Archive for Mad

07.14.16

Kostvejlederklummen: får man nok protein på en vegetarisk diæt til at løbe godt?

Posted in kostvejleder, Løb, Mad at 11:55 am by

Allerede få uger efter, jeg modtog mit kostvejleder-bevis med posten, er der bud efter “den sure sundhedsdame”. Det på trods af, hun stædigt nægter at reklamere eller tage penge for sine ydelser 😉 Flere løbere har bedt om tips til præstationsoptimering, og sandelig om der ikke kom en forespørgsel her på bloggen, også. Spørgsmålet lød således:

Jeg kunne godt tænke mig om du ville dele dine tanker omkring protein – kød – træning. Jeg ved jo godt det er super for forbrændingen med protein og godt for muskelopbygning. Men når man nu ikke er særlig glad for at spise røde bøffer og kødpålæg… Hvad så?

Det er et vildt interessant spørgsmål, som jeg tror optager mange løbere (måske især kvinder). I løbemiljøet, især blandt dem, som løber rigtig langt, er der forbavsende mange vegetarer, veganere eller bare personer, som ikke er ret vilde med at spise kød. Måske skyldes det, at man bruger mange kræfter på at restituere, hvis træningsmængden er stor og de enkelte pas lange. Det føles hårdere at fordøje kød end f.eks. brød og kager, og kroppen nærmest skriger efter kulhydrater, gerne de hurtigt optagelige, når man har løbet 30-40 km. Det er nok ikke helt umuligt at der er mange ultraløbere, som har tendens til at være lidt ekstreme i deres tankegang, og som derfor har nogle strenge principper omkring kosten… Jeg kan da også med det samme besvare overskriftens spørgsmål med et rungende “ja”! Den amerikanske ultra-legende Scott Jurek er veganer og har skrevet flere bøger om mad. Når han kan få dækket sit ekstreme energibehov uden kød, så kan alle andre også!

En vigtig grund til at spise kød er, som spørgsmålet tager udgangspunkt i, proteiner. Vi har brug for disse byggesten til cellerne og en masse processer i kroppen, og jo mere vi bevæger os, jo mere protein skal der til for at genopbygge! Det er et væsentligt spørgsmål, hvor meget protein man så har brug for. De Nordiske Næringsstof Anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i, anbefaler at normalaktive (ikke-eliteatleter, men ikke nødvendigvis sofakartofler) indtager 10-20% af deres energi fra protein (15% svarer til ca. 1,1 gram pr kg kropsvægt om dagen). Interessant nok anbefales samme andel af energiindtaget at komme fra protein hos sportsfolk, men da disse har et højere energibehov (altså skal spise mere for at opretholde deres vægt), bliver den samlede mængde af protein større. Team Danmark anbefaler 1.2 – 1.7 gram pr kg kropsvægt om dagen til atleter. Hvis man spiser en kost som er varieret, spiser nok til at dække sine energibehov og ikke udelader store grupper af fødevarer, er det intet problem at få nok protein! Heller ikke på en vegetarisk eller vegansk diæt, hvor der bare skal mere end grøn salat til, f.eks. linser, bønner, æg, mælk, ost, nødder eller tofu. Kornprodukter og grønsager indeholder også protein, f.eks. er der ca. 13 gram protein i 100 gram havregryn, eller 15% af mit daglige behov, hvis vi sætter det højst muligt.

Man skal dog være opmærksom på kvaliteten af protein. Protein er opbygget af aminosyrer, og disse “legoklodser” skal indsættes i en helt bestemt rækkefølge for at give funktionelt protein. Vores kroppe kan ikke selv danne alle aminosyrer, et antal kaldes essentielle og skal indtages med kosten. Det smarte ved kød er, at det indeholder alle de essentielle aminosyrer, så man skal ikke være bekymret for at komme til at mangle én (hvilket er lige så slemt som at mangle protein generelt), hvis man spiser kød. Mange vegetabilske fødevarer (undtagen soja) indeholder ikke alle de essentielle aminosyrer, hvorfor man skal være meget opmærksom på at spise mange forskellige fødevarer, især hvis man er veganer.

Der er andre næringsstoffer at tage hensyn til, i forhold til sport og kødfri diæter. Kød indeholder jern i en form (hæm-jern) som er lettere at optage end det jern, der er i vegetabilske fødevarer. Jern er nødvendigt for at danne røde blodlegemer som transporterer ilt rundt i kroppen, og løbere har en højere omsætning end inaktive. Især kvinder i den fødedygtige alder er i risiko for jernmangel, og jeg er langt fra den eneste danske ultraløber, der er i behandling og går til kontrol for lav blodprocent grundet jernmangel! Når vi taler om røde blodlegemer må vitamin B12 heller ikke glemmes, det findes mest i animalske produkter, så vegetarer og veganer kan få mangelsygdomme, der først viser sig efter mange år. Calcium er nødvendigt for stærke knogler, samt muskler og nervers funktion, så det er vigtigt ikke at indtage for lidt calcium hvis man dyrker sport. Uden mælkeprodukter kan det være svært at få dækket sine behov (så skal der spises godt med tofu, broccoli og kål!), og i Danmark er juice, soyamælk og lignende IKKE beriget, som de er i USA. Derfor kan det være en god idé for især veganere at overveje tilskud, evt. i kombination med D-vitamin. Dette vitamin danner vi delvis fra solens lys, og om vinteren er den vigtigste kilde fede fisk (laks, sild, makrel), hvis man bor højt mod nord. Samme fisk indeholder også den essentielle fedtsyre omega-3, der er vigtig for metabolismen og er blevet undersøgt vældig meget for mulige gavnlige effekter på hjertesygdomme og inflammatoriske lidelser.

Konklusionen er, at det sagtens kan lade sig gøre at leve samt dyrke sport, også på et højt plan, uden at spise kød. Men det kræver stor viden, og nøgleordet er en varieret kost! Som det ses ud af ovenstående, er det ikke nogen stor bekymring at få for lidt protein (medmindre man lever af PepsiMax, salat og bland-selv slik, men det er der vel ingen, som er dumme nok til at gøre?) hvis man får dækket sit energibehov. For sportsudøvere er det også vigtigt at indtage protein på de rigtige tidspunkter, i forhold til træning. Man har ingen glæde af proteinindtag midt under et maraton, men kan med fordel indtage 10-20 ved det sidste måltid inden et træningspas, for at hjælpe restitutionen i gang allerede inden træning. Og til hovedmåltidet et par timer efter træning eller konkurrence, er det med at fylde godt på med protein.

Dette var en kort historie om et stort emne, men jeg håber det besvarer spørgsmålet – og er der andre vil den sure sundhedsdame altid gerne bræge løs. Jeg kan absolut anbefale at læse de sider, jeg har linket til, der er masser af lødig information om sund kost.

02.11.16

Ja, jeg spiser da bakterier (og andre kosttilskud)

Posted in Hverdagsliv, Løb, Mad at 12:52 pm by

Skulle nogen spørge om min faglige holdning til kosttilskud, vil de nok få et ret klart svar, der rimer på “hej” og “kontrafej”. Tilskud kan ikke erstatte en sund og varieret kost, og det er da smartere at give pengene til velgørenhed eller solde dem op end at købe fup-produkter. Det mener jeg helt seriøst, men hvis man kigger lidt i mit hjemmeapotek, ser billedet lidt anderledes ud:

medicin

Nu er jeg jo også et helt unikt individ, så der er selvfølgelig gode grunde til, jeg supplerer min (ellers ret fornuftige, hvis jeg selv skal sige det) kost op med et par tabletter til hvert måltid, samt dem, der skal spises ind imellem. Ja, jeg rejser faktisk rundt med en lille pensionist-pilleæske 😉

Probiotika er bare et fancy navn for de yoghurttabletter, jeg altid fik som barn, når vi rejste udenlands (et grønt rør ved navn Paragurt). Jeg spiser disse fordi megen forskning peger på, mængden og typen af bakterier i vores tyktarm har stor indflydelse på helbred og humør. De gavnlige bakterier i tarmen hjælper os med at fordøje maden og danner vitaminer og signalstoffer, der kan påvirke hele kroppen. Jeg er ikke så glad for at spise yoghurt, så derfor benytter jeg alternativet på tabletform. Desværre er der ikke så megen forskning omkring præcis hvilke bakteriestammer der gavner mest, så jeg prøver mig frem. I hvert fald er der ingen tegn på, probiotika kan have skadelige virkninger, så i værste fald er det bare spild af penge. Men det er da lidt sjovt at sluge en (ikke helt lille) kapsel med 3 mia. mikroorganismer i. Men der bor nu også mange i vores fordøjelsessystem, 10^12 svarer til 1000 mia.! (figur fra B. Sartor: Gastroenterology 2008)

Human%20gut%20microbiota

D-vitamin er så omdiskuteret, at ikke engang de fremmeste eksperter kan blive enige om, om man skal tage tilskud eller ej. Mine kolleger (der er læger og/eller forskere) har også forskellige holdninger, og endnu vigtigere: forskellig praksis. Nogen tager tilskud, andre gør ikke. Jeg har et vist grundlag for at spise min lille, daglige tablet, for jeg fik målt mit niveau af D-vitamin i forbindelse med et kontrolbesøg hos lægen. Jeg lå allernederst i normalområdet, min værdi var 53 hvor den nedre grænse er 50. Eftersom jeg har øget risiko for knogleskørhed, blev lægen og jeg enige om at jeg skulle have et tilskud, og næste prøve viste en værdi pænt midt i referenceområdet.

Jeg er netop begyndt på fiskeolie, nu hvor jeg har intensiveret træningen. Kapslerne indeholder omega-3 fedtsyrer, som indgår i cellemembranerne, og dem tror jeg, jeg har god brug for, når jeg udfordrer min krop på udholdenheden. En mulig forebyggelse af hjertesygdom og antiinflammatorisk effekt er da heller ikke helt ringe. Ja, jeg kunne også få disse fedtsyrer fra fisk, men jeg foretrækker de magre (tun, rejer, hvide fisk) frem for de fede (laks, ørred, sild), og der er bare mest omega-3 i de fede varianter. Igen, der er ikke nogen evidens for, fiskeolie kan skade, medmindre den er harsk…

Endelig tager jeg jern, men det er nu snarere en medicinsk behandling af en mangeltilstand end et kosttilskud. Jeg har haft enormt god, nærmest mirakuløs, effekt af aminojern (tjek bare mine løbetider fra 2014 til 2015), men LAD VÆRE med at selvmedicinere. Hvis du har symptomer på lav blodprocent, så få taget en blodprøve. Jerndepoterne skal også kontrolleres, og der er brug diverse andre prøver for at stille diagnosen! Jeg arbejder også på min jernstatus gennem kosten (kød skal der til, suk), og ved ikke at drikke sort te til måltiderne. Tabletterne bliver taget med stor præcision, for jeg ved, jeg har brug for dem, både gennem erfaring og teoretisk viden. På grund af denne behandling har jeg droppet nogle tilskud, der ellers er populære hos løbere: Magnesium og mineraler! Teoretisk kan magnesium hjælpe på muskeludtrætning, men det kan også forhindre optagelsen af jern, og jeg prioriterer 🙂

Hvad angår mine kosttilskud må jeg konkludere, at jeg baserer mine valg mere på tro end på reel viden (med undtagelse af jern). Jeg vil stadig ikke anbefale andre ukritisk at hælde alle mulige tilskud i sig, men der kan være situationer, hvor en normal kost ikke slår helt til, f.eks. hvis man er meget fysisk aktiv eller har fødevarer, man ikke kan/må/vil spise. Og så er jeg lidt nysgerrig: hvilke tilskud spiser I andre, og hvorfor?

12.01.14

“Kødkuren” eller en lille historie om mad som medicin

Posted in Hverdagsliv, Løb, Mad at 12:26 pm by

Da jeg for snart to uger siden blev diagnosticeret med svær jernmangelanæmi, var min første reaktion en kæmpe lettelse. Jeg kunne godt fornemme, der var noget galt med mig, og frygtede alskens grufulde sygdomme med tilhørende skrækkelige behandlingsregimer.  Efter lidt betænkningstid sparkede jeg så mig selv meget hårdt gentagne gange for at have ladet det blive så slemt! Tidligere har jeg været meget opmærksom på min kost og på at passe på mig selv, men i al det kaos der har omgivet mig i 2014 er det fokus bare gledet helt væk…

Det kan jeg ikke gøre om, men jeg kan da heldigvis blive klogere. Samt prøve at tilgive mig selv, for mine symptomer var langt fra typiske, og jeg har virkelig haft meget at spekulere på i år. Heldigvis er der en helt klar og tydelig vej til at komme mig 100% over det her, og den må jeg følge, selvom det kræver lidt selvovervindelse. Behandlingen består til dels i, at jeg tager jerntilskud 3 gange dagligt, men jeg skal også spise jernrig kost, hvilket er svært, når man foretrækker grøntsager og har det virkelig stramt med at røre ved eller se på råt kød. Jeg tilstræber at spise 100-200 gram kød to gange om dagen, og det udfordrer virkelig min appetit og fantasi.

Chili con carne er et hit; jeg kan godt lide smagen, og c-vitamin fra tomater hjælper på jernoptagelsen. Desuden har min mor fyldt min fryser med græske frikadeller og farserede porrer, begge retter jeg er i stand til at spise, men ikke tilberede selv. Et besøg på restaurant Flammen var en god anledning til at spise kænguru og krondyr, og nu har jeg vel en god undskyldning for at spise ude tit! Nå, men opskrifter og idéer til kødretter til en person modtages med glæde, især hvis de indebærer et minimum af nærkontakt eller stegning 😉

Jeg vil nu ikke pive alt for meget, for så drukner den gode nyhed helt: Kødkuren virker! Den virker! Den virker der hvor det er rigtig vigtigt: LØB! Yay!

Jeg skal til kontrol midt i december, men fik fredag lige taget en hurtig blodprøve uden om systemet, for at se hvordan det gik. Efter så kort tid var det ikke sikkert, jeg ville se en effekt, men hæmoglobinen var allerede steget til 5.3. Hvad vigtigere er, jeg har det bedre (omend noget træt om aftenen) og søndag løb jeg årets bedste 5 km, endda iført nissedragt. 2014 har virkelig været elendigt, så tiden er stadig ikke noget at prale med, men mit eget ur vist lige under 27 min for 5.2 km, og jeg vandt en stor æske chokolade som nr. 2 i min aldersgruppe. Hvad kan det så ikke blive til, når jeg får blodprocenten helt op? 

nisse

Ja, det var altså en pænt glad nisseløber, der fejrede fremskridtet med julemarked og kagebagning. Desværre kunne jeg ikke spise alt for mange af julekagerne, for der skulle jo lige være plads til en stor bøf 😀

08.05.14

Smagen af Tokyo

Posted in Mad, Rejser at 1:18 pm by

Der er nok ikke nogen, som vil blive overraskede over dette indlægs konklusion, så den får I allerede her: man spiser rigtig, rigtig godt i Japan! Der er restauranter overalt i Tokyo, det er muligt at prøve ALT (fra pizza til tørrede blækspruttearme), og priserne er absolut rimelige. Tokyo har rigtig mange Michelinstjerner, men det niveau var vi slet ikke oppe på. Alligevel fik vi masser af spændende og lækker mad i rigelige mængder, for priser omkring 100-150 kr for en frokost for to, og 300 for en middag med flere retter, inklusiv drikkevarer.

Det er bestemt ikke alle spisesteder som har et engelsk spisekort, men heldigvis er der i Japan tradition for at vise fotos af maden, eller endda plastikmodeller af hver enkelt anretning. De største sproglige udfordringer oplevede vi på mindre cafe-agtige steder, hvor man skulle bestille sin mad i en automat og derefter aflevere en seddel til personalet.

Japansk mad forbindes nok mest med sushi, og det skulle selvfølgelig prøves. Den sjoveste sushi-restaurant bød på en ret avanceret form for running sushi, hvor hver kunde på sin lille skærm kunne bestille fra en omfattende menu – stykkerne blev så produceret i køkkenet og leveret lige til kunden af et transportbånd.

sushi

Et stort hit var nudler i alle afskygninger – både de allestedsnærværende “ramen”, boghvedenudlerne “soba” og alle mulige andre varianter. Nudelretterne var billige, lækre og vidt forskellige: de mest simple bestod af en suppe, mens der andre gange kom adskillige skåle med tempuraretter (friturestegt kød og grønt), dyppelse og bouillion ved siden af af nudlerne.

nudler

Vi var også på ikke-japanske restauranter, og noget af det allerbedste mad fik vi som den store koreanske barbeque. Her kom tallerken efter tallerken med kød og tilbehør ind til det runde bord, hvor en grill i midten gjorde det muligt for gæsterne selv at stå for den endelige tilberedning. Jeg er bestemt ikke nogen stor kødspiser, men kunne godt blive forfalden til det møre og lækre oksekød, som lige fik lov til at røre ved grillen. De spicy stykker syltede grøntsager, især kål, som kaldes kimchi smagte også rigtig godt!

kimchi

Nu vil jeg ikke prøve at bilde læserne ind, at alt bare smagte himmelsk. Vi bestilte løs med åbent sind, og der var da et par fejlskud. Min rejseledsager lærte på den hårde måde, at “stewed beef tendons” IKKE er tenderloin stavet forkert, men faktisk en skål med ligamenter… Jeg fik noget lige lidt for rå  kylling på en brassiliansk restaurant, og det meget K-vitamin holdige soya-produkt natto var en temmelig klistret oplevelse!

natto

Alt i alt blev jeg meget mættet af smagsindtryk, og fik da også lidt inspiration til selv at gå i køkkenet (med standardtilføjelsen “når jeg engang får tid”). Tokyo var virkelig en stor kulinarisk oplevelse. Det gik kun opad efter SAS på udturen diskede op med den grimmeste flymad jeg længe har set 🙂

flymad

Mere følger om snacks og drikkevarer – vær forberedt på en gedigen overdosis af grøn te!

06.17.13

Min falske fødselsdag

Posted in Årets gang, Løb, Mad at 10:54 am by

Jeg er så (u)heldig at være født i januar, hvilket både er højsæson for universitetseksamener og snestorme. Størsteparten af mine venner bor i andre byer, så sidstnævnte kan godt besværlig- eller umuliggøre transporten. Det er medvirkende årsag til, jeg sjældent holder en stor fest på dagen. Men jeg vil jo gerne fejre min fødselsdag, og i år skulle det være! Derfor indbød jeg til en lille festlighed i anledning af, at jeg blev ca. en tredjedel af et århundrede for ikke så længe siden – og nej, jeg har ikke regnet den rigtige dato ud 😉

Mine forældre kom allerede lørdag, og vi indledte med en hyggelig middag på Ho Kro – total favoritspisested her på Vestkysten. Jeg har tidligere været der til frokost, men de kan sandelig også producere god aftensmad! Især fisken var lækker, jeg fik en hovedret med rødtunge på grøntsager (lækkert med lidt fennikel i) og lidt rabarber ovenpå. Sidstnævnte er ikke en hyppig gæst i det salte køkken, men smagte skønt!

mad

Søndag begyndte vi allerede kl 9, det traditionelle tidspunkt for et parkrun, dog på den forkerte dag. Jeg var endnu tidligere oppe, for at pynte et par cupcakes jeg havde bagt til depotet. Ved lejlighed skal jeg bestemt lære at lave frosting, men man kommer da et stykke vej med chokolade og jordbær og skumfiduser på pind…

kage

Mine rare parkrun-venner havde i stort tal meldt sig til som hjælpere, så jeg fik selv mulighed for at løbe med. Benene var lidt trætte efter 3 motionsløb i løbet af ugen, men jeg fik da slæbt kadaveret igennem, og måtte endda løbe i mål før formanden for Multiatleterne 🙂

løb

 

kager

 

løbj

Det blev et rigtig sjovt parkrun med både de faste deltagere, en næsten 3-årig tallon-uddeler, gæster fra Århus (hvor pigerne vandt stort) og den sædvanlige gode stemning! Lige som jeg gerne vil fejre min lidt kantede dag 😉

Efter løb og bad genså vi hinanden på Café Frederik i Esbjerg, til brunch og snak. Jeg er helt udmattet efter at have forsøgt at komme alle gæsterne rundt, glad for jeg kender så mange dejlige mennesker, og for at der er så mange skønne børn i min omgangskreds. Generelt bare rigtig glad i låget! Jeg fik endda en masse fine gaver, totalt overvældende! En af dem var rigtig sjov – dette kort fra parkrunfolket synes jeg er ret genialt

parkrunners

Jeg håber jeg snart kan finde på en anledning til at holde en ny fødselsdag med indbygget løb. Det skal i hvert fald være inden jeg bliver 40!

 

04.25.13

Smagen af “Eataly”

Posted in Mad, Rejser at 6:38 pm by

Et af højdepunkterne på min tur til Rom var selvfølgelig at svælge i lækker, italiensk mad. På en konference om forebyggelse af hjertekarsygdomme bliver der selvfølgelig serveret sunde snacks, og jeg må sige, at jeg sjældent har gnavet i en så vidunderlig rå fennikel. I Italien smager simple ting som tomater, rucola og mozzarella altså bare bedre!

grønt

Der var selvfølgelig en masse snak om Middelhavskost (bemærk olivenolien til dyppelse) og jeg lærte 3 overraskende ting om denne diæt:

  • Der er faktisk ingen lande i Sydeuropa, hvor befolkningen faktisk spiser den version af Middelhavskosten, videnskaben har defineret som værende særligt sund (se tidligere indlæg om dette emne)
  • Middelhavskost henviser til nogle kostmønstre fra Grækenland og Italien, der blev observeret i efterkrigstiden hvor pengene var små (derfor blev der ikke spist så meget kød og kalorieindtaget var generelt lavt)
  • Alligevel var der en hel session om, at den økonomiske krise er en barriere for de sunde middelhavs-agtige kostmønstre i dag – paradoksalt nok!

Nå, jeg havde da heldigvis et par euro at spendere på mad! Mit yndlingsspisested i EUR var en bar lige overfor Palazzo Dei Congressi. Det var et hyggeligt sted, men lignede ikke ligefrem en gourmet restaurant, hverken udenpå eller indeni:

bar

Maden var da også ganske uprætensiøs og blev øst op på bakkerne fra en disk. Men smagen var virkelig noget særligt. En dag fik jeg gnocchi (pasta-agtig ting lavet med kartoffel), som jeg virkelig godt kan lide, men min favorit var en aubergine med ost og tilhørende grønt, der havde fået rigeligt hvidløg. Det var enkelt, jeg kender ikke engang navnet, men nøj hvor det smagte!

mad

Sådan måtte min (forøvrigt glimrende) kantine gerne traktere mig – selvom jeg helst ikke spiser så vanvittige mængder olie herhjemme. På den anden side er jeg ikke blevet tykkere af mit italienske eventyr, og jeg kan da stadig løbe, så måske er min tilbageholdenhed med fedt ubegrundet. Jeg fik ellers flere is, én af dem er en seriøs kandidat til årets bedste gelato 🙂

is

Kaffe fik jeg også bunker af, både den stærke, stærke espresso med et glas vand til, og tøsevarianten med mælk og fin kunst

cap

Jeg fik jo ikke set enormt meget af Rom, men på Ostiende station faldt jeg tilfældigt over supermarkedet “Eatily”. Nok mest for turister mindede det lidt om Italiens svar på torvehallerne. Priserne var høje, men der blev også solgt virkelig lækre varer. Jeg fik smagsprøver på noget brød med figner og savlede over hylderne med chokolade, biscottier og topfrisk grønt. Konklusionen er, jeg vist må til Italien igen snart. Jeg nåede kun et stykke pizza (dejligt, med tomat og svampe), og der er så mange pastaretter, jeg trænger til at få genopfrisket. Og isen, åh isen!

tomat

04.07.13

Tid til bønner

Posted in Mad at 6:17 am by

Efter en travl periode har jeg ENDELIG en weekend i Esbjerg uden planlagte løb eller en kæmpe bunke arbejde (ok, der er lige nogen eksamensopgaver, og selvfølgelig parkrun, men småting…). Så jeg fik helt lyst til et lille madlavningsprojekt, noget jeg længe har forsømt. Derfor handler bønnerne ikke om sådan nogen som muezzinen kalder til, men store, flotte limabønner (også kaldet butterbeans), der både skal lægges i blød og koges i laaaaang tid. Der er i hvert fald ikke tvivl om, de suger vand efter iblødsætning:

udblødtbønne

Når jeg nu var i gang, kunne jeg lige så godt sætte en ordentlig portion over, så jeg kunne lege med nogle forskellige retter. Første forsøg var et fint bud på en frokost, en bønnesalat med hjemmelavet dressing. Til salaten brugte jeg rucola, dampet broccoli og lidt forårsløg som pynt på toppen, og marinaden var en klassisk fransk-agtig sag med stærk sennep, æblecider-edikke, peber, hvidløg og lidt olie. Det hele blev blandet med de færdigkogte bønner, der havde fået over halvanden time og var blevet bløde uden at falde helt fra hinanden (hvilket efter min erfaring sker på få sekunder, lige når man vender ryggen til).

bønnesalat

Til aftensmad producerede jeg en vegetarisk chili af de forhånden-værende grøntsager. Porre, forårsløg, en stor rød chili (desværre uden den store kraft) og et par fed hvidløg blev svitset i lidt olie. Derefter tilsatte jeg en dåse tomat, en peberfrugt skåret i tern, nogle haricot verts og en kop kaffe. Krydringen valgte jeg fra en pakke cajun-krydderi, jeg tilfældigvis havde stående. Cajun-køkkenet kender jeg fra min tid i sydstaterne, det er et solidt bondekøkken med mange sammenkogte retter og traditionelt ret spicy! Denne blanding indeholdt spidskommen, paprika, hvidløg, cayenne, sort peber, timian, sennepskorn, oregano og salt – jeg spædede selv op med lidt ekstra chili og spidskommen, som jeg elsker 🙂

Grøntsagerne fik lov til at koge og koge lidt ind i en times tid. Jeg har fået det smarte tip fra en ægte texaner at man kan tilføje majsmel for at få jævnet sin chili. Jeg havde kun polenta og ved ikke, hvor meget det hjalp, men prøvet blev det i hvert fald! Bønnerne blev tilsat til allersidst, da jeg smagte retten til, så de ikke kogte helt i smadder. Det blev ikke min stærkeste chili nogensinde, men den smagte til gengæld lidt mere “afstemt” end sædvanligt, og der var en portion til fryseren også!

chili

Chili er sådan en dejlig ret, der kan varieres i det uendelige, smager endnu bedre dagen efter og kan produceres af det man nu engang har i køkkenet. Hvad sværger I til? Vegetarisk, med hakket kød, med kød i tern? Dåsebønner, udblødte, en eller flere slags? Bruger I kaffe, chokolade eller øl? Hvilke krydderier skal der I? Gode tips modtages gerne!

Den sidste rest bønner blendede jeg med citron, olie, chili, hvidløg og lidt af cajun-krydderiet. Det er en glimrende dip til gulerodsstave, men kunne også bruges på en vegetarisk sandwich. Og så fik jeg altså heller ikke mere for den 25-øre. Ved ikke helt, om det er umagen værd, for i en blindtest kunne jeg nok ikke skelne dåsebønner fra den ægte vare. Men rejsen er jo vigtig, og det er afstressende at beskæftige sig med en grøntsag, man ikke kan skynde på. Bønner har endda deres eget digt, som findes i et utal af variationer:

Beans are healthy, they are good for your heart

The more you eat, the more you fart

Jeg kan så berolig med, det ikke er noget problem, hvis man bare bløder dem ordentlig ud og skyller grundigt, for sådan noget bønnevand er virkelig beskidt!

04.04.13

Middelhavskost

Posted in Mad, Rejser, Videnskab at 9:12 am by

Om et par uger skal jeg til Rom for at deltage i en konference om forebyggelse og rehabilitering af hjertekarsygdomme. Selvom det er lidt presset med mine Saudi-forberedelser, så glæææææææder jeg mig selvfølgelig til videnskabelig inspiration, oplevelsen af det italienske forår, til masser af lækker gelato og forhåbentlig tid til lige at snuse lidt til byen med min trofaste rejseledsager – på ægte italiensk vis hiver jeg min Mama med 🙂

Til konferencer i Italien er der et helt obligatorisk indslag: der er altid mindst en forelæsning om Middelhavsdiæten og dens mangfoldige fordele! Jeg behøves ikke engang kigge i programmet for at vide den er der, men denne gang er der faktisk et helt symposium.

For tiden er det hotteste hotte indenfor kost her i Danmark vist Stenalderkost/Palæo, og jeg tror mange danskere forbinder Middelhavskost med mængder af pasta, ciabattabrød og rigeligt rødvin. Hvor sundt kan det lige være?

pasta-shapes

Den sundhedsvidenskabelige definition på Middelhavskost er da også helt anderledes! Fokus er ikke på kalorierestriktion, men på at indtage meget af olivenolie, nødder, grøntsager, frugt, fisk og fjerkræ. Vin må drikkes ofte, men i små mængder (det betyder et glas, kære danskere, ikke en flaske!) og helst til maden. Rødt kød skal begrænses (bøfferne kan indtages på månedlig basis!), og det samme skal slik, kager, sodavand, industrielt fremstillet brød osv. Middelhavskosten er altså ikke en diæt, hvor man kan indtage sukker og “hvide kulhydrater” i rå mængder, og egentlig er forskellene til den klassiske kostpyramide ganske små: den store forskel er nok at  Middelhavskosten ikke er fedtforskrækket, men tillader et pænt indtag af bestemte typer olie (olivenolie og nødder).

Der er netop blevet udgivet en ny artikel om et stort forskningsprojekt, der ser på kost og dødelighed af hjertekarsygdomme. Studiet blev gennemført i Spanien, hvor mere end 7000 stadig raske personer med diverse risikofaktorer for hjertesygdom (fedme, rygning, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol eller familiehistorie med hjertesygdomme) blev delt i tre grupper. Én gruppe blev rådet til at spise Middelhavskost med ekstra olivenolie, en anden til at spise Middelhavskost med ekstra nødder, og kontrolgruppen blev rådet til en fedtfattig diæt. Patienterne blev gennemsnitligt fulgt i 5 år, og den store forskel på grupperne lå i indtaget af fedt, ikke så meget på andre fødevarer (det havde været interessant hvis kontrolgruppen ikke også havde være ret middelhavs-agtig i sine spisevaner).

1162638_66374033-610x457

Resultaterne var, i forhold til mange andre koststudier, ganske klare: der var færre alvorlige hjertekarsygdomme (vi snakker blodpropper i hjerne og hjerte her) i de grupper, som blev rådet til at spise Middelhavskost! Hjerteforeningen omtaler studiet på dansk her. Og ja, det er faktisk imponerende, men man skal lige huske, at diæten gennemsnitligt forhindrede 3 sygdomstilfælde pr. 1000 patientår. Sagt på en anden måde, deltagelse i sådan et forsøg er et lotteri, hvor de fleste ikke får noget ud af anstrengelserne, men nogle deltagere indkasserer den helt store gevinst – man kan bare ikke selv vide, om man var lige netop den heldige kartoffel, der blev reddet fra et hjerteanfald… Så inden kosten lægges fuldstændig om vil det måske være en idé lige at tænke lidt over eksisterende risiko og mulighed for risikoreduktion i det perspektiv.

Summa summarum er der helt sikkert noget om snakken: det ER smart at spise frugt og grønt, at spare på det forarbejde kød og snolderet. Åbenbart er det også fint at lade olivenolie og nødder indgå i kosten. Det er vigtig at være opmærksom på, at dette projekt ikke handlede om vægttab, men om at forhindre hjertekarsygdomme. Der skal helt sikkert noget andet til, hvis man gerne vil være tynd!

I parentes bemærket, hvis man gerne vil løbe rigtig langt, så er pasta et godt brændstof. Så mon ikke jeg skal have en portion pasta alla putanesca, når jeg er færdig med at præsentere min poster om risikoopfattelse hos patienter med atrieflimren og læger 😉

01.13.13

Nytårskøkkenet: vildt, lakridsmad og rester

Posted in Mad at 9:07 am by

Der bliver produceret store mængder mad i mit lille køkken (I ville blive overraskede over, hvor meget en lille splejs som jeg kan spise, når der trænes til eller restitueres efter ultraløb), men det er kun en lille minoritet, der overhovedet nærmer sig at være innovativt. Jeg spiser masser af kylling, æg, pasta og grøntsager i mange variationer, men det er ikke hver uge, der åbnes en kogebog.

Nytårsaften skulle dog være anderledes – jeg proklamerede, at jeg ville lave mad, og så var der jo ingen vej tilbage. Jeg fik endda fat i en temmelig stor dyrekølle og brugte det meste af dagen på at a) kæmpe med at proppe den ned i en kogepose med lidt rødvin, grøntsager og bouillon og b) overvåge at den langtidsstegte i ovnen. Sådan en 3-4 timer gav et ganske mørt resultat, og en ordentlig portion kød!

Tilbehøret skulle have temaet “lakrids”, og jeg fandt en spændende opskrift på rødkålssalat med lakrids hos Bülow. Opskriften blev først testet på mine forældre, og her var jeg måske, trods advarsler, lige frisk nok med lakridspulveret. Resultatet blev en dejlig sprød salat, der smagte enormt stærkt af lakrids. På selve nytårsaften docerede jeg det rå lakridspulver i lidt mindre mængde og kom til at glemme gryden, så det kogte MEGET ind med balsamico-eddiken og blev helt karamelliseret. Det gjorde noget ved smagen, og den endelige ret blev langt mere harmonisk. Selvfølgelig er lakrids lidt en sjov gimmick, men denne salat med rødkål, quinoa og rødbeder var faktisk noget, jeg godt kunne finde på at lave som tilbehør en anden gang, eller måske endda som hovedret til mig selv.

Dyrekøllen blev meget god, men jeg synes faktisk, resterne dagen efter blev endnu bedre. Her fandt jeg inspiration fra mit kursus i italiensk mad. Det var godt nok kanin, vi tilberedte dengang, men udskiftningen var ikke noget problem. Jeg brugte ikke en opskrift, men improviserede lidt og sammenkogte en gryderet: Først blev kødet brunet i lidt olie, så tilsatte jeg løg, bladselleri og et par gulerødder, det hele skåret i små bidder, sammen med lidt hvidløg, kapers og nogle oliven skåret i stykker. Da det var sauteret let kom jeg en dåse tomat og et skvis hvidvin i, sammen med friskkværnet peber, Herbamara  bouillon, en anelse chili og tørret timian. Det snurrede en times tid og blev en rigtig god (og meget enkel) reste-ret, der kan varieres i det uendelige (grøntsagerne kan skiftes ud med hvad man nu har, og kylling fungerer udmærket i denne ret).

Der er stadig en pæn mængde dyrekølle i min fryser, og jeg tror bestemt det skal benyttes i nogle gryderetter!

Jeg har faktisk ikke kunnet nære mig for at købe en ny kogebog, og i sidste uge kunne jeg hente Birthe Lynggaards flotte nye udgivelse hos boghandleren. Birthe er en af de mest berømte danske bloggere, og jeg har tit ladet mig inspirere hos Newyorkerbyheart.  Papirudgaven er flot og hyggelig at læse i, og jeg er ved at afprøve opskriften på chili con carne. Gryden snurrer livligt, og jeg vil senere gerne forsøge mig med nogle cookies med tranebær, havregryn og hvid chokolade. Så køkkeneksperimenterne er da ikke helt uddøde – på en stille søndag er det rigtig hygsomt at luske rundt i mit køkken 🙂

 

11.10.12

At spise i Nice – det rimer ikke, men er skønt!

Posted in Mad at 4:19 pm by

For en gangs skyld vil jeg forskåne mine læsere for endnu en triviel beretning fra et marathon. Den korte version er, at jeg tog til Nice og løb til Cannes, den længere beretning kan læses på Multiatleternes hjemmeside 🙂

Nej, her på stedet vil jeg nørde lidt over endnu en af mine sære interesser, nemlig indkøb. Vi snakker ikke fancy shopping her, men den slags, der foregår udendørs med en kurv over armen og kontant betaling. Der er simpelthen ikke noget sjovere end at gå på torvet, og i Nice fik jeg min lyst styret 🙂

Selvfølgelig er det danske vejr ikke til udendørs boder året rundt, men jeg synes nu mest, det er kvaliteten af råvarerne, det kniber med herhjemme. Hvor vil man finde sådan et udvalg af nyplukkede svampe i DK? Fiskene var også fristende, men jeg turde altså ikke tage mod smagsprøver på skaldyr dagen før et løb.

Til gengæld var marathonet jo en god undskyldning for at kaste mig over kulhydraterne i form af, fransk nougat, macarones (der dog, i parentes bemærket, vist aldrig kommer til at overhale cupcakes) og fudge, mit nye favoritsnolder:

Jeg kunne godt undvære grisebassen til frokost, men fandt den ganske dekorativ:

At Sydfrankrig ligger nær Italien fornægter sig ikke. Pastaen var fremragende, så depoterne lod sig gladeligt fylde! Og ja, selvfølgelig fik jeg da spist nogle portioner rigtig frisk og simpel Salad Nicoise: grønne blade, tomat, oliven, tun, æg og løg. Hvor svært kan det være at frembringe nydende lyde?

Dette indlæg har måske ikke løst finanskrisen eller “sat problemer under debat”, men skriveprocessen har påkaldt fornemmelser af sult hos forfatteren – godt min mor snart er klar med den alternative Mortens And: pekingversionen! Hun har arbejdet hårdt på den, så jeg vil ikke joke om, at vi altid kan gå på Kinagrillen hvis den mislykkes 😉