Archive for Film

04.10.18

Mageløse marts – og nytårsforsættet holder endnu

Posted in Betteskov på Amager, Film, Hverdagsliv, Mad at 8:31 am by

Marts har bare været en rigtig fin måned! Den er gået med arbejde, at komme i gang med træningen igen efter 24 timers løbet i Espoo, og så har jeg været på ferie. En chartertur til Gran Canaria med all inclusive, afslappet og varmt, lige hvad jeg trængte til. Der var en stak bøger med, og jeg fik læst en del, men store kulturelle oplevelser fik jeg mig ellers ikke svinget ud på. Jeg løb (i alt 101 km rundt om resortet og på nogle spændende trailstier), gik ture, spiste i buffeten, dyppede mig i poolen og hvilede.

Mit nytårsforsæt, med to månedlige biografture, en kulturel oplevelse og mad på en ny restaurant, har jeg også holdt. Ikke bare spiste jeg på hotel Taurito Princess Suites hver eneste dag, men under min tur til Malmø tidligere på måneden (omtalt i dette indlæg) fik jeg skønne kebab´er.  Der er altså blevet spiste meget ude, så meget at jeg faktisk nød at komme hjem til egne gryder…

Den kulturelle oplevelse er omtalt i ovennævnte indlæg, men jeg vil gerne endnu engang understrege, at Pippin i Malmø Operaen var en kæmpe oplevelse! Sådan en skøn forestilling med fest, farver og totalt over the top. Den stemning kan jeg godt bruge noget mere af 🙂

Hvad angår biograffilmene var den første en total klassiker: Hodja fra Pjort, en elsket historie fra barndommen med Sebastians sange. Jeg så den med en veninde og hendes børn, og var helt vildt betaget. Den havde samme magi som dengang, i hvert fald for mig. I den mere voksne kategori så jeg “Loving Vincent”, en meget smuk film om Van Goghs liv og død, med 125 medvirkende malere! Den kan helt sikkert også anbefales, men jeg tror den gør sig bedre i biografen end derhjemme. Også her nød jeg genkendeligheden og syntes det var lidt sjovt at få sat mere karakter på de ansigtet, jeg ofte har set på malerier.

Bestemt en dejlig måned, selvom foråret først fik lyst til at komme i april 🙂

 

02.06.18

Januarstatus på nytårsforsæt

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Film at 9:45 am by

Vi kan lige så godt få det frem med det samme! Jeg fejlede på mit nytårsforsæt, allerede i den første måned. Opgaven lød på at jeg:

Skal i biografen mindst 2 gange om måneden
Skal se teater, et museum eller gå til en koncert hver måned
Skal spise på en restaurant eller cafe jeg ikke har været på tidligere hver måned
Skal fortælle om oplevelserne her på bloggen

Det er det første punkt, som mislykkedes – jeg fik kun set en film. Alligevel betragter jeg projektet med at være opmærksom på kulturelle oplevelser som en stor succes. Jeg fik nemlig set to musicals og en koncert med showkoret i Esbjerg, så mon ikke det kan opveje den manglede film?

Den film, jeg faktisk fik set, var “Wonder”. Det er en sød og rørende film om en lille dreng som har en dejlig familie og mange interesserer, men også en medfødt misdannelse af sit ansigt, som vækker omverdenens opmærksomhed (især på den dårlige måde). Det lyder som en meget banal historie, og det er det også, men den var fortalt på en god måde og meget gennemført, så bestemt en anbefaling fra mig.

De største oplevelser kom dog fra musicals. Jeg så to meget forskellige, men vældig flotte. “Chess” har jeg tidligere set og elsker de ABBA-agtige sange. I Tivolis Koncertsal går en ny opsætning på dansk, hvilket jeg lige skulle vænne mig til, men Stig Rossen er simpelthen så fremragende, at den får topkarakter! Den mand kan altså virkelig synge salen op og formidle store følelser. “Book of Mormon” går på Det Ny Teater og er en helt anden slags musical. Den er skabt af folkene bag den flabede tegnefilm South Park, og gør tykt grin med mormonerne. Det er et ret let mål, for Mormonerne Bog har masser af selvmodsigelser og underligheder. Alligevel synes jeg, den er værd at se, og tonen er ikke decideret ondskabsfuldt mobbende. Sangene og dansenumrene er flotte, Silas Holst gør det rigtig godt, og den er helt sikkert værd at se, hvis man gerne vil prøve noget lidt mindre traditionelt.

Min fødselsdag er i januar, så jeg fik spist ude mange gange, men kun én gang på et nyt sted. Det var til gengæld virkelig godt – japansk/koreanske Miga på Gammel Kongevej har lækker og autentisk mad. Jeg fik noget, som var en boblende gryde chili med oksekød og et æg ovenpå, og det ææææælskede jeg.

Kokken kom ud bagefter for at se den danske gæst, der havde overlevet retten 😉 Det smagte altså godt, og der var endda kimchi og tangsalat til.

Ja, alt i alt giver jeg mig selv en bestået karakter, selvom jeg ikke helt levede op til mine krav… Den afgørende bonusfaktor er, at jeg var til en fest. Ikke lige det jeg gør mest i, men det var rigtig skønt at fejre 1-årsdagen for vores arbejdsplads med god mad og de store skrud. Jeg havde min saudiske abaya på, den bliver også luftet alt for lidt. Måske burde jeg feste mere, men kombinationen af fuldtidsarbejde og træning til ultraløb medfører en vis søvnighed før de fleste andre overhovedet overvejer at tage i byen 😀

 

 

12.07.17

Årets bedste b(j)ørnefilm – anmeldelse af Paddington 2

Posted in Film at 8:21 am by

Denne anmeldelse er skrevet til Esbjerg Ugeavis, og billetten blev betalt af biografen i Esbjerg – og tak for det, det var en film som fik julestemningen frem!

Min sidste opgave som anmelder forekom temmelig udfordrende: ugens eneste premierefilm var Paddington 2, og børnefilm er ikke den genre, jeg er mest velbevandret i. Jeg var lidt nervøs for at resten af publikum ville kigge skævt til mig, når jeg kom uden børn, så jeg valgte strategisk et stille tidspunkt, tidlig formiddag på dagen inden ”Den store biografdag”. Vi var kun en lille skare som nød den fint julepyntede forhal og den store skærm, men det var til gengæld en udsøgt fornøjelse!

Filmen om Paddington er vældig sød og vellykket. Historien er enkel og moralen tydelig, men den skylles ned med så meget humor og skæve typer, at man ikke kvæles i sukkerchok. Paddington ønsker at forære sin plejemor, nu en ældre bjørn på pensionisthjem langt væk, en helt særlig bog om London. Imidlertid er han ikke den eneste, som vil have fat i den værdifulde bog, og Paddington bliver undervejs også skilt fra familien Brown, som han bor hos i London.

For den voksne seer er der en tydelig klangbund af savn til den nuttede bjørns muntre gakken omkring. Filmen har samme kvalitet som den forrygende animationsfilm ”Up” – den kan få en tåre frem i øjenkrogen ved at trække på livserfaringer, de yngre seere ikke har. Desuden er London et populært rejsemål for mange danskere, og genkendelsen glæde er stor. Både turistattraktioner og kendte kvarterer vises frem, især bed jeg mærke i en meget flot scene fra kanalerne.

Jeg havde gerne set filmen uden synkronisering, men levede med det. Det er dog lidt svært at bedømme skuespillerne, men Hugh Grant leverede en forrygende og selvironisk indsats – det er nok ikke så sjovt at spille skurk i en børnefilm, når man engang havde roller som premierminister eller førsteelsker, men han stjæler showet!

Filmen kan så absolut anbefales til voksne, og jeg vil også gætte på, den er god til børn. Den lille gut som sad ved siden af mig var i hvert fald helt fremme på kanten af sædet og virkede dybt betaget.

Film: Paddington 2
Stjerner ud af seks: fem

12.04.17

Her går det godt – send mere tid!

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv, Løb at 11:50 am by

Måske er jeg den eneste, som har opdaget det, men bloggen har altså været lidt forsømt. Ikke af ond vilje, men livet er drønet derudaf. Det hele går stærkt, men på den gode måde. Jeg har et spændende arbejde hvor der altid sker noget nyt, et bijob som heller ikke er kedeligt, løber en masse, besøger familie og kæreste i Jylland og prøver at suge et par kulturelle oplevelser til mig, også 🙂

I lørdags havde jeg en stor milepæl: jeg løb mit parkrun nr. 100. Det var en rolig, men dejlig dag i Esbjerg, hvor jeg fik hilst på løbevennerne der, min mor havde bagt kage og jeg kom på podiet. Ingen tvivl om, at parkrun har spillet en stor rolle for mig, både da jeg skulle integreres i Esbjerg og på Amager. Så selvom de 100 løb er nået, er eventyret ikke slut endnu! Som I kan se på fotoet kan man både dreje af og fortsætte lige ud, en af de smukke ting ved (løber)livet.

De sidste par uger har jeg anmeldt film for Ugeavisen i Esbjerg. Jeg har set 4 meget forskellige film: Flatliners, Glasslottet, Mordet i Orientekspressen og Paddington 2. Hvis en enkelt læser skulle ønske at se én af anmeldelserne her på bloggen, efterkommer jeg gerne ønsket! En løbsberetning fra årets sidste ultraløb i Albertslund kan nok også fremskaffes, på kommando.

Faktisk har jeg en plan for bloggen, og det hænger nøje sammen med mit nytårsforsæt i år. Jeg er i god tid, men har en idé til et koncept, der vil indebære at bloggen ikke kommer til at dø i stilhed.

Glædelig december til alle jer dejlige nisser derude!

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

03.11.17

Filmanbefalinger: Næsten-Oscar film og dansk drama

Posted in Film at 4:36 pm by

Trods travlhed på arbejdet (sidste uge bød på et par dage på Østerbro og tre på Vejlefjord, hvor jeg lærte at udfylde min rolle som suppleant for tillidsrepræsentanten) og masser af træning (maratonformen har indfundet sig, hvilket blev belyst i Kolding i søndags) har jeg da været forbi biografen. Jeg har set to film som bestemt var turen ind i mørket værd, og som gav et dejligt frirum fra alt det, der foregår lige nu 🙂

Musicalfilmen La La Land fik IKKE en Oscar for bedste film, men det er synd hvis den kun bliver kendt for skandalen. Den er nemlig rigtig, rigtig lækker at se på, og fortæller en historie som på en gang er meget banal og meget kompleks. Der er en kærlighedshistorie mellem en servitrice som gerne vil være skuespiller, og en jazz-pianist som holder strengt på sine kunstneriske principper og derfor er langt fra succes. Med mindre han vælger at sælge ud, altså… Karaktererne er stereotype, men deres forhold bliver beskrevet med nuancer og dybde. Der er et tema om at føle sig splittet mellem at forfølge kærligheden og sine egne drømme, som er meget nemt at relatere til, også for folk uden Hollywood-drømme.

is

Jeg spekulerede en del over plottet samt mine egne drømme og længsler, og kan se de flotte billeder for mig – kvindernes kjoler i strålende farver og udsigten fra bakketoppen. Til gengæld kan jeg ikke huske nogen af sangene her en uge efter, men musikken var ikke irriterende på nogen måde. Det er en flot film, som alle musical-elsker MÅ se, og alle de andre godt kan holde ud.

I dag så jeg Aminas Breve, som jeg har glædet mig til længe, da jeg er ret vild med Jonas Bengtsons bøger. Han kan skrive om mørke og grimme ting med masser af nerve, og det gik igen i filmen. Kort fortalt handler den om at Janus (spillet suverænt af Esben Smed, kendt fra Arvingerne) bliver udskrevet fra den lukkede og leder efter en gymnasieveninde, som har skrevet til ham under den lange indlæggelse. Hun er ikke sådan lige til at finde, og mens Janus jagtes af sine egne dæmoner, søger han desperat efter Amina. Det er ikke en hyggelig film, men den er vedkommende og velspillet. En meget fin lille sag, som jeg også varmt kan anbefale. Det samme kan jeg ikke sige ofte nok om bogen!

Der er faktisk mange gode film ude lige nu. Mesteren vil jeg rigtig gerne se. Patriots Day venter jeg nok lige med, til jeg HAR løbet Boston Maraton…

03.06.17

PIP!

Posted in Betteskov på Østerbro, Film, Løb, Videnskab at 6:37 pm by

Jeg har ikke glemt bloggen eller de læsere der (forhåbentlig) stadig hænger på. Jeg har heller ikke glemt at opleve noget. Lige pludselig fik jeg bare vanvittig travlt med at rejse frem og tilbage, med min første sag på arbejdet (yay, jeg er i gang), med at være med i et ansættelsesudvalg for et par nye kollegaer (efter 2 måneder kunne jeg let relatere til kandidaterne i den varme stol), med træning og livet.

Der er indlæg på vej! Hvad vil I gerne høre om? Jeg kan bl.a. tilbyde

  • Et kryds på Københavnerlisten: min første tur i Operaen på Holmen
  • Årets første maraton – mudder, regn og højt humør i Kolding
  • En filmanmeldelse som slår fast, at muscial-genren langt fra er forældet

Giv lyd hvis I har særlige ønsker. Ellers får i noget engang, og så har jeg ikke lovet for meget 🙂

02.06.17

The Lobster og andre filmanbefalinger

Posted in Film at 6:53 pm by

Jeg har ikke haft noget nytårsforsæt om at se flere film i 2017, men alligevel er det lykkedes mig at komme en tur i biografen hver uge! Den succes kan især tilskrives filmklubben Valentino i Esbjerg, der har haft tre film på programmet og underholdt mig søndag efter søndag. Indtil videre har det været et vældig godt filmår med store oplevelser. Her er filmene i prioriteret rækkefølge:

The Lobster er helt anderledes, end noget jeg har set før. Det er en dystopisk, absurd film, og den er både grufuld og sørgelig. Men den er også virkelig morsom, når den sætter fokus på parforholds-nazister og hårdkogte inkarnerede singler! Kort fortalt foregår filmen i et samfund, hvor man skal have en partner for at leve i byen. Mister man sin ægtefælle, får man tid og hjælp til at finde en ny, men lykkes det ikke, forvandles man til et dyr. Efter eget valg, forstås 🙂 Den skal bare ses (og høres – soundtracket inkluderer Nick Cave)

lobstersmall

De uskyldige er også en barsk film, med et ret specielt tema, nemlig gravide nonner. Et polsk kloster har haft besøg af russiske soldater, og søstrene får hjælp af en fransk medarbejder fra Læger uden Grænser. Faktisk en ret optimistisk lille sag, trods alt.

Jeg har også været omkring en tysk og en israelsk film, Der Staat gegen Fritz Bauer og Afskedsfesten. Begge er bestemt værd at se, og jeg kan ikke vælge hvilken der var bedst, så de får en delt tredjeplads. Førstnævnte handler om nazijægeren, der indkredser Eichmann i Argentina og tipper israelerne, der serverer ham lidt retfærdighed… Fritz er selv konstant i fare for at blive anklaget, idet han er jøde, kommunist og (sssh) homoseksuel. Afskedsfesten er en ret sjov film om aktiv dødshjælp, men den giver bestemt noget at tænke over – og en reminder om, at ældre mennesker ikke bare er en kedelig grå masse 😀

Jeg har kun set en enkelt dansk film, og Underverden er ikke dårlig – den kan bare ikke rigtig måle sig med de allerbedste internationale film, selvom der er flotte scener fra København. Nok lige rigeligt voldsæstetik efter min smag, og jeg købte ikke historien fuldstændig. Ikke helt uvigtigt er Dar Salim en fryd at kigge på hele vejen igennem.

Om jeg kan holde kadencen med film året ud tror jeg ikke, og jeg skal vist være meget heldig for at niveauet ikke falder. Faktisk er der plads til en enkelt plat film eller to! Men jeg er vist ikke helt klar til at følge min veninde ind i mørket til næste afsnit af 50 Shades. Er ikke helt kommet mig over den ubehjælpsomme 1er…

01.12.17

Godt i gang

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro, Film, Hverdagsliv at 6:10 pm by

Efter et par uger i hovedstaden synes jeg så småt, jeg er ved at lande. Arbejdet er spændende, men der er enormt mange nye opgaver og kollegaer at forholde sig til, så jeg må nok holde jer lidt hen i spænding, før jeg fortæller mere om det. Lige nu vil jeg have svært ved at formulere noget, der bare nærmer sig at indeholde sammenhæng og mening.

Til gengæld er jeg klar med min update på projektet om at opleve så meget som muligt af byen – det går nemlig derudaf! Godt nok kan jeg kun krydse et enkelt punkt af på listen, men jeg har oplevet en masse “listeværdige” ting, som jeg ikke havde forudset.

I tirsdags gik jeg selv på oplevelse i kvarteret. Jeg så en film i Park Bio, en herlig gammel biograf. Der er vist kun en sal og ganske få (men velvalgte!) film, og man kan få en kop kaffe med ind. Forhallen er et besøg værd i sig selv, og jeg burde have afsat længere tid til at hænge ud der: man kunne både bytte brugte bøger og spille et spil.

parkbio

Filmen jeg så var polsk/fransk, og “De uskyldige” er en ret grusom historie om nonner, der bliver gravide efter en flok russiske soldater har hærget deres kloster. Men den indeholder et smukt glimt af håb, og kan anbefales!

Bagefter besøgte jeg Laundromate Café, hvor der sandelig også var en ordentlig stak bøger, ordnet efter farve i stedet for indhold og sprog. Jeg blev lidt lykkelig over “all-day breakfast” konceptet, og nød en omelet med bagte tomater. Caféen kan krydses af på listen, men det bliver ikke mit sidste besøg!

Torsdag havde jeg en træningsaftale med en veninde, der er medlem i det meget lækre center på Charlottehaven, som ligger tæt på mit arbejde. Jeg blev da lige lidt fristet, der var så pænt og rent, og jeg så en lille film med stier fra New Zealand, Seattle og Canada, mens jeg løb på et bånd. Vi spiste vores aftensmad der, og den bagte blomkål er ikke ligefrem ordinær cafeteriamad 🙂

Charlottehaven

I morges var jeg lidt hipster-agtig og spiste morgenmad med en anden veninde på Grød. Konceptet med en grødbar er helt genialt, men jeg kan så oplyse at den glutenfri version med chiafrø ikke kommer til at erstatte havregrøden i Casa Betteskov! Nå, næste gang vælger jeg noget bedre…

Nu er der altså heller ikke megen energi tilbage. Efter dagens løbetur står den på afslapning og pakning. Bliver rart med et par rolige dage i Esbjerg og løbeture i skoven, langt fra den københavnske trafik!

11.04.16

Filmsæson! Igen-igen-igen

Posted in Film at 12:17 pm by

Sidst jeg var i biografen var der ingen forfilm og ingen reklamer, men hvidvin, guf og goodiebags. Meget lækkert at være til forpremiere-event i Esbjerg 🙂 Gangen før blev jeg helt forpustet ved tanken om alle de film, der kommer indenfor de næste par uger og er svære at ryste af “must-see” listen. Der er en ny film i Harry Potter universet (og ja, jeg har da allerede billetter til Magical Beasts and where to find them), der er en ny Starwars (og ja, jeg har da allerede en date) og en ny Guardians of the Galaxy. Måske kan den undværes?

Hvorfor er så mange film så fantasiløse? Paradoksalt nok foregår de fleste blockbusters i alternative universer eller har stærke anstrøg af magi, men de ligner alle sammen noget, jeg kender i forvejen. Hvorfor er det næsten altid en filmatisering af en bog, eller endnu en film i en uendelig række? Jeg trænger altså til noget nyt!!!

Men lad nu den omgang brok ligge (denne tirade er vist heller ikke helt original…) – jeg var fint underholdt af de film, jeg så. Især “Kvinden i toget” kan jeg både anbefale til dem der har læst bogen, og dem, der har den til gode. Det er en flot film med stærke kvindelige karakterer, og historien giver noget at tænke over.

kvinden-i-toget-dansk-plakat

Den anden film jeg så var “Dr. Strange”. Jeg kan bedre lide filmatiseringer af Marvel end DC tegneserier, selvom jeg foretrækker at læse de sidstnævnte. Men denne var nok en af de mere undværlige Marvel-film. Visuelt var den enormt flot, med svimlende effekter og storbyer vendt på vrangen. Det er bare ved at være lidt trættende at se Benedict Cumberbatch spille arrogant nørd. Han gør det godt, men man skal vist være hardcore “Cumberbitch” for ikke at have set tilstrækkeligt  allerede. Desuden er forklaringen på magien en underlig rodekasse af østlig mystik og tryllerylleri, og Mads Mikkelsens skurkerolle har både virkelig grim øjenmake-up og absolut ingen fornuftig motivation for at ville overtage verdensherredømmet. Filmen er dog værd at se for en genial teaser efter rulleteksterne…

Doctor_Strange_poster

Nu kunne man indvende, at jeg jo bare kunne lade være med at se film, som jeg godt ved er forudsigelige. Der er bare det, at jeg vældig godt kan lide dem, og de har bestemt fortjent deres plads i biografernes udbud. Jeg kunne bare godt tænke mig, balancen mellem originale film (som den japanske om bønnepasta) og mere underholdende film som de her beskrevne, var lidt anderledes. Personligt ville jeg gerne se en lidt smallere eller “anderledes” film, måske endda fra andre lande end Danmark eller USA, hver anden gang jeg er i biografen. Det synes jeg bare ikke helt, udbuddet giver mig mulighed for. Selvfølgelig er der filmstriben.dk. hvor jeg kan se masser af små, internationale filmperler. Der er bare det, at jeg elsker de røde sæder, mørket og måske endda duften af popcorn 😉

Hvad siger I andre? Savner I også lidt mere spræl i biografprogrammet, eller kan I nøjes med netflix?

← Previous Entries