Archive for Rejser

04.28.17

Løbsberetning fra Boston Marathon

Posted in Løb, Rejser at 9:10 am by

At deltage i Boston Marathon er ikke bare en dagsudflugt – jeg var i byen fra fredag til mandag, og havde faktisk løbsrelaterede aktiviteter hele weekenden! Det vil jeg også anbefale andre danskere, der rejser til løbet, at gøre.

Fredag landede min mor og jeg i Boston, og efter at have tjekket ind på hotellet tog vi på løbsmessen, hvor jeg skulle hente startnummer. Vi boede under 2 km fra målområdet, hvor messen også var. For at få mit nummer skulle jeg bruge et ”løberpas” som Postnord dog ikke havde fået frem i tide, men de flinke officials gav mig et nyt ved fremvisning af mit pas. Messen var kæmpestor, men det gik nemt og fint med at få udleveret mit startnummer og en løbs-trøje, der passede glimrende, men var meget svensk i en gyselig gul farve. Det vrimlede allerede med mennesker, så jeg købte ikke noget, men kiggede på området hvor målportalen allerede var sat op.

Lørdag deltog jeg i et 5-km løb i en nærliggende park. Det var et stort arrangement med 10.000 deltagere, deriblandt den bedste amerikanske kvinde på distancen, Molly Huddle. Det kan nok ikke umiddelbart anbefales at løbe sig ud på en kort distance lige før et maraton, så jeg holdt igen med tempoet, men når man er trappet ned og i god form, er det svært at være langsom, så jeg fik en tid på 22.25 og en dejlig oplevelse. Der var masser af stemning og amerikansk nationalsang og hele baduljen, og jeg fik både en flot blå løbstrøje, en lille medalje med enhjørningelogo og en masse energi-barer. En dejlig oplevelse og mine løbsnerver forsvandt totalt. Som en del af 5-km ruten krydsede jeg målstregen på maratonløbet, så nu havde jeg allerede klaret det 😉

Søndag var en overordentlig varm dag, og jeg prøvede ikke at anstrenge mig for meget og ikke at blive nervøs. Vi gik i kirke ved målområdet om morgenen, og det var en af weekendens bedste oplevelser. Der var dejlig musik, rigtig amerikanske følelsesladede prædikener og en ”blessing of the athletes”. Kirken, som var åben og favnende overfor folk fra alle samfundslag, af forskellige seksuel observans mm, valgte simpelthen at være et samlingssted for løberne, som var rejst fra deres hjemlige fællesskaber. Det var smukt og føltes helt rigtigt, og jeg vil på det stærkeste anbefale alle deltagere i løbet at komme til en af de 3 gudstjenester der blev afholdt. Jeg carboloadede med en ordentlig bunke nudler i China Town, og vågnede helt klar på mandag morgen.

Allerede kl. 8 skulle jeg af sted, for at komme på en ikonisk gul skolebus, som kørte mig til startområdet i Hopkinton. Med mig havde jeg det eneste som måtte medbringes, en lille gul plasticpose med solcreme og vand. I bussen talte jeg med en pige fra Utah, som var bekymret over varmen. Da jeg ankom til startområdet var der halvanden time til mit startskud, men da jeg skulle stå i kø til toilet, have lidt ekstra morgenmad og gå til startstregen (lidt over en km) gik tiden fint. Der var total styr på logistikken, og jeg blev ledt frem til min bås (bølge 3, blok 1) som rummede løbere med en kvalifikationstid på mellem 3.29 og 3.31. De fleste var kvinder, og hvor var det behageligt at blive sendt af sted med et felt fyldt med løbere på min størrelse. Ingen skubben og masen, starten gik så nemt og glat!

Jeg lagde for hårdt ud, mere eller mindre bevidst. Der var ingen planer om en PR, og jeg havde overvejet bare at ”hygge den igennem” med overskud på en tid lige under 4 timer. Men helt ærligt: jeg kommer nok til at deltage i Boston Marathon én eneste gang i mit liv. Så skulle den altså også have hele armen, jeg ville ikke komme hjem med en følelse af ikke at have givet hvad jeg havde i mig. Det var varmt, men jeg var fint akklimatiseret, og de første mange km går det nedad. Jeg løb første halvdel i en tid på 1.40 helt uden problemer. Derefter blev det lidt hårdere, og jeg besluttede at drikke ved alle posterne (for hver mile, altså 1.6 km) for ikke at dehydrere. Det kostede lidt tid, og jeg satte også noget til på bakkerne. Men benene var stadig nogenlunde friske, og en PR var faktisk inden for rækkefølge. Jeg ramte målstregen på 3.27 rent, men havde også kæmpet til sidst. Da jeg kom ned at gå igen ramte den vildeste træthed forsiden af mine lår. Det er hårdt at løbe nedad, og det burde jeg måske have trænet. Men det gik jo fint!

De største oplevelser på ruten var omkring halvvejs, hvor man passerer en pigeskole. Her var skrigene så høje, at det var som at løbe i en lydtunnel, og de havde ret friske tilbud til mandlige løbere! Heartbreak Hill, den berømte bakke, var ikke så slem igen, men en tidligere bakke trak virkelig tænder ud. Omkring mål var der bare så mange mennesker og så stor opbakning, at det slet ikke var til at rumme.

Efter jeg havde fået min medalje, et varmt omslag, en pose mad og en flaske vand, gik jeg til hotellet, hvor personalet stod og klappede ved døren. Så fin service. Jeg fik et bad, hvilket virkelig hjalp på energien, og derefter gik turen til lufthavnen og en lang rejse hjem med de altid forsinkede Iceland Air.

Det var 23. gang jeg løb et maraton, og det løbsmæssige var vel som det plejer. Men rammen omkring løbet er helt ubeskrivelig! Jeg kan varmt anbefale alle løbere at prøve Boston. Hvis nogen vil høre mere om hvordan man kvalificerer sig, eller have tip til at planlægge rejsen, er de meget velkomne til at kontakte mig.

04.26.17

Vejen til Boston

Posted in Løb, Rejser at 4:17 pm by

Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive en løbsberetning fra Boston Marathon 2017, selvom oplevelsen stadig er ved at bundfælde sig. Det var virkelig så stort som jeg havde forventet, og måske også lige lidt større. For at forklare magien ved netop dette løb, har jeg altså brug for at fortælle om rejsen dertil. Faste læsere af denne blog vil kende store dele af historien, men her kommer den i komprimeret og samlet form, som en lille Maggi-terning af mit løberliv 🙂

Hvorfor er det lige, at Boston Marathon er noget særligt? Det er vel bare et løb, og man kan løbe 42,2 km de fleste weekender og i de fleste byer? Den historiske grund er, at Boston simpelthen er verdens ældste maratonløb, for en uge siden deltog jeg i den 121. (!) udgave. Ved at have kvalifikationskrav til størsteparten af deltagerne er løbet også sportsligt interessant, fordi man som motionist skal gennemføre et løb i en fornuftig tid, for at få lov til overhovedet at være med. Der er også en feministisk vinkel, da Katherine Switzer for 50 år siden var den første kvinde som gennemførte med et startnummer på (andre kvinder havde løbet som “banditter” tidligere). Løbsdirektøren prøvede fysisk at forhindre hende i at gennemføre, men hun kom igennem og blev et ikon for kvinders ret til at dyrke sport. Efter min rejse til Saudi kan jeg skrive under på, det ikke er en kamp som er vundet endnu, overhovedet! Desuden er løbet kendt for, at hele byen bakker op og står på den anden ende i løbsweekenden. Efter opløbsstrækningen blev ramt af et terrorangreb i 2013, står byen endnu mere sammen om sin store sportsbegivenhed, under mottoet “Boston Strong”.

Derudover har jeg en personlig forbindelse til Boston. Jeg besøgte nemlig byen i 2009, og min grandfætter Stephen (hans bedstemor udvandrede til USA, men han er meget optaget af Danmark), som bor i byen. Han viste mig Boston Marathon Memorial, og der vågnede drømmen om at deltage i løbet.

Nu er der jo lige det med de der kvalifikationskrav! På daværende tidspunkt havde jeg løbet et maratonløb, hvor jeg lige netop klemte mig under 4 timer. For at kvalificere mig skulle jeg præstere en tid hurtigere end 3.40, og der var et stykke vej. Men jeg klemte på med træningen, samtidig med jeg vendte hjem fra USA, forsvarede min ph.d. afhandling, fik nyt arbejde i Esbjerg og måtte forlade min løbeklub Aarhus 1900. Efter et par forsøg var mit bedste resultat 3.51, og den var svær at rokke ved! Jeg begyndte at løbe ultraløb, og troede det var derfor, jeg stille og roligt blev langsommere og langsommere. Så jeg satsede på de lange ture, og lod drømmen om Boston ligge lidt.

I 2014 mistede jeg min far, som havde løbet en del maratonløb i 90erne (før det blev så almindeligt), og som altid har været en stor inspiration for mig som løber. Han var med på rejsen til Boston og havde lovet at tage med tilbage, når jeg skulle løbe med. Senere på året blev jeg diagnosticeret med svær blodmangel, og efter behandlingen blev sat igen, kunne jeg igen løbe som tidligere.

Faktisk kom jeg til at føle mig stærkere og langt mere fokuseret end før jeg blev syg, og var endda så heldig at få masser af hjælp til min træning af en af verdens bedste ultraløbere og trænere, Jesper Kenn Olsen. Godt nok var det 100 km løb som var satsningen, men undervejs strøg jeg lige under 3 timer og 30 minutter på Hamburg Marathon 2016, og det var tilstrækkeligt til at give mig lov til at købe et startnummer til Boston.

Det blev købt i september 2016, men da jeg sidst på året skiftede job og landsdel, var min deltagelse lidt truet –  heldigvis gav den nye chef grønt lys for en forlænget påskeferie. Derfor stod min mor og jeg igen ved Boston Marathon Memorial den 14. april, parat til at hente mit startnummer på den allerede travle messe.

Man kan ikke beskylde mig for at have valgt den lige vej til Boston, men både løbet og rejsen var det hele værd 🙂

 

04.19.17

Posted in Rejser at 4:49 pm by

Jeg er hjemme igen efter 18 dage på farten, fem byer blev kigget efter, og indtrykkene er utallige efter besøg hos det amerikanske hæmatologiske selskab, togture, flyture, sejltur, kunstmuseum, biografer, underjordiske byer, kirker, slotte, parker, motionscentre, restauranter etc…

Jeg så både gamle og nyere sights, og sluttede turen af med at opfylde en drøm jeg længe har gået med: at gennemføre Boston Marathon. Det var en fest, men en af de lidt hårdere af slagsen. Det tror jeg godt man kan se ud af før og efter selfierne

Der blev lige svedt en smule og forbrændt et par tusinde kalorier på de 3 timer og 27 minutter, jeg tilbragte på gaderne mellem Hopkinton og Boston, men den utrolige opbakning giver mig stadig kuldegysninger nu to dage efter!

Forrygende rejse, men det er nu også rart at være hjemme igen, spise havregrød og gå på arbejde 🙂 Jeg glæder mig til at genopleve et par af højdepunkterne her på bloggen, og har masser af fotos af vise frem. Hvad vil I gerne have? Er leveringsdygtig i en løbsberetning og beskrivelse af hele cirkusset omkring Boston Marathon, historier om vores oplevelser i den franske del af Canada, anmeldelser af de bøger, der blev læst på turen og en masse andet!

04.08.17

Ude og “hjemme”

Posted in Rejser at 1:28 pm by

I begyndelsen af ugen var jeg i Washington, DC. Jeg deltog i et panelmøde om retningslinjer for antikoagulansbehandling, kulminationen på to års intensivt arbejde. Jeg løb også i Georgetown, drak Diet Dr Peppers i spandevis og talte med masser af amerikanere, fra den ethiopiske taxachauffør til professorerne i panelet. Alt føltes som det plejede, på trods af mange år og Trump og hvad ved jeg.

Besøget gav mig anledning til at genopleve meget, eksempelvis mit år i USA og mit første møde med landet da jeg var 8 år og rejste rundt på østkysten med mine forældre. Engang overvejede jeg at slå mig ned der, og vejen til et Greencard var klar. Men jeg er nu glad for det blev Danmark alligevel 😊

Jeg nærer stor kærlighed til USA og falder lynhurtigt til som Euro-amerikansk wannabe. Husker at give drikkepenge og sætter mig bagerst i taxaen. Smagen af sødestoffer og lugten af husparfume er helt hjemlig, og det er rart at være hjemme mange steder!

Ja, der er altså ting jeg savner lidt, så må nok huske at komme på besøg noget oftere….

 

 

 

12.19.16

Julestemning i Flensborg

Posted in Rejser at 1:26 pm by

I år har jeg ikke rejst udenfor Europa (for første gang i mindst 5 år!), men har til gengæld været god til at besøge nabolandene Tyskland og Sverige. Førstnævnte har jeg virkelig kigget grundigt på, med ture til Berlin, Hamburg, Marburg, München, Husum og i denne weekend også Flensborg.

Min mor og jeg tog en mikroferie med toget (under to timers transport fra Esbjerg) og en enkelt overnatning. Vi købte de sidste julegaver samt gode forsyninger af te, chokolade og posesupper (de tyske er bare bedst!) og jeg fandt endelig tid til at få prøvet lidt nyt tøj til basisgarderoben.

Flensborg vrimler med danskere i juletiden, og det kan jeg sagtens forstå! Priserne er “gunstige” og hyggen er helt i top. På torvet og langs gågaden var der opstillet de sødeste juleboder, hvor man kunne få alt fra brændte mandler til havenisser.

julemarked

Her blev der solgt masser af lækker Glühwein. Jeg drikker sjældent alkohol og kun i lavsæsonen, men sådan et glas varm vin med et skud rom i, det er noget af det bedste jeg ved. Vi fik endda krusene med hjem. På billedet er der godt nok kaffe i det ene. Jeg kan altså kun tåle én drink på en weekend 🙂

krus

Vores hotel lå tæt ved den hyggelige lille gade Rote Strasse, hvor der er masser af caféer og små butikker. Der var også pyntet fint op i de mange gårde, og vi blev simpelthen i så godt humør af at gå rundt der, selvom der var masser af trængsel.

Flensborg1

Nu skulle det ikke kun være shopping og varme drikke. Min mor og jeg kan let blive enige om, en ferie skal have et kulturelt islæt. Vi besøgte derfor kunstmuseet, der havde en fin udstilling om Det tredje Riges kunst. Det var spændende at se overvejelserne om, hvordan man egentlig udstiller portrætter af Hitler og Göring (og skal man overhovedet gøre det?). Der var også nogle billeder af Emil Nolde, hvis museum vi ofte har besøgt lige syd for grænsen. Desværre fik vi ikke set de faste udstillinger, da der var den grummeste skimmelsvamp i bygningen, og vi måtte hoste os ud….

På vej til museet kom vi helt tilfældigt forbi en meget velkendt statue. Tænk, at Isted-løven nu står i Flensborg, som symbol på venskab mellem danskere og tyskere!

løve

Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi tager en decembertur til Flensborg! Faktisk tror jeg, en ny tradition er skabt 🙂

 

11.25.16

Hemmeligheder

Posted in Hverdagsliv, Rejser, Videnskab at 12:37 pm by

Blandt de ting jeg er meget dårlig til kan oplistes: binde mine snørebånd ordentligt, huske at tage min egen pose med når jeg køber ind, alle typer boldspil, at føntørre mit hår, sige tydeligt fra og holde på en hemmelighed. I den seneste uge er sidstnævnte egenskab i den grad blevet udfordret.

Jeg har haft en hemmelig, og endda en god en af slagsen. Men også én, der død og pine ikke skulle ud før tid. Sådan én, hvor det var helt vildt vigtigt jeg fik informeret de rette personer i den rigtige rækkefølge på passende tidspunkter. Derfor har jeg været ved at gå op i limningen flere gange dagligt og kæmpet for at small-talke om ufarlige emner som mine nye pokemon-handsker og hjemmebagte brunkager.

Nu kan jeg heldigvis ånde lettet op, for ånden er sluppet ud af flasken på nogenlunde kontrolleret vis. Så jeg er klar til for alvor at tage fat på at overskue konsekvenserne af en ret stor beslutning, jeg traf over ret kort tid. Det er skræmmende, men især spændende.

Skulle nogen være blevet nysgerrige på, hvad min hemmelig var (er), kan jeg sagtens opliste den korte version her. Mere skal nok følge! Altså, jeg tog ikke toget direkte fra Esbjerg til Berlin for et par uger siden, som planen ellers var. Jeg tog toget til København og fløj derfra til Berlin med et sent fly. I hovedstaden sad jeg på en stol overfor en gruppe mennesker og fortalte lidt om mig selv, i en overraskende afslappet stemning. I den følgende uge ventede jeg spændt ved telefonen, og snart kunne jeg sætte min underskrift på et stykke papir.

Det har været to ret intense uger, og jeg har padlet som besat under overfladen for at holde sammen på mig selv. Men det lykkedes, og snart er det tid til et nyt kapitel, hvori jeg vist rykker lidt mod øst 🙂

Først vil jeg prøve at trække vejret rigtig dybt!

11.18.16

Læsning på turen

Posted in Bøger, Rejser at 12:28 pm by

En af de dejlige ting ved min miniferie til Berlin var, at der var god tid til at få læst en masse. Min mor og jeg holdt nogle afslappede aftener på værelset, mætte af dagens indtryk, og på den 3 timer forsinkede togtur kom min medbragte bog og mit Storytel abonnement i den grad til sin ret!

Jeg læste to bøger som havde det tilfælles, at de begge havde gule omslag. Ellers var det to vidt forskellige stilarter og humørnuancer, men der skal også være plads til at læse bredt. Jeg mødte en gang en viis kvinde, som læste en masse. Hun sagde, at hun skiftede mellem at læse en bog, der gjorde hende klogere, og en, der godt kunne gøre hende dummere 😉 Så metodisk er jeg slet ikke, og principielt kan man vel også blive klog af dumme bøger?

Nå, først læste jeg den svenske “Jeg hedder ikke Miriam”, hvilket var en af de bøger, som har gjort størst indtryk længe. Den klipper mellem en ældre, svensk bedsteborgerlig kvindes 85-års dag med familien og hendes erindringer om at være i koncentrationslejr. Bogen fortæller meget eksplicit om grusomhederne, og den har en dobbelt brod, som også er rettet mod de åh-så-korrekte svenskere. For “Miriam” er slet ikke en pæn jødisk pige af god familie, men en roma. En sigøjner. En pige fra en minoritet, der vel selv var skyld i, de endte i lejrene. De var jo tyve og kriminelle? Det er en velskrevet bog, og desværre stadig aktuel.

Jeg tænkte meget på den, da jeg besøgte det jødiske museum i Berlin og især installationen “Schalechet”, som også gjorde et stort indtryk anden gang. Den består af tusindvis af ansigter, store og små. Man kan gå på dem, og høre dem skrige. Navnet betyder efterår, eller faldende blade. Det er så enkel, konkret og genialt. Og trist! Den er dedikeret til alle uskyldige ofre, og ikke kun de jødiske. Og bogen om Miriam kan hjælpe os med at huske dem!

15128619_10153966435960906_875703125_n

På den lange togrejse hjem slugte jeg “Det hun glemte” af Liane Moriarty. Det er en letfordøjelig og sjov bog, om en kvinde som får hukommelsestab. Hun er 39, men tror hun er 29 år gammel. Og hun er en gladere og mere optimistisk inkarnation af sig selv… Det er chicklit, men bestemt ikke ubegavet. Liane Moriarty har også skrevet “Min mands hemmelighed”, og jeg synes hun rammer skiven med sine beskrivelser af især kvinder og alt det de gør, for at leve op til nogle besynderlige forventninger i stedet for at prøve at være lykkelige.

Det er også et spændende tankeeksperiment, som alle egentlig bør udføre af og til. Ville Betteskov for 10 år siden være tilfreds med Betteskov i dag? Svaret er, hun nok ville være rimelig overrasket, men bestemt ikke på den dårlige måde 🙂

bog

Begge bøger kan bestemt anbefales, og selv kunne jeg måske bruge et tip. Efter to gode bøger og en ferie er det ikke helt nemt bare at fortsætte læsningen…

11.15.16

Berlin!

Posted in Løb, Rejser at 1:51 pm by

Jeg er lige kommet hjem fra en miniferie til Berlin, der indeholdt alt hvad man kan ønske sig af sådan én 🙂 Min mor og jeg boede på et meget komfortabelt hotel som på magisk vis formåede at ligge lige ved Friedrichstrasse,  tæt på alle de spændende attraktioner (og nattelivet), og samtidig være enormt fredeligt. Vi besøgte hyggelige caféer og spiste god mad, overvejende asiatisk. Vi travede rundt og besøgte museer og kirker, og nød simpelthen den særlige storby stemning.

b4

Der er så meget historie i Berlin, og vi fik kun lige set et par glimt. På DDR-museet prøvede jeg at sidde i en Trabant og kiggede indenfor i rekonstruerede hjem fra dengang. Vi gik forbi Checkpoint Charlie og min mor fortalte om dengang hun besøgte Østberlin. Det var ret spændende at se og høre om, for selvom jeg er vokset op under den kolde krig, husker jeg ikke meget fra den tid, og for mig er DDR mest noget jeg forbinder med film som “De andres liv” og “Goodbye Lenin”. Her blev jeg virkelig konfronteret med, hvor uhyggelig en tid det må have været, og hvor begrænset friheden var i DDR.

b3

Indrømmet for mig handler Berlin nok mest om løb, for jeg har deltaget i maratonløbet 3 gange, og det har været nogle rigtig gode ture! Denne gang var fokus dog et andet sted, og dog… Om morgenen løb jeg langs Spree (og hilste lige på den gyselige Sejrssølje, der ikke minder os danskere om noget godt), og søndag deltog jeg i et lille lokalt løb i en park ude i forstæderne. Her løb jeg en kvart maraton, en rigtig flot tur igennem frosne blade på en iskold og klar dag. Jeg nød at løbe for sjov, uden forventninger til at skulle præstere noget specielt og uden at skulle sætte mig selv op til en lang tur eller en bestemt tid. Løbeklubbens formand var meget begejstret for international deltagelse i løbet og ville nævne mig i sin beretning!

b2

Vi havde sjove oplevelser, som at gå rundt om kuplen på domkirken og en sejltur på Spree, og mere eftertænksomme og triste (men nødvendige) øjeblikke, da vi besøgte det jødiske museum. Flot arkitektur, men ikke meget feel-good over det. Vi var lige lidt for tidligt ude til at se julemarkeder, men der var nu mange flotte tinge at kigge på alligevel, og for resten rigeligt med juleknas at shoppe!

b1

På hjemturen var der lidt knas med togene, så vi fik 2-3 timer ekstra og rigelig tid på banegården i Hamburg. Men hjem kom vi da, fulde af indtryk og med tungere tasker end da vi rejste ud. Åh, det bliver vist ikke sidste gang, jeg besøger Berlin som turist og ikke maratonløber 😀

11.09.16

Åh disse minder…

Posted in Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 1:47 pm by

“Jeg havde en laboratorieplads i Birmingham”…

For 8 år siden fulgte jeg det amerikanske valg tæt, da jeg tilbragte et år i Alabama som led i min forskeruddannelse. Det var et forrygende år, hvor jeg lærte meget mere end at sætte elektroder i nerveceller fra rotter, og jeg skrev dengang om mine oplevelser på den gamle blog, på Urbanportalen. Det år fylder forholdsvis meget i min bevidsthed, og jeg er så glad og taknemmelig for at en gavmild donation fra Helge Sanders Eliteforsk-projekt og min vejleders kontakter gjorde det muligt at komme af sted. Når USA fylder meget i medierne, som nu hvor der har været præsidentvalg (ingen yderligere kommentarer), tænker jeg meget på min tid i B-ham.

Jeg tænker på min første Halloween, hvor jeg klædte mig ud som et amerikansk ikon (Wonder Woman, IKKE Superwoman) og deltog i festligheder arrangeret af den lokale løbeklub.

halloween 017

Jeg tænker også på al den sjov jeg havde med mine venner på universitetet. Jeg deltog på et nørdhold i Flag Football (amerikansk fodbold hvor de mest voldelige taklinger er pillet fra) og Dodgeball (høvdingebold), og selvom vi aldrig vandt, havde vi de bedste tredje halvlege. Her var Beer Pong favoritspillet og der blev drukket et par af de alt for vandige amerikanske øl.

flag football 014

Beer Pong 007

Jeg tænker på udflugter med mine venner, vi så baseballkampe, gik i biografen, shoppede i de store malls, vi tog lige et smut til Nashville for at se en NFL kamp, jeg løb halvmaraton i New Orleans, og besøgte en god ven i Atlanta flere gange.

De fleste af mine minder er lyse og lette, men jeg husker sandelig også et land, der var voldsomt ramt af finanskrisen. En by, hvor centrum var for farligt at bevæge sig rundt i og alle butikker fandtes i periferien langs motorvejen, et sted uden offentlig transport, med mange hjemløse, mange fattige og meget lidt kontakt mellem sorte og hvide.

Jeg efterlod en smule af mit hjerte i The Deep South, men var fuldstændig afklaret med, jeg hellere vil leve i Velfærdsdanmark. Her nyder jeg sikkerhed, tryghed, og efter min mening en større frihed end jeg havde i USA. Hvad tænker I andre om Sydstaterne (fordomme er velkomne, dem havde jeg sandelig også selv inden afrejsen)? Er der noget, I gerne vil høre om fra den tid – i så fald fortæller jeg gerne en (røver)historie eller to 🙂

 

 

 

10.04.16

Lidt af London

Posted in Rejser, Videnskab at 1:09 pm by

 

I sidste uge var jeg på konference i London. Det er efterhånden 4 år siden, jeg sidst har besøgt byen, som jeg ellers har været på en del storbyferier i. Man bliver jo ikke træt af London, men jeg har bare haft så mange andre steder at opleve. Min mor rejste med, og hun oplevede en masse spændende ting, mens jeg lyttede til foredrag om forskning i blodpropper. Lidt misundelig var jeg måske, men jeg fik da selv et par anledninger til at lege turist.

Vi boede i området ved Paddington station, hvor det vrimler med mellemøstlige caféer og deres vandpiberygende klientel. Herfra kunne jeg nemt løbe til Regents Park eller Hyde Park, hvor jeg løb mine morgenture. Det er forunderligt at træde lige fra den travle storby ud i grønne, fredelige områder, hvor heste og deres ryttere travede rundt og nysgerrige egern kom helt tæt på.

l5

Højdepunktet var planlagt hjemmefra: vi havde skaffet billetter til Phantom of the Opera i Her Majesty´s Theatre. Det er nærmest den hellige gral for en musicalelsker, og jeg var bange for at mine enorme forventninger ikke kunne indfries. Men det blev de! Forestillingen var flot, underholdende og dramatisk, og jeg har siden gået og nynnet lidt om “music of the night”. Måske er det lidt corny, men musicals kan bare trække så store og dejlige følelser frem hos mig, og jeg nyder dem altid, uanset om det er i London eller på friluftscenen i Varde 🙂

l1

Vi boede også tæt på Grand Union Canal og det hyggelige område Little Venice (et navn opfundet af digteren Robert Browning), hvorfra vi indledte hjemturen i søndags. Vi sejlede med en tidligere “arbejdsbåd” i et meget mageligt tempo til Camden Town, og fik samtidig lidt at vide om livet på kanalerne, som vrimler med husbåde. Et sjovt indblik i en langsommelig og meget anderledes tilværelse!

l2

Camden Town er helt anderledes travl, her vrimler det med mennesker og mulighederne for at købe skrammel er enorme. Jeg fik ikke shoppet, men vi spiste frokost og kiggede på et sjovt og meget turistet område

l3

Derfra tog vi undergrunden til London Eye, hvor vi var enormt heldige! Både fordi vi havde investeret i fast track billetter, og fordi vejret var klart og udsigten god. Det var min første tur i det store pariserhjul, og rigtig spændende at se de ikoniske bygninger og Themsen, som jeg flere gange har sejlet på.

l4

Hjemturen var fra London City Airport, så jeg fik også oplevelsen af at flyve lige over byen med! Alt i alt en ordentlig stribe oplevelser når man tænker på, jeg var af sted for at arbejde. Oveni fik jeg smagt lidt på verden også, lige fra koreansk kimchi til meget godt grillede shish kebaber. Selvom jeg kom godt brugt hjem, var det også med følelsen af at have fået batterierne ladet op, og med en masse inspiration og eventyrlyst. Tænk at én by kan byde på så mange og så forskelligartede oplevelser!

 

 

 

← Previous Entries