Archive for Rejser

11.25.16

Hemmeligheder

Posted in Hverdagsliv, Rejser, Videnskab at 12:37 pm by

Blandt de ting jeg er meget dårlig til kan oplistes: binde mine snørebånd ordentligt, huske at tage min egen pose med når jeg køber ind, alle typer boldspil, at føntørre mit hår, sige tydeligt fra og holde på en hemmelighed. I den seneste uge er sidstnævnte egenskab i den grad blevet udfordret.

Jeg har haft en hemmelig, og endda en god en af slagsen. Men også én, der død og pine ikke skulle ud før tid. Sådan én, hvor det var helt vildt vigtigt jeg fik informeret de rette personer i den rigtige rækkefølge på passende tidspunkter. Derfor har jeg været ved at gå op i limningen flere gange dagligt og kæmpet for at small-talke om ufarlige emner som mine nye pokemon-handsker og hjemmebagte brunkager.

Nu kan jeg heldigvis ånde lettet op, for ånden er sluppet ud af flasken på nogenlunde kontrolleret vis. Så jeg er klar til for alvor at tage fat på at overskue konsekvenserne af en ret stor beslutning, jeg traf over ret kort tid. Det er skræmmende, men især spændende.

Skulle nogen være blevet nysgerrige på, hvad min hemmelig var (er), kan jeg sagtens opliste den korte version her. Mere skal nok følge! Altså, jeg tog ikke toget direkte fra Esbjerg til Berlin for et par uger siden, som planen ellers var. Jeg tog toget til København og fløj derfra til Berlin med et sent fly. I hovedstaden sad jeg på en stol overfor en gruppe mennesker og fortalte lidt om mig selv, i en overraskende afslappet stemning. I den følgende uge ventede jeg spændt ved telefonen, og snart kunne jeg sætte min underskrift på et stykke papir.

Det har været to ret intense uger, og jeg har padlet som besat under overfladen for at holde sammen på mig selv. Men det lykkedes, og snart er det tid til et nyt kapitel, hvori jeg vist rykker lidt mod øst 🙂

Først vil jeg prøve at trække vejret rigtig dybt!

11.18.16

Læsning på turen

Posted in Bøger, Rejser at 12:28 pm by

En af de dejlige ting ved min miniferie til Berlin var, at der var god tid til at få læst en masse. Min mor og jeg holdt nogle afslappede aftener på værelset, mætte af dagens indtryk, og på den 3 timer forsinkede togtur kom min medbragte bog og mit Storytel abonnement i den grad til sin ret!

Jeg læste to bøger som havde det tilfælles, at de begge havde gule omslag. Ellers var det to vidt forskellige stilarter og humørnuancer, men der skal også være plads til at læse bredt. Jeg mødte en gang en viis kvinde, som læste en masse. Hun sagde, at hun skiftede mellem at læse en bog, der gjorde hende klogere, og en, der godt kunne gøre hende dummere 😉 Så metodisk er jeg slet ikke, og principielt kan man vel også blive klog af dumme bøger?

Nå, først læste jeg den svenske “Jeg hedder ikke Miriam”, hvilket var en af de bøger, som har gjort størst indtryk længe. Den klipper mellem en ældre, svensk bedsteborgerlig kvindes 85-års dag med familien og hendes erindringer om at være i koncentrationslejr. Bogen fortæller meget eksplicit om grusomhederne, og den har en dobbelt brod, som også er rettet mod de åh-så-korrekte svenskere. For “Miriam” er slet ikke en pæn jødisk pige af god familie, men en roma. En sigøjner. En pige fra en minoritet, der vel selv var skyld i, de endte i lejrene. De var jo tyve og kriminelle? Det er en velskrevet bog, og desværre stadig aktuel.

Jeg tænkte meget på den, da jeg besøgte det jødiske museum i Berlin og især installationen “Schalechet”, som også gjorde et stort indtryk anden gang. Den består af tusindvis af ansigter, store og små. Man kan gå på dem, og høre dem skrige. Navnet betyder efterår, eller faldende blade. Det er så enkel, konkret og genialt. Og trist! Den er dedikeret til alle uskyldige ofre, og ikke kun de jødiske. Og bogen om Miriam kan hjælpe os med at huske dem!

15128619_10153966435960906_875703125_n

På den lange togrejse hjem slugte jeg “Det hun glemte” af Liane Moriarty. Det er en letfordøjelig og sjov bog, om en kvinde som får hukommelsestab. Hun er 39, men tror hun er 29 år gammel. Og hun er en gladere og mere optimistisk inkarnation af sig selv… Det er chicklit, men bestemt ikke ubegavet. Liane Moriarty har også skrevet “Min mands hemmelighed”, og jeg synes hun rammer skiven med sine beskrivelser af især kvinder og alt det de gør, for at leve op til nogle besynderlige forventninger i stedet for at prøve at være lykkelige.

Det er også et spændende tankeeksperiment, som alle egentlig bør udføre af og til. Ville Betteskov for 10 år siden være tilfreds med Betteskov i dag? Svaret er, hun nok ville være rimelig overrasket, men bestemt ikke på den dårlige måde 🙂

bog

Begge bøger kan bestemt anbefales, og selv kunne jeg måske bruge et tip. Efter to gode bøger og en ferie er det ikke helt nemt bare at fortsætte læsningen…

11.15.16

Berlin!

Posted in Løb, Rejser at 1:51 pm by

Jeg er lige kommet hjem fra en miniferie til Berlin, der indeholdt alt hvad man kan ønske sig af sådan én 🙂 Min mor og jeg boede på et meget komfortabelt hotel som på magisk vis formåede at ligge lige ved Friedrichstrasse,  tæt på alle de spændende attraktioner (og nattelivet), og samtidig være enormt fredeligt. Vi besøgte hyggelige caféer og spiste god mad, overvejende asiatisk. Vi travede rundt og besøgte museer og kirker, og nød simpelthen den særlige storby stemning.

b4

Der er så meget historie i Berlin, og vi fik kun lige set et par glimt. På DDR-museet prøvede jeg at sidde i en Trabant og kiggede indenfor i rekonstruerede hjem fra dengang. Vi gik forbi Checkpoint Charlie og min mor fortalte om dengang hun besøgte Østberlin. Det var ret spændende at se og høre om, for selvom jeg er vokset op under den kolde krig, husker jeg ikke meget fra den tid, og for mig er DDR mest noget jeg forbinder med film som “De andres liv” og “Goodbye Lenin”. Her blev jeg virkelig konfronteret med, hvor uhyggelig en tid det må have været, og hvor begrænset friheden var i DDR.

b3

Indrømmet for mig handler Berlin nok mest om løb, for jeg har deltaget i maratonløbet 3 gange, og det har været nogle rigtig gode ture! Denne gang var fokus dog et andet sted, og dog… Om morgenen løb jeg langs Spree (og hilste lige på den gyselige Sejrssølje, der ikke minder os danskere om noget godt), og søndag deltog jeg i et lille lokalt løb i en park ude i forstæderne. Her løb jeg en kvart maraton, en rigtig flot tur igennem frosne blade på en iskold og klar dag. Jeg nød at løbe for sjov, uden forventninger til at skulle præstere noget specielt og uden at skulle sætte mig selv op til en lang tur eller en bestemt tid. Løbeklubbens formand var meget begejstret for international deltagelse i løbet og ville nævne mig i sin beretning!

b2

Vi havde sjove oplevelser, som at gå rundt om kuplen på domkirken og en sejltur på Spree, og mere eftertænksomme og triste (men nødvendige) øjeblikke, da vi besøgte det jødiske museum. Flot arkitektur, men ikke meget feel-good over det. Vi var lige lidt for tidligt ude til at se julemarkeder, men der var nu mange flotte tinge at kigge på alligevel, og for resten rigeligt med juleknas at shoppe!

b1

På hjemturen var der lidt knas med togene, så vi fik 2-3 timer ekstra og rigelig tid på banegården i Hamburg. Men hjem kom vi da, fulde af indtryk og med tungere tasker end da vi rejste ud. Åh, det bliver vist ikke sidste gang, jeg besøger Berlin som turist og ikke maratonløber 😀

11.09.16

Åh disse minder…

Posted in Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 1:47 pm by

“Jeg havde en laboratorieplads i Birmingham”…

For 8 år siden fulgte jeg det amerikanske valg tæt, da jeg tilbragte et år i Alabama som led i min forskeruddannelse. Det var et forrygende år, hvor jeg lærte meget mere end at sætte elektroder i nerveceller fra rotter, og jeg skrev dengang om mine oplevelser på den gamle blog, på Urbanportalen. Det år fylder forholdsvis meget i min bevidsthed, og jeg er så glad og taknemmelig for at en gavmild donation fra Helge Sanders Eliteforsk-projekt og min vejleders kontakter gjorde det muligt at komme af sted. Når USA fylder meget i medierne, som nu hvor der har været præsidentvalg (ingen yderligere kommentarer), tænker jeg meget på min tid i B-ham.

Jeg tænker på min første Halloween, hvor jeg klædte mig ud som et amerikansk ikon (Wonder Woman, IKKE Superwoman) og deltog i festligheder arrangeret af den lokale løbeklub.

halloween 017

Jeg tænker også på al den sjov jeg havde med mine venner på universitetet. Jeg deltog på et nørdhold i Flag Football (amerikansk fodbold hvor de mest voldelige taklinger er pillet fra) og Dodgeball (høvdingebold), og selvom vi aldrig vandt, havde vi de bedste tredje halvlege. Her var Beer Pong favoritspillet og der blev drukket et par af de alt for vandige amerikanske øl.

flag football 014

Beer Pong 007

Jeg tænker på udflugter med mine venner, vi så baseballkampe, gik i biografen, shoppede i de store malls, vi tog lige et smut til Nashville for at se en NFL kamp, jeg løb halvmaraton i New Orleans, og besøgte en god ven i Atlanta flere gange.

De fleste af mine minder er lyse og lette, men jeg husker sandelig også et land, der var voldsomt ramt af finanskrisen. En by, hvor centrum var for farligt at bevæge sig rundt i og alle butikker fandtes i periferien langs motorvejen, et sted uden offentlig transport, med mange hjemløse, mange fattige og meget lidt kontakt mellem sorte og hvide.

Jeg efterlod en smule af mit hjerte i The Deep South, men var fuldstændig afklaret med, jeg hellere vil leve i Velfærdsdanmark. Her nyder jeg sikkerhed, tryghed, og efter min mening en større frihed end jeg havde i USA. Hvad tænker I andre om Sydstaterne (fordomme er velkomne, dem havde jeg sandelig også selv inden afrejsen)? Er der noget, I gerne vil høre om fra den tid – i så fald fortæller jeg gerne en (røver)historie eller to 🙂

 

 

 

10.04.16

Lidt af London

Posted in Rejser, Videnskab at 1:09 pm by

 

I sidste uge var jeg på konference i London. Det er efterhånden 4 år siden, jeg sidst har besøgt byen, som jeg ellers har været på en del storbyferier i. Man bliver jo ikke træt af London, men jeg har bare haft så mange andre steder at opleve. Min mor rejste med, og hun oplevede en masse spændende ting, mens jeg lyttede til foredrag om forskning i blodpropper. Lidt misundelig var jeg måske, men jeg fik da selv et par anledninger til at lege turist.

Vi boede i området ved Paddington station, hvor det vrimler med mellemøstlige caféer og deres vandpiberygende klientel. Herfra kunne jeg nemt løbe til Regents Park eller Hyde Park, hvor jeg løb mine morgenture. Det er forunderligt at træde lige fra den travle storby ud i grønne, fredelige områder, hvor heste og deres ryttere travede rundt og nysgerrige egern kom helt tæt på.

l5

Højdepunktet var planlagt hjemmefra: vi havde skaffet billetter til Phantom of the Opera i Her Majesty´s Theatre. Det er nærmest den hellige gral for en musicalelsker, og jeg var bange for at mine enorme forventninger ikke kunne indfries. Men det blev de! Forestillingen var flot, underholdende og dramatisk, og jeg har siden gået og nynnet lidt om “music of the night”. Måske er det lidt corny, men musicals kan bare trække så store og dejlige følelser frem hos mig, og jeg nyder dem altid, uanset om det er i London eller på friluftscenen i Varde 🙂

l1

Vi boede også tæt på Grand Union Canal og det hyggelige område Little Venice (et navn opfundet af digteren Robert Browning), hvorfra vi indledte hjemturen i søndags. Vi sejlede med en tidligere “arbejdsbåd” i et meget mageligt tempo til Camden Town, og fik samtidig lidt at vide om livet på kanalerne, som vrimler med husbåde. Et sjovt indblik i en langsommelig og meget anderledes tilværelse!

l2

Camden Town er helt anderledes travl, her vrimler det med mennesker og mulighederne for at købe skrammel er enorme. Jeg fik ikke shoppet, men vi spiste frokost og kiggede på et sjovt og meget turistet område

l3

Derfra tog vi undergrunden til London Eye, hvor vi var enormt heldige! Både fordi vi havde investeret i fast track billetter, og fordi vejret var klart og udsigten god. Det var min første tur i det store pariserhjul, og rigtig spændende at se de ikoniske bygninger og Themsen, som jeg flere gange har sejlet på.

l4

Hjemturen var fra London City Airport, så jeg fik også oplevelsen af at flyve lige over byen med! Alt i alt en ordentlig stribe oplevelser når man tænker på, jeg var af sted for at arbejde. Oveni fik jeg smagt lidt på verden også, lige fra koreansk kimchi til meget godt grillede shish kebaber. Selvom jeg kom godt brugt hjem, var det også med følelsen af at have fået batterierne ladet op, og med en masse inspiration og eventyrlyst. Tænk at én by kan byde på så mange og så forskelligartede oplevelser!

 

 

 

09.13.16

Årets sidste ultraløb

Posted in Løb, Rejser at 1:03 pm by

I weekenden var jeg til et løb – sådan har det efterhånden været mange gange, men denne gang rejste jeg lidt længere end til et lokalt løb i Jylland: hele vejen til München fløj jeg, for at løbe i 6 timer. Det har jeg efterhånden prøvet nogle gange før, og jeg vidste godt, mit resultat på lige over 67 km fra Sæby i maj ville blive svært at slå. Især fordi det tegnede til at blive en vældig varm og skyfri dag, og varme er ikke ligefrem noget, der fremmer mine præstationer. Så coachen og jeg havde ikke store forventninger, andet end jeg skulle gøre mit bedste.

Derfor var jeg heller ikke specielt nervøs før løbet, og nerverne gik vist mest på, om jeg kunne finde frem til startstedet. Det lykkedes, og jeg kom endda i god tid og kunne se ruten lidt an. Den var 1,5 km på grus og med nogle bakker, men i en fin park og helt uden trafik. Der var ikke chip-tidtagning, så jeg skulle kontakte min “tæller” – en official som noterede hver gang jeg kom forbi.

Der var en del løbere til start, både sololøbere og stafethold, en blanding af meget veltrænede personer og nogle, som ved første øjekast så ud til at blive udfordret af at klare et par omgange. Jeg kendte ingen på startlisten, og planen var ikke at være taktisk, men løbe mit helt eget løb. Tempoet var sat til 5.15 min/km (nok lidt optimistisk i varmen, men sådan er jeg), og jeg havde mit eget lille depot med energidrik, energirige vingummier og nogle energibarer. Der var et glimrende fællesdepot, så jeg havde ikke så meget brug for mine egne ting, men især vingummierne er min mave glad for på de lange ture.

Da startskuddet gik fandt jeg hurtigt ud af, at det virkelig var en varm dag, og skyggen trak sig meget sammen hen mod middagstid (løbet begyndte 10.00). Jeg lagde mærke til en kvinde i rødt tøj, som løb enormt flot og ubesværet, i meget højt tempo. Vi skiftede lidt med at tage føringer i starten, og allerede på tredje omgang begyndte vi at overhale gående personer. Jeg anede ikke, hvor de andre kvinder var, og hende den hurtige kom og forsvandt lidt. På et tidspunkt tog jeg hende med en omgang, men så overhalede hun tilbage. Efter tre timer kom der et scoreboard op, og jeg kunne se, jeg lå forrest, men vi var 4 kvinder på samme omgang. Spændende! Jeg holdt tempo de første 4 timer, så begyndte jeg virkelig at mærke varmen og tankerne meldte sig: “hvordan i alverden skal jeg klare det her?”

Jeg overbeviste mig om, jeg faktisk selv havde valgt at traske rundt i en overophedet tysk park, endda betalt penge for det. Så nu var det at holde ud, og jeg holdt fint gang i benene til 50 km (efter lige under 4 timer og 30 min). Derfra måtte jeg give mig selv en god pause til at drikke vand, og gå lidt på en bakke. Uha, det var varmt og uoverskueligt, men jeg undlod at give op, fik solcreme i samaritterteltet og masser af vand, og coachen opmuntrede mig til at blive ved, men med forsigtighed.

Vandet hjalp, og jeg dyppede mit tørklæde i en spand vand for at køle mit ansigt og nakken, hvad der hjalp meget! Krisen var overvundet, og jeg kunne løbe igen, men med en solid drikkepause ved hvert depot. Jeg kom ikke op i det tempo, jeg var begyndt i, men klarede 15 km på de sidste halvanden time, trods drikkepauserne. Jeg blev overhalet af to kvinder, men hurtigløberen var bag mig. Jeg vidste, hendes spurt  var rigtig stærk, så de sidste minutter løb jeg alt, hvad jeg kunne! Det føltes meget vigtigt at kæmpe for tredjepladsen, og da slutfløjtet lød, havde jeg holdt den 😀

Løbsarrangørerne gav mig både en pokal, medalje, gavepose og et certifikat, og det ødelagde ikke min glæde, at jeg blev slået, lige netop ikke nåede 65 km, eller at jeg ikke satte en personlig rekord. Bagefter kiggede jeg nemlig på mine konkurrenter på den tyske ultrastatistikside, og det var altså nogle seje damer. Begge dem, der slog mig, har løbet 100 km på under 8 timer og 30 minutter, og hurtigløberen (som hedder Pamela Veith) er virkelig meget hurtig! Hun har en personlig rekord på 100 km på 8 timer og 2 minutter, eller et par timer hurtigere end mig 😉 Vi talte sammen bagefter, og hun havde haft en frygtelig dag med mavekramper. Er meget benovet over, jeg kom foran en løber af hendes kaliber, og ret imponeret af, hun blev ved med at kæmpe selvom hun fik et resultat, der for hende var ganske middelmådigt.

Det eksempel kan jeg lære meget af, og generelt fik jeg en ordentlig bunke erfaringer med hjem. Det er klart blevet nemmere at takle varmen end det var i foråret, og kriser kan overvindes. Det er ingen hemmelighed, jeg godt kunne tænke mig at løbe endnu et ultraløb i år, men inderst inde ved jeg godt, det er tid til en pause, og at der skal en solid og langsigtet indsats til, hvis jeg vil forbedre mig yderligere. Lige nu er motivationen høj, og det virker som om der er uendeligt længe til jeg skal løbe ultraløb igen. Måske når mine tånegle endda at gro ud?

08.04.16

Postkort fra Wien

Posted in Rejser at 11:13 am by

Jeg er netop kommet hjem efter en rigtig skøn uges storbyferie med min mor. Vi havde 6 dage i Wien, med en lille afstikker til Bratislava, og det var netop nok tid til lige at snuse til højdepunkterne i en storby som byder på masser af natur, kultur, kager og historie. Vi boede på et skønt hotel, centralt men fredeligt, men beliggenheden kunne altså ikke helt hamle op med kejserinde Sissis morgenmads-restaurant 😉

wien3

Siden jeg var en lille hestepige har jeg drømt om at se de smukke lippizanerheste, som optræder på den spanske rideskole i Wien. De færdigudlærte hingste (som udfører dressurøvelser på et højere niveau end vi ser til OL) holdt sommerferie, men vi fik billetter til et show med ungheste i træning, avlshopper, føl og meget andet. Det var virkelig spændende at se, især de unge hingste som udførte meget simple dressurøvelser, men helt perfekt. Jeg kan også ride “volter” og “slangegang”, men slet ikke på den måde. De kåde føl var noget så skønne! Lippizanere fødes sorte eller grå og bliver først hvide med alderen, så der var heste i mange farver.

wien4

Ridehallen med malerier, lysekroner og perfekt revet savsmuld var en oplevelse i sig selv. Jeg købte en T-shirt med hjem og forlod stedet med oplevelsen af, en mangeårig drøm virkelig var gået i opfyldelse.

wien23

Byen var smuk og spændende, og vi gik mange ture blot for at kigge på bombastiske bygninger med masser af krummelurer. Noget af det bedste var de mange parker, og grønne områder, og et besøg i zoologisk have var overraskende godt: der var både pandaer og pingviner, og jeg tror virkelig dyrene havde det godt. I hvert fald så vi en glad, legende isbjørn.

wien1

Der var mange oplevelser, masser af god mad, daglige is hjalp til at udholde varmen. Samtidig skulle træningen passes, og løbet blev der! Men det er en helt anden historie!

I år blev det altså til en uges samlet ferie og en rejse til en europæisk by – og valget af den er jeg vældig tilfreds med. Sjældent har jeg oplevet så meget, uanset hvor langt væk jeg har rejst!

07.25.16

Sommerferien banker på!

Posted in Rejser at 12:13 pm by

I år valgte jeg at udsætte sommerferien, da jeg fik en kæmpestor og meget spændende udfordring på arbejdet: professoren bad mig hjælpe med at skrive et kapitel til en lærebog, og det havde deadline 30. juli!!! Nu er kapitlet sendt ind og min ferie begynder om et par dage, men jeg har da følt mig temmelig misundelig på alle dem, der drog af sted på sommerferie i månedens løb….

Derfor var det virkelig dejligt at finde tid til en mikro-ferie her i weekenden. Vi tog på en ganske kort kæreste-tur til Husum, der ligger lidt syd for grænsen, to timer og en slat minutters togkørsel fra Esbjerg. Jeg har tidligere været på spa-ophold i byen og er ret begejstret for den. Omkring havnen er der masser af små caféer og restauranter og en skøn ferie-stemning, og der er ikke langt til naturområder som er yderst velegnede til at gå og løbe ture. Jeg fik hilst på et par levende får, der ikke lod sig fange så let som tegnede Pokemons 😉

Husum1

Turens højdepunkt var en varm aften, hvor vi fik borde i første række ved vandet og spiste enkel men dejlig mad. Jeg fik bunker af fisk: rødspætte, laks og småbitte fjordrejer (som altid er vældig gode i Husum) med en frisk salat til. Rigeligt og godt, og bagefter var der alligevel plads til en lille is.

Husum3

Uha, hvor jeg nød lige at slippe væk fra hverdagen for en kort bemærkning.  Der er ikke langt fra den sydlige del af Danmark, men følelsen af at være i et andet land og langt hjemmefra var tydelig. Vejret var selvfølgelig en medvirkende faktor til, det blev så skøn en tur, men Husum har altså mine varmeste anbefalinger. Vil dog mene, en eller to overnatninger er helt fint, for så stor er byen heller ikke, og seværdighederne er snarere hyggelige end spektakulære. Der er gode steder at spise, priserne er lave, og byen byder både på almindelige forretninger og et marked ved kirken, hvor man godt kan savle lidt over de meget lækre, friske grøntsager. Man kan også købe en måge på pind eller andre rædsler i kategorien “værre end havenisser”, men der er jo ingen tvang 😉

grønt

Endelig er jeg fuldstændig ladet op til at komme på sommerferie! I år kan det blive til en lille uges rejse med min mor, og et besøg i nogle europæiske storbyer, jeg er meget spændt på. De første sommermåneder har budt på masser af arbejde og træning, og jeg har faktisk nydt det! Meeeeeen glæder mig nu også lidt til afslapning, sight-seeing og masser af tid til at læse bøger!

 

 

07.11.16

Sommerguide til Vandkantsdanmark

Posted in Hverdagsliv, oplevelser, Rejser at 11:14 am by

Er du langt fra sommerferien, tidsmæssigt, eller er du allerede kommet hjem fra den? Er du langt fra en storby, geografisk? Fortvivl ikke. Her kommer et par anbefalinger til andre, der måske lige som jeg knokler løs i den danske provins, mens regnen falder og alle andre rejser til eksotiske destinationer…

Sommerspil i Varde

Indrømmet, da jeg første gang hørte at 7-kanten er en amatørteatertrup med base i Janderup var jeg lidt skeptisk. Efter at have oplevet deres sommerspil og vinterspil er jeg bare solgt! De er stjernegode, og året forestilling “Zorro” er som skabt til en glad aften med latinske rytmer, dans og romantik. Selvfølgelig er udendørs musicals sjovest, når det ikke regner, men heldigvis kan man sagtens medbringe tæpper og regntøj, og der kan købes varm kaffe i pausen. Forestillingen spiller ugen ud, så det er ikke for sent!

zorro

Vikingernes sommerlejr i Jels

Jels er faktisk en ganske fin, lille by! Der er et rigt triatlon-miljø, en smuk sø som lige passer til en hyggelig slentretur, golfbane, et planetarium, og hver sommer kommer en masse vikinger på besøg. Der er vikingespil om aftenen, som jeg desværre ikke har set, men  det er også en fin oplevelse at besøge vikingelejren. Her kan man møde fortidens kæmper, købe vikingesmykker, tøj, mad og bolcher. Der kan stadig købes billetter til Vikingespillet, og jeg har det fra pålidelige kilder, at det er ganske godt.

vikinger

Er det ikke muligt at lægge turen forbi Jels, kan man passende læse “Røde Orm” – den ultimative bog om vikinger, kristendom og islam, krig og kærlighed. Højtlæsningspotentialet er stort, også for voksne.

Sommerbog

Nogle gang er det rart at gå sine helt egne veje, men der er også tilfælde, hvor flertallet har ret. Alle, jeg har talt med er begejstrede for romanen “Alt det lys vi ikke ser”. Nu har jeg også hørt den, og jeg giver anmeldere og publikum ret. Meget smuk, velskrevet, velkomponeret og medrivende bog om 2. verdenskrig (et ellers lidt for fortærsket emne), videnskab og medmenneskelighed. Én af mine favoritbøger fra barndommen, En verdensomsejling under havet, spiller en væsentlig rolle. Jules Verne holder stadig 100%, men den amerikanske forfatter Anthony Doerr er bestemt værd at stifte bekendtskab med. Jeg glæder mig til at gå i gang med hans næste bog, der vist handler om én, der hedder Grace 🙂

alt det lys

 

Sommerserie

Hvad gør det, de hele tiden viser fodbold eller cykling i fjernsynet, når man ikke har TV-abonnement og der er nye afsnit af Orange is the new Black på Netflix? Serien er bestemt ikke blevet dårligere på 4. sæson, der er hårdtslående og grusom, men også har seriens velkendte humor og strejf af håb. Efter at have slugt den nye sæson er vi begyndt forfra med serien i Casa Betteskov. Den tåler et og måske endda flere gensyn.

oitnb

Sommerferieplanlægning

Hvis alt andet glipper, køb en rejse! Jeg har lige planlagt to. Min mor og jeg skal besøge 2 europæiske hovedstæder, vi aldrig har besøgt før, i slutningen af juli. Og inden da skal jeg lige på en lillebitte kæreste-weekendtur til en by, som ikke er så stor og ikke så langt væk, men rigtig hyggelig 😀 Jaja, en hel sommer i Danmark var alligevel for meget for mig! Håber I alle nyder ferien, med og uden rejseplaner.

05.13.16

En løbetur i Frankrig – den lidt længere version

Posted in Løb, Rejser at 12:04 pm by

Der  indgik mange store og små oplevelser i min 100-km rejse, som ret beset begyndte første januar med et træningsprogram, jeg fandt ganske overvældende! Men efter ca. 1400 km træning inklusive 2 maratonløb, et 50 km ultraløb og 2 træningsture som var længere, 2 par løbesko og mange overvejelser, var jeg klar til at give 100 km distancen et forsøg 🙂

Rejsen var på alle måder lang, for vi fløj først til Amsterdam, så til Nantes, hvorfra vi kørte med tog til Montaigu og med taxa til Chavagne-en-Pailers. Lidt af en tur for at ende i en lille, idyllisk by i Normandiet med under 3000 indbyggere – samt et årligt ultraløb som har dannet rammen for nationale mesterskaber og VM! Vores hotel havde kun reception få timer om dagen, men vi kunne da bare snuppe nøglen fra det dertil indrettede bræt! Hvad der manglede i luksus fik vi i smuk natur og haveadgang.

13235762_10153505595370906_362892759_n

Vi ankom torsdag aften og havde hele fredag til at lade op og gøre klar. Dagen gik med afslapning, jeg fik læst Harper Lees “Go set a Watchman” (som fortjener en særskilt anmeldelse, for den har jeg meget at sige om!!!), vi spiste frokost på det lokale pizzaria, fandt byens supermarked og hentede startnummer. Der blev ikke talt megen engelsk, men vi mødte stor imødekommenhed for vores franske forsøg, og jeg fik lov til at deltage gratis i løbet som gæst! Meget, meget venlige folk, og med startnummeret fik jeg en (overraskende pæn) T-shirt og et briochebrød. Løbet faldt nemlig sammen med den lokale briochefestival, og hvad smager bedre end fransk brød med masser af smør og æg?

13220081_10153505595355906_1786097646_n

Chavagnes-en-Pailers har et stort præsteseminarium og er en slags religiøs hovedby. Kirken var enormt flot og der var mange religiøse statuer. Desuden havde de lokale gjort klar til løbet ved at pynte op med papskilte af diverse sportsfolk, deriblandt fodboldspillere og nogle i go-carts 😀

Jeg valgte at springe pasta-partyet over for at komme tidligt i seng, allerede klokken 20.oo kravlede jeg under dynen. Vækkeuret ringede nemlig 3.30, da der var løbsstart  5.00!!

Vi gik ca. en km til startstedet, hvor jeg lige kunne komme på toilet, få lidt kaffe og se de mere end 200 andre deltagere an. Underligt nok var jeg ikke nær så nervøs som i Hamburg? Det var mørkt og koldt, jeg havde en pandelampe på, men meget kunne jeg nu ikke se. Da starten gik valgte jeg at slå følge med nogle mænd, som havde meget store og stærke lygter. Den første runde i morgenstilheden var magisk: vi løb tavse og spændte, ved det første vanddepot ringede kirkeklokkerne, og vi var i gang!

foto_sylvaingarcia

Løbet bestod af 6 runder, og der var nogle bakker, men ikke stejle. Underlaget var mest asfalt, men med enkelte gode grusstier. Depoterne var gode og rigelige, det var en enormt godt organiseret løb! Efter første runde kunne jeg smide pandelampe og handsker, og nu kom der cykler på banen. Det var nemlig tilladt at have en ledsager med, og det benyttede mange af de franske løbere sig af. Lidt irriterende, tænkte jeg først, men jeg kom til at takke de højere magter for cyklister senere 😉

De to første runder gik enormt godt, men allerede på tredje mærkede jeg, det ville blive en varm, varm dag. Jeg var halvvejs og godt løbende, men det begyndte at blive svært at drikke og især indtage nok energi. På fjerde omgang begyndte jeg at tabe lidt tid, og jeg havde kvalme, da jeg passerede startområdet. Coachen spurgte, om jeg skulle udgå. Så slemt syntes jeg nu slet ikke, det var, men han fortalte bagefter, at jeg var bleg og svedende, hvilket er en ret dårlig kombination. Den hurtigste kvinde var udgået pga. varmen, og folk begyndte at se stegte ud. Nå, vi tog en lille pause hvor jeg drak rent vand, til jeg kunne tisse. Når nyrerne fungerer, er det forsvarligt at løbe videre, og det gjorde jeg.

fot2

De to sidste omgange blev lange og varme. Jeg måtte gå ved depoterne og på bakkerne, men maven rettede sig, så jeg igen kunne indtage energidrik, og det hjalp. Jeg fik en cola og senere en flaske vand fra andre løberes cykelledsagere, så et par deltagere ligge i græsset (godt der var cykelfolk til at køre efter hjælp) og hørte da også en ambulance eller to… Heldigvis var det værste, der skete for mig, at jeg fik en langsommere tid end hvad jeg havde drømt om. På de sidste km kom coachen mig i møde, og jeg var simpelthen så glad og taknemmelig over at kunne løbe i mål efter en lang og dejlig dag, og over at have uendelig opbakning og støtte med hjemmefra.

I målzonen fik jeg en blomst og blev vist ind i et telt, hvor der var mad og en bænk at sidde på. Kort efter kom to andre kvindelige løbere ind, og de var søde til at ønske mig tillykke (det viste jeg senere, jeg var blevet nr. 6 og dermed havde snuppet den sidste “podieplads”). Generelt var alle officials, medløbere og tilskuere helt fabelagtige og med til at gøre løbet til noget ganske særligt! De franske tilskuere råber “allez allez” og “courage”, og jeg fik endda ekstra meget hep fordi mit startnummer viste, det var mit første løb på 100 km.

Jeg havde det overraskende godt efter løbet, så da vi havde fået lidt mere at spise, gik vi forbi supermarkedet for at købe is og så tilbage til hotellet. Efter et bad opdagede jeg, jeg havde fået en placering, og måtte tilbage til start- og målområdet, hvor jeg fik pokal, blomster, kindkys og så de sidste løbere komme ind. At klare 13-15 timer til fods i den varme, det er godt nok en præstation, og flere af de 135 gennemførende løbere var ikke helt unge. Kæmpe respekt til alle, både ham der vandt på under 7 timer og dem, der netop klarede sig igennem.

Jeg sov godt om natten, og næste dag gik turen videre til Nantes, som var en spændende by! Heldigvis tillod benene en mindre byvandring, så vi fik også noget ud af hjemturen.

Evaluering af “100 km de Vendee”:

  • Alt det organisatoriske omkring løbet: 5/6 stjerner. Den sidste er kun snuppet fordi det var enormt komliceret at tilmelde sig på fransk med nogle besværlige blanketter…
  • Ruten og oplevelsesfaktoren: 6/6 stjerner
  • Team Betteskovs forberedelse: 6/6 stjerner
  • Team Betteskovs oplevelse: 6/6 stjerner
  • Team Betteskovs præstation: 4/6 stjerner, og de tre går til coachen for virkelig at levere en solid præstation på dagen! Løberen har stadig meget at lære…

Nye udfordringer?

Nu er det som tidligere skrevet tid til lidt off-season med alt hvad det indebærer. Der er meget inden for løb, jeg endnu ikke har prøvet, men jeg vil gerne dvæle lidt ved de kortere ultradistancer, som både giver stor fornøjelse og gode resultater. Jeg kan lære af nogle af de fejl jeg begik i Frankrig (eksempelvis at starte for hurtigt ud, være for dårlig til at drikke og indtage energi, have for ondt af mig selv til sidst), og så skal der forhåbentlig gøres endnu et forsøg på 100 km distancen!

Tak til de læsere, der har fulgt og kommenteret min rejse mod de 100 km. Glæder mig allerede til den næste 😀

Fotos fra løbet krediteres til Sylvain Garcia, mens jeg selv har taget de to første

← Previous Entries        Next Entries →