Archive for oplevelser

10.17.16

Løb: gamle glæder og nye udfordringer

Posted in Hverdagsliv, Løb, oplevelser at 12:57 pm by

Jeg ville gerne skrive, jeg er den gladeste løber i Esbjerg lige nu, men konkurrencen er vist hård 🙂 Der er blevet oprettet en afdeling af Team Tvilling i byen, og alle, der var så heldige at komme med på holdet er nemlig i vældig højt humør:

14717040_1278159625590012_9137854666367782508_n

Lørdag var en helt enormt god løbedag. Det regnede godt nok lidt, men selvfølgelig ikke nok til at forhindre mig i at tage til parkrun. Jeg har ligget noget lavt i træning siden jeg afsluttede sæsonen med et 6-timers løb i München, og har ikke rigtig holdt øje med tempoet på mine korte ture. Faktisk har jeg følt mig som lidt af en snegl, men sidste lørdag var jeg til parkrun uden at løbe mig ud, og kom igennem på 22.37, hvilket er en ret god tid for mig. Derfor var planen i lørdags at give den alt hvad jeg havde i mig, i håb om en personlig rekord. Det lykkedes også med lige netop, og selvom jeg gerne havde været under 22 min, var jeg ikke sur over de 3 sekunder jeg manglede. Tror nok den skal være der, hvis jeg finder en flad rute.

Det vigtigste ved parkrun er dog sammenholdet og hyggen. En mandlig løber gav mig pace på sidste omgang, og det giver bare ekstra energi at få en masse opbakning fra de frivillige og alle fremmødte. Desværre måtte jeg direkte hjem for at skifte tøj, så jeg ikke blev kold efter løbet, så jeg gik glip af kage og champagne (en flok løbere havde 50 løbs-jubilæum), men der skal nok blive mulighed for revanche. Om ikke andet når jeg selv løber nr. 100 – lige nu er jeg på 74 løb.

Derhjemme fik jeg lidt varmt at drikke og hoppede i et nyt sæt løbetøj, før turen gik tilbage til parken, hvor første træning med Team Tvilling Esbjerg fandt sted. Jeg er simpelthen så glad og stolt over at være blevet udtaget til holdet af løbere, selvom jeg var lidt bekymret for, om jeg er stærk nok til at skubbe en vogn. Nu kan jeg se, det nok skal gå!

Kommunen har indkøbt 5 vogne og fundet frem til en gruppe handi-atleter (dem, der sidder i vognene) og 15 løbere, som skal skubbe vognene. Det er rart, vi er nogle løbere i overskud, så vi kan hjælpe hinanden og skiftes til at puste lidt ud. Ved ankomsten fik vi udleveret T-shirts og skrev under på, vi tonser rundt på eget ansvar. Der blev snakket og hilst, og da alle var klar samledes løbere og lærte at skifte slanger og justere vognen. Tror ikke jeg er helt prof til det endnu, men vi hjælper jo hinanden 🙂 Derefter stillede vi op til gruppebillede (flere lokale aviser var mødt frem) og så rullede vi ud på den første tur.

Det var lidt udfordrende at dreje, for der skal vognen tippes bagud, men ellers gik det fint, og vi kom rundt på en lille tur i skoven, komplet med kast af efterårsblade, foto-stops og hilsner til nysgerrige forbipasserende. Bagefter var der kaffe og kage, hvilket jeg forstår er en vigtig del af konceptet. Der blev snakket og grinet meget, og jeg følte mig virkelig godt tilpas. Da jeg var yngre hjalp jeg til ved handicapridning, og det her var lige så hygsomt.

Vi skal træne en gang om ugen, og jeg er selvfølgelig tilmeldt  på søndag! På sigt skal vi forhåbentlig også deltage i løb, og flere har udtrykt, at det kunne være interessant hvis jeg vil løbe 100 km med en vogn (!). I første omgang er ambitionen altså et parkrun…

Når vi nu siger ambitioner, så kan det da være at nogen kunne finde på at undre sig over, hvordan turene med Team Tvilling passer sammen med mine egne planer for næste sæson. Jeg ved det ikke, men lige nu er det de sociale og sjove aspekter af løb, jeg mest har lyst til at dyrke. Der er lang tid til min næste ultra, og der er meget jeg gerne vil udforske på de lange distancer, men det hele behøver jo ikke ske i morgen eller til næste år. Lige nu er det lavsæson, og jeg bliver nødt til at gå til den med styrketræning og alternativ træning for at holde mig skadesfri. Jeg vil også gerne fokusere lidt mere på tempo, for benene er hurtige og 5 km kan jeg lige overskue fra mit vinterhi. Egentlig utroligt, så meget variation man kan finde i noget så umiddelbart ensidigt som løb 😀

 

 

08.15.16

Folkedragter og frituregryder – der er mange grunde til jeg elsker at løbe

Posted in Løb, oplevelser at 12:08 pm by

I lørdags var jeg til løb efter “Team Betteskov Basic” modellen, og det var en skøn oplevelse som gav motivation til mange ugers træning fremover! Min mor tog med som chauffør og supporter til Mandø Maraton, hvor jeg skulle løbe 1/4 af den klassiske distance, med fokus på at have det sjovt. Vi måtte tidligt op for at nå traktorbussen fra Vester Vedsted. Mandø afskæres nemlig flere gange dagligt fra fastlandet af tidevand, der er for lavvandet til en færge, så enten må man have sin bil ud i det salte pløre, eller køre med de store traktorer.

Mandø er ret lille, ca. 10 km i diameter, og der er ikke voldsomt meget at se, ud over får, en mølle, en brugs og et lille bymuseum. Men naturen er flot, med diger rundt om øen og ellers Vadehav så langt øjet rækker. Der var mange deltagere og heldigvis et telt at trække ind i, når regnbygerne kom. Jeg skulle vente et par timer på at løbe, så vi gik en tur til møllen og slappede af i løbsteltet, hvor der var foredrag om at være ung på Mandø, musik, kaffe og kage.

Blæsten var strid, og jeg ved, modvind ikke er nemt for mig at takle, så jeg forberedte mig mentalt på 10,5 hårde km. De første 5 var der medvind, og jeg var bare flyvende! Fandt en god rytme og løb dem i en tid, der åbner mulighed for en personlig rekord på distancen inden alt for længe 🙂 Og så ramte jeg muren af vind, der slog mig noget ud af kurs. Jeg havde ligge forrest blandt kvinderne, men blev overhalet af én, der havde bedre greb om at løbe mod orkaner. Nå, jeg holdt fokus og kom ind i en tid, jeg var yderst tilfreds med, og et gennemsnitstempo på 4.35 min/km. Det var så godkendt, at jeg lige måtte juble lidt ved målstregen.

Motionsbilleder507426

Efter løbet var der igen ventetid, hvor jeg kunne se venner og bekendte løbe i mål efter en hel eller halv maraton. Præmieoverrækkelsen var først sidst på eftermiddagen, men som nr. 2 blandt kvinderne vandt jeg til gengæld en yderst imponerende præmie: min helt egen frituregryde 😀 Til stor fornøjelse for publikum, hvoraf flere godt kender den sure sundhedsdame og kunne se mine problemer med at håndtere den store kasse…

14040045_10210399866302638_3324870881732307361_n

Mandø Maraton kan 100% anbefales til løbere, der vil afsætte en til et løb med “wow-faktor”. Der er både en fint opmålt og opmærket rute, totalt styr på numre og depoter (løbet arrangeres af meget erfarne løbere), medaljer til alle, flotte præmier og rigtig god stemning. Lokale i folkedragter, små foredrag og meget unik natur giver mange point for den samlede oplevelse. Det er noget helt andet end at være til de (også hyggelige) lokale byløb, og jeg fik husket mig selv på, at jeg ikke løber for tider og placeringer, men fordi sporten giver mig mulighed for at rejse til interessante lokaliteter og selvfølgelig mødes med de andre glade løbere.

Tilbage står kun et spørgsmål, men det er også stort: nogen der har idéer til, hvad man kan lave i en Actifry udover frost-fritter?

 

07.11.16

Sommerguide til Vandkantsdanmark

Posted in Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 11:14 am by

Er du langt fra sommerferien, tidsmæssigt, eller er du allerede kommet hjem fra den? Er du langt fra en storby, geografisk? Fortvivl ikke. Her kommer et par anbefalinger til andre, der måske lige som jeg knokler løs i den danske provins, mens regnen falder og alle andre rejser til eksotiske destinationer…

Sommerspil i Varde

Indrømmet, da jeg første gang hørte at 7-kanten er en amatørteatertrup med base i Janderup var jeg lidt skeptisk. Efter at have oplevet deres sommerspil og vinterspil er jeg bare solgt! De er stjernegode, og året forestilling “Zorro” er som skabt til en glad aften med latinske rytmer, dans og romantik. Selvfølgelig er udendørs musicals sjovest, når det ikke regner, men heldigvis kan man sagtens medbringe tæpper og regntøj, og der kan købes varm kaffe i pausen. Forestillingen spiller ugen ud, så det er ikke for sent!

zorro

Vikingernes sommerlejr i Jels

Jels er faktisk en ganske fin, lille by! Der er et rigt triatlon-miljø, en smuk sø som lige passer til en hyggelig slentretur, golfbane, et planetarium, og hver sommer kommer en masse vikinger på besøg. Der er vikingespil om aftenen, som jeg desværre ikke har set, men  det er også en fin oplevelse at besøge vikingelejren. Her kan man møde fortidens kæmper, købe vikingesmykker, tøj, mad og bolcher. Der kan stadig købes billetter til Vikingespillet, og jeg har det fra pålidelige kilder, at det er ganske godt.

vikinger

Er det ikke muligt at lægge turen forbi Jels, kan man passende læse “Røde Orm” – den ultimative bog om vikinger, kristendom og islam, krig og kærlighed. Højtlæsningspotentialet er stort, også for voksne.

Sommerbog

Nogle gang er det rart at gå sine helt egne veje, men der er også tilfælde, hvor flertallet har ret. Alle, jeg har talt med er begejstrede for romanen “Alt det lys vi ikke ser”. Nu har jeg også hørt den, og jeg giver anmeldere og publikum ret. Meget smuk, velskrevet, velkomponeret og medrivende bog om 2. verdenskrig (et ellers lidt for fortærsket emne), videnskab og medmenneskelighed. Én af mine favoritbøger fra barndommen, En verdensomsejling under havet, spiller en væsentlig rolle. Jules Verne holder stadig 100%, men den amerikanske forfatter Anthony Doerr er bestemt værd at stifte bekendtskab med. Jeg glæder mig til at gå i gang med hans næste bog, der vist handler om én, der hedder Grace 🙂

alt det lys

 

Sommerserie

Hvad gør det, de hele tiden viser fodbold eller cykling i fjernsynet, når man ikke har TV-abonnement og der er nye afsnit af Orange is the new Black på Netflix? Serien er bestemt ikke blevet dårligere på 4. sæson, der er hårdtslående og grusom, men også har seriens velkendte humor og strejf af håb. Efter at have slugt den nye sæson er vi begyndt forfra med serien i Casa Betteskov. Den tåler et og måske endda flere gensyn.

oitnb

Sommerferieplanlægning

Hvis alt andet glipper, køb en rejse! Jeg har lige planlagt to. Min mor og jeg skal besøge 2 europæiske hovedstæder, vi aldrig har besøgt før, i slutningen af juli. Og inden da skal jeg lige på en lillebitte kæreste-weekendtur til en by, som ikke er så stor og ikke så langt væk, men rigtig hyggelig 😀 Jaja, en hel sommer i Danmark var alligevel for meget for mig! Håber I alle nyder ferien, med og uden rejseplaner.

06.02.16

Sæby revisited

Posted in Årets gang, Løb, oplevelser at 1:04 pm by

For et år siden deltog jeg i “24 timer ved havet” i Sæby. Det var ret hårdt at løbe 150,9 km på et døgn, men jeg fik både en god oplevelse, en DM-sølvmedalje i min aldersklasse, en personlig rekord og nye bekendtskaber ud af turen 😀 Derfor var jeg også helt overbevist om, at turen igen i år skulle gå langt nordpå. Nu er det godt nok træningsmæssig lav-sæson og kun tre uger siden jeg løb 100 km i Frankrig, men 6 timers løbet virkede overkommeligt, og en god mulighed for at få øvet nogle af de ting, der skal forbedres inden næste forsøg på de 100 km. Så jeg meldte mig til, fandt et sted at overnattede og overtalte coachen til at tage med, selvom det var et hyggeløb.

På turen derop kunne vi sande, at der faktisk ER langt fra Esbjerg til Sæby, men at det til gengæld er en rigtig fin lille by. Vi hentede startnummer på stævnepladsen som ligger lige ved havnen, og fandt en café, hvor jeg kunne carboloade med et ordentlig læs pasta med kylling, med udsigt til vandet. Aftenen gik med afslapning og indtag af kulhydrater, og der blev for en gangs skyld ikke lagt nogen decideret strategi for løbet.

sæby3

Jeg nåede at blive lidt rastløs inden starten gik kl. 12 lørdag, men det glemte jeg hurtigt da vi tog hen til startområdet, hvor det vrimlede med folk vi kendte. Der var samlet start for maraton, 6, 12 og 24 timers løb samt nogle stafetter, så vi var mange samlet. Jeg fik hurtigt kigget Stine Rex, der også løb 6 timers løb, ud – hun vandt 24 timers løbet sidste år med 57 km mere end jeg klarede (!!!) og havde god fart på fra start. Jeg fulgte hende på første omgang for at få en idé om hendes tempo, men fandt snart ud af, at 4.50 min/km kunne jeg ikke holde, så jeg lod tempoet gå noget ned. De første par timer fik jeg stadig løbet i lidt for højt tempo, men det gik ret fint med at indtage energidrik alligevel.

sæby2

Ruten var som sidste år knap 2 km og meget varieret, men ret hård at løbe på: der var græs, beton, fliser, grus og en lille smule dejlig asfalt. Til gengæld var udsigten smuk, halvdelen af tiden løb vi langs strandpromenaden mellem klitter og med kig til havet. Det blev varmt op ad dagen, men det skulle jeg jo også øve mig i at håndtere, og det lykkedes vist meget godt.

sæby1

Efter omkring 4 timer fik jeg næsten kontakt med Stine foran – hun var også gået noget ned i tempo, og vi kunne se hinanden i lang tid. Overhale kunne jeg dog ikke, og jeg måtte til sidst give slip. Det begyndte faktisk at blive rigtig hårdt, og jeg overvejede virkelig, om det ikke var lidt synd for mig og om jeg ikke måtte gå lidt… Det lykkedes dog at lade være, og efter 360 minutter kunne jeg sætte mig på en bænk midt på ruten og vente på opmålerne, som skulle finde ud af, hvor langt jeg var kommet siden min sidste passage af målstregen. Coachen kom med tørt tøj og vand, og jeg kunne fordrive ventetiden med at heppe på de venner som deltog i 12 og 24 timers løbet.

Vi fandt igen en cafe på havnen, og jeg fik min medalje og et par sorte og pink (yes!) sko som præmie for min andenplads hos kvinderne. Distancen blev 67145 m, hvilket var en personlig rekord med 600 meter. Jeg blev slået med under 1 km, og en lille stemme indeni pipper om, at jeg burde have spændt hjelmen og vundet det løb 😉 Men jeg er da superstolt af at blive nr. 2 kvinde, morer mig over at jeg faktisk fik samme placering overall, og er glad for jeg kom længere end i Albertslund sidste år.

Det vigtigste var dog, at vi fik en rigtig dejlig weekendtur! Efter jeg havde været i bad tog vi tilbage og heppede og nød at være tilskuere. Flaget blev spillet ned af en trompetist, og kombinationen af musik, solnedgang og strand var nærmest magisk. Jeg så mange enormt flotte præstationer, kunne glæde mig over gode venner på podiepladser og blev imponeret over Mathias Jørgensens nye danske rekord på 12 timer (vilde 145 km!!!). Lige nu kan lysten til at løbe 24 timers løb ligge på en tånegl (og de er ikke store efter mange lange løbeture!), for jeg har bare mere sjov på de kortere ultradistancer. Men det er da spændende at se andre forsøge sig, og jeg er bestemt ikke typen, der siger aldrig 😉

 

03.02.16

Ferie og ultraløb i Marburg

Posted in Løb, oplevelser, Rejser at 2:45 pm by

Min vinterferie gik hverken til en skisportsdestination eller palmestrande, men et stykke sydpå til den tyske by Marburg. Det er ikke en by, jeg umiddelbart havde overvejet som feriedestination (grundet hæslig ignorance!), men der blev afholdt et 50 km løb som passede ind i træningsplanen og havde glimrende anmeldelser på nettet. Coachen og jeg tog derfor af sted, så jeg kunne teste formen af og få nogle erfaringer med at løbe i udlandet – og vi kunne nyde lidt ferie bagefter 🙂

Distancen var 50 km, hvilket er lidt tricky, for det er ikke bare “en maraton plus en slat”. Jeg har ikke løbet den distance i konkurrencer før, men vidste fra min træningstur for et par uger siden, at en tid omkring 4 timer og 30 min bestemt var indenfor rækkevidde. Mulighederne for at carbloade var fremragende på en laaaaang og hyggelig togtur gennem Tyskland, og alt i alt var forholdene formidabelt gode: flad rute, køligt men regnfrit vejr og en træning, der er gået fint. Der var altså ikke undskyldninger for en dårlig præstation, og jeg var meget opsat på at gøre det godt!

før

Ruten var 10 km, og der var løb på alle distancer fra 1 omgang over halvmaraton til 50 km. Det betød, der var mange løbere i gang de første par timer, og det var lidt svært at vide, hvem der løb hvilken distance. I alt deltog omkring 1000 løbere, mere end 100 på den længste distance. I målområdet var der tilskuere og festlig stemning, men det meste af ruten var ude på landet langs floden Lahn, så der var ikke mange tilskuere, men glimrende depoter hver 3. km.

start

For mig føltes løbet begivenhedsløst, hvilket er en rigtig god ting i ultra! Jeg løb de 5 omgange på 51-51-51-52 og 53 min, så min sluttid blev 4.17.10, hvilket langt overgik mine forventninger. Der er stadig noget at lære, eftersom jeg smed 3 min på sidste halvdel, men et helt elendigt split er det da ikke 😉 Til min store overraskelse fik jeg en andenplads blandt kvinderne, selvom jeg føler mig gevaldigt sat på plads af nr. 1, en tysk landsholdsløber som var langt foran. Åbenbart har jeg kæmpet en spændende kamp med hende, der blev nr. 3, men det anede jeg ikke undervejs.

løb

Alt i alt er jeg enormt tilfreds! Det træningsforløb, jeg er i gang med virker helt sikkert, og endnu bedre havde jeg det fint både undervejs og bagefter. Dagen efter var benene klar til sightseeing i middelalderbyen (turistfotos i næste indlæg!), og træningen er stille og roligt ved at blive genoptaget. Men et lillebitte hjertesuk er der alligevel: Jeg begyndte at løbe ultra fordi jeg var fascineret af de rigtig lange distancer, især af at holde mig i gang i 24 timer. Sådan set har jeg heller ikke afskrevet, at det skal prøves igen… Men det er bare så åbenlyst, at de kortere (hvis man kan sige det om 50-100 km) distancer passer meget bedre til mig. Det var så lækkert at løbe et helt løb uden at tabe fokus og koncentration (og uden at have det elendigt!), og de resultater jeg har haft på 6 timer og nu 50 km er forholdsmæssigt så meget bedre, end hvad jeg nogensinde har opnået på 24 timer.

Det lyder både paradoksalt og tåbeligt at brokke sig over gode præstationer, og det gør jeg heller ikke. Jeg er vildt begejstret for at have fundet min rette hylde som ultraløber!  Jeg havde ikke lige selv set dét komme, men måske skal man citere Thomas Blachmann for, at mange kvinder har godt af en mands blik? Med en anelse finjustering og et nyvalg  af distancer er jeg nærmest genfødt som ultraløber og glæder mig til at se, hvad jeg kan opnå og opleve. Måske kan jeg endda medvirke lidt til at give andre løbere en tilsvarende “aha-oplevelse” af eget potentiale, men det er et andet eventyr til en anden dag 😉

Det er bestemt ikke umuligt, turen går til Marburg igen næste år, gerne med en flok andre danske løbere! Jeg kan kun sige gode ting om arrangementet (udover det virker lidt bisset, man skal vinde sin aldersklasse for at få en medalje med hjem – jeg havde hængt lidt med hovedet, hvis der ikke havde været én til mig!), og det var ret anderledes at tage til løb med coachen fremfor min mor og en stak maskotter… Håber konkurrenterne blev lidt intimiderede af et meget professionelt Team Betteskov 😀

 

 

02.22.16

Tilbage i Aarhus

Posted in Løb, oplevelser, Rejser at 2:05 pm by

Jeg har boet i Aarhus i to omgange: som helt ung medicinstuderende, da jeg lige var flyttet hjemmefra og under de to første år af mit ph.d. studium (2006-2008). Især det sidste ophold i Smilets by husker jeg som helt særligt vidunderligt: jeg boede i en stor lejlighed på Marselis Boulevard, havde hørt forskningen kalde på mig og svarede med stor entusiasme – og så var det her, jeg tog mine allerførste spæde skridt som løber 🙂

Her i weekenden passede det endelig ind i planerne at kigge forbi Aarhus, og de under 30 timer jeg tilbragte i byen var tæt pakkede! Om lørdagen mødtes kæresten og jeg med en god ven, og over burgere og fritter fik vi diskuteret alt fra amerikanske primærvalg til meningen med det hele (universet, ikke Trump…). Jeg nød at guide på nogle gåture rundt i midtbyen og latinerkvarteret, hvor jeg har travet så mange gange!

Søndag bevægede jeg mig så et helt nyt sted hen, jeg besøgte nemlig det nye bibliotek/kulturhus DOKK1 og havde i dagens anledning “lånt” en 6-årig. Er godt nok imponeret over, Aarhus har fået sådan et lækkert sted! Der var bøger, spil, computere, plads til at røre sig, café og masser af aktivitet. Jeg kunne godt have smækket mig ned med en god bog i timevis, men tiden blev nu brugt på at spille Minecraft og bygge med magnetlegetøj. Jeg morede mig herligt og sluttede af med et lille teaterstykke, en stumfilmskomedie som vist var sjovest for de voksne.

dokk1

teater

Jeg løb parkrun i Esbjerg inden afgang og havde ingen rigtig lange ture denne weekend, men et par træningspas skulle der selvfølgelig klares. Lørdag var jeg på sightseeing i Forstbotanisk have, som jeg ikke kendte ret godt. Her var spændende træer og et mindesmærke over en aarhusianer som var “født oplyst” og rejste til Indien. Spændende! Søndag morgen løb jeg der, hvor det hele begyndte – ned forbi Tangkrogen og op i Marselisskoven. Det var et kært gensyn med de gode stier og de små broer, og inden haglbygerne satte ind, nåede jeg at se en smuk solopgang over vandet.

marselis

Jeg er meget glad for min nuværende tilværelse i Esbjerg, men på en eller anden måde er Aarhus bare “min by”. Jeg får simpelthen så megen energi, hver gang jeg vender tilbage! Der er sket meget med byen (til det bedre) på de ret få år, jeg har været væk, og det er sjovt at følge udviklingen. De fleste af mine venner fra gamle dage er ligesom jeg rykket videre, men jeg kan godt gribe mig selv i at savne løberuterne og mine yndlingscaféer. Nå, byen er jo kun en togtur væk, og sikken dosis man kan få på et lillebitte kort besøg. Det må jeg snart gøre igen 😀

 

01.27.16

Motivation og maraton-bling

Posted in Hverdagsliv, Løb, oplevelser, Rejser at 9:28 am by

Min facebook-feed byder altid på temmelig mange nyheder, opdateringer og strøtanker om løb – det er et populært emne i min omgangskreds, og jeg følger en bunke sider om grupper om træning, motionsløb, maratons og ultraløb. Eksempelvis har jeg trykket like til Henrik Thems side, for det giver altid et godt perspektiv at følge med hos én, der løber et maraton ca. halvanden time hurtigere end jeg selv gør! Især er det fedt at opdage, han gør sig tanker om løb, der ligner noget jeg også har grublet over 😉 Således skrev han for nylig om, hvor motivationen kommer fra, når man skal træne alene i en kold og mørk tid. Hans løsning var en stribe billeder på telefonen af de mennesker og oplevelser, der kan give inspiration til at blive ved.

Det er faktisk lidt det samme jeg har gjort, ved at hænge medaljer og billeder fra mine år som løber op i mit Walk In Closet (det lyder bedre end roderum, ikk?). Da jeg flyttede lejlighed for et års tid siden fik jeg en idé om, at man kunne spare på det antal søm der skal hamres i væggen ved at hænge en lang kanvas (købt billigt i Søstrene Greene) op, og så sætte billeder og medaljer på den.

bling2n

Jeg nyder lige at gå forbi og kigge på mine souvenirs (for sådan tænker jeg på dem, snarere end trofæer), men er ret overbevist om, de ikke skal udstilles i stuen eller vises frem til hvem som helst! De repræsenterer nogle rigtig gode oplevelser og rejser, for ikke at tale om den rare fornemmelse af at have nået nogle af de mål, jeg har sat mig undervejs på min løberejse gennem livet. Billederne kan sagtens virke tilfældigt udvalgt (der kunne hænge så mange andre), men de viser bl.a. folkefesten til Berlin Maraton, mig der nyder at være med som én blandt mange tusinde, og så hænger der et fødselsdagskort jeg engang fik fra mine parkrun-venner. Hver gang jeg ser det billede glæder jeg mig lidt over, at løb har hjulpet mig til at lære så mange at kende her i Esbjerg.

Da den første kanvas var fyldt, måtte jeg købe en ny, og det virkede helt åbenlyst, der skulle et billede af min far og min på den! Det er taget for et par år siden, hvor jeg løb et meget varmt halvmaraton på Lanzarote. Han løb maratonløb dengang i 80erne, hvor det ikke var noget “alle” gjorde, og opmuntrede mig altid meget til at løbe og kørte mig til en masse jyske motionsløb. Jeg kæmper stadig med at slå hans hurtigste tid på maraton, som lige er 3 min bedre end min (men mon ikke det kommer?). Jeg synes billedet og medaljerne repræsenterer, at jeg er kommet videre efter jeg mistede min far, men ikke har glemt ham. Der er medaljer fra ultraløb i Sæby og Albertslund, maraton i Hamburg som var en virkelig god oplevelse med min mor som rejsekammerat, svømmeturen rundt om Christiansborg og lokale løb i Grenaa, København, Aalborg og Esbjerg. Og så er der altså to af de medaljer, min far fik ved Aarhus og Aalborg maraton!

bling

Nu er den også ved at være fuld, og på mange måder føler jeg også, jeg har taget hul på et nyt kapitel i mit løberliv, hvor jeg har valgt at tage imod træningsvejledning, lytter ordentligt efter og derfor træner mere seriøst og struktureret. En tredje kanvas er taget i brug, og billedet er selvfølgelig valgt! Men det får I  først at se, når der er lidt mere at fortælle om fra min rejse mod de 100 km 🙂

Så til alle ikke-løbere vil jeg fortælle, at når I besøger en løber og får øje på samlingen af grimme og mærkelige medaljer og trofæer, er det nok ikke fordi vedkommende ønsker at sige “se hvad jeg har gennemført/vundet/præsteret”. For mig handler det i  hvert fald snarere om at holde fast i de mange store øjeblikke undervejs, og drømme om dem, der venter forude. Dét er nemlig værd at træne hårdt for! Til løbende læsere kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan I opbevarer jeres medaljer? Er de udstillet eller kylet ned i en skuffe? Hvad betyder de for jer? Og har I fået noget grimmere end brostenen fra Gendarmstien eller noget sejere end Mercedes-medaljen fra Alabama?

01.25.16

Spinning – til hverdag og fest :-)

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, oplevelser at 12:26 pm by

I lørdags kulminerede min “spinning-sæson” med deltagelse i en 12-timers event i DGI-Huset i Vejle. Det var en aldeles udmattende, men herlig oplevelse, der bestemt vil huskes når jeg de kommende vintre sveder på cyklen i fitnesscentret!

Løb er og bliver min primære træningsform, men det har været en god afveksling at cykle 2-4 ugentlige lektioner i december og januar, hvor løbetræningen har været på vinterpause (OK, jeg indrømmer at 60 km om ugen stadig er en pæn slat for mig at overkomme…). Der er bestemt fordele ved spinning, ikke bare den åbenlyse at dårligt føre og vintermørke ikke er noget problem. Nærmest alle kan spinne, uanset kondition, og jeg kan godt lide at der til samme time kan deltage (med udbytte) eliteatleter, ældre, overvægtige og motionister af forskellig kaliber. Desuden er min musiksmag ikke så innovativ (og det er så det pæneste nogen nogensinde har sagt om min præference for musicalhits og lettilgængelig pop), men til spinning møder jeg af og til instruktører, der kan præsentere mig for ny, god musik.

Coachen og jeg var lidt i tvivl om, hvordan man passer en hel dags spinning ind i løbetræningen. Belastningen svarer  ikke til 12 timers løb, men det ville også være for brutalt at trække en dag ud af træningen til spinning og stadig skulle nå 72 km løb på de resterende 6 dage i ugen. Derfor endte vi med at beslutte, at spinningen skulle fratrække 20 km løb i ugens “pensum”, så jeg ikke risikerer skader ved at løbe for meget rundt på trætte ben, men omvendt ikke taber løbetræningen helt af syne.

Det var et forrygende godt event i Vejle! Lokalet var så stort, at luften hele tiden var nogenlunde frisk, og jeg havde en cykel på bagerste række og dermed rimelig god plads omkring mig. Niveauet var højt hos instruktørerne, cyklerne gode og forplejningen som den skulle være, med stort udvalg af energibarer, frugt, vand, sportsdrik, kaffe og kage. Eventen blev kørt som 12 * 50 min, så der var lige lidt tid til at strække ben, gå på toilet og tanke op mellem hver lektion, for ikke at tale om at opdatere på de sociale medier. Jeg fik talt med cyklisterne ved siden af, men der var nu ikke megen tid til hygge, mest til pedaltramp.

Undervejs og bagefter har jeg reflekteret lidt over, hvad jeg opfatter som en god spinninglektion. Der er helt sikkert forskel på en almindelig træning og en eventtime. Når jeg en eftermiddag lister ned i fitness.dk for at køre 45-60 min, forventer jeg en god opvarmning og at timen er bygget gennemskueligt op, så jeg kan få brugt en masse energi. Der må gerne være blokke med fokus på belastning og blokke med fokus på tempo, jeg elsker pyramider og bryder mig ikke om timer, hvor en masse elementer er kastet tilfældigt sammen. At stå op 34 min i træk (det har jeg været udsat for) reflekterer IKKE en megahård time, men en doven instruktør 😉

Til events er det dejligt med timer, som har “noget ekstra”. Det kan være et klart musikalsk tema (f.eks. 90er hits, James Bond sange eller en bestemt genre eller artist). Hvis der endda er video, bliver jeg rigtig glad! Den bedste time i Vejle imiterede en Post Danmark Rundt prolog fra Daugaard til Vejle, komplet med stemningsbilleder, højdekort og sjove afbrydelser. Andre spændende timer var en rundtur i Vejle med intervaller på Kildevej og en time, hvor instruktøren havde en DJ med på scenen. Det gav et helt særligt liv i musikken.

spinning

Der er efterhånden mange spinning-events i Danmark, og jeg kan absolut anbefale at prøve kræfter med sådan et! Det er meget lettere tilgængeligt end ultraløb, de fleste motionister som er vant til at spinne og har en fornuftig teknik, kan sagtens køre 4-6 timer i løbet af en dag.  Det er sjældent svært at samle et par venner, klubkammerater eller fremmede fra facebook til et hold. At køre solo kræver især at man kan økonomisere med sine kræfter og er mentalt rustet til at være i gang i lang tid uden nævneværdige pauser. Jeg tror ikke, risikoen for skader er specielt stor, men man skal selvfølgelig være opmærksom, for en halvdårlig teknik vil virkelig straffe kroppen efter de første 8-9 timer…

Nu bliver der nok ikke så mange flere timer på den stationære cykel i denne sæson, men jeg kan så spekulere over, om jeg vil køre i Vejle, Vejen, Oksbøl eller Sdr. Omme til næste vinter 🙂 Og så er der et stort uafklaret spørgsmål: hvordan bøjes verbet “at spinne”? Det er især datidsformen, jeg er nysgerrig efter at høre nogle bud på!

 

12.30.15

En lille nytårshilsen

Posted in Årets gang, Bøger, Film, Løb, oplevelser, Rejser at 12:53 pm by

Jeg føler ikke for at gøre en stor, forkromet status på 2015, selvom årets næstsidste dag er godt i gang. Måske fordi det er en af den slags år, det ikke er helt nemt at sige farvel til? I hver fald er der mange, mange positive ting at tage med herfra. Jeg har haft held i kærlighed, og min mor er flyttet til Esbjerg, så pludselig er singletilværelsen skiftet ud med fornemmelsen af at tilhøre en familie på daglig basis.  Ikke ligefrem en helt almindelig kernefamilie, men jeg har fået de nærmeste tæt på, og det betyder meget. Jeg har løbet mig til en stribe personlige rekorder, og på arbejdet har jeg fået den vildeste udfordring: at deltage i udviklingen af guidelines for American Society of Haematology 🙂 Rejserne har været mange og spændende, Canada står især som en forrygende oplevelse af en uforlignelig natur og et snaksomt folk.

Når jeg stiller det op på den måde, kunne man få det indtryk, at jeg er hoppet selvsikkert fra bakketop til bakketop, men selvfølgelig har det ikke været sådan. Året har sandelig budt på hårdt slid i rigelige mængder, og jeg har faktisk også gumlet på min del af de bitre mandler… Men samlet set vil 2015 helt klart blive husket for alt det gode 😀

Til næste år fortsætter arbejdet med at finde fodfæste i en dagligdag, der er den samme, men alligevel helt anderledes. På kontoret skal der stadig analyseres data, der er forelæsninger og vejledninger og møder og konferencer, og min træning udgør et andet fast holdepunkt. Der skal løbes, og løbes mere, og løbes langt, men jeg glæder mig til på struktureret og planmæssig vis at nærme mig grænserne for min formåen. Jeg glæder mig til det hele, men i første omgang til at have en stribe sammenhængende fridage!

Julens feriedage gik alt for hurtigt – der blev spinnet og løbet løs, og jeg fik gjort noget ved min TBR (to be read) liste og set en stribe film i biografen. Det er godt nok ikke ligefrem feel good hyggeagtige jule-film eller -bøger, der har gjort indtryk. Carsten Jensens “Den første sten” er en forfærdelig, blodig bog, men nøj hvor kan den mand skrive! Og den sætter fingeren på en enormt aktuel problemstilling: unge danskere drager i krig i Afghanistan for at “prøve sig selv af”, men er krig ikke noget helt andet end et computerspil?

bog

Årets mest gribende film handlede også om krig, og den havde et stærkt personligt perspektiv, især for min mor, som jeg så den sammen med. Min bedstefar og min tante var begge strandfogeder i Blåvand og fandt miner på stranden. Jeg har endda en stump af en hornmine stående som brevpresser! “Under Sandet” er ikke bare en godt skåret (og ikke for lang, hvilket er en sjælden god egenskab), den fortæller også en stump af en historie, som alle danskere gerne må kende til. Den kan kun anbefales, men afsæt gerne lidt tid til at fordøje den. Og som sidebemærkning vil jeg lige indskyde, at jeg glæder mig til en dansk instruktør finder modet til at fortælle om lejrene for de tyske flygtninge efter krigen. Det er om muligt endnu mere aktuelt i dag!

mine

Lige nu er jeg ret optaget af det store læseprojekt, jeg har taget på mig: jeg følger Bibellæseplanen og skulle om Gud vil og jeg selv holder dampen oppe være færdig om lige under 4 år!!! Jeg har en app på min telefon, som fortæller hvilke vers der skal læses hver dag – den tunge bog pløjes ikke bare igennem fra ende til ende. I hverdagene begyndte planen med Markus evangeliet, lørdag er der noget lidt poetisk at tygge på, og søndagens tekst er… søndagens tekst. Introduktionen beskriver læseplanen som en pilgrimsvandring, og det er lige noget for mig! Udover dette litteraturens svar på simremad, konsumerer jeg altså også nogle lidt lettere kalorier. Én af mine julegavebøger har genstartet lysten til at læse krimier, og jeg tror faktisk, jeg skal have fat i Jesper Steins andre bøger, når jeg er færdig med “Aisha”. Ritt Bjerregaards biografi blev læst temmelig hurtigt, men det var nok også lidt en skam at gribe hende lige efter Carsten Jensen… Endelig var jeg så smart at forære min mor Ida Jessens nyeste bog, og den lille sag af – siges det – Hermann Bangske dimensioner er jeg ret spændt på!

aisha

Godt nytår til alle, der måtte hænge på denne blog! Jeg håber I får levet og løbet og læst og drømt store drømme, uanset hvad årstallet siger 🙂

11.30.15

Et par glimt fra verdens korteste ferie

Posted in Løb, oplevelser, Rejser at 12:01 pm by

Er der nogen, der kan gætte, hvad man får, hvis man rejser over Atlanten og tilbage igen efter 3 overnatninger? Det rigtige svar er “jetlag”, men jeg giver delvise point for “zombielignende tilstand” og “træthed” 🙂

I sidste uge var jeg lige en lillebitte tur forbi Fort Lauderdale, Florida. Jeg har været der før, som 8-årig, men strandene lignede sig selv, toplækre og med fine palmer og promenader. Jeg så endda et par pelikaner suse forbi i den stærke blæst, der næsten målte sig med vores nylige Storm Gorm (undskyld, det er en lam joke, men jeg synes bare det er så sjovt at det rimer)

palmer

Det var lækkert at kunne løbe i shorts og T-shirt, og jeg blev endda lidt solskoldet. Der er bare ingen medlidenhed nu, hvor jeg er hjemme og piber over min skallende næse…

løbflorida

Noget af det bedste var dog aftengåture ved de flotte både, og at kunne indtage sin aftensmad udendørs i skønne omgivelser.

florida

Selvom der ikke var så megen tid eller motivation til sightseeing, var det lækkert at få lidt sand i skoene og hilse på solen. En lidt længere fortælling om min tur følger, når de mørkeste dage på året giver mig lyst til at drømme om sol og sommer. Lige nu nyder jeg den spæde begyndelse på juletiden – der er allerede produceret konfekt, og i søndags løb jeg årets andet nisseløb. Nu mangler der bare lidt pynt, kalenderlys og adventskrans (ja, jeg ved jeg er sent på den) så er sæsonen blæst i gang!

← Previous Entries        Next Entries →