Archive for Film

10.13.16

En film til fantasien og en til hjertet

Posted in Film at 1:08 pm by

Sidste weekend bød på hele to rigtig gode biograf-oplevelser med film, jeg varmt kan anbefale. Det var to meget forskellige måder at fortælle en god historie på, men begge film forlod jeg med en glad fornemmelse indeni.

Den første film var “Miss Peregrines home for peculiar children”, som jeg næsten var færdig med at læse som lydbog på Storytel. Bogen kunne jeg godt lide, uden at være helt blæst væk, men det var i hvert fald ikke svært at se, at den lægger vældig godt op til en film af Tim Burton. Der er foretaget en del ændringer fra bog til film, og her har vi faktisk et tilfælde, hvor jeg synes sidstnævnte var bedst, eller i det mindste lige så god.

Plottet er meget genre-typisk, det handler om den unge amerikanske mand Jacob, som kommer i kontakt med et overnaturligt univers med monstre og mennesker, som har særlige evner (de er ultra-stærke, kan flyve eller sætte ild til ting med hænderne). Han har gennem hele sin barndom hørt historier om disse sælsomme børn fra sin elskede bedstefar, men troede det var fri fantasi. Imidlertid kommer de sælsomme skabninger meget tæt på, og Jacob må rejse til en forblæst britisk ø, hvor børnene med superkræfter får brug for hans hjælp…

Det stærke bånd mellem bedstefar og barnebarn er en vigtig del af historien, og jeg synes, den bliver leveret meget troværdigt både i film og bog. Filmen er (selvfølgelig) enormt flot visuelt, og Tim Burton kan ikke undlade at give den fuld gas med dansende skeletter og uhyggelige skabninger. Jeg er vild med “Nightmare before Christmas”, som det forresten snart er tid til at se igen, og universet er meget tæt på den films. Derfor bliver miss Peregrines verden heller ikke voldsomt meget anderledes end noget, jeg har set før, men det er en sjov film, som underholder maksimalt. Jeg kan godt lide, at bog og film selv leger med den nærværende fortolkning, at uhyrerne repræsenterer nazister og de sælsomme børn er jødiske flygtninge. Det giver lige lidt ekstra til den voksne, fortolkningsglade seer.

Miss+Peregrine’s+Home+for+Peculiar+Children

Den anden film foregik også i en fascinerende verden, nemlig Japan 😉 Men den var helt anderledes afdæmpet, faktisk direkte langsom i sin fortællestil. Den japanske titel er “An” som er en slags sukret bønnepasta, og filmen handler faktisk om at producere denne delikatesse. Især den første halvdel viste fremstillingen i mange detaljer, men jeg kedede mig ikke. Der var smukke billeder af kirsebærtræer, og hovedpersonerne var lette at relatere til.

I korte træk møder vi en mand, som ensomt passer en pandekagebod (bønnepastaen er en slags fyld). Han leder  efter en assistent, og en ældre dame tilbyder sin hjælp. Det viser sig, hun har afluret bønnepastaen dens inderste hemmeligheder, som hun giver videre. Desværre bærer hun et meget tydeligt stigma, og må igen forlade boden. Men hun giver vigtig livsvisdom videre til både pandekagebageren og en gymnasiepige, der bruger den som sit holdepunkt. Alle tre hovedpersoner har deres at kæmpe med, og filmen kredser om temaet fordomme.

Månen%20over%20kirsebærtræerne

Den er lidt trist, men alligevel fuld af livsmod. Kirsebærtræerne har også en symbolsk betydning, men filmen er enormt enkel i plot og udtryk. Det er en “lille” film, men ikke én, man hurtigt glemmer. Jeg må indrømme, jeg nok aldrig selv havde taget mig sammen til at se en film om at rense og koge bønner, men jeg er så heldig den blev vist i den esbjergensiske filmklub Valentino. Så jeg blev også selv udfordret lidt på mine fordomme!

Efterårsferien nærmer sig, og jeg er spændt på, hvad biograferne byder på. Har I noget, I bare skal se?

 

08.30.16

Filmweekend og en stor anbefaling

Posted in Film, Hverdagsliv, Løb at 12:40 pm by

Hvordan ved man, man går alt for meget i biografen? Jo, når man efterhånden kan spørgsmålene fra Biospils filmquiz udenad og har vundet flere popcorn, end man kan nå at spise, så er det ved at være nok 😉

I sidste weekend prioriterede jeg benhårdt mine biografture, og klarede 3 film! De spændte ret bredt, både i tema og kvalitet, med “Captain Fantastic” som den absolut største oplevelse og en film, jeg tænkte over i lang tid bagefter, til “Suicide Squad” i bunden som endnu en ret ligegyldig adaptation af en glimrende DC Universe tegneserie. Midt imellem kom ugens premierefilm “Florence”, som jeg skulle anmelde til Esbjerg Ugeavis, der udkommer i morgen.

Captain_Fantastic_poster

Captain Fantastic har ikke noget med tegneserier at gøre, men handler om en far (Viggo Mortensen, Oscar-værdig præstation!) som bor i en skov med sine børn og opdrager dem til at blive vidende, kritiske, fysisk stærke og selvstændige. Men da de konfronteres med verden udenfor, er de pludselig freaks og håbløst uvidende i forhold til deres jævnaldrende på mange af livets områder. En virkelig relevant film om balancen mellem at være sig selv og at passe ind i mængden – den skal bare ses!

Nå, ud over frygten for at drukne i popcorn fik jeg meget ud af min film-weekend. Jeg blev bekræftet i, biografen virkelig er et rart og trygt rum for mig, hvor jeg slapper af og får ladet batterierne op. Derfor skal film altså have en høj prioritet i min planlægning: måske ikke som et ugentlig indslag, men helst oftere end en gang om måneden.

Selvfølgelig var der også tid til andre gøremål, deriblandt løbetræning. Formen er vældig god og nydelsen stor, men jeg kan godt mærke, sæsonen har været lang og krævende. Når de sidste par løb i år er overstået, bliver det meget rart med en vinterpause (og en masse spinning, svømning og styrketræning). Jeg var forbi parkrun som hjælper, hvilket altid giver mulighed for en masse snak, og lørdag eftermiddag var jeg så heldig at få et gratis startnummer til Energiløbet i Hjerting. Vejret var skønt, så vi tog en familieudflugt og heppede på maratonløberne, spiste pandekager og lod mig nøjes med en hyggetur på 7,2 km. En sjov skæv distance, som jeg løb på 31 min og 38 sekunder med rimeligt overskud, hvilket indbragte mig en tredjeplads og et gavekort! Dejligt udbytte, og jeg brokker mig slet ikke over at blive slået af en 12-årig pige, når det var sådan en god og sjov dag.

14051759_1740111642917573_2168389043958414160_n

Listen over livets store glæder er heldigvis lang, og det var dejligt at dedikere en weekend til nogle af dem: film og løb. Jeg vil også gerne bruge mere tid på bagning og madlavning, men det bliver nok gemt til off-season. Og så må I godt høre en dyb hemmelighed: én af syslerne på min liste var faktisk puslespil 😀

08.25.16

Lavt vand og dybe glæder

Posted in Film at 10:44 am by

Sidste indlæg handlede om min (genfundne) glæde ved løb, og det kunne jeg skrive meget mere om, men det vil jeg skåne jer for. Jeg vil nemlig meget hellere fortælle om noget andet, der gør mig rigtig glad, og hvordan jeg finder tid til det. På en  løbetur for et par uger siden (vi løb frem og tilbage på de smukke stier i Vejle Ådal) havde jeg en snak med en coach. Ikke forstået som “min” coach = løbetræner mm, men sådan en coach, der ved en masse om livet i almindelighed. Én af de ting, vi kom ind på var dybe glæder.

Når man som jeg har mange forpligtelser og altid en bunke ting, der skal ordnes, kan det godt være svært at huske, hvad der egentlig er rigtig dejligt at beskæftige sig med, og hvad der bare skal klares. Så vi talte om at mærke efter, og jeg kom med en liste over ting, der for alvor gør mig glad. I kan nok godt gætte at løb er på listen, og flere aspekter af mit arbejdsliv, især undervisning og vejledning. Helt uden tøven satte jeg også biografture på!

Film-kigning er  en hobby som let bliver forsømt, når der er meget andet at se til, og jeg kommer ikke længere af sted hver uge… Heldigvis har jeg netop fået en virkelig god anledning til at besøge biografen: I foråret ansøgte jeg om at anmelde film for den lokale ugeavis, og var så heldig at få tildelt 4 ugers “arbejde”. Konceptet er helt enkelt: jeg skal se en premierefilm hver uge og skrive en anmeldelse. Til gengæld får jeg 4*2 fribilletter 😀

I torsdags så jeg den første film, som var en bunden opgave. Den handlede om hajer, og jeg ved ikke, om “The Shallows” kan kategoriseres som en god film. Historien er enormt tynd, men den var tilpas kort og meget flot filmet. Jeg nød at være på en teenage-agtig date, vi vandt endda popcorn i biospil! Det var også sjovt at skrive anmeldelsen, og spændende at se den på tryk, lidt som i gamle dage på Urbanbloggen.

Billede2

Næste premierefilm er “Florence”, som min mor tager med til. Den lyder meget velegnet til en lille tante-tur, og vi man kan udholde X Factor, kan vi vel også klare Meryl Streeps sang?

Anmelderturene har givet mod på mere, og en facebook-ven fortalte om sin årlige filmdag: han ser 5-6 forestillinger i løbet af en dag! Det inspirerede mig ret meget, men jeg har lovet mig selv en rolig weekend og derfor nedtonet udfordringen. Således satser jeg på at klare 3 film mellem fredag og søndag. Det har jeg tidligere kaperet uden problemer, men skal jo lige tilbage i topform. Efter min mening skal film helst nydes i biografen og optimalt uden alt for mange andre biografgængere. Netflix er fint til serier, men jeg kommer først rigtigt ind i en lang fortælling, når jeg sidder i et blødt sæde og ikke bliver distraheret af den ventende opvask eller min mobiltelefon.

Har nogen af jer andre gennemført et film-marathon? Hvis ja, hører jeg gerne om træningstips, så jeg kan blive klar til ét i løbet af efterår/vinter 🙂

 

08.12.16

Morgenluft

Posted in Bøger, Film, Hverdagsliv at 8:49 am by

I går løb jeg med kæmpe overskud og fornøjelse. Kombinationen af en rolig uge og tanken om, der ikke venter en 100 km udfordring lige om hjørnet, har haft vældig god effekt på humøret og ikke kostet tab af form. Det er selvfølgelig også svært ikke at være motiveret til at dyrke sport i disse OL-tider – jeg nyder at se lidt gymnastik, dressurridning og glæder mig til atletik, og blev ret inspireret af historien om svømmeren Pernille Blume, der holdt en lang pause, fandt sin motivation og kom stærkt igen.

Jeg kunne selvfølgelig også lade mig inspirere af pandaerne. Jeg hilste lige på én i Wien og er ret imponeret over, så meget tid de majestætiske dyr kan bruge på at spise (det orange felt på billedet) og sove (det blå felt).

13957618_10153705658390906_2119899349_n

13988863_10153705679150906_718671500_n

Det kan jeg ikke helt hamle op med, men det er nok også meget godt. Pandaen har kun 4% af sin tid til rådighed til øvrige aktiviteter, og det synes jeg er lige i underkanten. Igen er jeg blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at lade de kulturelle batterier op. Med rejsen til Wien fik jeg set og oplevet en masse, men der skal også være tid til rolig fordybelse i film og bøger. Jeg har ikke fået læst så meget i ferien som jeg gerne ville, men kom da igennem “Kvinden i toget” og den nyeste bog om Harry Potter. Den slugte jeg i Wien, i en lang mundfuld. Plottet er jeg ikke helt begejstret for, og jeg synes den hænger for meget fast i den gamle generation (Harry, Ron og Hermione), men Rowling kan altså noget med at suge læseren ind i sit univers! Hvis den kun havde handlet om den nye generation og deres hverdag på Hogwarts, havde jeg været fuldstændig solgt.

untitled

På filmfronten har der også været lidt for stille, jeg har ikke prioriteret mine ture i biografen. Men det bliver anderledes fra næste uge, hvor jeg har sagt ja til en lille tjans som filmanmelder for den lokale ugeavis. Det betyder at mindst 4 film skal ses i biografen over en måned, og jeg glæder mig! Faktisk overvejer jeg at være endnu mere “ambitiøs”, for en facebook-ven fortalte mig om begrebet “movie day” hvor han afsætter en dag til at gå i biografen og ser så mange film, han kan nå. Det synes jeg lød helt enormt sjovt, og jeg har faktisk en weekenddag i denne måned uden planer. Den kunne selvfølgelig også dedikeres til Netflix. Efter at have set den nyeste sæson af OITNB er jeg begyndt på “Stranger Things” – det er virkelig et hit for mig, der altid har holdt meget af Stephen King, for serien har lige netop det, hans bedste bøger har.

stranger-things-poster-netflix1

Hvad har I andre læst og set i ferien? Og er det godt?

 

 

 

06.20.16

Sommerfilm og sommerbøger

Posted in Bøger, Film at 12:15 pm by

Vi er midt i juni, og min sommerferie er endnu ikke planlagt. Det skyldes en bunke sammenfaldende omstændigheder som egentlig alle er ret glædelige: noget flytning som skulle overstås (heldigvis ikke mine ejendomme, som skulle re-lokaliseres), et lærebogskapitel med snarlig deadline, som jeg har fået lov til at være medforfatter på, samt lyst til spare lidt ferie op for forhåbentlig at kunne tage til Boston i april (krydsede fingre for et startnummer til løbet over dem alle). Jeg skal nok se mit snit til at få oplevet noget, men det bliver nok ikke helt så vildt som rejsen til Canada sidste sommer…

I stedet for at rejse verden rundt, kan man jo arbejde, og træne, og få læst nogle bøger og set et par film. Så det gør jeg! Jeg har givet mig selv et abonnement på Storytel sommeren over, og lytter ivrigt til roman efter roman. Vi er ikke sådan ligefrem i den allertungeste høj-intellektuelle ende af spektret her. Jeg har hørt to af John Greens charmerende ungdomsbøger (“En flænge i himlen” har jeg allerede set som film, og “Paper Towns” røg lige med), endnu en Sarah Blædel om Louise Rich (som jeg vældig godt kan lide for de velresearchede bøger, selvom der går lidt meget parforhold og venindesnak i den, kombineret med ret vilde sammentræf og skuddramaer) og er nu i gang med Dorthe Nors´ “Spejl, skulder, blink”. Jeg kan vældig godt lide den lille roman om en voksen kvinde, der prøver at lære at køre bil, og alle de besynderlige, men sært genkendelige mennesker, hun møder på sin vej.  Det er vist en bog som alle introverte mennesker, der synes de andre er ganske skræmmende, kan genkende sig selv i.

nors

Der har også været tid til et par ture i biografen, hvor jeg ikke er gået efter at blive underholdt, og ikke er blevet skuffet. “En mand der hedder Ove” kaldte faktisk et par tårer frem, mens “Mig før dig” ikke rørte helt så dybt, selvom jeg synes det er en udmærket filmatisering af en Jojo Moyes bog, der bestemt er blandt de bedre i sin genre (chick-lit, som jeg har et lettere anstrengt forhold til, selvom der faktisk skrives gode bøger under den hat). Begge kan anbefales, men specielt filmen om Ove, der fortæller en banal sandhed på nostalgisk og hyggelig svensk manér: hvis du møder et surt og ubehageligt menneske, skal du ikke straks dømme ham/hende. Hvem ved, hvad vedkommende har af glæder og sorger i bagagen? Filmen får stor ros herfra for at ramme pointen uden at blive alt for sødsuppeagtig, og uden at slå den ind med syvtommersøm.

ove

Jeg har allerede en liste så lang så lang med bøger, jeg gerne vil høre i sommervarmen (som vi krydser fingre for snart er tilbage). Der er lidt Knausgaard (Sjælens Amerika), den nyeste af Kim Leine (De søvnløse) og måske en anelse mere Jojo Moyes 😀 En digtsamling af Caspar Eric har sneget sig ind på boghylden, der bare vokser og vokser. Men jeg er bestemt modtagelig for tips: har I noget, jeg bare MÅ læse, høre eller se?

04.05.16

Filmpremiere og filmanbefaling

Posted in Film at 6:27 pm by

Der er film, og så er der FILM. Dem, der giver et par timers underholdning og et afbræk fra hverdagen, og dem, som indeholder en hel verden og uanede perspektiver. Her for nylig har jeg set én af hver.

I sidste uge var jeg til forpremiere på De Standhaftige, en ny dansk film om en dansk soldat, der træder på en landmine i Afghanistan og under et langt genoptræningsforløb møder en balletdanserinde… Ja, den lyder forudsigelig, når jeg beskriver den således, og det er den også. Det er nu ikke nogen ueffen film, hovedhistorien er godt skruet sammen, men der er nogle sidehandlinger, som virker lidt tilfældige og ligegyldige. Desuden lider filmen af den meget almindelige skavank, at det fremstilles som om voldsomme eksistentielle kriser og traumer åbenbart ikke behandles med seriøs terapi, men at bedring sker ret automatisk gennem selvdestruktion – sammenbrud – erkendelse. Det er altså lidt trivielt, letkøbt og meget langt fra virkeligheden. Nå, alt i alt var det en OK film med smukke og dygtige skuespillere, og jeg var bestemt underholdt i et par timer, men specielt dybt rørte den mig ikke.

Helt, helt anderledes stod det til med den russiske film “Leviathan”, som vi satte på hjemmebiografen (en laptop) over to aftener i Casa Betteskov. Den kunne lånes helt gratis på filmstriben, og giver virkelig noget at tænke over! Filmen foregår i nogle vanvittigt smukke omgivelser, højt oppe ved havet nordpå med voldsom, men storslået natur. I et lille samfund lever Kolja i et hus, han selv har bygget, med en smuk ung kone og sin søn og udsigt over havet med springende hvaler. Desværre bliver hans hus eksproprieret, da den korrupte borgmester vil bygge på grunden. Retssystemet hjælper ikke, ej heller Koljas advokat-ven fra Moskva.

Filmen er en parallel over Jobs bog, og vi ser Kolja miste alt. Der efterlades ikke meget håb, og kirken, repræsenteret ved en grådig præst og glitrende, men tomme ritualer, giver ikke meget trøst. Man skal nok ikke se Leviathan for at få glade, varme bobler i maven, men det er en af de stærkeste og flotteste film, jeg længe har set, og slet ikke kedelig. Genremæssigt er det vel nærmest en slags “Eastern” med rigelige mængder vodka, vold og våben!

Efter filmen måtte jeg lige finde Biblen frem og genopfriske Jobs bog. Det er en af de tekster, jeg har det allersværest med, da jeg synes Gud er så grusom og arrogant, så enormt langt fra det indtryk jeg har fra min barndoms syngning af “Du som har tændt millioner af stjerner”. Kort fortalt er Gud stolt over Job, der er en retskaffen og god mand, men giver Satan lov til at tage alt fra ham (hans 10 børn bliver slået ihjel på en gang!) og Job ender fuld af bylder på en askedynge. Hans naboer kommer forbi, ikke voldsomt sympatiske mennesker hvis trøst ikke er så meget bevendt… Til sidst får Job fat på Gud, der taler til ham indefra en voldsom storm. Der er sådan en modsætning mellem det grufulde indhold og en smuk, mørk poetisk tone, når Gud siger “Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det!” og fortsætter “Har du nogen sinde beordret morgenen frem, anvist morgenrøden dens plads, hvor den kan gribe fat i jordens kanter, så de ugudelige rystes af den?”. Han kalder mere eller mindre Job for en lille pissemyre, der aldrig vil fatte den store sammenhæng, men gør det på en sprogligt overlegen måde! Job får godt nok det hele tilbage til sidst, inklusiv 10 nye børn, men alligevel…

Jeg kan stadig ikke få hold på Jobs bog (måske skal jeg ønske mig Peter Madsens tegneserie), men Leviathan rammer fuldstændig den uretfærdighed og den storladenhed, jeg forbinder med teksten. Filmen har min allervarmeste anbefaling, men sæt god tid af til at bearbejde den bagefter.

 

 

03.17.16

Træningstanker: Progression og pusterum

Posted in Film, Hverdagsliv, Løb at 1:45 pm by

Siden begyndelsen af januar har jeg stillet og roligt øget det antal km jeg løber om ugen, helt uden slingrer i valsen. Det forekommer langsomt og sindigt, når der kun lægges 5-7 km på hver anden uge, men nu hvor foråret er godt i gang, er træningsmængden alligevel øget betragteligt. Det virker som om kroppen reagerer godt på træningen, jeg har fin energi til at komme af sted hver dag (og af og til et par gange om dagen), og tempoet har ikke lidt under at distancen er øget. Det store præstationsmål for i år er at gennemføre et 100 km løb, men mit træningsmål om at komme op på 100 km om ugen er lige så vigtigt – og det er uhyggeligt tæt på nu, efter jeg satte kryds ved 95 i morges!

Jeg trives fint med at træningen fylder meget i fritiden, men har da bemærket, at der ikke er overdrevent meget tid til sociale aktiviteter, når hverdagen slutter mellem 21 og 21.30 (morgentræning begynder 6.10 og øget træningsmængde kræver ekstra restitution). I weekenderne er der mere spillerum, men deltagelse i løb og lange træningsture har det med at fylde godt. Derfor kan jeg godt se fidusen i at periodisere træningen – lige nu er jeg i en fase med opbygning af form som kræver en stor indsats. Efter de 100 km er løbet, kommer der en mere afslappet tid, inden næste intensive træningsfase. Dette aspekt har jeg ikke tidligere været specielt opmærksom på, men det er altså meget lettere at acceptere en periode med stor fokus på træning, når jeg ved, den er begrænset! I tidligere sæsoner er jeg ofte kørt træt (især mentalt), fordi jeg har prøvet at holde den opnåede form ved lige alt for længe.

Der findes allerede en liste over ting, jeg gerne vil når sommerpausen sætter ind! Det er længe siden, jeg har redet, og trangen til at sidde på en islandsk hest er stor. Desuden vil jeg gerne svømme nogle ture i åbent vand igen til sommer, selvom jeg ikke tror jeg kommer til at bruge så meget energi på det som sidste år, hvor jeg trænede til Christiansborg Rundt. I år skal formålet simpelthen være at få nogle gode naturoplevelser. Nåja, så glæder jeg mig faktisk lidt til at drikke et glas cider, en ingefærøl eller måske endda et glas vin 🙂 Alkohol er bestemt ikke forbudt bare fordi jeg træner målrettet, men jeg har slet ikke lyst til at drikke pt – kan mærke det forlænger min restitutionstid, og selv den mest fløjlsbløde portvin er ikke tunge ben værd på de før omtalte morgenture…

Nå, men alt det er jo på den anden side af de 100 km, og lige nu kigger jeg målrettet frem mod dem! Måske er det min egen fortolkning af den meget omtalte skumfidus test – jeg nyder faktisk at udsætte nogle fornøjelser. Besynderligt nok er det meget lettere at træne hver dag end næsten hver dag – det er simpelthen blevet så indgroet en vane, og jeg sætter også pris på det ikke ubetydelige aspekt af askese.

skumfidus

Derfor skulle jeg også lige forhandle lidt med mig selv, da coachen foreslog at tage en uge, hvor toppen af træningsmængden bliver taget af, lige inden jeg rammer de 100 km. Nu går det jo godt og jeg har fulgt træningsprogrammet uden afbrydelser, er det så ikke svagt ikke bare at køre på? I sidste ende valgte jeg at købe argumentet om, at en let reduktion som er planlagt er langt at foretrække fremfor at blive nødt til at skære ned, fordi træningen viser sig at være for hård. Derfor bliver den kommende uge (mine løbeuger begynder altid fredag) et lille pusterum, hvor jeg “kun” skal løbe 80 km. Alt er relativt, for sidste efterår syntes jeg, 80 km pr uge var afsindig meget! Jeg kan så allerede se en udfordring i, at pusterummet skal bruges til at puste ud, og jeg skal derfor IKKE benytte chancen til at proppe et dusin ekstra aktiviteter ind  😀

PS: Jeg må hellere for en god ordens skyld indskyde, at jeg altså også har et liv ved siden af træning og arbejde. I søndags spadserede jeg en tur og spiste stenaldermad i Kolding og så en fin, norsk kunstfilm i biografen. “1001 gram” kan anbefales – den handler om byrder, men er fin og let som marengs! I aften har jeg igen en bio-date med en veninde, og jeg læser stadig løs om Kristin Lavransdatter og Hildegaard af Bingen (i Anne Sofie Marstrands geniale bog), dybt inspireret af min rejse til middelalderen for et par uger siden.

film

 

02.25.16

Kulturel – og lidt slidt

Posted in Årets gang, Bøger, Film, Hverdagsliv at 1:37 pm by

I slutningen af sidste år lovede jeg mig selv at være mere opsøgende i forhold til alle de glimrende kulturelle tilbud, der findes i min nærhed. Bevares, jeg kommer ikke i Musikhuset hver uge, men sådan set går det meget godt. I denne uge næsten lidt for godt – søndag var jeg til stumfilmteater i Aarhus, mandag bød på forpremiere i Esbjerg, og tirsdag så jeg fabelagtig flot dans, også i Esbjerg!

Filmen, “Flaskepost fra P”, gjorde ikke noget stort indtryk. Jeg var halvvejs inde i den før jeg kunne huske, at det er 3. film i serien, og at jeg altså allerede har set både “Kvinden i buret” (med en afmagret og forrygende Sonja Richter) og “Fasandræberne” (tjah bum). Jeg blev ikke rigtig grebet og savnede den humor, jeg synes er hovedattraktionen ved Jussi Adler Olsens bøger. Det er bestemt en effektiv og veldrejet film, men jeg har set det, der er så meget bedre for nylig (den georgiske “Mandariner” er et godt eksempel).

untitled

Til gengæld var jeg helt solgt til den korte, men forrygende danseforestilling “Ildfuglen“, som Dansk Danseteaters turne bragte helt til Esbjerg. Musikken var Stravinskys, men fortolkningen moderne, hvor Ildfuglen gik fra spraglet tøj til en sej, Lisbeth Salander-agtig punktøs 🙂 Jeg fik en introduktion med, og det er meget nyttigt når man godt kan finde moderne dans lidt svært tilgængeligt. De små anekdoter om musikken, dansen og turnelivet åbnede virkelig forestillingen for mig!

Jeg bliver næsten altid meget oplivet og glad af at se kunstnere stille sig op på en scene, og kultur skulle ifølge enkelte politikere være så sundt, at det bør gives på recept til de syge… Men jeg må altså indrømme, at jeg også er lidt udmattet. Det skyldes nok, at de tre dages ivrigt kulturliv ikke forhindrede mig i at arbejde (endda i Odense tirsdag) og følge træningsplanen, der nu foreskriver 85 ugentlige km i løb. Lige nu er jeg en anelse træt! Så er det jo godt planlagt, at jeg har et par feriedage og en lang togtur – lidt mindre optimalt at der også skal løbes igennem på ferien. Nå, det er bare med at tage en km af gangen 😉 Under alle omstændigheder glæder jeg mig meget til en forlænget weekend og nye oplevelser!

02.08.16

Om tilpasning, udfordringer og georgiske film

Posted in Film, Hverdagsliv, Løb at 1:17 pm by

Jeg synes, menneskets evne til at tilvænne sig nye omstændigheder er virkelig bemærkelsesværdig, og i denne weekend blev jeg opmærksom på, min egen komfortzone er blevet seriøst udvidet! Igen! Således tænkte jeg på weekenden som ganske fredelig hvad træningen angik, og proppede derfor en masse andre aktiviteter ind.

Det var måske lidt optimistisk, for fredag-søndag bød godt nok ikke på nogen afsindigt lange ture, men samlet var 50 km med rimelig høj kvalitet alligevel en bid 😉 Jeg havde to træningspas fredag, et parkrun lørdag (5 km i højt, men kontrolleret tempo) og en lang tur på 23 km søndag. Det er ikke så forfærdelig mange måneder siden, dette ville have svaret til en hel træningsuge, og ikke en doven én… Coachen og jeg talte om, at det nok ofte er mentale barrierer der sætter grænsen for, hvilke træningsmængder man finder “normale” eller “helt vildt overdrevet umenneskelige”. Før i tiden troede jeg ikke helt på det, når jeg hørte om løbere som trænede 150-200 km om ugen. Nu synes jeg stadig, det er imponerende, men har indset den slags præstationer er indenfor det muliges grænser (ikke at jeg selv regner med at komme derop).

I efteråret trænede jeg mig op til at kunne løbe 80 km om ugen, hvilket forekom mig at være rigtig meget. Nu er jeg tilbage på det niveau efter en vinterpause, og de ugentlige km-tal vil snart stige yderligere. Det betyder, jeg igen skal bevæge mig ind i ukendt territorium, men jeg er nogenlunde tryg, for strategien med langsom optrapning har virket rigtig godt. Træningen fylder meget, men den føles overkommelig, og motivationen har endnu ikke vaklet. Selvfølgelig er jeg meget spændt på at skulle løbe 100 km når den tid kommer, men jeg synes egentlig at opgaven med at indpasse struktureret ultra-træning i min hverdag med arbejde og mange andre interesser er en spændende udfordring i sig selv, lidt som et taktik-spil med mig som brik 😀

I denne weekend skulle jeg også lige nå en gang running sushi, tøndeslagning i Musikhuset i Esbjerg (min mor er voksenven for et barn, og jeg ville gerne med for at lure på udklædningerne. Elsa er meget populær hos piger, og jeg frydede mig over at møde mange favoritsuperhelte hos drengene, både Hulk, et par Captain America og Batman. Jeg modstod fristelsen til selv at have en af mine dragter på) samt en tur i biografen. Både min mor og kæresten er med på at se internationale film på udvalgte søndage i Esbjergs filmklub Valentino, og denne gang så vi den estisk/georgiske film “Tangerines” (som er oversat til “Mandariner” på dansk). Det kunne lyde som en udfordring i sig selv, men det var en fremragende film!

tangerines-youtube-e1433610039638

Den var ret kort og simpel, men meget smuk. Både fordi der var glimrende og meget karakteristiske skuespillere på den ret lille rolleliste, og fordi den fortalte en evigt relevant historie. Filmen lærte mig, der igennem mange år har været en estisk minoritet i Georgien, men at de fleste er rejst til Estland. Filmens hovedperson er den gamle ester Ivo, der ikke vil forlade Kaukasus. Han hjælper sin yngre nabo ved at lave kasser til mandarinhøsten, mens borgerkrigen raser i nabolaget. Ved et tilfælde kommer han til at huse to sårede soldater, fra hver sin fraktion. Ivo skal ikke bare sørge for de overlever deres sår, men også hinandens selskab, og det gør han med stor klogskab og humor. Det lyder som en banal historie, men forudsigelig er den ikke! Selvom filmen er tragisk, gik jeg derfra med en følelse af håb for menneskeheden. Den formidler et budskab om, vi alle har meget tilfælles uanset etnicitet eller religion, og at selv de mest hårdnakkede kan bringes til denne erkendelse. Der er bibelske undertoner og masser af humanisme i filmen, som kan ses på filmstriben. Det anbefaler jeg stærkt at gøre, selvom den helt sikkert gør sig bedre i biografsalen, hvor man har tid og ro til eftertænksomhed og ikke bliver distraheret undervejs.

Nå, “lidt” træt var jeg altså søndag aften – en hjemmeweekend kan også være proppet med oplevelser! De næste fire weekender har jeg aftaler udenfor Esbjerg, og semestrets undervisning i Odense er desuden skudt igang. Det bliver nok lidt hektisk, men jeg kan vel hvile mig i toget…

01.11.16

Vintervejr, motivation og prioriteter

Posted in Film, Hverdagsliv, Løb at 1:42 pm by

Det er ikke helt usædvanligt, jeg bliver spurgt hvordan jeg finder motivationen til at løbe stort set hver dag. Desværre har jeg ikke noget genialt svar, ud over at jeg bare HAR lyst til det. Motivationen er til stede uden jeg skal gøre nogen speciel indsats for at mane den frem. Overordnet set vil jeg gerne løbe, og jeg har en plan for min træning, så på dage hvor jeg  er lidt træt eller ugidelig, får jeg mig selv ud af døren på samme måde, som jeg kommer op om morgenen eller børster mine tænder. Underforstået, uden at stille spørgsmål, det er bare noget jeg gør.

For nu ikke at svømme helt over i selvfedme må jeg hellere påpege, at der er noget jeg absolut ikke kan lide, og det er vinterløb! Jeg er spinkel og langlemmet, og det er altså ikke helt nemt at få varmen  ud i yderpunkterne af mit legeme 😉 En rigtig frossenpind er jeg, foretrækker så absolut de højere temperaturer. Jeg er ikke helt så nuttet, men bestemt lige så klodset som Bambi, når føret bliver det mindste glat. Weekendens snevejr var absolut ikke nogen god nyhed for mig. Alligevel kom jeg ud på en rigtig snevejrs-tur fredag, hvor coachen overbeviste mig om, jeg sagtens kunne løbe i det hvide stads. Det gik da også fint, men 8 km roligt løb forslår ikke så meget som træning til ultraløb…

Træningsplanen foreskrev da også en lang tur i weekend, forstået som noget i nærheden af 40!! Jeg valgte at lægge turen søndag, for at mest muligt af sneen kunne smelte. Da tiden oprandt havde jeg en del undskyldninger parat, såsom rigeligt med is-pletter på vejene, sjaskregn og en smule snotnæse kombineret med en øm bihule. Motivationsfaktoren var vist på dette sted noget med “fordi jeg SKAL”, men af sted kom jeg, og selvom jeg skøjtede lidt rundt, lykkedes det at finde farbare stier. Efter de første 20 km måtte jeg hjem for at skifte drivvåde handsker, for fingrene var iskolde. Faktisk var jeg totalt gennemblødt, men jeg foretog et hurtigt tøjskifte og løb hen i fitnesscentret, hvor jeg snuppede 10 svedige km på løbebåndet, og derfra hjem igen. Turen endte på 35 km totalt, og selvom det var i den korte ende af den planlagte distance og med lidt fiksfakserier, betragter jeg det som en succes, at jeg fik løbet langt. Forhåbentlig kan jeg bruge denne barske tur positivt fremover: når jeg deltager i løb kan jeg minde mig selv om, at det ikke er nær så slemt som at traske rundt på isbelagte cykelstier i pladdervådt tøj 😀

Når jeg nu fortæller så meget om træningsplanen må jeg hellere understrege, at jeg ikke har en klippefast plan for hver eneste dag. Min plan foreskriver et bestemt antal km om ugen, og de lange ture er nogenlunde fastlagt, men dag-til-dag tilrettelæggelsen af træningen er delvis improviseret og afhænger af humør og andre aktiviteter. Efter hver gennemført uge kan jeg sætte et lille tegn på oversigten, og det vil jeg nyde ekstra meget, når denne uge er fuldført.

plan

For tiden er den ugentlig mængde ikke så stor, men kombineret med 3-4 spinningtimer er tidsforbruget til træning alligevel betragteligt! Det kan lade sig gøre, fordi jeg har valgt at vægte træning rigtig højt for tiden. Som tidligere skrevet er de allernærmeste mine vigtigste støtter, og generelt er menneskene omkring mig ret forstående overfor, jeg ikke har så mange kræfter til fester og venindehygge nu hvor de ved, jeg træner til et 100 km løb. Det er ret indlysende, den slags kræver en seriøs investering af tid og energi. Jeg har det godt med dette valg (og de fravalg det medfører), men ved endnu ikke, om det skal forblive sådan altid. Hvem ved, efter løbet får jeg måske lyst til at spille amatørteater eller lære oldgræsk?

Lige nu er det rart og betryggende at have klare prioriteter, og det er ikke selvfølgelig ikke sådan, der kun er tid til løb. De andre aktiviteter må rette ind, men i weekenden blev der også tid til at bage, spille brætspil, læse endnu en af Jesper Steins forrygende Københavner-krimier, nyde den julegave jeg gav min mor (billetter til balletforestilling i Esbjerg, meget smuk russisk Svanesø) og se årets første film i Esbjergs filmklub, Valentino. Man kan vist ikke ligefrem kalde “Timbuktu” en feel-good film, men smuk var den, og meget aktuel. Desværre sejrede ondskaben og dumheden (som gik hånd i hånd) i denne fortælling fra den historiske by. Det var en grusom, men billedskøn film

timbuktu

 

← Previous Entries        Next Entries →