Archive for Løb

10.06.17

Christianshavnermilen – en ny tradition!

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 1:14 pm by

Da jeg flyttede til København var venner og bekendte flinke til at anbefale løb og kulturelle aktiviteter i hovedstaden, og der foregår vældig meget, så jeg har langtfra nået at følge alle de gode idéer. Et af de forslag, jeg fik fra flere uafhængige personer, var at løbe Christianshavnermilen. Der er et løb på ca. 7,5 km, som afholdes en gang om måneden på hverdagsaftner i sommerhalvåret. Man kan deltage i et enkelt løb eller hele serien, og det er åbenbart en rigtig Københavnerklassiker. Ikke uden en vis stolthed kan jeg fortælle, at min coach faktisk stadig figurerer i den gode ende af top 10 for 20-29 årige, selvom det er nogle år siden han løb distancer som var kortere end tusindvis af kilometer 😉

Der bliver nemlig løbet rigtig hurtigt på milen, en hel del elitefolk dukker op, men der er også plads til glade motionister! I år kunne jeg desværre kun nå det allersidste løb, men jeg var altså med i mandags og fik hilst på flere bekendte. Det kostede kun 70 kr. at eftertilmelde, en meget rimelig pris i forhold til mange andre motionsløb. Der er heller ikke elektronisk tidtagning, men den manuelle lader til at fungere ganske fint og er en noget billigere løsning for arrangørerne.

Mænd og kvinder bliver sendt af sted med 10 min. mellemrum hvilket er dejligt, for der er trængsel på de smalle stier og fortove omkring Christianshavn, og det var vældig behageligt ikke at blive væltet af store mennesker da starten gik. Ruten var spændende og varieret, jeg drønede lidt op og ned af kantsten og måtte se mig godt for, men havde en dejlig tur i et tempo som ikke var maksimalt, men bestemt godkendt. Der var nogle spændende øjeblikke, hvor jeg passerede lokale som vist havde indtaget rigelig øl eller urt og gerne ville stå lidt i vejen, men jeg nød turen, også selvom der kom lidt regn.

Løbet fortjener en rigtig god vurdering for både stemning og rute, der er den helt rigtige blanding af hygge og styr på tingene. Der var øl og vand i målområdet, og løbere som havde 25 eller 50 løbs jubilæum blev hyldet. Dejligt befriende at løbe en ny distance, hvor der ikke er mange tider at sammenligne med. Jeg løb lige under 35 min, og har allerede mål for næste år. For det første skal jeg deltage i hele serien (4 løb), og så kan jeg nok godt gøre det lidt hurtigere…

Der er skabt en ny tradition, og det føles rigtig godt at være én af dem, der løber milen. Der er samme følelse af fællesskab som omkring parkrun, og jeg glæder mig virkelig til næste serie begynder i april 😀

09.25.17

Weekendoplevelser i Ørestaden

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Løb, oplevelser at 12:39 pm by

Folk som ikke kender mit nye nabolag spørger ofte, om der ikke er vældig kedeligt i Ørestaden. Hertil må jeg svare, at det godt kan se sådan ud ved første blik, men at der faktisk foregår en hel del. Man skal bare lige finde frem til de aktiviteter, som er lidt mere spændende end at trave rundt i Fields… Denne weekend tilbragte jeg langt det meste af tiden i området, og kedede mig bestemt ikke!

Lørdag morgen var jeg til parkrun på Amager Fælled, hvor en løber gennemførte sit løb nr. 400. Imponerende! I sammenligning er mine 93 løb (og 25 optrædener som frivillig) ikke meget, men så må jeg jo bare give den gas, når jeg er med 🙂 Denne gang bestemte jeg mig for at holde et tempo på under 4.30 min/km. Det var lidt anstrengende, men det lykkedes, og jeg klemte mig netop i mål som første kvinde på 22.16 med 7 sekunder til næste. Det er et rigtig dejligt parkrun, synes jeg, de frivillige er meget gode til at heppe, ruten er flot og nem at finde rundt på, og der kommer gerne 79-80 glade løbere på sådan en ganske almindelig lørdag. Det var rart igen at få snakket oplevelserne til Copenhagen half igennem.

Om aftenen prøvede jeg noget, jeg havde været lidt nervøs for: min første koncert siden George Michael i Aarhus. Tori Amos spillede i DRs koncerthus, og jeg nød både den spændende bygning og hendes intense optræden og det snørklede tekstunivers, som giver masser af muligheder for at min indre Holger-fortolker kan sættes i spil! I hvert fald har jeg mod på mere, både lytte til Tori Amos derhjemme og til at gå til koncerter. Det var jo slet ikke farligt.

Søndag var der igen noget så trygt som løb på programmet. Jeg deltog i den lokale afdeling af Margueritløbet, som havde start og mål ved Naturcentret på Vestamager, omkring en km fra min hoveddør. Konceptet er, at man løber på naturskønne ruter rundt omkring i Danmark, og at den del af det (yderst beskedne) startgebyr går til en lokal klub. Desværre har Politiken, som står for arrangementet, været vældig dårlig til at beskrive eller udbrede det gode initiativ, så der er ikke så mange deltagere. Til gengæld var det en rigtig fin rute, 10 km i dejlig natur, og solen skinnede endda. Det var ikke rigtig en konkurrence, så jeg løb 10 km i mellemtempo, nød vejret og selskabet, og fik en gavepose som indeholdt æbler og chokolade. Man skulle tro de kendte mig 😉

Endnu bedre, så talte jeg med de lokale arrangører fra Ørestad if. Det er en klub som er medlem af DAF og har et rimeligt kontingent, så mon ikke jeg kommer til at stille op for dem fra næste år? Godt nok passer tidspunkt for fælles træning (mandag og onsdag kl. 18) ikke perfekt ind i min hverdag, men jeg vil gerne være med på nogle sociale arrangementer, f.eks. fælles ture til løb i hovedstaden og maraton i Hannover. Alt i alt et rigtig godt udbytte af en tur i min baghave 🙂

Om eftermiddagen havde jeg en ordentlig stak gæster, hele 4 damer dukkede op til “Læsekredsen på Amager”. Meget apropos diskuterede vi Planen af Morten Pape, og havde mange kommentarer til det parallelsamfund, som bogstavelig talt findes lige i nærheden – jeg passerer mange af de veje, der er omtalt i bogen, når jeg løber til og fra arbejde. Det var en god diskussion, som fik mig til at holde mere af bogen. Næste gang skal jeg igen lidt ud af komfortzonen, for vi læser Salman Rushdie! Er aldrig kommet gennem en bog af ham endnu, men denne gang skal det lykkes.

Hvem ved, måske er jeg ved at blive lidt af en lokalpatriot? Kan bestemt ikke klage over at tilbringe en weekend derhjemme, når der sker så meget!

09.20.17

Copenhagen half 2017 – et uforglemmeligt løb!

Posted in Betteskov på Amager, Betteskov på Østerbro, Løb, oplevelser at 11:02 am by

For et par måneder siden tilmeldte jeg mig det store halvmaraton løb i København, sådan lidt spontant fordi en veninde solgte et startnummer på nettet. Normalt synes jeg det er lidt træls at betale 400-500 kr. for at løbe i et propfyldt felt, når det ikke passer helt ind i min træningsplan som et prioriteret løb – det er mange penge for en træningstur! Men som ny-Københavner synes jeg alligevel, jeg gerne ville prøve at være med…

Efter DM 100 km i Viborg er jeg ikke kommet helt op i træningsomdrejninger, kroppen skulle lige komme sig, og jeg er stadig ved at orientere mig mod nye mål. Derfor havde jeg ingen indikation af formen, men besluttede at tage løbet som det kom: var benene gode, skulle den hurtige rute udnyttes. Ellers skulle det bare være en hyggetur, med plads til high-fives til publikum og højt humør.

Jeg ankom til Østerbro søndag i højt solskin, sammen med en bunke andre løbere, som tog S-toget til Nordhavn og gik det sidste stykke. Det gik nemt og glat at få min drop-bag afleveret i parken, og jeg havde en times tid til at gå rundt og indsnuse stemningen, som var rigtig god:

I min gruppe af løbere, de røde startnumre med en forventet sluttid mellem 1:30 og 1:45, var der mange typer løbere: ældre, yngre, supermotionister, deltagere i det danske mesterskab på distancen, håbefulde debutanter, mænd og kvinder. Jeg stillede mig bag en 1.40 ballon, og da startskuddet lød, fulgte jeg den. Min personlige rekord (læg mærke til tallet: 1.37.46) satsede jeg ikke på at slå, men jeg tænkte at under 1.40 ville være et fint resultat, og under 1.45 bestemt acceptabelt. De første km brugte jeg mest energi på ikke at blive løbet ned, der var godt nok mange mennesker! Benene var rigtig gode, og jeg valgte at sætte tempoet op til omkring 4.30 min/km, så jeg strøg forbi ballonen med en skrækkelig, skrigende, overtatoveret fartholder for enden. Sådan én kan motivere enhver til at få lidt fart på!

Løbeturen var ret begivenhedsløs til omkring 18 km. Det gik overraskende godt med at holde tempo, og efter 15-16 km kunne jeg se, at en tid under 1.40 var inden for rækkevidde, og måske endda omkring 1.38, hvis jeg undlod at gå ned. Da jeg løb ind på Østerbro begyndte det imidlertid at regne og tordne, og jeg blev seriøst bange. Brag og lyn kom nærmest samtidig, regnen øsede ned, og jeg tænkte meget på Paul Auster. I sit foredrag på Københavns Universitet fortalte han nemlig om en dreng, der blev dræbt af et lyn lige ved siden af ham, da han var teenager. Denne oplevelse var en stor del af baggrunden for romanen “4321”. Jeg overvejede at løbe i læ, men hvor? Og hvad med alle de andre løbere? Intet sted i nærheden kunne rumme os alle!  Derfor fortsatte jeg fremad, men det blev kun vildere! På strækningen mod mål kørte ambulancer og politi forbi feltet af løbere, og jeg løb over stregen i 20 cm kloakvand, til lyden af tordenbrag, skrigende løbere (vandet var iskoldt og iblandet hagl), sirener og officials som gennede os fremad. Billedet fra løbsarrangørerne illustrerer vist tydeligt, hvor ekstremt det var. Det er mig som står på stregen, med armene løftet i en blanding af balanceøvelse, jubel og slåen ud med armene:

Efter at være kommet i mål gik jeg hen i parken og hentede min dropbag. Jeg stod lidt i læ og fik skiftet til en mindre våd bluse, snuppede lidt brød og frugt, og bevægede mig hen mod Nørreport station, hvor jeg tog metroen hjem. Undervejs fik jeg ringet til min mor, der var ret bekymret. Hun havde fulgt mig online under løbet, men efter 20 km kom der ingen meldinger. Tidtagerudstyret var nemlig ramt af lyn og vand. Jeg kunne berolige hende med, at jeg havde det fint, men var meget chokeret. På hjemturen hørte jeg, at flere løbere/officials var ramt af lyn. Heldigvis blev de hurtigt meldt til at være “lettere kvæstede”.

Hvad så med tiden? Tjah, først fik jeg en melding om 1.37.40, hvilket ville være en personlig rekord. Den senere tid på 1.37.47 er lige netop IKKE PR, men jeg er nu vældig godt tilfreds med præstationen (der i parentes bemærket havde indbragt en 5. plads i min aldersklasse til DM). Tror der er mulighed for en rigtig fin tid på halvmaraton, hvis jeg får trænet til det og finder et godt, fladt løb og en god strategi. Jeg løb hurtigere end mit mest optimistiske bud inden løbet, og holdt tempo ret godt undervejs. Vigtigere er det dog, at motivationen fik et gevaldigt hak op! Når jeg ser billedet af min målpassage ser jeg den løber, jeg gerne vil være: sådan én, som ufortrødent kæmper sig igennem og ikke piber over forholdene. Kan jeg finde den mentalitet frem på et halvmaraton, må det kunne overføres til ultra! Lige nu er der en virkelig god grundform at bygge på, så der skal nok komme nogle muligheder for at sætte den i spil i efterårssæsonen – mens målene for 2018 krystalliserer sig.

Efter løbet fandt jeg ud af, det var Jan fra Brørup, som jeg ofte har løbet med i vestjyske løb, der blev ramt af lynet. Han er en stærk løber, og snart klar igen, lyder meldingerne. Jeg er så glad og lettet over, det ikke gik værre. Jeg synes arrangørerne håndterede situationen udmærket, og løberne tog det med godt humør. Vi var mange der snakkede sammen i målområdet og lige fik bekræftet hinanden i, det virkelig var en ekstrem situation. Så alt i alt en stor oplevelse, som jeg tager med mig videre som overvejende positiv – men håber aldrig, jeg kommer ud for noget lignende igen!

 

09.04.17

Det ægte smil :-)

Posted in Betteskov på Amager, Løb at 8:04 am by

Efter et par uger, hvor min krop har arbejdet med at komme sig efter DM på 100 km i Viborg og tankerne har kredset lidt om, hvorfor det egentlig er sjovt at løbe, er glæden tilbage. Her ser I et 100% ægte løbersmil, der kan mærkes i hele kroppen:

Jeg løber igen hver dag, men har ikke udfordret benene med lange distancer. Til gengæld har jeg prøvet at skrue tempoet lidt op over “snegl”, og det går ganske fint 🙂 I mandags deltog jeg i DHL stafetten med min arbejdsplads, og det var en dejlig dag. Ja, løbeturen i sig selv var forfærdelig, der var trængsel, skubben og masen og underlaget var et frygteligt tæppe lagt ud over græsset. Jeg undgik at blive skadet og løb de 5 km på 23.09. Til gengæld hyggede jeg mig rigtig meget bagefter, og kunne glæde mig over at mange kollegaer virkelig klarede udfordringen flot, selvom erfaringen med løb ikke er så store. Jeg var med på et rent kvindehold, der løb de 5*5 km på 2 timer og 22 minutter, hvilket jeg synes er ret flot. Også imponerende, at Medicinrådets Sekretariat med lidt over 30 medarbejdere kunne stille to løbehold og to gåhold.

I lørdag løb jeg to helt vidunderlige ture. Først parkrun på Amager Fælled, hvor jeg kunne løbe ret jævnt og ikke voldsomt anstrengt på 22.49 og krydse målstregen som første kvinde. Det er kun for sjov, men er altså lidt ekstra sjovt at vinde. Det bedste var dog at kroppens signaler var helt tydelige: der er grønt lys for at genoptage træningen! Om eftermiddagen joggede coachen og jeg en dejlig tur på savannen i godt vejr og hilste på bunkevis af løbere og cyklister. Alle var ude for at nyde sensommeren.

Nu er glæden og motivationen tilbage. Spørgsmålet er så, hvilke mål der skal sættes. Coachen og jeg er dog helt enige om, at jeg har brug for en sæson uden pres. I 2017 har jeg allerede præsteret som ultraløber, med PR på 12 timer og 100 km, DM medalje og vigtigst: har øget træningsmængden, så fundamentet er blevet stærkere. Så nu skal jeg deltage i motionsløb på de distancer, jeg har lyst til at løbe. Imens kan jeg brygge på store planer for 2018. Intet er besluttet endnu, men to spændende projekter spørger: jeg vil gerne løbe 100 miles (det er 162 km!) eller prøve kræfter med et etapeløb. Desuden er der altså noget potentiale, jeg ikke har fået udløst på 100 km, så den er jeg slet ikke færdig med endnu… Nå, der er længe til jeg igen skal løbe langt, og det gør faktisk ikke noget.

08.20.17

Noget om glæde, medaljer og bagsider…

Posted in Løb at 10:22 am by

På billedet ser jeg virkelig glad ud, og det er vel ikke så svært at forstå. Jeg har netop løbet 100 km i konstant regnvejr (OK, faktisk ophørte det med at pøse ned i 20 vidunderlige, sammenhængende minutter), og selvom tiden ikke blev så god som jeg kunne have håbet, fik jeg en personlig rekord med 7 minutter. I kampen om det samlede danske mesterskab på distancen kom jeg på podiet til en bronzemedalje, og fik oveni sølv i min aldersklasse.

Det mærkelige er bare, at jeg ikke rigtig kan finde glæden frem, når jeg tænker tilbage på det løb. Jeg er ikke utilfreds på nogen måde, og meget stolt af at være netop dér hvor jeg er, i det selskab, men jeg sprudler ikke indeni. Det føles faktisk lidt tomt…

Som sagt var det også en hård omgang, og jeg har aldrig før haft så ondt i mine ben under et løb. Afkølingen gav stive og ømme muskler, og forsiden af mine lår nød bestemt ikke de sidste 40 km! Maven opførte sig OK; jeg fik drukket fint, men kunne nok godt have indtaget mere energi. Humøret var ikke højt, men jeg var stålsat på at gennemføre, og det gjorde jeg.

Christina, som også trænes af Jesper, vandt i en rigtig flot tid og viste med al tydelighed, hun hører til på landsholdet. Kirstine, som jeg kender fra landsholdets talentgruppe, løb også flot og stabilt og var klart bedre end mig i slaget om vores aldersgruppe. Bente, der blev nummer 4 samlet løb sin første 100 km og var hurtigere end sin forventede tid – også en flot præstation. Og den måske mest imponerende indsats blev ydet af Tina, som jeg også kender fra træningsgruppen. Hun fik en krise hurtigt, men gav ikke op og kæmpede sig igennem med godt humør 🙂 Jesper var en stor støtte undervejs, det var arrangørerne også og publikum fra Viborg, trods møgvejret. Men på en 100 km kæmper man mest med og mod sig selv, og det synes jeg alle de ovennævnte superseje kvinder gjorde virkelig flot. Jeg betragter dem som dygtige atleter og rigtig gode rollemodeller, og så burde jeg jo se mig selv på samme måde. Det gør jeg bare ikke. Føler mig nærmest lidt “meh…”

Det er ikke fordi glæden ellers mangler i mit liv. Jeg er begejstret for mit arbejde og har en bunke udfordrende, men virkelig spændende opgaver, og mange kollegaer jeg er ret glad for. Det er dejligt at jogge og gå ture, i går morede jeg mig med at se Copenhagen Pride paraden, og jeg havde en inspirerende og hyggelig rundvisning i Zoologisk Have fredag aften. Der er masser af gode mennesker i mit liv og ting at være glad for, og det er jeg!

Her kunne jeg skrive en lang smøre om de sande værdier, at det giver mig meget mere at løbe en rolig tur på Fælleden og hilse på naturen end at vinde ting. Hvilket sådan set er rigtigt, men alligevel… Hvis jeg ikke kunne lide at konkurrere, ville jeg jo ikke betale penge for det, vel? Eller tilrettelægge mit liv så træningen kan passes ind tidligt og sent. Så jeg vil bare lukke den med at sige, at jeg nok både fik en stak medaljer og en livslektion, som jeg sikkert hurtigt glemmer igen. Samt give mig selv en god lang offseason og love mig selv, jeg skal fokusere på mål som motiverer mig, og løb hvor der også er plads til elementer af sjov og spas.

Der rumler et par ideer om hvad jeg kunne tænke mig at prøve at træne mig op til, men jeg vil tænke det godt igennem først. Så lige nu er tavlen helt ren – og det nyder jeg altså!

07.28.17

Løb – når det er let og svært

Posted in Løb at 9:33 am by

Benene er gode for tiden! Jeg er begyndt at løbe parkrun på Amager Fælled, hvor der er en vældig flot rute og venlige mennesker. Sidste uge lykkedes det mig lige at knibe mig under 22.30, hvilket er meget tilfredsstillende for mig på en 5 km træningstur. Det forbløffede mig lidt, at det gik så forholdsvis nemt. En lignende oplevelse havde jeg i onsdags, hvor jeg deltog i et cannon ball maratonløb på Amager, på Toppen af Nokken. Nokken er en haveforening, et sjovt lille sted med kolonihavehuse i alle farver og en motocross-bane, beliggende lige ved siden af de store og strømlinede nye bygninger på Sluseholmen (på Sjællandssiden). Løbet bestod af 8 omgange på en rute, som er i den hårde ende for min smag. Der var en solid bakke, et stykke med trail (hvor jeg frygter for min stakkels ankler, selvom jeg ikke var i nærheden af at falde) og en hel masse broer, for man løber faktisk over slusen.

Men det er nu altid sjovt at komme lidt ud af komfortzonen, og jeg fik faktisk en ret solid træningstur ud af det. Jeg fulgtes det første stykke med en erfaren og hurtig kvinde, der pressede os godt op i tempo. Omkring halvvejs måtte jeg lade hende gå, men fik kontakt igen ved 33 km, overhalede og måtte så knokle lidt på for at holde den hjem. Derfor fik jeg en tid pænt under 4 timer, og meget bedre end jeg havde regnet med. Cannon balls er kun for sjov, men det gav en indikation af, at formen stadig er god efter min målrettede træning til Boston og 12 timers løbet i Sæby. Det vigtigste med dette løb var dog at fejre arrangørens fødselsdag! Henrik “Hoplarik”, som har løbet flere maratons end jeg kan tælle til, gav kage bagefter, og smil og kram. Man kan vist godt se, jeg har lavet lidt, selvom jeg følte mig ganske frisk i forhold til at have et maratonløb i kroppen 🙂

Det, der er svært nu, er ikke at løbe. Det er mine tanker om det, mine forventninger til mig selv, min trang til at leve op til den fine anerkendelse jeg har fået med udtagelsen til ultralandsholdets talentgruppe. Jeg vil så gerne vise alle hvad Jesper har lært mig! Omvendt ved jeg bare, at jeg løber bedst når jeg er glad og ubekymret, så jeg prøver indædt ikke at blive forkrampet og få præstationsangst. Heldigvis har jeg kuren, som jeg giver mig selv i rigelige doser: min glæde ved løb har rod i kontakt med naturen og gode sociale oplevelser. Derfor blev torsdag eftermiddag brugt på “DHL fortræning”, hvilket er en hyggelig fælles tur med en løbeglad kollega. Det kan også være, jeg har fundet endnu en løbemakker på Østerbro, tæt ved mit arbejde, og sidst i august får jeg besøg af en løbeveninde tilbage fra 1900-tiden. Og hvad naturen angår, så må jeg bare sluge det fine syn af Fælleden, der møder mig hver morgen!

Det gælder om at trække vejret dybt, undgå panik og huske at nyde, at kroppen giver mig lov til at flyve gennem by og land lige nu. Det ER altså bare for sjov, og den sidste uge har de gode løbeoplevelser stået i kø. Dem er jeg meget taknemmelig for!

07.19.17

En kærlighedshistorie

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Hverdagsliv, Løb at 12:02 pm by

Jeg kan lige så godt sige det ligeud: jeg er simpelthen så glad for mit nye hjem på Vestamager, og jeg elsker København, som kun en tilflyttet jyde kan gøre det <3 I morges gik jeg fra metrostationen ved Kongens Nytorv til mit arbejde på Nordhavn, og det var ren nydelse! Iblandet lidt spænding, da jeg passerede Kastellet, hvor en kanon blev fyret af og en soldat brølede “Honnør for flaget!”. Jeg håber sandelig ikke, han forventede jeg skulle foretage mig noget i den sammenhæng…

Det er gået stærkt siden mit flyttelæs ankom den 11. juli. Utroligt nok blev ingenting slået i stykker i processen, og jeg havde en vældig positiv oplevelse med flyttefirmaet, der sendte mig en flok venlige, hurtige og kompetente unge mænd. Bagefter var der lang tids beskæftigelse med at få pakket mine kasser ud, men nu er den sidste flyttekasse endelig sat i kælderrummet. Som så ofte før har jeg lovet mig selv, at alle litterære nyanskaffelser fremover bliver e-bøger!

Der er et par hængepartier med lamper, gardiner og nogle billeder til væggene, men jeg synes jeg er kommet vældig godt på plads og er ved at vænne mig til lejligheden, som er stor og lidt specielt indrettet, med en aflang stue med køkken midtpå og et rum i hver sin ende af denne. Når jeg vågner om morgenen kan jeg se ud over et dejligt åbent landskab med køer og får samt masser af gode stier til løbeture. Det gør mig simpelthen så glad, og er en meget positiv forandring fra mit hjem i Esbjerg (centralt beliggende, men kedelige omgivelser) og det pendlerværelse, jeg boede i på Østerbro.

Lejligheden er fint klar til at have gæster, og i weekenden holdt Jesper og jeg en lille ferie i København. Tror det hedder staycation hvis man skal lyde lidt fancy 😉 Vi spillede minigolf i høj solskin på Amager Strandpark (ikke den bedste bane, men det dejligste vejr!) og brugte en regnfuld søndag på at sejle i to fulde timer med havnebussen. Vi fik set byen fra søsiden, hele vejen fra Refshaleøen til Teglholm. Jeg må sige, at når det hele har kørt i det lidt hurtige gear, er en tur med buslinje 991 en god måde at falde lidt til ro på!

 

Jeg glæder mig til at kigge mere på byen denne sommer,  til at finde de rareste oaser og åndehuller, smage mig frem til den bedste cappuccino, kort sagt hoppe frem og tilbage mellem rollen som turist og én af de lokale. Det er dejligt at være kommet hjem i højere grad end jeg har været det sidste halve år, men også nødvendigt at vide, at der stadig er en masse tilbage at opdage og opleve lige i nærheden! Jeg er ganske forelsket i hovedstaden, men især i mit eget hood, Amager som er så stor og varieret, så propfuld og larmende på Brogaden og så stille (bortset fra vindens susen) ved dæmningen. Ja, og så er den endda hjemsted for hele to parkruns, som jeg nu har testet og fundet aldeles dejlige! Måske er der en sammenlignende analyse på vej i et senere indlæg?

06.25.17

Noget om forventninger

Posted in Hverdagsliv, Løb at 5:31 pm by

Det siges at træerne ikke vokser ind i himlen, men hvis man leger lidt med sine fotos på mobilen, så…

Måske er det fordi jeg står midt i et større opbrud i mit liv – nyt job og flytning er noget af en omvæltning – at jeg har en tendens til at gøre status på mange områder lige for tiden. Når tankerne falder på mit løber-liv kan jeg simpelthen ikke undslippe en følelse af, at det er alt for vildt til at tage alvorligt! Jeg er nået meget længere end jeg (og de fleste andre, vil jeg tro) nogensinde havde forventet. I Sæby havde jeg et virkelig godt løb på de 12 timer, og selvom jeg “kun” blev nr 2, kan de danske kvinder som har gjort det bedre på distancen (der så heller ikke er vanvittigt populær at løbe, og kun sjældent afholdes), tælles på én hånd. Resultatet var godt nok til, jeg blev udtaget til ultralandsholdets talentgruppe, hvilket jeg er virkelig beæret over. Også lidt sjovt at havne i den kategori, når jeg i almindelig atletik er en oldgammel veteranløber 😀

De seneste år er det gået virkelig meget fremad, hvilket selvfølgelig korrelerer pænt med en bedre indsats i træningen. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt overvældet. Omvendt føles det også pludselig som om jeg er med i et helt andet game, og hvis jeg sammenligner mig med landsholdsløberne og de andre i talentgruppen, er det svært ikke at føle et vist pres. De er jo supergode!!!

Nå, heldigvis har jeg en fremragende coach som er god til at få tingene sat i perspektiv. Jeg skal selvfølgelig holde fast i min glæde ved at løbe og fokusere på min egen udvikling, og ikke lade mig forblænde af, at andre tilfældigvis er bedre.

I dag løb jeg halvmaraton i Esbjerg, og havde en skøn oplevelse, selvom jeg ikke satte en personlig rekord og var milevidt fra bare at kunne se dem som vandt 🙂 Jeg gav hvad jeg havde i mig på en rute med klassisk esbjergensisk modvind og en del sving og krøller, og var vældig glad for min indsats, som blev belønnet med en plastikmedalje og hotdog + fadøl i målområdet (spørg mig ikke, hvad sådan et traktement har at gøre til et motionsløb).

Løbet var også en slags afsked med Esbjerg, og undervejs tænkte jeg meget på 7 gode år og mange skønne mennesker – alle som heppede personligt på mig i dag får en meget varm tanke nu! Måske er det den ting, jeg er allergladest for ved at være løber: det fællesskab, jeg elsker at være en del af.

Sommeren nærmer sig, men bloggen holder ikke ferie (endnu). Faktisk må læserne være med til at vælge næste uges indlæg. I kan få en løbsberetning fra Sæby, en filmanmeldelse (jeg har set Baywatch og Den bedste mand) eller Betteskov specielle overlevelsesguide til at få det bedste ud af en akut landing i en provinsby, hvor man ingen kender. Stem, hvis I vil høre et par ord om et af disse emner, ellers bestemmer jeg. Og det gør jeg nok alligevel 😉

 

 

06.20.17

Sommer-magi

Posted in Årets gang, Løb, oplevelser at 11:09 am by

Der sker en helt masse store ting i mit liv (ultraløb, flytning, spændende muligheder i mit arbejdsliv), men sidste weekend havde jeg det dejligste åndehul, hvor jeg fokuserede benhårdt på de små glæder i livet. Vestkysten på en sommerdag er et magisk land, og selvfølgelig blev der spist is ved vandet.

Jeg løb naturligvis parkrun, og selvom der ikke var voldsom meget fart i benene, var det dejligt. Jeg har fået mange venner i Esbjerg gennem løb og især parkrun, og forhåbentlig skal jeg tilbage rigtig tit. Jeg mangler 11 løb for at have deltaget 100 gange, og mit jubilæumsløb skal i hvert fald gennemføres der, hvor jeg deltog i mit første! For mig er det en stor ting at have deltaget i 89 parkruns. Det betyder ikke så meget at jeg har været første kvinde over målstregen omkring hver tredje gang, men det er vigtigt at være en del af et fællesskab, som både er lokalt og globalt. 89 gange er jeg stået op før kl. 9 lørdag morgen og har løbet 5 km, halvhurtigt eller langsomt alt efter formen, og 25 gange har jeg været hjælper. Parkrun har været en del af mit liv i mange år efterhånden, og det er jeg stolt over!

Lørdag fik jeg også besøg af min lille dreng, som jeg er så heldig at være assisterende voksen-ven for. Han hjalp mig med at bage pølsehorn, viste mig sin fidget-spinner (kan nogen forklare mig, hvorfor de er så populære? Har det som om jeg ikke helt har forstået alle funktionerne) og vi hyggede så intenst, han faldt i dyb søvn til sidst.

Havde også mandligt besøg af en lidt ældre årgang, og imellem en hyggelig løbetur langs stranden og is-spisning udkæmpede vi en hård duel i minigolf. Der er den flotteste grønne bane i Blåvand, komplet med søer, vandløb og fiskenet (!) Det fik vi brug for, og jeg fik en fin andenplads 😉

 

Hverdagen er sat ind igen, og oveni det almindelig ræs er der en masse som skal ordnes med flyttekasser, flytning af el, slutrengøring og andre genvordigheder. Men modet på at takle alt det er lidt større, når batterierne er ladet op.

05.23.17

Efter Boston: mod nye mål

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv, Løb at 4:31 pm by

Jeg løber altså stadig, også selvom jeg ikke har fortalt så meget om det i et stykke tid…

Efter Boston Marathon gik der lige en uges tid, hvor mine lår fik mig til at overveje, om det egentlig er værd at sætte sig ned (av!) når man alligevel skal rejse sig igen (av!). Normalt får jeg ikke udpræget ømme ben af at løbe 42,2 km (ja, jeg kan godt selv høre hvordan det lyder). Der er bare noget med at løbe ned ad bakke, og så at løbe sig helt ud, det giver altså ømme muskler. Men sikkert meget sundt for mig at prøve det, og heldigvis går smerte over igen. Medaljer og t-shirt fra Løbet har jeg stadig 🙂

Derefter genoptog jeg stille og roligt træningen, og det går ganske fint! Jeg har løbet et par motionsløb siden, og virkelig nydt udflugterne til små jyske byer med billedskønne ruter.  Vejret har været fint og benene glade, og så er en halvmaraton i Hedensted bare en god anledning til at besøge coachen i Vejle og få en konsultation om den løbemæssige fremtid.

Boston var et højdepunkt, men ikke slutpunktet for mig som løber. Jeg er stadig sulten efter mere, men der skal helt sikkert være plads til at eksperimentere lidt, for jeg gider ikke “bare” løbe de distancer jeg kender. Til næste år er der nogle rigtig store drømme om at prøve kræfter med udfordringer på eksotiske destinationer, men der er længe til og intet er endeligt besluttet…

I år har jeg lyst til at træne og opbygge et rigtig godt fundament for fremtidens eventyr. Jeg vil også gerne deltage i nogle løb, også på de lidt længere distancer. Ultraløb er savnet, så jeg har besluttet at tage til Sæby, hvor de fleste danske ultraløbere mødes. Der er DM på 24 timer, men den distance er jeg ikke helt klar til at genoptage, har simpelthen ikke trænet nok. Sidste år løb jeg 6 timers løb, og jeg vil gerne udvide min horisont lidt. Derfor er jeg tilmeldt 12 timers løb, og det er rigelig langt. Men jeg glæder mig, for der er ingen forventninger til en stor præstation, men udsigt til en anstrengende, men hyggelig weekend og tredje år i træk, jeg besøger Nordjylland for at løbe langt. Det er en god tradition!

Senere på året skal der måske til at tænkes i lidt mere seriøse baner, men der er også en masse at se til på arbejdet, en flytning der skal klares og en hovedstad der skal udforskes. Hvor er jeg heldig at have valgt en sportsgren, hvor jeg ikke har en truende udløbsdato, bare fordi jeg er rykket op i veteranklassen 😀

← Previous Entries