Archive for Hverdagsliv

10.04.17

Minder fra Aarhus

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 9:16 am by

Arhus er en by, jeg har vældig mange minder fra. Da jeg flyttede hjemmefra første gang, var det til et lejet værelse i et byhus i det fine Øgade-kvarter, hvor jeg blev hængende mens jeg læste medicin og fandt ud af, jeg skulle være forsker og ikke læge. Derfor måtte jeg rykke til København for at tage min kandidatuddannelse, men som ph.d. studerende var jeg tilbage i Smilets By. I de år boede jeg i en rigtig dejlig lejlighed på Marselis Boulevard, hvorfra jeg tog mine første løbeture langs vandet og i skovene. Mange af vennerne fra Aarhus 1900 hænger stadig ved 🙂

Alligevel har jeg ikke været meget i Aarhus de seneste år, og jeg må nok indrømme de knap så sjove oplevelser fra da min far var indlagt på Universitetshospitalet og senere kom på Hospice Søholm lige uden for byen fylder en del. Det gør de selvfølgelig også for min mor, men vi tog altså alligevel på en mini-ferie til Aarhus i weekenden. Og det blev rigtig dejligt!!!

Vi gnaskede løs af street food fra de to nye steder, men selvom den vietnamesiske salat var frisk og lækker, var det bedste nok de frisklavede ispinde. Vi var et smut i Salling for at se den nye tagterrasse og blev lidt svimle højt oppe over gågaden. Det er vældig flinkt af Salling at tilbyde en gratis udsigtspost, men de tjente vist fint på os, da jeg lige faldt for noget musselmalet porcelæn på vejen ned igen 😉

Desuden besøgte vi Aros og Moesgaard. Vi så de permanente udstillinger, og på Moesgaard en særlig videoudstilling som hed “Rejsen”. Den var vældig flot og tankevækkende, og i disse tider er det rart at blive mindet om, hvad vi mennesker har til fælles uanset hudfarve og kultur!

Selvom det var med lidt kort varsel, lykkedes det mig at mødes med to veninder fra gamle dage. Til parkrun i Brabrand kunne Maria og jeg endnu engang dyste, nok ældre men ikke langsomme. Hun er bedre til bakker mens jeg er vant til blæst, og da det pivstormede kunne jeg lige netop holde hende bag mig… Men der skal vist arbejdes lidt med stigningerne! Jeg fik også løbet et par hyggeture i mit gamle terræn, selv der har Aarhus udviklet sig. Der er kommet en uendelig bro, som både er flot at se på og sjov at løbe hen over.

Alt i alt en dejlig weekend med gensyn, god mad, museer og afslapning. Jeg synes Aarhus gør det rigtig godt som kulturhovedstad og er ved at få en identitet, som er distinkt fra Københavns. Lidt stolt af min gamle by, og jeg må snart tilbage: har en tur til gode med letbanen 😀

09.15.17

Efterårslæsning

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, Film, Hverdagsliv at 11:16 am by

Nu er sommeren ved at være slut, og det store spørgsmål melder sig (i hvert fald når man er bibliofil – ved godt mange ville mene det burde være ét om solskinstimer og regnvejrsdage): Fik jeg læst det, jeg ville?

Som altid, og selvfølgelig, nåede jeg ikke hele bunken af bøger igennem. Flere læsere har anbefalet “Kvinden ved havet”, den har jeg slet ikke fået kigget på. Jeg mangler stadig sidste bind af trilogien som indledes så sublimt med “Det gyldne kompas”, og der er et hængeparti med “Planen” af Morten Pape, som lige skal genopfriskes inden min læsekreds mødes om en uge. For øvrigt synes jeg, det er et suverænt godt valg af bog til en Amager-baseret litterær aktivitet!

Trods disse mangler, synes jeg overordnet det har været en vældig god sommer hvad læsningen angår. Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog som jeg blev af Paul Austers “4321”, og at møde ham var en forrygende oplevelse. Det er altid svært at komme videre efter en rigtig god bog, men i år var jeg så smart at læse én, der måske er endnu bedre.

I de sidste uger har jeg genlæst den bog, jeg betragter som den næstbedste* nogensinde skrevet på dansk: “Lykke Per” af Pontoppidan. Anden gang var den lige så fremragende, som jeg huskede den. Tænk at Pontoppidan skrev om det moderne gennembrud på en måde, så det lykkes ham at sige en masse om vores land og vores samfund mere end 100 år senere. Og personkarakteristikkerne! Per er usympatisk, men vældig godt beskrevet. Jakobe er nok den sejeste kvinde jeg nogensinde har læst om (og I skulle se min tegneseriesamling), og hvor ofte møder man lige en kvindelig hovedperson som både er begavet, stærk, følelsesladet og har en seksualitet, som hun ikke er flov over?

Jeg bliver nok nødt til at købe adgang til TV2 play, når den nye mini-serie om Lykke Per når skærmen. Selvom der er lagt op til en gedigen skuffelse (mine forventninger overstiger Rundetårn), glæder jeg mig alligevel til at se, hvordan Per og Jakobe kommer til at se ud og interagere i en nutidig fortolkning.

Ud over disse store læseoplevelser har jeg nydt “Arv og Miljø” af Vigdís Hjort, og til en vis grad “Sus” af Jonas T. Bengtsson, selvom jeg ikke betragter det som hans stærkeste bog.  Jeg har netop vendt de første sider i “Den underjordiske jernbane” af Colson Whitehead, som lover vældig godt. Så der læses og læses, og det går vældig godt – derfor er jeg modtagelig for tips, selvom jeg sjældent når rundt om dem alle!

 

*Den bedste mener jeg er “Kongens fald” – og jeg hører gerne, hvis nogen er enige eller især uenige i min rangliste, som nok er farvet af, hvad jeg har fået at vide er god smag, og hvad jeg er blevet eksponeret mest for…

09.01.17

Musikhjælp søges!

Posted in Betteskov på Amager, Hverdagsliv at 8:05 am by

Jeg er sådan en kedelig, gammeldags person, der hylder “Den gode smag”. Jeg tror på at bøger, film, brød, fiskefrikadeller og løbesko kommer i mange kvaliteter, hvoraf nogen er bedre end andre. Og ja, jeg tør godt dømme! Der er bare et enkelt punkt, hvor jeg erkender at min egen smag er temmelig dårlig, og det er ellers et vigtigt område: musik. Jeg er lettere tonedøv, men min undskyldning er nok mest manglende fokus. Hvis jeg får lidt hjælp og vejledning, kan jeg godt sætte pris på musik af høj kvalitet. Men når jeg lige selv skal vælge et lydtæppe, bliver det gerne muzak af den allerværste art. På mine løbeture brøler jeg gerne med på de boybandsange fra min ungdom, som min IPod afspiller. Jeg slapper af til easy listening, og det kan næsten ikke blive let nok…

Det er kun ganske få gange, jeg har været til koncert. På stående fod kan jeg huske George Michael i Aarhus og Grøn Koncert i Esbjerg, hvor jeg virkelig frydede mig over Østkyst Hustlers på retro-tur. Egentlig vil jeg gerne gå til koncerter, men jeg har bare prioriteret teater og musicals, som jeg elsker helt uden ironi. Flere gange har jeg udtalt, at jeg godt gad tage til en koncert, hvis jeg kunne høre Nick Cave. Det faldt sig tilfældigvis sådan, at et tidligere mandligt bekendtskab solgte en billet til den ellers totalt udsolgte koncert i Arenaen på facebook, og jeg var den heldige køber 🙂 Så nu har jeg en date i oktober med Mørkets Fyrste, og jeg glæder mig!

Faktisk blev jeg så overrasket over det spontane køb, at jeg også lige skulle høre Tori Amos i DR Koncerthuset til september… Der hænger altså to billetter på mit køleskab, og nu har jeg virkelig brug for hjælp: Som sagt har jeg ikke været meget til koncerter, så jeg vil godt lige høre, hvordan man opfører sig. Hvor lang tid inden skal man dukke op, skal man have noget særligt med, og er ørepropper nødvendige?

Jeg ved godt, hvordan min musiksmag skal udvikles: det handler simpelthen om at lytte. Men jeg er meget modtagelig for forslag til, hvad der måske vil tiltale mig. Som antydet ovenfor er jeg helt vild med Nick Cave, og gennem ham er jeg blevet introduceret for PJ Harvey, som jeg også synes er rigtig interessant. Tori Amos kan jeg umiddelbart lide, men jeg har ikke arbejdet mig ret langt ind i hendes univers. Her er en chance for at redde mine uskyldige ører fra musical hits og poppet country – byd endelig ind 😀

07.19.17

En kærlighedshistorie

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Hverdagsliv, Løb at 12:02 pm by

Jeg kan lige så godt sige det ligeud: jeg er simpelthen så glad for mit nye hjem på Vestamager, og jeg elsker København, som kun en tilflyttet jyde kan gøre det <3 I morges gik jeg fra metrostationen ved Kongens Nytorv til mit arbejde på Nordhavn, og det var ren nydelse! Iblandet lidt spænding, da jeg passerede Kastellet, hvor en kanon blev fyret af og en soldat brølede “Honnør for flaget!”. Jeg håber sandelig ikke, han forventede jeg skulle foretage mig noget i den sammenhæng…

Det er gået stærkt siden mit flyttelæs ankom den 11. juli. Utroligt nok blev ingenting slået i stykker i processen, og jeg havde en vældig positiv oplevelse med flyttefirmaet, der sendte mig en flok venlige, hurtige og kompetente unge mænd. Bagefter var der lang tids beskæftigelse med at få pakket mine kasser ud, men nu er den sidste flyttekasse endelig sat i kælderrummet. Som så ofte før har jeg lovet mig selv, at alle litterære nyanskaffelser fremover bliver e-bøger!

Der er et par hængepartier med lamper, gardiner og nogle billeder til væggene, men jeg synes jeg er kommet vældig godt på plads og er ved at vænne mig til lejligheden, som er stor og lidt specielt indrettet, med en aflang stue med køkken midtpå og et rum i hver sin ende af denne. Når jeg vågner om morgenen kan jeg se ud over et dejligt åbent landskab med køer og får samt masser af gode stier til løbeture. Det gør mig simpelthen så glad, og er en meget positiv forandring fra mit hjem i Esbjerg (centralt beliggende, men kedelige omgivelser) og det pendlerværelse, jeg boede i på Østerbro.

Lejligheden er fint klar til at have gæster, og i weekenden holdt Jesper og jeg en lille ferie i København. Tror det hedder staycation hvis man skal lyde lidt fancy 😉 Vi spillede minigolf i høj solskin på Amager Strandpark (ikke den bedste bane, men det dejligste vejr!) og brugte en regnfuld søndag på at sejle i to fulde timer med havnebussen. Vi fik set byen fra søsiden, hele vejen fra Refshaleøen til Teglholm. Jeg må sige, at når det hele har kørt i det lidt hurtige gear, er en tur med buslinje 991 en god måde at falde lidt til ro på!

 

Jeg glæder mig til at kigge mere på byen denne sommer,  til at finde de rareste oaser og åndehuller, smage mig frem til den bedste cappuccino, kort sagt hoppe frem og tilbage mellem rollen som turist og én af de lokale. Det er dejligt at være kommet hjem i højere grad end jeg har været det sidste halve år, men også nødvendigt at vide, at der stadig er en masse tilbage at opdage og opleve lige i nærheden! Jeg er ganske forelsket i hovedstaden, men især i mit eget hood, Amager som er så stor og varieret, så propfuld og larmende på Brogaden og så stille (bortset fra vindens susen) ved dæmningen. Ja, og så er den endda hjemsted for hele to parkruns, som jeg nu har testet og fundet aldeles dejlige! Måske er der en sammenlignende analyse på vej i et senere indlæg?

06.27.17

Tilflyttertips til succesfuld integration

Posted in Hverdagsliv at 1:22 pm by

I mit tidligere indlæg lovede jeg at dele ud af mine bedste råd til at falde til i en ny by, baseret på erfaringer fra min ankomst til Esbjerg for syv år siden. Hvor godt det lykkedes mig at falde til er selvfølgelig ikke kun op til mig at bedømme, men eftersom jeg har optrådt i de lokale medier som “Ugens tilfredse tilflytter”, synes jeg godt jeg kan tillade mig at kloge mig lidt på dette emne 😉

Tag udgangspunkt i dine interesser: Det kan godt være, du flytter til en by med et forrygende godt miljø omkring frimærkesamling eller lystfiskeri. Det hjælper bare ikke rigtig, hvis du ikke har en oprigtig lyst til at deltage i de aktiviteter… Jeg valgte at møde mennesker gennem sport og litteratur, og det gav anledning til mange gode bekendtskaber. Gennem biblioteket blev jeg medlem af to læsekredse som mødtes en gang om måneden, og ved at melde mig ind i en triatlonklub fik jeg nogen at følges med til træning og konkurrencer. Jeg var også med på sociale ture til f.eks. Stafet for livet og 12 timers spinning, hvor vi var 2-4 om en cykel og snakkede i pauserne. Ingen tvivl om, at det var løb og fitness som var den absolut bedste måde for mig at lære de lokale at kende!

Meld dig frivilligt: Ved at blive besøgsven, lektiehjælper, livredder i den lokale svømmeklub eller noget helt fjerde, kan du både gøre en god gerning og komme i kontakt med andre. Mange af de frivillige er mennesker, som har tid og rummelighed til at udvide deres netværk. Hvis en ugentlig aftale er svær at overkomme, kan man også være frivillig til enkelte begivenheder. Jeg har således serveret mad til en lokal musikfestival og stået i baren ved EM i curling. På den måde kan man både få en sjov oplevelse, en t-shirt og måske nye venner, og indsatsen er begrænset til få dage. Jeg lærte allerflest at kende ved nogle uger at løbe parkrun og på andre lørdage hjælpe som tidtager, løbsleder og arrangør af et halloween-event.

Gå efter andre tilflyttere: Det kan godt være svært at sparke døren ind hos folk, der har alle deres folkeskolevenner, gymnasievenner og kollegaer fra de seneste 10 år i nærheden. Derimod er tilflyttere tit mere desperate på udkig efter nye venner. Jeg kom i et netværk som hed “Esbjerg Newcomers”, hvor danskere og udlændinge (hovedparten tilflyttere, akademikere og i 30erne, så jeg passede perfekt ind) mødtes til en drink og lidt snak en eftermiddag om måneden. Ofte gik vi ud for at spise sammen bagefter, og der blev lavet mange aftaler om svømmeture, museumsbesøg, koncerter og byture. Desuden blev jeg frivillig mentor for højtuddannede udlændinge. Jeg delte lidt ud af mine erfaringer om det danske arbejdsmarked, og fik drukket mange kopper te med spændende personer fra hele verden.

Vær ikke bange for at invitere: Hvis du møder en person, som du gerne vil drikke kaffe med en dag, så spørg! Det er altså ikke farligt. Mere åbne invitationer, f.eks. på sociale medier eller på datingsider (en akavet date kan faktisk blive til et godt venskab, det har jeg oplevet flere eksempler på) er også en mulighed. Måske er der allerede en facebook-gruppe, hvor man kan finde en løbemakker eller én at gå i biografen med i lokalområdet?

Lad være med at lave dig selv helt om, men… Der er altså nogle små forskelle på folk i forskellige dele af landet, og mellem land og by. I Esbjerg lærte jeg hurtigt, at det er meget populært at spørge direkte og pågående til prisen på hvad som helst, og selvom jeg ikke synes det er god stil, valgte jeg IKKE at afskrive alle med denne opførsel. Ligeledes måtte jeg finde mig i at “god mad” ofte blev forstået som “store portioner” og prøvede ihærdigt at få min indre mad-snob til at flette næbbet i sociale sammenhænge. Mine fordomme omkring kropsudsmykninger med blæk og silikone, overdreven solariedyrkelse (Jeps, det bruges stadig i provisen) og tøj med dyreprint  fik jeg udfordret grundigt. I Aarhus og København er det nemt at møde mennesker, der ligner mig, men i Esbjerg fik jeg venner som var meget anderledes, men vældig skønne! Mon ikke jeg lærte lidt af den erfaring?

Besøg de gamle venner: Når man flytter, er det vældig dejligt hvis vennerne kommer forbi, men der ER bare længere fra København til Esbjerg end omvendt. Selvom du prøver at falde til i den nye by, er det helt legalt at gøre en indsats for at fastholde gamle venner. Jeg valgte at være mobil, især i de første år, og sprang ofte på et tog til Aarhus eller København. Det gjorde jeg kom hjem med fornyet energi på integrationsprocessen, og jeg kunne undervejs mærke hvordan jeg blev mere og mere solidarisk og mindre ironisk overfor min nye by.

Indse at al begyndelse er svær. Jeg mødte mange mennesker i Esbjerg, men der er et stykke vej fra man hilser på hinanden i fitnesscentret, til man hygger sig sammen i hinandens hjem. Uanset hvor god en indsats man gør, tager det bare tid at opgradere bekendtskaber til venskaber.

Nu er jeg så tilflytter igen, men til København hvor jeg kender mange i forvejen – så udfordringen er snarere at få “aktiveret mit netværk” for nu at være sådan lidt buzzword-agtig. Men jeg modtager selvfølgelig meget gerne tilføjelser og kommentarer til listen, der er sikker mange måder at komme i kontakt på, som jeg slet ikke har overvejet 😀

06.25.17

Noget om forventninger

Posted in Hverdagsliv, Løb at 5:31 pm by

Det siges at træerne ikke vokser ind i himlen, men hvis man leger lidt med sine fotos på mobilen, så…

Måske er det fordi jeg står midt i et større opbrud i mit liv – nyt job og flytning er noget af en omvæltning – at jeg har en tendens til at gøre status på mange områder lige for tiden. Når tankerne falder på mit løber-liv kan jeg simpelthen ikke undslippe en følelse af, at det er alt for vildt til at tage alvorligt! Jeg er nået meget længere end jeg (og de fleste andre, vil jeg tro) nogensinde havde forventet. I Sæby havde jeg et virkelig godt løb på de 12 timer, og selvom jeg “kun” blev nr 2, kan de danske kvinder som har gjort det bedre på distancen (der så heller ikke er vanvittigt populær at løbe, og kun sjældent afholdes), tælles på én hånd. Resultatet var godt nok til, jeg blev udtaget til ultralandsholdets talentgruppe, hvilket jeg er virkelig beæret over. Også lidt sjovt at havne i den kategori, når jeg i almindelig atletik er en oldgammel veteranløber 😀

De seneste år er det gået virkelig meget fremad, hvilket selvfølgelig korrelerer pænt med en bedre indsats i træningen. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt overvældet. Omvendt føles det også pludselig som om jeg er med i et helt andet game, og hvis jeg sammenligner mig med landsholdsløberne og de andre i talentgruppen, er det svært ikke at føle et vist pres. De er jo supergode!!!

Nå, heldigvis har jeg en fremragende coach som er god til at få tingene sat i perspektiv. Jeg skal selvfølgelig holde fast i min glæde ved at løbe og fokusere på min egen udvikling, og ikke lade mig forblænde af, at andre tilfældigvis er bedre.

I dag løb jeg halvmaraton i Esbjerg, og havde en skøn oplevelse, selvom jeg ikke satte en personlig rekord og var milevidt fra bare at kunne se dem som vandt 🙂 Jeg gav hvad jeg havde i mig på en rute med klassisk esbjergensisk modvind og en del sving og krøller, og var vældig glad for min indsats, som blev belønnet med en plastikmedalje og hotdog + fadøl i målområdet (spørg mig ikke, hvad sådan et traktement har at gøre til et motionsløb).

Løbet var også en slags afsked med Esbjerg, og undervejs tænkte jeg meget på 7 gode år og mange skønne mennesker – alle som heppede personligt på mig i dag får en meget varm tanke nu! Måske er det den ting, jeg er allergladest for ved at være løber: det fællesskab, jeg elsker at være en del af.

Sommeren nærmer sig, men bloggen holder ikke ferie (endnu). Faktisk må læserne være med til at vælge næste uges indlæg. I kan få en løbsberetning fra Sæby, en filmanmeldelse (jeg har set Baywatch og Den bedste mand) eller Betteskov specielle overlevelsesguide til at få det bedste ud af en akut landing i en provinsby, hvor man ingen kender. Stem, hvis I vil høre et par ord om et af disse emner, ellers bestemmer jeg. Og det gør jeg nok alligevel 😉

 

 

05.23.17

Efter Boston: mod nye mål

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv, Løb at 4:31 pm by

Jeg løber altså stadig, også selvom jeg ikke har fortalt så meget om det i et stykke tid…

Efter Boston Marathon gik der lige en uges tid, hvor mine lår fik mig til at overveje, om det egentlig er værd at sætte sig ned (av!) når man alligevel skal rejse sig igen (av!). Normalt får jeg ikke udpræget ømme ben af at løbe 42,2 km (ja, jeg kan godt selv høre hvordan det lyder). Der er bare noget med at løbe ned ad bakke, og så at løbe sig helt ud, det giver altså ømme muskler. Men sikkert meget sundt for mig at prøve det, og heldigvis går smerte over igen. Medaljer og t-shirt fra Løbet har jeg stadig 🙂

Derefter genoptog jeg stille og roligt træningen, og det går ganske fint! Jeg har løbet et par motionsløb siden, og virkelig nydt udflugterne til små jyske byer med billedskønne ruter.  Vejret har været fint og benene glade, og så er en halvmaraton i Hedensted bare en god anledning til at besøge coachen i Vejle og få en konsultation om den løbemæssige fremtid.

Boston var et højdepunkt, men ikke slutpunktet for mig som løber. Jeg er stadig sulten efter mere, men der skal helt sikkert være plads til at eksperimentere lidt, for jeg gider ikke “bare” løbe de distancer jeg kender. Til næste år er der nogle rigtig store drømme om at prøve kræfter med udfordringer på eksotiske destinationer, men der er længe til og intet er endeligt besluttet…

I år har jeg lyst til at træne og opbygge et rigtig godt fundament for fremtidens eventyr. Jeg vil også gerne deltage i nogle løb, også på de lidt længere distancer. Ultraløb er savnet, så jeg har besluttet at tage til Sæby, hvor de fleste danske ultraløbere mødes. Der er DM på 24 timer, men den distance er jeg ikke helt klar til at genoptage, har simpelthen ikke trænet nok. Sidste år løb jeg 6 timers løb, og jeg vil gerne udvide min horisont lidt. Derfor er jeg tilmeldt 12 timers løb, og det er rigelig langt. Men jeg glæder mig, for der er ingen forventninger til en stor præstation, men udsigt til en anstrengende, men hyggelig weekend og tredje år i træk, jeg besøger Nordjylland for at løbe langt. Det er en god tradition!

Senere på året skal der måske til at tænkes i lidt mere seriøse baner, men der er også en masse at se til på arbejdet, en flytning der skal klares og en hovedstad der skal udforskes. Hvor er jeg heldig at have valgt en sportsgren, hvor jeg ikke har en truende udløbsdato, bare fordi jeg er rykket op i veteranklassen 😀

05.02.17

Så er det snart flyttetid igen!

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 4:38 pm by

I Det gamle Testamente arbejdede Jakob 7 år for at blive gift med Rakel, men fik i første omgang kun Lea, og måtte påtage sig endnu 7 års arbejde. Hans søn Josef tolkede Faraos drøm om de 7 fede og de 7 magre køer. I den sammenhæng er det vel ikke noget særligt, jeg snuppede 7 år på Vestkysten 😉

I går sagde jeg min lejlighed i Esbjerg op, og er nu for alvor på vej til at blive Københavner-Jyde. Jeg flytter ind i en stor og helt ny lejlighed på Vestamager om et par måneder, og glæder mig helt vildt til at få et hjem herovre!

Det er en ret stor ting, sådan at flytte til en anden landsdel, men jeg har taget processen så gradvist, at det ikke virker overvældende, bare som et lille skridt i den retning, jeg åbenbart bevæger mig i. Jeg glæder mig, men ikke til bøvlet med lejekontrakter, flyttesyn, flyttebiler og flyttekasser… De praktiske ting skal bare overstås, så jeg til sommer kan tage hul på et nyt kapitel, nye omgivelser og nye oplevelser 😀

Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme til at tilbringe 7 år af mit liv i Esbjerg, men det har været en god tid. Med den mangel på forudsigelighed verden ser ud til at have vil jeg heller ikke love, jeg aldrig vender tilbage…

03.31.17

De første tre måneder

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 1:58 pm by

I dag er en særlig dag, og det er ikke bare fordi solen skinner og jeg rejser over Atlanten i morgen 🙂 Nej,  det der virkelig skal fejres (når dagens telefon møde i det geniale tidsrum fredag 16-17 er overstået), er at jeg har været ansat i Medicinrådets sekretariat i 3 måneder nu. I de fleste kontrakter er der en prøveperiode på 3 måneder, og min er altså overstået nu. Det betyder at jeg, som 37-årig, for første gang i mit liv er fastansat. På universitetet har jeg altid haft kontrakter af 1-3 års varighed, men nu er jeg voksen med fast arbejde!!!!

For at gøre en vældig kort status, er jeg rigtig glad for at jeg valgte at gå nye veje karrieremæssigt. Jeg har elsket universitetslivet, og “Academia” er bare en virkelig integreret del af mig. Men mine nye funktioner som embedsmand (det lyder også meget voksent, ikk?) giver masser af muligheder for at lære nyt og udvikle mig fagligt, for at lære fra mig og måske på sigt igen få fingrene i noget forskning. Indtil nu virker mine opgaver udfordrende, men ikke afskrækkende, og jeg nyder at have en masse kollegaer, mange yngre end jeg selv. Selvfølgelig kan der opstå fnidder på en arbejdsplads med flest unge kvinder, men den tid, den bekymring…

Der er stor bevågenhed på vores arbejde, da Medicinrådet er helt nyt og skal løfte både nye opgaver og nogle, der lå i et andet regi tidligere. Jeg følger med i nyhedsbreve fra Dagens Pharma og Dagens Medicin og Onkologisk Tidsskrift, hvor sager vi behandler ofte er hovednyheder. Det er både spændende og skræmmende. Vi “bygger skibet mens vi sejler” eller “asfalterer mens vi kører”, og det kan jeg godt lide. Altså muligheden for at være med til at definere, hvordan vi gør tingene fremover.

Pendlerlivet er til at holde ud, men der er ikke længere tvivl om, jeg på sigt skal være fuldtids køwenhavner. Jeg har den dejligste lejlighed i Esbjerg, min mor tæt på og en masse gode løberuter der, men i hovedstaden er der til gengæld kulturelle tilbud, mange veninder og mon ikke jeg finder flere ruter  at løbe end Fælledparken, rundt om søerne, Tuborg Havn-turen og Langelinie + Kastellet? Når jeg kommer hjem fra rejsen går boligjagten ind, og jeg modtager gerne gode råd til, hvordan man finder en 2-3 værelses lejelejlighed som er til at betale for en offentlig ansat, tæt på en S-tog station (eller metro). Fremleje i 2 år vil være fint, jeg er lydløs som en ninja og har hverken kæledyr eller trang til at holde abefester…

Nå, den store verden kalder… men efter eventyret kan et nyt begynde 😀

03.20.17

10 års jubilæum

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Løb at 7:15 pm by

I søndags havde jeg lidt af en mærkedag. Det var nemlig præcis 10 år siden, jeg deltog i mit første motionsløb. Jeg fejrede jubilæet med at tage tilbage til Taulov, hvor jeg for fjerde (tror jeg nok) gang løb “Den jyske Forårsklassiker”.

Jeg havde for nogle år tilbage forestillet mig, det skulle være en rigtig stor dag. At jeg måske ville invitere venner og bage en kage med et stort 10-tal. Måske ville jeg lave en lille tidslinje eller skrive et blogindlæg med tilbageblik på mine mange store øjeblikke som motionsløber.

Det endte med at blive en lidt flad fornemmelse. Min mor og jeg kørte sammen til løbet, i virkelig elendigt vejr. Startnumre blev udleveret på skolen i Taulov, der ikke er blevet renoveret siden mit første løb. I år mødte vi ingen løbere vi kendte, og jeg gik direkte fra omklædning til opvarmning til løbsstart. De 10 km blev løbet fokuseret og ruten var præcis så kedelig som sidste år, og der var fuldstændig lige så meget modvind på de sidste 4 km. Tiden blev 25 sekunder hurtigere, så jeg fik både en personlig rekord og en sejr hos kvinderne. I år var der ikke nogen præmie eller festivitas i målområdet, så efter jeg havde jogget af, kørte vi videre på et rigtig hyggeligt familiebesøg, så kage blev det da til 🙂

Lige nu sker der enormt meget i mit liv. Er ved at bide mig fast i mit nye og spændende arbejde, finder mig til rette på Østerbro, prøver at fastholde et par opgaver i universitetsregi, og træner ganske fornuftigt. Der er under en måned til Boston Marathon, og snart skal jeg på en lang rejse til USA og Canada, med fagligt indhold, storbyferie og altså løbet, jeg altid har drømt om. Derfor blev mit lille jubilæum forsømt, men det er jeg egentlig ikke så ked af. Af og til er det vigtigere at være til stede end at kigge tilbage. Når jeg bliver gammel, kan jeg altid producere en kavalkade over mine største løbeoplevelser. Lige nu kan jeg bare konkludere, at løb har været en forrygende rejse, men at jeg stadig er undervejs.

For 10 år siden havde jeg aldrig nogensinde troet, jeg ville komme dertil hvor jeg er i dag med mit løberi.  Jeg glæder mig hver dag over, jeg blev løber og fik adgang til en hel verden, en ny kultur og en familie af ultraløbere. Når man har alt det, hvad skal man så med tånegle?

PS: Skulle en læser have et spørgsmål (gerne “dumt”) til hende der i 10 år har drønet rundt på landevejene i al slags vejr, vil de blive besvaret. Undtagelsen er, hvis I ønsker billeder af mine fødder 😉

← Previous Entries