Archive for Hverdagsliv

07.19.17

En kærlighedshistorie

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Hverdagsliv, Løb at 12:02 pm by

Jeg kan lige så godt sige det ligeud: jeg er simpelthen så glad for mit nye hjem på Vestamager, og jeg elsker København, som kun en tilflyttet jyde kan gøre det <3 I morges gik jeg fra metrostationen ved Kongens Nytorv til mit arbejde på Nordhavn, og det var ren nydelse! Iblandet lidt spænding, da jeg passerede Kastellet, hvor en kanon blev fyret af og en soldat brølede “Honnør for flaget!”. Jeg håber sandelig ikke, han forventede jeg skulle foretage mig noget i den sammenhæng…

Det er gået stærkt siden mit flyttelæs ankom den 11. juli. Utroligt nok blev ingenting slået i stykker i processen, og jeg havde en vældig positiv oplevelse med flyttefirmaet, der sendte mig en flok venlige, hurtige og kompetente unge mænd. Bagefter var der lang tids beskæftigelse med at få pakket mine kasser ud, men nu er den sidste flyttekasse endelig sat i kælderrummet. Som så ofte før har jeg lovet mig selv, at alle litterære nyanskaffelser fremover bliver e-bøger!

Der er et par hængepartier med lamper, gardiner og nogle billeder til væggene, men jeg synes jeg er kommet vældig godt på plads og er ved at vænne mig til lejligheden, som er stor og lidt specielt indrettet, med en aflang stue med køkken midtpå og et rum i hver sin ende af denne. Når jeg vågner om morgenen kan jeg se ud over et dejligt åbent landskab med køer og får samt masser af gode stier til løbeture. Det gør mig simpelthen så glad, og er en meget positiv forandring fra mit hjem i Esbjerg (centralt beliggende, men kedelige omgivelser) og det pendlerværelse, jeg boede i på Østerbro.

Lejligheden er fint klar til at have gæster, og i weekenden holdt Jesper og jeg en lille ferie i København. Tror det hedder staycation hvis man skal lyde lidt fancy 😉 Vi spillede minigolf i høj solskin på Amager Strandpark (ikke den bedste bane, men det dejligste vejr!) og brugte en regnfuld søndag på at sejle i to fulde timer med havnebussen. Vi fik set byen fra søsiden, hele vejen fra Refshaleøen til Teglholm. Jeg må sige, at når det hele har kørt i det lidt hurtige gear, er en tur med buslinje 991 en god måde at falde lidt til ro på!

 

Jeg glæder mig til at kigge mere på byen denne sommer,  til at finde de rareste oaser og åndehuller, smage mig frem til den bedste cappuccino, kort sagt hoppe frem og tilbage mellem rollen som turist og én af de lokale. Det er dejligt at være kommet hjem i højere grad end jeg har været det sidste halve år, men også nødvendigt at vide, at der stadig er en masse tilbage at opdage og opleve lige i nærheden! Jeg er ganske forelsket i hovedstaden, men især i mit eget hood, Amager som er så stor og varieret, så propfuld og larmende på Brogaden og så stille (bortset fra vindens susen) ved dæmningen. Ja, og så er den endda hjemsted for hele to parkruns, som jeg nu har testet og fundet aldeles dejlige! Måske er der en sammenlignende analyse på vej i et senere indlæg?

06.27.17

Tilflyttertips til succesfuld integration

Posted in Hverdagsliv at 1:22 pm by

I mit tidligere indlæg lovede jeg at dele ud af mine bedste råd til at falde til i en ny by, baseret på erfaringer fra min ankomst til Esbjerg for syv år siden. Hvor godt det lykkedes mig at falde til er selvfølgelig ikke kun op til mig at bedømme, men eftersom jeg har optrådt i de lokale medier som “Ugens tilfredse tilflytter”, synes jeg godt jeg kan tillade mig at kloge mig lidt på dette emne 😉

Tag udgangspunkt i dine interesser: Det kan godt være, du flytter til en by med et forrygende godt miljø omkring frimærkesamling eller lystfiskeri. Det hjælper bare ikke rigtig, hvis du ikke har en oprigtig lyst til at deltage i de aktiviteter… Jeg valgte at møde mennesker gennem sport og litteratur, og det gav anledning til mange gode bekendtskaber. Gennem biblioteket blev jeg medlem af to læsekredse som mødtes en gang om måneden, og ved at melde mig ind i en triatlonklub fik jeg nogen at følges med til træning og konkurrencer. Jeg var også med på sociale ture til f.eks. Stafet for livet og 12 timers spinning, hvor vi var 2-4 om en cykel og snakkede i pauserne. Ingen tvivl om, at det var løb og fitness som var den absolut bedste måde for mig at lære de lokale at kende!

Meld dig frivilligt: Ved at blive besøgsven, lektiehjælper, livredder i den lokale svømmeklub eller noget helt fjerde, kan du både gøre en god gerning og komme i kontakt med andre. Mange af de frivillige er mennesker, som har tid og rummelighed til at udvide deres netværk. Hvis en ugentlig aftale er svær at overkomme, kan man også være frivillig til enkelte begivenheder. Jeg har således serveret mad til en lokal musikfestival og stået i baren ved EM i curling. På den måde kan man både få en sjov oplevelse, en t-shirt og måske nye venner, og indsatsen er begrænset til få dage. Jeg lærte allerflest at kende ved nogle uger at løbe parkrun og på andre lørdage hjælpe som tidtager, løbsleder og arrangør af et halloween-event.

Gå efter andre tilflyttere: Det kan godt være svært at sparke døren ind hos folk, der har alle deres folkeskolevenner, gymnasievenner og kollegaer fra de seneste 10 år i nærheden. Derimod er tilflyttere tit mere desperate på udkig efter nye venner. Jeg kom i et netværk som hed “Esbjerg Newcomers”, hvor danskere og udlændinge (hovedparten tilflyttere, akademikere og i 30erne, så jeg passede perfekt ind) mødtes til en drink og lidt snak en eftermiddag om måneden. Ofte gik vi ud for at spise sammen bagefter, og der blev lavet mange aftaler om svømmeture, museumsbesøg, koncerter og byture. Desuden blev jeg frivillig mentor for højtuddannede udlændinge. Jeg delte lidt ud af mine erfaringer om det danske arbejdsmarked, og fik drukket mange kopper te med spændende personer fra hele verden.

Vær ikke bange for at invitere: Hvis du møder en person, som du gerne vil drikke kaffe med en dag, så spørg! Det er altså ikke farligt. Mere åbne invitationer, f.eks. på sociale medier eller på datingsider (en akavet date kan faktisk blive til et godt venskab, det har jeg oplevet flere eksempler på) er også en mulighed. Måske er der allerede en facebook-gruppe, hvor man kan finde en løbemakker eller én at gå i biografen med i lokalområdet?

Lad være med at lave dig selv helt om, men… Der er altså nogle små forskelle på folk i forskellige dele af landet, og mellem land og by. I Esbjerg lærte jeg hurtigt, at det er meget populært at spørge direkte og pågående til prisen på hvad som helst, og selvom jeg ikke synes det er god stil, valgte jeg IKKE at afskrive alle med denne opførsel. Ligeledes måtte jeg finde mig i at “god mad” ofte blev forstået som “store portioner” og prøvede ihærdigt at få min indre mad-snob til at flette næbbet i sociale sammenhænge. Mine fordomme omkring kropsudsmykninger med blæk og silikone, overdreven solariedyrkelse (Jeps, det bruges stadig i provisen) og tøj med dyreprint  fik jeg udfordret grundigt. I Aarhus og København er det nemt at møde mennesker, der ligner mig, men i Esbjerg fik jeg venner som var meget anderledes, men vældig skønne! Mon ikke jeg lærte lidt af den erfaring?

Besøg de gamle venner: Når man flytter, er det vældig dejligt hvis vennerne kommer forbi, men der ER bare længere fra København til Esbjerg end omvendt. Selvom du prøver at falde til i den nye by, er det helt legalt at gøre en indsats for at fastholde gamle venner. Jeg valgte at være mobil, især i de første år, og sprang ofte på et tog til Aarhus eller København. Det gjorde jeg kom hjem med fornyet energi på integrationsprocessen, og jeg kunne undervejs mærke hvordan jeg blev mere og mere solidarisk og mindre ironisk overfor min nye by.

Indse at al begyndelse er svær. Jeg mødte mange mennesker i Esbjerg, men der er et stykke vej fra man hilser på hinanden i fitnesscentret, til man hygger sig sammen i hinandens hjem. Uanset hvor god en indsats man gør, tager det bare tid at opgradere bekendtskaber til venskaber.

Nu er jeg så tilflytter igen, men til København hvor jeg kender mange i forvejen – så udfordringen er snarere at få “aktiveret mit netværk” for nu at være sådan lidt buzzword-agtig. Men jeg modtager selvfølgelig meget gerne tilføjelser og kommentarer til listen, der er sikker mange måder at komme i kontakt på, som jeg slet ikke har overvejet 😀

06.25.17

Noget om forventninger

Posted in Hverdagsliv, Løb at 5:31 pm by

Det siges at træerne ikke vokser ind i himlen, men hvis man leger lidt med sine fotos på mobilen, så…

Måske er det fordi jeg står midt i et større opbrud i mit liv – nyt job og flytning er noget af en omvæltning – at jeg har en tendens til at gøre status på mange områder lige for tiden. Når tankerne falder på mit løber-liv kan jeg simpelthen ikke undslippe en følelse af, at det er alt for vildt til at tage alvorligt! Jeg er nået meget længere end jeg (og de fleste andre, vil jeg tro) nogensinde havde forventet. I Sæby havde jeg et virkelig godt løb på de 12 timer, og selvom jeg “kun” blev nr 2, kan de danske kvinder som har gjort det bedre på distancen (der så heller ikke er vanvittigt populær at løbe, og kun sjældent afholdes), tælles på én hånd. Resultatet var godt nok til, jeg blev udtaget til ultralandsholdets talentgruppe, hvilket jeg er virkelig beæret over. Også lidt sjovt at havne i den kategori, når jeg i almindelig atletik er en oldgammel veteranløber 😀

De seneste år er det gået virkelig meget fremad, hvilket selvfølgelig korrelerer pænt med en bedre indsats i træningen. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt overvældet. Omvendt føles det også pludselig som om jeg er med i et helt andet game, og hvis jeg sammenligner mig med landsholdsløberne og de andre i talentgruppen, er det svært ikke at føle et vist pres. De er jo supergode!!!

Nå, heldigvis har jeg en fremragende coach som er god til at få tingene sat i perspektiv. Jeg skal selvfølgelig holde fast i min glæde ved at løbe og fokusere på min egen udvikling, og ikke lade mig forblænde af, at andre tilfældigvis er bedre.

I dag løb jeg halvmaraton i Esbjerg, og havde en skøn oplevelse, selvom jeg ikke satte en personlig rekord og var milevidt fra bare at kunne se dem som vandt 🙂 Jeg gav hvad jeg havde i mig på en rute med klassisk esbjergensisk modvind og en del sving og krøller, og var vældig glad for min indsats, som blev belønnet med en plastikmedalje og hotdog + fadøl i målområdet (spørg mig ikke, hvad sådan et traktement har at gøre til et motionsløb).

Løbet var også en slags afsked med Esbjerg, og undervejs tænkte jeg meget på 7 gode år og mange skønne mennesker – alle som heppede personligt på mig i dag får en meget varm tanke nu! Måske er det den ting, jeg er allergladest for ved at være løber: det fællesskab, jeg elsker at være en del af.

Sommeren nærmer sig, men bloggen holder ikke ferie (endnu). Faktisk må læserne være med til at vælge næste uges indlæg. I kan få en løbsberetning fra Sæby, en filmanmeldelse (jeg har set Baywatch og Den bedste mand) eller Betteskov specielle overlevelsesguide til at få det bedste ud af en akut landing i en provinsby, hvor man ingen kender. Stem, hvis I vil høre et par ord om et af disse emner, ellers bestemmer jeg. Og det gør jeg nok alligevel 😉

 

 

05.23.17

Efter Boston: mod nye mål

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv, Løb at 4:31 pm by

Jeg løber altså stadig, også selvom jeg ikke har fortalt så meget om det i et stykke tid…

Efter Boston Marathon gik der lige en uges tid, hvor mine lår fik mig til at overveje, om det egentlig er værd at sætte sig ned (av!) når man alligevel skal rejse sig igen (av!). Normalt får jeg ikke udpræget ømme ben af at løbe 42,2 km (ja, jeg kan godt selv høre hvordan det lyder). Der er bare noget med at løbe ned ad bakke, og så at løbe sig helt ud, det giver altså ømme muskler. Men sikkert meget sundt for mig at prøve det, og heldigvis går smerte over igen. Medaljer og t-shirt fra Løbet har jeg stadig 🙂

Derefter genoptog jeg stille og roligt træningen, og det går ganske fint! Jeg har løbet et par motionsløb siden, og virkelig nydt udflugterne til små jyske byer med billedskønne ruter.  Vejret har været fint og benene glade, og så er en halvmaraton i Hedensted bare en god anledning til at besøge coachen i Vejle og få en konsultation om den løbemæssige fremtid.

Boston var et højdepunkt, men ikke slutpunktet for mig som løber. Jeg er stadig sulten efter mere, men der skal helt sikkert være plads til at eksperimentere lidt, for jeg gider ikke “bare” løbe de distancer jeg kender. Til næste år er der nogle rigtig store drømme om at prøve kræfter med udfordringer på eksotiske destinationer, men der er længe til og intet er endeligt besluttet…

I år har jeg lyst til at træne og opbygge et rigtig godt fundament for fremtidens eventyr. Jeg vil også gerne deltage i nogle løb, også på de lidt længere distancer. Ultraløb er savnet, så jeg har besluttet at tage til Sæby, hvor de fleste danske ultraløbere mødes. Der er DM på 24 timer, men den distance er jeg ikke helt klar til at genoptage, har simpelthen ikke trænet nok. Sidste år løb jeg 6 timers løb, og jeg vil gerne udvide min horisont lidt. Derfor er jeg tilmeldt 12 timers løb, og det er rigelig langt. Men jeg glæder mig, for der er ingen forventninger til en stor præstation, men udsigt til en anstrengende, men hyggelig weekend og tredje år i træk, jeg besøger Nordjylland for at løbe langt. Det er en god tradition!

Senere på året skal der måske til at tænkes i lidt mere seriøse baner, men der er også en masse at se til på arbejdet, en flytning der skal klares og en hovedstad der skal udforskes. Hvor er jeg heldig at have valgt en sportsgren, hvor jeg ikke har en truende udløbsdato, bare fordi jeg er rykket op i veteranklassen 😀

05.02.17

Så er det snart flyttetid igen!

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 4:38 pm by

I Det gamle Testamente arbejdede Jakob 7 år for at blive gift med Rakel, men fik i første omgang kun Lea, og måtte påtage sig endnu 7 års arbejde. Hans søn Josef tolkede Faraos drøm om de 7 fede og de 7 magre køer. I den sammenhæng er det vel ikke noget særligt, jeg snuppede 7 år på Vestkysten 😉

I går sagde jeg min lejlighed i Esbjerg op, og er nu for alvor på vej til at blive Københavner-Jyde. Jeg flytter ind i en stor og helt ny lejlighed på Vestamager om et par måneder, og glæder mig helt vildt til at få et hjem herovre!

Det er en ret stor ting, sådan at flytte til en anden landsdel, men jeg har taget processen så gradvist, at det ikke virker overvældende, bare som et lille skridt i den retning, jeg åbenbart bevæger mig i. Jeg glæder mig, men ikke til bøvlet med lejekontrakter, flyttesyn, flyttebiler og flyttekasser… De praktiske ting skal bare overstås, så jeg til sommer kan tage hul på et nyt kapitel, nye omgivelser og nye oplevelser 😀

Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme til at tilbringe 7 år af mit liv i Esbjerg, men det har været en god tid. Med den mangel på forudsigelighed verden ser ud til at have vil jeg heller ikke love, jeg aldrig vender tilbage…

03.31.17

De første tre måneder

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 1:58 pm by

I dag er en særlig dag, og det er ikke bare fordi solen skinner og jeg rejser over Atlanten i morgen 🙂 Nej,  det der virkelig skal fejres (når dagens telefon møde i det geniale tidsrum fredag 16-17 er overstået), er at jeg har været ansat i Medicinrådets sekretariat i 3 måneder nu. I de fleste kontrakter er der en prøveperiode på 3 måneder, og min er altså overstået nu. Det betyder at jeg, som 37-årig, for første gang i mit liv er fastansat. På universitetet har jeg altid haft kontrakter af 1-3 års varighed, men nu er jeg voksen med fast arbejde!!!!

For at gøre en vældig kort status, er jeg rigtig glad for at jeg valgte at gå nye veje karrieremæssigt. Jeg har elsket universitetslivet, og “Academia” er bare en virkelig integreret del af mig. Men mine nye funktioner som embedsmand (det lyder også meget voksent, ikk?) giver masser af muligheder for at lære nyt og udvikle mig fagligt, for at lære fra mig og måske på sigt igen få fingrene i noget forskning. Indtil nu virker mine opgaver udfordrende, men ikke afskrækkende, og jeg nyder at have en masse kollegaer, mange yngre end jeg selv. Selvfølgelig kan der opstå fnidder på en arbejdsplads med flest unge kvinder, men den tid, den bekymring…

Der er stor bevågenhed på vores arbejde, da Medicinrådet er helt nyt og skal løfte både nye opgaver og nogle, der lå i et andet regi tidligere. Jeg følger med i nyhedsbreve fra Dagens Pharma og Dagens Medicin og Onkologisk Tidsskrift, hvor sager vi behandler ofte er hovednyheder. Det er både spændende og skræmmende. Vi “bygger skibet mens vi sejler” eller “asfalterer mens vi kører”, og det kan jeg godt lide. Altså muligheden for at være med til at definere, hvordan vi gør tingene fremover.

Pendlerlivet er til at holde ud, men der er ikke længere tvivl om, jeg på sigt skal være fuldtids køwenhavner. Jeg har den dejligste lejlighed i Esbjerg, min mor tæt på og en masse gode løberuter der, men i hovedstaden er der til gengæld kulturelle tilbud, mange veninder og mon ikke jeg finder flere ruter  at løbe end Fælledparken, rundt om søerne, Tuborg Havn-turen og Langelinie + Kastellet? Når jeg kommer hjem fra rejsen går boligjagten ind, og jeg modtager gerne gode råd til, hvordan man finder en 2-3 værelses lejelejlighed som er til at betale for en offentlig ansat, tæt på en S-tog station (eller metro). Fremleje i 2 år vil være fint, jeg er lydløs som en ninja og har hverken kæledyr eller trang til at holde abefester…

Nå, den store verden kalder… men efter eventyret kan et nyt begynde 😀

03.20.17

10 års jubilæum

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Løb at 7:15 pm by

I søndags havde jeg lidt af en mærkedag. Det var nemlig præcis 10 år siden, jeg deltog i mit første motionsløb. Jeg fejrede jubilæet med at tage tilbage til Taulov, hvor jeg for fjerde (tror jeg nok) gang løb “Den jyske Forårsklassiker”.

Jeg havde for nogle år tilbage forestillet mig, det skulle være en rigtig stor dag. At jeg måske ville invitere venner og bage en kage med et stort 10-tal. Måske ville jeg lave en lille tidslinje eller skrive et blogindlæg med tilbageblik på mine mange store øjeblikke som motionsløber.

Det endte med at blive en lidt flad fornemmelse. Min mor og jeg kørte sammen til løbet, i virkelig elendigt vejr. Startnumre blev udleveret på skolen i Taulov, der ikke er blevet renoveret siden mit første løb. I år mødte vi ingen løbere vi kendte, og jeg gik direkte fra omklædning til opvarmning til løbsstart. De 10 km blev løbet fokuseret og ruten var præcis så kedelig som sidste år, og der var fuldstændig lige så meget modvind på de sidste 4 km. Tiden blev 25 sekunder hurtigere, så jeg fik både en personlig rekord og en sejr hos kvinderne. I år var der ikke nogen præmie eller festivitas i målområdet, så efter jeg havde jogget af, kørte vi videre på et rigtig hyggeligt familiebesøg, så kage blev det da til 🙂

Lige nu sker der enormt meget i mit liv. Er ved at bide mig fast i mit nye og spændende arbejde, finder mig til rette på Østerbro, prøver at fastholde et par opgaver i universitetsregi, og træner ganske fornuftigt. Der er under en måned til Boston Marathon, og snart skal jeg på en lang rejse til USA og Canada, med fagligt indhold, storbyferie og altså løbet, jeg altid har drømt om. Derfor blev mit lille jubilæum forsømt, men det er jeg egentlig ikke så ked af. Af og til er det vigtigere at være til stede end at kigge tilbage. Når jeg bliver gammel, kan jeg altid producere en kavalkade over mine største løbeoplevelser. Lige nu kan jeg bare konkludere, at løb har været en forrygende rejse, men at jeg stadig er undervejs.

For 10 år siden havde jeg aldrig nogensinde troet, jeg ville komme dertil hvor jeg er i dag med mit løberi.  Jeg glæder mig hver dag over, jeg blev løber og fik adgang til en hel verden, en ny kultur og en familie af ultraløbere. Når man har alt det, hvad skal man så med tånegle?

PS: Skulle en læser have et spørgsmål (gerne “dumt”) til hende der i 10 år har drønet rundt på landevejene i al slags vejr, vil de blive besvaret. Undtagelsen er, hvis I ønsker billeder af mine fødder 😉

02.04.17

Hip hip hurra :-)

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 9:47 am by

Jeg har haft fødselsdag, og selvom det var nr. 37, er jeg ikke blevet træt af at blive fejret. Faktisk har jeg ladet mig fortælle, at jeg holder fødselsdag i en stil som passer sig for en diktator i et mindre afrikansk land 😉 Der skal mindst en uges festivitas til – hvert år!

I år var der dog den lille krølle, at jeg skulle dele MIN dag. William, som jeg er assisterende voksenven for, er nemlig også fra den 31. januar, bare i en lidt anden årgang end mig. Tilsammen blev vi 42, og i søndags serverede vi derfor boller, fastelavnsboller og vafler for hans far, min mor og et par af vores bedste venner.

16506935_10154187218595906_1083389551_n

Vi fik vældig fine gaver, William fik bogen om gravhunden Kringle som jeg elskede som barn, og en bog om Hr Skæg fra mig. Man må vel lære nyt… Dem læste vi med glæde, og jeg var så heldig at få en gave som er til stor nytte i min udforskning af hovedstaden!

16507728_10154187218705906_641079978_n

Jeg fik også en gave fra min mor som gør, jeg i næste uge vil kunne stryge endnu et punkt på Københavnerlisten. Mere om det når oplevelsen er i hus!

På selve dagen var jeg så heldig, at ham som er noget helt særligt for mig tog til København og gik en tur gennem byen og spiste med mig. Vi var på GURU som serverer vældig god og gennemført indisk mad i en rigtig fin atmosfære. Det var en dejlig aften!

16507061_10154187218610906_1015317705_n

På arbejdet blev der sat et lille flag op ved mit bord, og jeg købte chokoladekage i Lagkagehuset. Total hygge, men nu er jeg også ved at være fyldt op af opmærksomhed, og trænger til at gemme mig lidt i mængden. I aften spiser jeg fødselsdagsmiddag med et par venner i Esbjerg, og så var det det for i år.

Stadigvæk er det sådan et dejligt lyspunkt at fylde år i januar. Hilsner, kage og god mad. I like it!!!

 

01.25.17

Om faglighed og fredagsøl

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv, Videnskab at 7:10 pm by

Det er mærkeligt, at jeg ikke engang har været i gang med mit nye arbejde i en måned, for jeg har allerede lært en masse (ud over 30 nye navne + navne på et par børn og ægtefæller), sendt bunkevis af e-mails, deltaget i og indkaldt til masser af møder og modtaget min første arbejdstelefon nogensinde. Jeg venter stadig på, den begynder at ringe, men konceptet er da ret sejt og voksen-agtigt 🙂

Det nystartede Medicinråd får en masse opmærksomhed: vores direktør holder mange foredrag og møder med interesserede, nyhedsbrevet Dagens Pharma har os ofte som hovednyhed, og det hele er vældig spændende. Eftersom vi er helt nye, er der et vist element af at vi “bygger skibet mens vi sejler” (direktørens ord), og jeg hamrer og banker løs på det, der gerne skulle blive en strømlinet oceandamper!

Da jeg valgte at forlade universitetets trygge verden var min største frygt, om jeg ville få nok faglige udfordringer. Den er for alvor gjort til skamme – der er masser af ting jeg kan sætte mig ind i, både metodiske og medicinsk faglige, og  der er også mulighed for, jeg kan videregive lidt af det, jeg har tilegnet mig gennem årene. Jeg arbejder f.eks. på en lille Pixie-bog om statistike begreber til internt brug, og har gennemgået en artikel fra mit “gamle” forskningsfelt. Rutineopgaver er der endnu ikke noget, der hedder.

Det bedste er nok, at vi har en rigtig god stemning og omgangstone. Der er stor interesse for at deltage i DHL-stafetten, og vi holder en lille fortræning i morgen. Det er i god tid, men en månedlig fælles løbetur er både overkommeligt og hyggeligt. Om fredagen bliver mange lige en time og drikker en øl. Det er jeg så ikke så god til, men er meget fristet til at lade Jylland vente lidt og snuppe en fredags-cola. Nå, det skal der nok blive tid til.

Om et par år bliver det interessant at se, hvad der vil have været mine vigtigste opgaver. Når jeg ser tilbage på tiden i Esbjerg er det især det internationale arbejde, sammen med min tidligere forskningsleder, der gav de største oplevelser. Og én af dem har jeg stadig til gode, når jeg til april skal til USA for at færdiggøre de retningslinjer, jeg stadig arbejder på, for det Amerikanske Hæmatologiske Selskab. De udarbejdes efter samme metode som vi benytter i Medicinrådet, så jeg lærer nogle afsindigt relevante ting herigennem!

Billede1

Og så er der Forskercaféen. Den begyndte virkelig i det små, dengang vi var meget få forskere på sygehuset i Esbjerg, og diskuterede vores arbejde over lidt chips og øl. I min tid voksede antallet af yngre forskere, og vores samlingspunkt blev ret strømlinet – og det seneste arrangement fandt endda vej til Jydske Vestkysten. Desværre har jeg ikke et link til artiklen, men I kan da se et billede af den. Portrættet er af vinderen af den årlige forskerkonkurrence, som også er en vældig god kollega og ven!

Jeg havde godt nok ikke forudset, vores små fyraftens arrangementer ville blive så gode og vel besøgte, men det er et dejligt minde at have med videre! For selvom jeg er vældig glad for mit nye arbejde og føler skiftet kom på det helt rigtige tidspunkt, betyder årene i Esbjerg stadig meget for mig!

01.12.17

Godt i gang

Posted in Årets gang, Betteskov på Østerbro, Film, Hverdagsliv at 6:10 pm by

Efter et par uger i hovedstaden synes jeg så småt, jeg er ved at lande. Arbejdet er spændende, men der er enormt mange nye opgaver og kollegaer at forholde sig til, så jeg må nok holde jer lidt hen i spænding, før jeg fortæller mere om det. Lige nu vil jeg have svært ved at formulere noget, der bare nærmer sig at indeholde sammenhæng og mening.

Til gengæld er jeg klar med min update på projektet om at opleve så meget som muligt af byen – det går nemlig derudaf! Godt nok kan jeg kun krydse et enkelt punkt af på listen, men jeg har oplevet en masse “listeværdige” ting, som jeg ikke havde forudset.

I tirsdags gik jeg selv på oplevelse i kvarteret. Jeg så en film i Park Bio, en herlig gammel biograf. Der er vist kun en sal og ganske få (men velvalgte!) film, og man kan få en kop kaffe med ind. Forhallen er et besøg værd i sig selv, og jeg burde have afsat længere tid til at hænge ud der: man kunne både bytte brugte bøger og spille et spil.

parkbio

Filmen jeg så var polsk/fransk, og “De uskyldige” er en ret grusom historie om nonner, der bliver gravide efter en flok russiske soldater har hærget deres kloster. Men den indeholder et smukt glimt af håb, og kan anbefales!

Bagefter besøgte jeg Laundromate Café, hvor der sandelig også var en ordentlig stak bøger, ordnet efter farve i stedet for indhold og sprog. Jeg blev lidt lykkelig over “all-day breakfast” konceptet, og nød en omelet med bagte tomater. Caféen kan krydses af på listen, men det bliver ikke mit sidste besøg!

Torsdag havde jeg en træningsaftale med en veninde, der er medlem i det meget lækre center på Charlottehaven, som ligger tæt på mit arbejde. Jeg blev da lige lidt fristet, der var så pænt og rent, og jeg så en lille film med stier fra New Zealand, Seattle og Canada, mens jeg løb på et bånd. Vi spiste vores aftensmad der, og den bagte blomkål er ikke ligefrem ordinær cafeteriamad 🙂

Charlottehaven

I morges var jeg lidt hipster-agtig og spiste morgenmad med en anden veninde på Grød. Konceptet med en grødbar er helt genialt, men jeg kan så oplyse at den glutenfri version med chiafrø ikke kommer til at erstatte havregrøden i Casa Betteskov! Nå, næste gang vælger jeg noget bedre…

Nu er der altså heller ikke megen energi tilbage. Efter dagens løbetur står den på afslapning og pakning. Bliver rart med et par rolige dage i Esbjerg og løbeture i skoven, langt fra den københavnske trafik!

← Previous Entries