Archive for oplevelser

10.16.17

En tur i teatret – eller to

Posted in Betteskov på Amager, oplevelser at 12:24 pm by

Fra min arbejdsplads på Nordhavnen løber jeg ofte til Nyhavn, og passerer derved Det Kongelige Teaters Skuespilhus, som er en vældig fin bygning, der ofte har lokket med reklamer for forestillingerne. Alligevel skulle der gå mere end et halvt år, før jeg fik bestilt billetter og sat mig tilrette foran scenen. Det var sidste lørdag, hvor min mor og jeg så “Othello” i en meget interessant opsætning!

Othello plejer at blive spillet af en sort mand (eller en hvid mand malet sort), men denne gang var Othello altså en arabisk kvinde. Derved kom historien til at handle mindre om jalousi og mere om kvinder i en mandeverden. Det ved jeg ikke helt om jeg er begejstret for, men opsætningen var visuelt meget flot, og der var en hel del at snakke om bagefter.

Jeg fik mulighed for at se scenen igen i fredags, hvor min mor og jeg var til Kulturnat på Skuespilhuset. Rigtig mange københavnere benyttede sig af muligheden for et kig bag kulisserne, og vi fik set prøver på flere kommende forestillinger. Jeg skal helt sikkert se “Den kroniske uskyld”, for dramatiseringen af den eneste af Rifbjergs bøger jeg har nydt virker rigtig fin og fuld af genkendelsens glæde. Derimod er jeg ikke helt sikker på “68”. Vi fik et indblik i skuespillernes måde at arbejde med materialet på, men jeg har meget svært ved at se, hvad det kommer til at blive til. Jeg fik endda lov til at læse et par replikker op, hvilket var en kæmpe oplevelse, men ikke noget, der gav mig lyst til at udskifte mit dagjob 😉

Ja, jeg har virkelig været kulturel, og på onsdag skal jeg derind igen, for at se “Jeg løber” med en løbeveninde. Ret spændt, men også bange for den er ganske grum, følelsesmæssigt.

Forhåbentlig kan jeg her til vinter få udnyttet de mange muligheder for at nyde kultur live, som det giver at bo i hovedstaden. Som en lille læserservice må I selv vælge, hvad jeg skal anmelde i næste blogindlæg: vil I høre om den meget aktuelle film “I am not your negro”, “Jeg løber” som teater eller noget mindre abstrakt: Sydkystløbet ved Greve Marina? Der er ikke grænser for, hvor mange gange man må stemme 🙂

10.04.17

Minder fra Aarhus

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 9:16 am by

Arhus er en by, jeg har vældig mange minder fra. Da jeg flyttede hjemmefra første gang, var det til et lejet værelse i et byhus i det fine Øgade-kvarter, hvor jeg blev hængende mens jeg læste medicin og fandt ud af, jeg skulle være forsker og ikke læge. Derfor måtte jeg rykke til København for at tage min kandidatuddannelse, men som ph.d. studerende var jeg tilbage i Smilets By. I de år boede jeg i en rigtig dejlig lejlighed på Marselis Boulevard, hvorfra jeg tog mine første løbeture langs vandet og i skovene. Mange af vennerne fra Aarhus 1900 hænger stadig ved 🙂

Alligevel har jeg ikke været meget i Aarhus de seneste år, og jeg må nok indrømme de knap så sjove oplevelser fra da min far var indlagt på Universitetshospitalet og senere kom på Hospice Søholm lige uden for byen fylder en del. Det gør de selvfølgelig også for min mor, men vi tog altså alligevel på en mini-ferie til Aarhus i weekenden. Og det blev rigtig dejligt!!!

Vi gnaskede løs af street food fra de to nye steder, men selvom den vietnamesiske salat var frisk og lækker, var det bedste nok de frisklavede ispinde. Vi var et smut i Salling for at se den nye tagterrasse og blev lidt svimle højt oppe over gågaden. Det er vældig flinkt af Salling at tilbyde en gratis udsigtspost, men de tjente vist fint på os, da jeg lige faldt for noget musselmalet porcelæn på vejen ned igen 😉

Desuden besøgte vi Aros og Moesgaard. Vi så de permanente udstillinger, og på Moesgaard en særlig videoudstilling som hed “Rejsen”. Den var vældig flot og tankevækkende, og i disse tider er det rart at blive mindet om, hvad vi mennesker har til fælles uanset hudfarve og kultur!

Selvom det var med lidt kort varsel, lykkedes det mig at mødes med to veninder fra gamle dage. Til parkrun i Brabrand kunne Maria og jeg endnu engang dyste, nok ældre men ikke langsomme. Hun er bedre til bakker mens jeg er vant til blæst, og da det pivstormede kunne jeg lige netop holde hende bag mig… Men der skal vist arbejdes lidt med stigningerne! Jeg fik også løbet et par hyggeture i mit gamle terræn, selv der har Aarhus udviklet sig. Der er kommet en uendelig bro, som både er flot at se på og sjov at løbe hen over.

Alt i alt en dejlig weekend med gensyn, god mad, museer og afslapning. Jeg synes Aarhus gør det rigtig godt som kulturhovedstad og er ved at få en identitet, som er distinkt fra Københavns. Lidt stolt af min gamle by, og jeg må snart tilbage: har en tur til gode med letbanen 😀

09.25.17

Weekendoplevelser i Ørestaden

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger, Løb, oplevelser at 12:39 pm by

Folk som ikke kender mit nye nabolag spørger ofte, om der ikke er vældig kedeligt i Ørestaden. Hertil må jeg svare, at det godt kan se sådan ud ved første blik, men at der faktisk foregår en hel del. Man skal bare lige finde frem til de aktiviteter, som er lidt mere spændende end at trave rundt i Fields… Denne weekend tilbragte jeg langt det meste af tiden i området, og kedede mig bestemt ikke!

Lørdag morgen var jeg til parkrun på Amager Fælled, hvor en løber gennemførte sit løb nr. 400. Imponerende! I sammenligning er mine 93 løb (og 25 optrædener som frivillig) ikke meget, men så må jeg jo bare give den gas, når jeg er med 🙂 Denne gang bestemte jeg mig for at holde et tempo på under 4.30 min/km. Det var lidt anstrengende, men det lykkedes, og jeg klemte mig netop i mål som første kvinde på 22.16 med 7 sekunder til næste. Det er et rigtig dejligt parkrun, synes jeg, de frivillige er meget gode til at heppe, ruten er flot og nem at finde rundt på, og der kommer gerne 79-80 glade løbere på sådan en ganske almindelig lørdag. Det var rart igen at få snakket oplevelserne til Copenhagen half igennem.

Om aftenen prøvede jeg noget, jeg havde været lidt nervøs for: min første koncert siden George Michael i Aarhus. Tori Amos spillede i DRs koncerthus, og jeg nød både den spændende bygning og hendes intense optræden og det snørklede tekstunivers, som giver masser af muligheder for at min indre Holger-fortolker kan sættes i spil! I hvert fald har jeg mod på mere, både lytte til Tori Amos derhjemme og til at gå til koncerter. Det var jo slet ikke farligt.

Søndag var der igen noget så trygt som løb på programmet. Jeg deltog i den lokale afdeling af Margueritløbet, som havde start og mål ved Naturcentret på Vestamager, omkring en km fra min hoveddør. Konceptet er, at man løber på naturskønne ruter rundt omkring i Danmark, og at den del af det (yderst beskedne) startgebyr går til en lokal klub. Desværre har Politiken, som står for arrangementet, været vældig dårlig til at beskrive eller udbrede det gode initiativ, så der er ikke så mange deltagere. Til gengæld var det en rigtig fin rute, 10 km i dejlig natur, og solen skinnede endda. Det var ikke rigtig en konkurrence, så jeg løb 10 km i mellemtempo, nød vejret og selskabet, og fik en gavepose som indeholdt æbler og chokolade. Man skulle tro de kendte mig 😉

Endnu bedre, så talte jeg med de lokale arrangører fra Ørestad if. Det er en klub som er medlem af DAF og har et rimeligt kontingent, så mon ikke jeg kommer til at stille op for dem fra næste år? Godt nok passer tidspunkt for fælles træning (mandag og onsdag kl. 18) ikke perfekt ind i min hverdag, men jeg vil gerne være med på nogle sociale arrangementer, f.eks. fælles ture til løb i hovedstaden og maraton i Hannover. Alt i alt et rigtig godt udbytte af en tur i min baghave 🙂

Om eftermiddagen havde jeg en ordentlig stak gæster, hele 4 damer dukkede op til “Læsekredsen på Amager”. Meget apropos diskuterede vi Planen af Morten Pape, og havde mange kommentarer til det parallelsamfund, som bogstavelig talt findes lige i nærheden – jeg passerer mange af de veje, der er omtalt i bogen, når jeg løber til og fra arbejde. Det var en god diskussion, som fik mig til at holde mere af bogen. Næste gang skal jeg igen lidt ud af komfortzonen, for vi læser Salman Rushdie! Er aldrig kommet gennem en bog af ham endnu, men denne gang skal det lykkes.

Hvem ved, måske er jeg ved at blive lidt af en lokalpatriot? Kan bestemt ikke klage over at tilbringe en weekend derhjemme, når der sker så meget!

09.20.17

Copenhagen half 2017 – et uforglemmeligt løb!

Posted in Betteskov på Amager, Betteskov på Østerbro, Løb, oplevelser at 11:02 am by

For et par måneder siden tilmeldte jeg mig det store halvmaraton løb i København, sådan lidt spontant fordi en veninde solgte et startnummer på nettet. Normalt synes jeg det er lidt træls at betale 400-500 kr. for at løbe i et propfyldt felt, når det ikke passer helt ind i min træningsplan som et prioriteret løb – det er mange penge for en træningstur! Men som ny-Københavner synes jeg alligevel, jeg gerne ville prøve at være med…

Efter DM 100 km i Viborg er jeg ikke kommet helt op i træningsomdrejninger, kroppen skulle lige komme sig, og jeg er stadig ved at orientere mig mod nye mål. Derfor havde jeg ingen indikation af formen, men besluttede at tage løbet som det kom: var benene gode, skulle den hurtige rute udnyttes. Ellers skulle det bare være en hyggetur, med plads til high-fives til publikum og højt humør.

Jeg ankom til Østerbro søndag i højt solskin, sammen med en bunke andre løbere, som tog S-toget til Nordhavn og gik det sidste stykke. Det gik nemt og glat at få min drop-bag afleveret i parken, og jeg havde en times tid til at gå rundt og indsnuse stemningen, som var rigtig god:

I min gruppe af løbere, de røde startnumre med en forventet sluttid mellem 1:30 og 1:45, var der mange typer løbere: ældre, yngre, supermotionister, deltagere i det danske mesterskab på distancen, håbefulde debutanter, mænd og kvinder. Jeg stillede mig bag en 1.40 ballon, og da startskuddet lød, fulgte jeg den. Min personlige rekord (læg mærke til tallet: 1.37.46) satsede jeg ikke på at slå, men jeg tænkte at under 1.40 ville være et fint resultat, og under 1.45 bestemt acceptabelt. De første km brugte jeg mest energi på ikke at blive løbet ned, der var godt nok mange mennesker! Benene var rigtig gode, og jeg valgte at sætte tempoet op til omkring 4.30 min/km, så jeg strøg forbi ballonen med en skrækkelig, skrigende, overtatoveret fartholder for enden. Sådan én kan motivere enhver til at få lidt fart på!

Løbeturen var ret begivenhedsløs til omkring 18 km. Det gik overraskende godt med at holde tempo, og efter 15-16 km kunne jeg se, at en tid under 1.40 var inden for rækkevidde, og måske endda omkring 1.38, hvis jeg undlod at gå ned. Da jeg løb ind på Østerbro begyndte det imidlertid at regne og tordne, og jeg blev seriøst bange. Brag og lyn kom nærmest samtidig, regnen øsede ned, og jeg tænkte meget på Paul Auster. I sit foredrag på Københavns Universitet fortalte han nemlig om en dreng, der blev dræbt af et lyn lige ved siden af ham, da han var teenager. Denne oplevelse var en stor del af baggrunden for romanen “4321”. Jeg overvejede at løbe i læ, men hvor? Og hvad med alle de andre løbere? Intet sted i nærheden kunne rumme os alle!  Derfor fortsatte jeg fremad, men det blev kun vildere! På strækningen mod mål kørte ambulancer og politi forbi feltet af løbere, og jeg løb over stregen i 20 cm kloakvand, til lyden af tordenbrag, skrigende løbere (vandet var iskoldt og iblandet hagl), sirener og officials som gennede os fremad. Billedet fra løbsarrangørerne illustrerer vist tydeligt, hvor ekstremt det var. Det er mig som står på stregen, med armene løftet i en blanding af balanceøvelse, jubel og slåen ud med armene:

Efter at være kommet i mål gik jeg hen i parken og hentede min dropbag. Jeg stod lidt i læ og fik skiftet til en mindre våd bluse, snuppede lidt brød og frugt, og bevægede mig hen mod Nørreport station, hvor jeg tog metroen hjem. Undervejs fik jeg ringet til min mor, der var ret bekymret. Hun havde fulgt mig online under løbet, men efter 20 km kom der ingen meldinger. Tidtagerudstyret var nemlig ramt af lyn og vand. Jeg kunne berolige hende med, at jeg havde det fint, men var meget chokeret. På hjemturen hørte jeg, at flere løbere/officials var ramt af lyn. Heldigvis blev de hurtigt meldt til at være “lettere kvæstede”.

Hvad så med tiden? Tjah, først fik jeg en melding om 1.37.40, hvilket ville være en personlig rekord. Den senere tid på 1.37.47 er lige netop IKKE PR, men jeg er nu vældig godt tilfreds med præstationen (der i parentes bemærket havde indbragt en 5. plads i min aldersklasse til DM). Tror der er mulighed for en rigtig fin tid på halvmaraton, hvis jeg får trænet til det og finder et godt, fladt løb og en god strategi. Jeg løb hurtigere end mit mest optimistiske bud inden løbet, og holdt tempo ret godt undervejs. Vigtigere er det dog, at motivationen fik et gevaldigt hak op! Når jeg ser billedet af min målpassage ser jeg den løber, jeg gerne vil være: sådan én, som ufortrødent kæmper sig igennem og ikke piber over forholdene. Kan jeg finde den mentalitet frem på et halvmaraton, må det kunne overføres til ultra! Lige nu er der en virkelig god grundform at bygge på, så der skal nok komme nogle muligheder for at sætte den i spil i efterårssæsonen – mens målene for 2018 krystalliserer sig.

Efter løbet fandt jeg ud af, det var Jan fra Brørup, som jeg ofte har løbet med i vestjyske løb, der blev ramt af lynet. Han er en stærk løber, og snart klar igen, lyder meldingerne. Jeg er så glad og lettet over, det ikke gik værre. Jeg synes arrangørerne håndterede situationen udmærket, og løberne tog det med godt humør. Vi var mange der snakkede sammen i målområdet og lige fik bekræftet hinanden i, det virkelig var en ekstrem situation. Så alt i alt en stor oplevelse, som jeg tager med mig videre som overvejende positiv – men håber aldrig, jeg kommer ud for noget lignende igen!

 

08.26.17

“Hej Paul – og tak for alle ordene”

Posted in Betteskov på Amager, Bøger, oplevelser at 12:12 pm by

I går hilste jeg på Paul Auster!!! På de 30 sekunder jeg havde hans opmærksomhed fik jeg rødmet, mumlet tak adskillige gange, men jeg fik også et vidunderligt, charmerende og kæmpestort grin. På en tredelt førsteplads (med Nick Cave og, spøjst nok, Pauls kone Siri Hustved) er han den nulevende kunstner, jeg helst ville møde, så det er virkelig stort og fylder mig stadig med fryd og forundring.

Jeg har været læser af Paul Austers bøger i omkring 20 år, og de har både begejstret og skuffet mig. Flere af dem har jeg været igennem et par gange, såsom Mr Vertigo. Det var den første jeg læste, og da jeg startede en læsekreds på Amager op, var den mit valg til første bog. Ved genlæsningen lagde jeg mærke til, den ikke er fuldendt, men det er stadig en nydelse at blive suget ind i et myto-historisk univers i 20ernes USA, hvor en dreng lærer at flyve (og at personer med en anden hudfarve også er mennesker!).

Så kunne jeg ikke trække den længere, og måtte købe det nye, gigantiske værk med titlen 4321. I den sidste uge har al min fritid handlet om at læse i den, eller rydde forhindringer af vejen, så det blev muligt at læse. Jeg har været tabt for verden, bjergtaget og aldeles opslugt. Bogen handler som flere af Austers værker om identitet, om tilfældigheder og om et land i forandring, USA især i 60erne med raceuroligheder og Vietnamkrig. Romanen beskriver den jødiske New Yorker Archibald Fergusons barndom og ungdom i fire mulige versioner, og selvom det lyder fortænkt, er bogen meget letflydende og ret humoristisk – men også meget sørgelig på sine steder. Det er en medrivende bog som alligevel hele tiden minder læseren om, at det altså er fiktion. Lige hvad Auster gør bedst!

Bogen var læst da jeg i fredags dukkede op for at høre forfatteren i Festsalen på Københavns Universitet, hvor alumneforeningen havde foræret mig en billet så jeg kunne møde æresalumnen. Af hjertet TAK! Det gik så også lidt ud over nattesøvnen, den er på 900 sider med enormt lange sætninger.

Paul Auster ville egentlig ikke sige så meget om sit forfatterskab, men det fik han nu i højeste grad gjort. Han læste også op af bogen, og det gjorde han vældig godt. De halvanden time fløj af sted, og det allerbedste spørgsmål blev stillet af en ph.d. studerende: “Paul, mener du stadig at al kunst er politisk?”. Svaret var ja, og jeg synes de medfølgende kommentarer om især raceproblemer i USA gav et aspekt til forfatterskabet, jeg ikke havde været så opmærksom på før. Det er underholdende bøger, men de er skrevet af en forfatter med holdning!

Efter foredraget var der bogsignering, og jeg stod tålmodigt i kø. Det blev jeg belønnet for, med en signatur og lidt opmærksomhed 🙂

Hvis I er nysgerrige vil jeg måske løfte sløret for, hvad jeg fik sagt… Det gik meget stærkt og jeg var meget starstruck! Og så gad jeg godt høre, hvem I allerhelst ville møde, af nulevende personer – og hvad I ville tale med dem om?

 

07.07.17

Flyttetid – og et glimt af Oxford

Posted in Årets gang, oplevelser, Rejser at 11:04 am by

Bloggen bevæger sig ingen steder, men jeg er midt i at rykke mit domicil ud på Vestamager. Der skal nok komme billeder og yderligere forklaringer, men lad mig bare lige slå fast, at jeg i den grad er kommet HJEM og springer lykkelig rundt som et savannedyr på Fælleden 🙂 Nu skal mine møbler og ting bare lige ankomme, også…

Midt i al ned-pakning, ændring af adresse, bestilling af el og internet mm, var jeg et smut i Oxford. Der var ikke tid til at holde ferie, men jeg var på et sommerkursus i noget så banalt som netværks meta-analyser. Det er en form for statistisk analyse med enorm kompleksitet, og jeg vil da heller ikke ligefrem påstå, kurset var nemt. Det var derimod inspirerende, og jeg har heldigvis nogle stille sommeruger på arbejdet som gerne skal bruges på at fordybe mig yderligere.

Vi var indlogeret på gæsteværelserne på et lidt nyere college, nemlig St. Hildas som “kun” er 125 år gammelt. Det havde en enhjørning i sit våbenskjold, og vi fik vældig fin morgenmad i spisesalen, så jeg var 100% tilfreds med min lillebitte oplevelse af at være studerende på Oxford (det lyder ret cool, når jeg selv skal sige det).

Oxford er en spændende by, men jeg fik ikke set så meget, ud over fine gamle bygninger som blev passeret på mine morgenløbeture. Ville gerne have gået lidt i CS Lewis og Tolkiens fodspor, for bare at tale om et par af de store forfattere fra byen. Heldigvis blev kursets gallamiddag indtaget i en fin festsal på Oriel College, så der kom da lidt ind på oplevelseskontoen, også.

Sommerens hovedopgave bliver at få flyttet, og jeg har ikke planlagt nogen ferier til udlandet (endnu). Men det skal nok også blive dejligt at opleve mit nye kvarter og alt hvad København kan byde på – og så må jeg jo tage revanche med en efterårsferie. Der kommer snart et flytteindlæg, og så glæder jeg mig til at skrive om endnu et sommerprojekt: genlæsning af klassikere. Her modtages gode tips gerne, selvom der er en lang liste at tage fat på. God sommer til jer alle 🙂

 

 

 

06.20.17

Sommer-magi

Posted in Årets gang, Løb, oplevelser at 11:09 am by

Der sker en helt masse store ting i mit liv (ultraløb, flytning, spændende muligheder i mit arbejdsliv), men sidste weekend havde jeg det dejligste åndehul, hvor jeg fokuserede benhårdt på de små glæder i livet. Vestkysten på en sommerdag er et magisk land, og selvfølgelig blev der spist is ved vandet.

Jeg løb naturligvis parkrun, og selvom der ikke var voldsom meget fart i benene, var det dejligt. Jeg har fået mange venner i Esbjerg gennem løb og især parkrun, og forhåbentlig skal jeg tilbage rigtig tit. Jeg mangler 11 løb for at have deltaget 100 gange, og mit jubilæumsløb skal i hvert fald gennemføres der, hvor jeg deltog i mit første! For mig er det en stor ting at have deltaget i 89 parkruns. Det betyder ikke så meget at jeg har været første kvinde over målstregen omkring hver tredje gang, men det er vigtigt at være en del af et fællesskab, som både er lokalt og globalt. 89 gange er jeg stået op før kl. 9 lørdag morgen og har løbet 5 km, halvhurtigt eller langsomt alt efter formen, og 25 gange har jeg været hjælper. Parkrun har været en del af mit liv i mange år efterhånden, og det er jeg stolt over!

Lørdag fik jeg også besøg af min lille dreng, som jeg er så heldig at være assisterende voksen-ven for. Han hjalp mig med at bage pølsehorn, viste mig sin fidget-spinner (kan nogen forklare mig, hvorfor de er så populære? Har det som om jeg ikke helt har forstået alle funktionerne) og vi hyggede så intenst, han faldt i dyb søvn til sidst.

Havde også mandligt besøg af en lidt ældre årgang, og imellem en hyggelig løbetur langs stranden og is-spisning udkæmpede vi en hård duel i minigolf. Der er den flotteste grønne bane i Blåvand, komplet med søer, vandløb og fiskenet (!) Det fik vi brug for, og jeg fik en fin andenplads 😉

 

Hverdagen er sat ind igen, og oveni det almindelig ræs er der en masse som skal ordnes med flyttekasser, flytning af el, slutrengøring og andre genvordigheder. Men modet på at takle alt det er lidt større, når batterierne er ladet op.

12.26.16

Ferie!?!

Posted in Årets gang, oplevelser at 6:29 pm by

Jeg er i gang med at prøve noget helt uvant: ferie! Selvfølgelig har jeg holdt de fridage, man nu engang har lov til at holde, igennem de seneste år, men jeg har stort været ude at rejse på samtlige af dem. Denne jul har jeg næsten to ugers sammenhængende ferie, som hovedsagelig tilbringes her i Esbjerg.

Jeg nyder det virkelig! På lillejuleaftensdag kunne jeg for første gang deltage i den årlige sociale løbetur fra “De hvide mænd”, der efterhånden er en institution i det esbjergensiske løbemiljø. Juleaftensdag blev indledt med et parkrun, og efterfulgt af en skøn aften med alt hvad der hører sig til af mad og gaver. Min mor lagde hus til, og udover kæresten og jeg deltog den dreng, min mor er voksenven for, med sin far. Julen er nu engang bare lidt mere magisk, når der er børn til stede!

På første juledag gik turen til biografen, hvor vi så den nyeste Star Wars film. Måske tog effekterne lidt overhånd, men underholdende var den i hvert fald!

Ud over disse aktiviteter har der været masser af tid til at træne, og måske har jeg af den grund nydt løbeturene ekstra meget. Jeg har også bagt, lavet konfekt, læst bøger og avis og endda kastet mig over mit favorit-tidsfordriv: puslespillet! En af mine julegaver indeholder 4000 brikker, men den skal jeg lige tage lidt tilløb til…

puslespil

Jeg kan konstatere, at det der “ferie” virker som et rigtig godt koncept! Jeg når en masse, men er kommet rigtig langt ned i gear alligevel. Arbejdet er rigtig langt væk, men jeg skal da tage mig i at sige “på mit gamle arbejde” når jeg taler om Enheden for Tromboseforskning. Og når jeg tænker på min nye arbejdsplads på Østerbro, bobler det indeni af forventning.

Der er stadig en uge til, og nu skal der klares et par julebesøg. I Kolding, København og Skanderborg. Rigtig dejligt at have tid til at se venner, som jeg gerne så meget oftere!

Lige nu lytter jeg til Urds blæsen med en kop te indenfor rækkevidde og “Min geniale veninde” på lydbog. Det er nok det, man mener med udtrykket julefreden har sænket sig 🙂

12.22.16

Julehilsen

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Løb, oplevelser at 10:05 am by

Det er ikke så befordrende for julestemningen, at der samme dag som jeg skriver om at finde julehumøret i Flensborg bliver dræbt og såret mange mennesker på et julemarked i Berlin. Det er faktisk grufuldt og ondt og slet ikke i orden. Det er heller ikke i orden, at det skal være så svært at få civile evakueret i Aleppo. Eller at der er danskere, som ikke har råd til julegaver og julemad!

Jeg har sendt donationer gennem Røde Kors, Unicef og Kolding Madhjælp, men må jo indrømme at jeg bruger mange flere penge på luksus og lækkerier til mig og mine i julen. Jeg glæder mig vældigt til for første gang i mange år at have fri helt til efter nytår, til at fejre juleaften med de nærmeste og til alt det nye og spændende, som 2017 vil bringe.

Måske kunne en enkelt bloglæser eller to få lyst til at spørge, om jeg stadig løber? Det har jeg ikke skrevet så meget om på det sidste, men selvfølgelig gør jeg det. Træningen er en stor og vigtig del af min hverdag, og jeg har stadig mål og drømme, selvom arbejdet får første prioritet i 2017.

teamtvilling

I 2016 var jeg frisk til at sende ansøgninger. Det resulterede ikke bare i et ny job, men også i muligheden for at blive en del af Team Tvilling i Esbjerg! Den chance har jeg grebet, og det giver virkelig inspiration, motivation og glæde at mødes med løbere, handi-atleter og deres familier hver søndag formiddag. Mine ben skulle lige vænne sig til belastningen ved at løbe med en vogn, men nu går det fint. Forhåbentlig skal vi deltage i løb sammen til næste år, og det vil jeg prioritere højt.

Jeg er kun tilmeldt 1 løb i 2017, men det er til gengæld Boston Marathon!!! At stå på startstregen til april vil være en stor drøm, der går i opfyldelse. Desuden kunne jeg godt tænke mig at få den blærede sorte T-shirt, som 100 parkruns berettiger til. Der mangler 24, så der skal en ordentlig indsats til for at nå målet i 2017. Og mon ikke der bliver løbet et enkelt ultraløb eller to?

Selvom verden ikke altid er god og retfærdig, vil jeg ønske jer alle som læser med en glædelig jul og et godt nytår. Håber I får energi til at klare de ting, universet kaster efter jer, taknemmelighed over alt det gode i livet og at I har de bedste mennesker omkring jer!

 

11.09.16

Åh disse minder…

Posted in Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 1:47 pm by

“Jeg havde en laboratorieplads i Birmingham”…

For 8 år siden fulgte jeg det amerikanske valg tæt, da jeg tilbragte et år i Alabama som led i min forskeruddannelse. Det var et forrygende år, hvor jeg lærte meget mere end at sætte elektroder i nerveceller fra rotter, og jeg skrev dengang om mine oplevelser på den gamle blog, på Urbanportalen. Det år fylder forholdsvis meget i min bevidsthed, og jeg er så glad og taknemmelig for at en gavmild donation fra Helge Sanders Eliteforsk-projekt og min vejleders kontakter gjorde det muligt at komme af sted. Når USA fylder meget i medierne, som nu hvor der har været præsidentvalg (ingen yderligere kommentarer), tænker jeg meget på min tid i B-ham.

Jeg tænker på min første Halloween, hvor jeg klædte mig ud som et amerikansk ikon (Wonder Woman, IKKE Superwoman) og deltog i festligheder arrangeret af den lokale løbeklub.

halloween 017

Jeg tænker også på al den sjov jeg havde med mine venner på universitetet. Jeg deltog på et nørdhold i Flag Football (amerikansk fodbold hvor de mest voldelige taklinger er pillet fra) og Dodgeball (høvdingebold), og selvom vi aldrig vandt, havde vi de bedste tredje halvlege. Her var Beer Pong favoritspillet og der blev drukket et par af de alt for vandige amerikanske øl.

flag football 014

Beer Pong 007

Jeg tænker på udflugter med mine venner, vi så baseballkampe, gik i biografen, shoppede i de store malls, vi tog lige et smut til Nashville for at se en NFL kamp, jeg løb halvmaraton i New Orleans, og besøgte en god ven i Atlanta flere gange.

De fleste af mine minder er lyse og lette, men jeg husker sandelig også et land, der var voldsomt ramt af finanskrisen. En by, hvor centrum var for farligt at bevæge sig rundt i og alle butikker fandtes i periferien langs motorvejen, et sted uden offentlig transport, med mange hjemløse, mange fattige og meget lidt kontakt mellem sorte og hvide.

Jeg efterlod en smule af mit hjerte i The Deep South, men var fuldstændig afklaret med, jeg hellere vil leve i Velfærdsdanmark. Her nyder jeg sikkerhed, tryghed, og efter min mening en større frihed end jeg havde i USA. Hvad tænker I andre om Sydstaterne (fordomme er velkomne, dem havde jeg sandelig også selv inden afrejsen)? Er der noget, I gerne vil høre om fra den tid – i så fald fortæller jeg gerne en (røver)historie eller to 🙂

 

 

 

← Previous Entries