en meget flot scene fra kanalerne.

Jeg havde gerne set filmen uden synkronisering, men levede med det. Det er dog lidt svært at bedømme skuespillerne, men Hugh Grant leverede en forrygende og selvironisk indsats – det er nok ikke så sjovt at spille skurk i en børnefilm, når man engang havde roller som premierminister eller førsteelsker, men han stjæler showet!

Filmen kan så absolut anbefales til voksne, og jeg vil også gætte på, den er god til børn. Den lille gut som sad ved siden af mig var i hvert fald helt fremme på kanten af sædet og virkede dybt betaget.

Film: Paddington 2
Stjerner ud af seks: fem

12.04.17

Her går det godt – send mere tid!

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv, Løb at 11:50 am by

Måske er jeg den eneste, som har opdaget det, men bloggen har altså været lidt forsømt. Ikke af ond vilje, men livet er drønet derudaf. Det hele går stærkt, men på den gode måde. Jeg har et spændende arbejde hvor der altid sker noget nyt, et bijob som heller ikke er kedeligt, løber en masse, besøger familie og kæreste i Jylland og prøver at suge et par kulturelle oplevelser til mig, også 🙂

I lørdags havde jeg en stor milepæl: jeg løb mit parkrun nr. 100. Det var en rolig, men dejlig dag i Esbjerg, hvor jeg fik hilst på løbevennerne der, min mor havde bagt kage og jeg kom på podiet. Ingen tvivl om, at parkrun har spillet en stor rolle for mig, både da jeg skulle integreres i Esbjerg og på Amager. Så selvom de 100 løb er nået, er eventyret ikke slut endnu! Som I kan se på fotoet kan man både dreje af og fortsætte lige ud, en af de smukke ting ved (løber)livet.

De sidste par uger har jeg anmeldt film for Ugeavisen i Esbjerg. Jeg har set 4 meget forskellige film: Flatliners, Glasslottet, Mordet i Orientekspressen og Paddington 2. Hvis en enkelt læser skulle ønske at se én af anmeldelserne her på bloggen, efterkommer jeg gerne ønsket! En løbsberetning fra årets sidste ultraløb i Albertslund kan nok også fremskaffes, på kommando.

Faktisk har jeg en plan for bloggen, og det hænger nøje sammen med mit nytårsforsæt i år. Jeg er i god tid, men har en idé til et koncept, der vil indebære at bloggen ikke kommer til at dø i stilhed.

Glædelig december til alle jer dejlige nisser derude!

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

03.11.17

Filmanbefalinger: Næsten-Oscar film og dansk drama

Posted in Film at 4:36 pm by

Trods travlhed på arbejdet (sidste uge bød på et par dage på Østerbro og tre på Vejlefjord, hvor jeg lærte at udfylde min rolle som suppleant for tillidsrepræsentanten) og masser af træning (maratonformen har indfundet sig, hvilket blev belyst i Kolding i søndags) har jeg da været forbi biografen. Jeg har set to film som bestemt var turen ind i mørket værd, og som gav et dejligt frirum fra alt det, der foregår lige nu 🙂

Musicalfilmen La La Land fik IKKE en Oscar for bedste film, men det er synd hvis den kun bliver kendt for skandalen. Den er nemlig rigtig, rigtig lækker at se på, og fortæller en historie som på en gang er meget banal og meget kompleks. Der er en kærlighedshistorie mellem en servitrice som gerne vil være skuespiller, og en jazz-pianist som holder strengt på sine kunstneriske principper og derfor er langt fra succes. Med mindre han vælger at sælge ud, altså… Karaktererne er stereotype, men deres forhold bliver beskrevet med nuancer og dybde. Der er et tema om at føle sig splittet mellem at forfølge kærligheden og sine egne drømme, som er meget nemt at relatere til, også for folk uden Hollywood-drømme.

is

Jeg spekulerede en del over plottet samt mine egne drømme og længsler, og kan se de flotte billeder for mig – kvindernes kjoler i strålende farver og udsigten fra bakketoppen. Til gengæld kan jeg ikke huske nogen af sangene her en uge efter, men musikken var ikke irriterende på nogen måde. Det er en flot film, som alle musical-elsker MÅ se, og alle de andre godt kan holde ud.

I dag så jeg Aminas Breve, som jeg har glædet mig til længe, da jeg er ret vild med Jonas Bengtsons bøger. Han kan skrive om mørke og grimme ting med masser af nerve, og det gik igen i filmen. Kort fortalt handler den om at Janus (spillet suverænt af Esben Smed, kendt fra Arvingerne) bliver udskrevet fra den lukkede og leder efter en gymnasieveninde, som har skrevet til ham under den lange indlæggelse. Hun er ikke sådan lige til at finde, og mens Janus jagtes af sine egne dæmoner, søger han desperat efter Amina. Det er ikke en hyggelig film, men den er vedkommende og velspillet. En meget fin lille sag, som jeg også varmt kan anbefale. Det samme kan jeg ikke sige ofte nok om bogen!

Der er faktisk mange gode film ude lige nu. Mesteren vil jeg rigtig gerne se. Patriots Day venter jeg nok lige med, til jeg HAR løbet Boston Maraton…

03.06.17

PIP!

Posted in Betteskov på Østerbro, Film, Løb, Videnskab at 6:37 pm by

Jeg har ikke glemt bloggen eller de læsere der (forhåbentlig) stadig hænger på. Jeg har heller ikke glemt at opleve noget. Lige pludselig fik jeg bare vanvittig travlt med at rejse frem og tilbage, med min første sag på arbejdet (yay, jeg er i gang), med at være med i et ansættelsesudvalg for et par nye kollegaer (efter 2 måneder kunne jeg let relatere til kandidaterne i den varme stol), med træning og livet.

Der er indlæg på vej! Hvad vil I gerne høre om? Jeg kan bl.a. tilbyde

  • Et kryds på Københavnerlisten: min første tur i Operaen på Holmen
  • Årets første maraton – mudder, regn og højt humør i Kolding
  • En filmanmeldelse som slår fast, at muscial-genren langt fra er forældet

Giv lyd hvis I har særlige ønsker. Ellers får i noget engang, og så har jeg ikke lovet for meget 🙂

02.06.17

The Lobster og andre filmanbefalinger

Posted in Film at 6:53 pm by

Jeg har ikke haft noget nytårsforsæt om at se flere film i 2017, men alligevel er det lykkedes mig at komme en tur i biografen hver uge! Den succes kan især tilskrives filmklubben Valentino i Esbjerg, der har haft tre film på programmet og underholdt mig søndag efter søndag. Indtil videre har det været et vældig godt filmår med store oplevelser. Her er filmene i prioriteret rækkefølge:

The Lobster er helt anderledes, end noget jeg har set før. Det er en dystopisk, absurd film, og den er både grufuld og sørgelig. Men den er også virkelig morsom, når den sætter fokus på parforholds-nazister og hårdkogte inkarnerede singler! Kort fortalt foregår filmen i et samfund, hvor man skal have en partner for at leve i byen. Mister man sin ægtefælle, får man tid og hjælp til at finde en ny, men lykkes det ikke, forvandles man til et dyr. Efter eget valg, forstås 🙂 Den skal bare ses (og høres – soundtracket inkluderer Nick Cave)

lobstersmall

De uskyldige er også en barsk film, med et ret specielt tema, nemlig gravide nonner. Et polsk kloster har haft besøg af russiske soldater, og søstrene får hjælp af en fransk medarbejder fra Læger uden Grænser. Faktisk en ret optimistisk lille sag, trods alt.

Jeg har også været omkring en tysk og en israelsk film, Der Staat gegen Fritz Bauer og Afskedsfesten. Begge er bestemt værd at se, og jeg kan ikke vælge hvilken der var bedst, så de får en delt tredjeplads. Førstnævnte handler om nazijægeren, der indkredser Eichmann i Argentina og tipper israelerne, der serverer ham lidt retfærdighed… Fritz er selv konstant i fare for at blive anklaget, idet han er jøde, kommunist og (sssh) homoseksuel. Afskedsfesten er en ret sjov film om aktiv dødshjælp, men den giver bestemt noget at tænke over – og en reminder om, at ældre mennesker ikke bare er en kedelig grå masse 😀

Jeg har kun set en enkelt dansk film, og Underverden er ikke dårlig – den kan bare ikke rigtig måle sig med de allerbedste internationale film, selvom der er flotte scener fra København. Nok lige rigeligt voldsæstetik efter min smag, og jeg købte ikke historien fuldstændig. Ikke helt uvigtigt er Dar Salim en fryd at kigge på hele vejen igennem.

Om jeg kan holde kadencen med film året ud tror jeg ikke, og jeg skal vist være meget heldig for at niveauet ikke falder. Faktisk er der plads til en enkelt plat film eller to! Men jeg er vist ikke helt klar til at følge min veninde ind i mørket til næste afsnit af 50 Shades. Er ikke helt kommet mig over den ubehjælpsomme 1er…

01.12.17

Godt i gang

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro, Film, Hverdagsliv at 6:10 pm by

Efter et par uger i hovedstaden synes jeg så småt, jeg er ved at lande. Arbejdet er spændende, men der er enormt mange nye opgaver og kollegaer at forholde sig til, så jeg må nok holde jer lidt hen i spænding, før jeg fortæller mere om det. Lige nu vil jeg have svært ved at formulere noget, der bare nærmer sig at indeholde sammenhæng og mening.

Til gengæld er jeg klar med min update på projektet om at opleve så meget som muligt af byen – det går nemlig derudaf! Godt nok kan jeg kun krydse et enkelt punkt af på listen, men jeg har oplevet en masse “listeværdige” ting, som jeg ikke havde forudset.

I tirsdags gik jeg selv på oplevelse i kvarteret. Jeg så en film i Park Bio, en herlig gammel biograf. Der er vist kun en sal og ganske få (men velvalgte!) film, og man kan få en kop kaffe med ind. Forhallen er et besøg værd i sig selv, og jeg burde have afsat længere tid til at hænge ud der: man kunne både bytte brugte bøger og spille et spil.

parkbio

Filmen jeg så var polsk/fransk, og “De uskyldige” er en ret grusom historie om nonner, der bliver gravide efter en flok russiske soldater har hærget deres kloster. Men den indeholder et smukt glimt af håb, og kan anbefales!

Bagefter besøgte jeg Laundromate Café, hvor der sandelig også var en ordentlig stak bøger, ordnet efter farve i stedet for indhold og sprog. Jeg blev lidt lykkelig over “all-day breakfast” konceptet, og nød en omelet med bagte tomater. Caféen kan krydses af på listen, men det bliver ikke mit sidste besøg!

Torsdag havde jeg en træningsaftale med en veninde, der er medlem i det meget lækre center på Charlottehaven, som ligger tæt på mit arbejde. Jeg blev da lige lidt fristet, der var så pænt og rent, og jeg så en lille film med stier fra New Zealand, Seattle og Canada, mens jeg løb på et bånd. Vi spiste vores aftensmad der, og den bagte blomkål er ikke ligefrem ordinær cafeteriamad 🙂

Charlottehaven

I morges var jeg lidt hipster-agtig og spiste morgenmad med en anden veninde på Grød. Konceptet med en grødbar er helt genialt, men jeg kan så oplyse at den glutenfri version med chiafrø ikke kommer til at erstatte havregrøden i Casa Betteskov! Nå, næste gang vælger jeg noget bedre…

Nu er der altså heller ikke megen energi tilbage. Efter dagens løbetur står den på afslapning og pakning. Bliver rart med et par rolige dage i Esbjerg og løbeture i skoven, langt fra den københavnske trafik!

11.04.16

Filmsæson! Igen-igen-igen

Posted in Film at 12:17 pm by

Sidst jeg var i biografen var der ingen forfilm og ingen reklamer, men hvidvin, guf og goodiebags. Meget lækkert at være til forpremiere-event i Esbjerg 🙂 Gangen før blev jeg helt forpustet ved tanken om alle de film, der kommer indenfor de næste par uger og er svære at ryste af “must-see” listen. Der er en ny film i Harry Potter universet (og ja, jeg har da allerede billetter til Magical Beasts and where to find them), der er en ny Starwars (og ja, jeg har da allerede en date) og en ny Guardians of the Galaxy. Måske kan den undværes?

Hvorfor er så mange film så fantasiløse? Paradoksalt nok foregår de fleste blockbusters i alternative universer eller har stærke anstrøg af magi, men de ligner alle sammen noget, jeg kender i forvejen. Hvorfor er det næsten altid en filmatisering af en bog, eller endnu en film i en uendelig række? Jeg trænger altså til noget nyt!!!

Men lad nu den omgang brok ligge (denne tirade er vist heller ikke helt original…) – jeg var fint underholdt af de film, jeg så. Især “Kvinden i toget” kan jeg både anbefale til dem der har læst bogen, og dem, der har den til gode. Det er en flot film med stærke kvindelige karakterer, og historien giver noget at tænke over.

kvinden-i-toget-dansk-plakat

Den anden film jeg så var “Dr. Strange”. Jeg kan bedre lide filmatiseringer af Marvel end DC tegneserier, selvom jeg foretrækker at læse de sidstnævnte. Men denne var nok en af de mere undværlige Marvel-film. Visuelt var den enormt flot, med svimlende effekter og storbyer vendt på vrangen. Det er bare ved at være lidt trættende at se Benedict Cumberbatch spille arrogant nørd. Han gør det godt, men man skal vist være hardcore “Cumberbitch” for ikke at have set tilstrækkeligt  allerede. Desuden er forklaringen på magien en underlig rodekasse af østlig mystik og tryllerylleri, og Mads Mikkelsens skurkerolle har både virkelig grim øjenmake-up og absolut ingen fornuftig motivation for at ville overtage verdensherredømmet. Filmen er dog værd at se for en genial teaser efter rulleteksterne…

Doctor_Strange_poster

Nu kunne man indvende, at jeg jo bare kunne lade være med at se film, som jeg godt ved er forudsigelige. Der er bare det, at jeg vældig godt kan lide dem, og de har bestemt fortjent deres plads i biografernes udbud. Jeg kunne bare godt tænke mig, balancen mellem originale film (som den japanske om bønnepasta) og mere underholdende film som de her beskrevne, var lidt anderledes. Personligt ville jeg gerne se en lidt smallere eller “anderledes” film, måske endda fra andre lande end Danmark eller USA, hver anden gang jeg er i biografen. Det synes jeg bare ikke helt, udbuddet giver mig mulighed for. Selvfølgelig er der filmstriben.dk. hvor jeg kan se masser af små, internationale filmperler. Der er bare det, at jeg elsker de røde sæder, mørket og måske endda duften af popcorn 😉

Hvad siger I andre? Savner I også lidt mere spræl i biografprogrammet, eller kan I nøjes med netflix?

10.13.16

En film til fantasien og en til hjertet

Posted in Film at 1:08 pm by

Sidste weekend bød på hele to rigtig gode biograf-oplevelser med film, jeg varmt kan anbefale. Det var to meget forskellige måder at fortælle en god historie på, men begge film forlod jeg med en glad fornemmelse indeni.

Den første film var “Miss Peregrines home for peculiar children”, som jeg næsten var færdig med at læse som lydbog på Storytel. Bogen kunne jeg godt lide, uden at være helt blæst væk, men det var i hvert fald ikke svært at se, at den lægger vældig godt op til en film af Tim Burton. Der er foretaget en del ændringer fra bog til film, og her har vi faktisk et tilfælde, hvor jeg synes sidstnævnte var bedst, eller i det mindste lige så god.

Plottet er meget genre-typisk, det handler om den unge amerikanske mand Jacob, som kommer i kontakt med et overnaturligt univers med monstre og mennesker, som har særlige evner (de er ultra-stærke, kan flyve eller sætte ild til ting med hænderne). Han har gennem hele sin barndom hørt historier om disse sælsomme børn fra sin elskede bedstefar, men troede det var fri fantasi. Imidlertid kommer de sælsomme skabninger meget tæt på, og Jacob må rejse til en forblæst britisk ø, hvor børnene med superkræfter får brug for hans hjælp…

Det stærke bånd mellem bedstefar og barnebarn er en vigtig del af historien, og jeg synes, den bliver leveret meget troværdigt både i film og bog. Filmen er (selvfølgelig) enormt flot visuelt, og Tim Burton kan ikke undlade at give den fuld gas med dansende skeletter og uhyggelige skabninger. Jeg er vild med “Nightmare before Christmas”, som det forresten snart er tid til at se igen, og universet er meget tæt på den films. Derfor bliver miss Peregrines verden heller ikke voldsomt meget anderledes end noget, jeg har set før, men det er en sjov film, som underholder maksimalt. Jeg kan godt lide, at bog og film selv leger med den nærværende fortolkning, at uhyrerne repræsenterer nazister og de sælsomme børn er jødiske flygtninge. Det giver lige lidt ekstra til den voksne, fortolkningsglade seer.

Miss+Peregrine’s+Home+for+Peculiar+Children

Den anden film foregik også i en fascinerende verden, nemlig Japan 😉 Men den var helt anderledes afdæmpet, faktisk direkte langsom i sin fortællestil. Den japanske titel er “An” som er en slags sukret bønnepasta, og filmen handler faktisk om at producere denne delikatesse. Især den første halvdel viste fremstillingen i mange detaljer, men jeg kedede mig ikke. Der var smukke billeder af kirsebærtræer, og hovedpersonerne var lette at relatere til.

I korte træk møder vi en mand, som ensomt passer en pandekagebod (bønnepastaen er en slags fyld). Han leder  efter en assistent, og en ældre dame tilbyder sin hjælp. Det viser sig, hun har afluret bønnepastaen dens inderste hemmeligheder, som hun giver videre. Desværre bærer hun et meget tydeligt stigma, og må igen forlade boden. Men hun giver vigtig livsvisdom videre til både pandekagebageren og en gymnasiepige, der bruger den som sit holdepunkt. Alle tre hovedpersoner har deres at kæmpe med, og filmen kredser om temaet fordomme.

Månen%20over%20kirsebærtræerne

Den er lidt trist, men alligevel fuld af livsmod. Kirsebærtræerne har også en symbolsk betydning, men filmen er enormt enkel i plot og udtryk. Det er en “lille” film, men ikke én, man hurtigt glemmer. Jeg må indrømme, jeg nok aldrig selv havde taget mig sammen til at se en film om at rense og koge bønner, men jeg er så heldig den blev vist i den esbjergensiske filmklub Valentino. Så jeg blev også selv udfordret lidt på mine fordomme!

Efterårsferien nærmer sig, og jeg er spændt på, hvad biograferne byder på. Har I noget, I bare skal se?

 

08.30.16

Filmweekend og en stor anbefaling

Posted in Film, Hverdagsliv, Løb at 12:40 pm by

Hvordan ved man, man går alt for meget i biografen? Jo, når man efterhånden kan spørgsmålene fra Biospils filmquiz udenad og har vundet flere popcorn, end man kan nå at spise, så er det ved at være nok 😉

I sidste weekend prioriterede jeg benhårdt mine biografture, og klarede 3 film! De spændte ret bredt, både i tema og kvalitet, med “Captain Fantastic” som den absolut største oplevelse og en film, jeg tænkte over i lang tid bagefter, til “Suicide Squad” i bunden som endnu en ret ligegyldig adaptation af en glimrende DC Universe tegneserie. Midt imellem kom ugens premierefilm “Florence”, som jeg skulle anmelde til Esbjerg Ugeavis, der udkommer i morgen.

Captain_Fantastic_poster

Captain Fantastic har ikke noget med tegneserier at gøre, men handler om en far (Viggo Mortensen, Oscar-værdig præstation!) som bor i en skov med sine børn og opdrager dem til at blive vidende, kritiske, fysisk stærke og selvstændige. Men da de konfronteres med verden udenfor, er de pludselig freaks og håbløst uvidende i forhold til deres jævnaldrende på mange af livets områder. En virkelig relevant film om balancen mellem at være sig selv og at passe ind i mængden – den skal bare ses!

Nå, ud over frygten for at drukne i popcorn fik jeg meget ud af min film-weekend. Jeg blev bekræftet i, biografen virkelig er et rart og trygt rum for mig, hvor jeg slapper af og får ladet batterierne op. Derfor skal film altså have en høj prioritet i min planlægning: måske ikke som et ugentlig indslag, men helst oftere end en gang om måneden.

Selvfølgelig var der også tid til andre gøremål, deriblandt løbetræning. Formen er vældig god og nydelsen stor, men jeg kan godt mærke, sæsonen har været lang og krævende. Når de sidste par løb i år er overstået, bliver det meget rart med en vinterpause (og en masse spinning, svømning og styrketræning). Jeg var forbi parkrun som hjælper, hvilket altid giver mulighed for en masse snak, og lørdag eftermiddag var jeg så heldig at få et gratis startnummer til Energiløbet i Hjerting. Vejret var skønt, så vi tog en familieudflugt og heppede på maratonløberne, spiste pandekager og lod mig nøjes med en hyggetur på 7,2 km. En sjov skæv distance, som jeg løb på 31 min og 38 sekunder med rimeligt overskud, hvilket indbragte mig en tredjeplads og et gavekort! Dejligt udbytte, og jeg brokker mig slet ikke over at blive slået af en 12-årig pige, når det var sådan en god og sjov dag.

14051759_1740111642917573_2168389043958414160_n

Listen over livets store glæder er heldigvis lang, og det var dejligt at dedikere en weekend til nogle af dem: film og løb. Jeg vil også gerne bruge mere tid på bagning og madlavning, men det bliver nok gemt til off-season. Og så må I godt høre en dyb hemmelighed: én af syslerne på min liste var faktisk puslespil 😀

← Previous Entries