Archive for Saudi

05.21.14

Om at tro og turde

Posted in Løb, Rejser, Saudi at 1:04 pm by

Jeg er hjemme efter en tur til Saudi, der overgik mine vildeste forventninger! Med forbedret logistik på universitetet, dygtige studerende, skønne kolleger og nogle rigtig spændende oplevelser, blev det en yderst udbytterig tur, både fagligt og personligt.

Nu skal der altså til at ske noget med det der løb! Saudi er ikke længere en undskyldning, skaderne er (forhåbentlig) en saga blot, og motivationen er tårnhøj. Den er faktisk så høj, at jeg har meldt mig til DM i 24 timers løb her i weekenden og seriøst regner med at tage til Bornholm, hvis omstændighederne tillader det. Måske idiotisk at forsøge at løbe langt med så få km i benene som jeg har, men jeg tror på udholdenheden og tør tage chancen for at blive helt til grin. Feltet er stærkt i år, men jeg glæder mig bare så meget til at være med 🙂

Weekendens løb er altså mest for sjov, men jeg tror på mit ultraprojekt på lidt længere sigt og glæder mig til at gå igang med coaching med Danni Callesen, noget mental træning (meditation) og selvfølgelig en masse km på vejene!

Generelt er det nok noget, jeg er ved at blive lidt bedre til: At finde troen frem, og turde løbe en risiko. Jeg har haft/gennemgår stadig en rigtig hård tid, men smerte og angst har givet mig et frygteligt mod. Måske er jeg endelig ved af have manet kyllingen Betteskov i jorden? Jeg har i hvert fald lige truffet en ret væsentlig beslutning for de næste år ved at sige ja til en lækker ny lejlighed og underforstået også til Esbjerg og min karriere her. Har endda udtalt højlydt og næsten sandfærdigt, at min fremtidsdrøm er at blive den første kvindelige professor på Sydvestjysk Sygehus (endda til direktøren!!!).

Drømme er hvad de er, lige nu satser jeg på at få hovedet klar til på lørdag, hvor startskuddet går i Rønne kl 11.00. Hep modtages gerne på min Facebook-væg. som jeg håber på min hjælper vil opdatere med jævne mellemrum 🙂

 

05.04.14

Kontrasternes land

Posted in Saudi at 11:42 am by

Hernede holder vi weekend fredag-lørdag, så en ny uge er netop begyndt, og mine studerende er tilpas mandags-dovne på en søndag 🙂 Weekenden er ikke kun gået med at forberede undervisning og fyre mails af til Danmark, der har også været tid til at opleve nogle af de mange aspekter af et land, som bliver ved med at forbløffe mig med sine indbyggede selvmodsigelser.

Vi tog afsted en flok danskere for at besøge den gamle bydel, Diriyadh, men vores chauffør satte os af ved en forkert indgang, hvor der ikke var meget andet at se end faldefærdige mudderhytter og livsfarlige huller i jorden. I stedet for sightseeing satte vi os i den nærtliggende park, hvor en flok Saudiske kvinder straks gav os vand, og en anden flok inviterede os over på deres picnic-tæppe. Her blev vi, som traditionen foreskriver, beværtet med arabisk kaffe, te, dadler og små kager med pistacie. Kun en af de tildækkede kvinder talte lidt engelsk, hun læste faktisk til lærer på PNU! Alligevel gik snakken livligt, og vi kunne betragte hvor elegant kvinderne spiste og drak trods total tilsløring. Mændene sad omkring i parken og betragtede os, men eneste hankøn ved vores picnic var Sultan på 1 år. Jeg kan nu spørge til børns navne og alder på arabisk og sige de er smukke, hvilket deres mor godt kan lide at høre! Der er ingen billeder af parkturen, for jeg vil gerne vise respekt for de venlige og gæstfrie kvinder og ikke fotografere dem mod deres vilje, selvom de ivrigt knipsede os med deres Iphones (hvor de benytter Facebook, Twitter, Instagram, Snapchat og medier, jeg ikke kender).

Ved femtiden begyndte parken at blive tømt, og stemningen var ikke helt så behagelig mere. Vi blev overbegloet og det religiøse politi kom forbi i bil og fortalte os venligt, men bestemt, at vi skulle tage tørklæder på. Flere af os gik nemlig med abaya (den kåbelignende overdragt som er absolut obligatorisk), men uden noget på hovedet. Jeg var ret glad for at komme væk derfra! På hjemvejen ville jeg gerne have take-away, og fik chaufføren til at stoppe ved en gade med mange grillbikse. Det var absolut et lokalt sted, ingen vestlige og ingen kvinder (men det opdagede jeg lidt for sent…). Normalt skal vi spise i såkaldte ”family sections” hvor grupper af kvinder har lov til at sidde godt gemt af vejen. Flere af forretningerne her havde skilte med ”singles only”, og det betyder altså kvinder forbudt. En single her er altid en mand, en kvinde eksisterer kun som en del af en family (interessant sprogbrug). Der var dog en biks-ejer som ville lukke os ind, men kun sælge os take-out og kun ris og kylling, som han havde klar. Vi skulle jo nødig blomstre i hans forretning! Det var ikke helt trygt, men vi fik da 1 portion billig mad, hvilket var nok til 3 af os i et par dage (herreportioner!), og vigtigere endnu, kom helskindet derfra. Det er nok ikke helt smart som udenlandsk kvinde at futte for meget rundt i mændenes domæner…

Steder hvor det hele er lidt mere afslappet, og der er mange udlændinge er de store malls, som vi lige var et smut forbi. Her kan man bl.a. spise fastfood i ”Food courts”, hvor kønnene mikses lidt mere end ude i byen (men der er stadig opdelte skranker nogle af stederne). Disse malls er egentlig ret kedelige, der er ikke mange butikker med ting, jeg for alvor gider købe, men fik da shoppet lidt dadler og Desigual.

desigual

Vi prøvede også noget helt andet denne travle weekend, da vi gennem kontakters kontakter blev inviteret til den danske ambassade! Den ligger i et stort, indhegnet kvarter, hvor reglerne er totalt anderledes  (undtagen den store venlighed, vi blev mødt med) . Her kunne vi smide abayen og traske rundt i vores almindelige tøj, hvilket var en ret underlig fornemmelse efter mange dage i lange gevandter. Personer af begge køn kan ses i løb her, hvis de kan klare varmen (ja, lidt misundelsens savl dryppede fra min mund). Der var ikke mulighed for at møde ambassadøren, men vi blev vist rundt i kvarteret af en meget venlig praktikant fra handelsafdelingen. Det var sjovt at høre om livet pa ambassaden, en del af Saudi helt anderledes end der vi befinder os! Vi spiste italiensk mad, på en restaurant uden sections, men en risotto uden hvidvin er nu engang ikke en rigtig risotto, selvom der er rigeligt med safran i 😉

ambassade

Konklusionen er, dette land rummer enorme forskelle og traditioner, der forekommer besynderlige og urimelige. MEN jeg vil gerne fremhæve, at jeg er blevet behandlet med stor gæstfrihed og respekt af alle her, og ønsker at opføre mig tilsvarende overfor de mennesker jeg møder i dette land, hvor end de kommer fra, geografisk og/eller mentalt!

04.29.14

Nye historier fra det varme land

Posted in Rejser, Saudi at 5:55 pm by

Saudi Arabien ligner i høj grad det land, jeg lærte at kende sidste år (og vel kom til at holde af, på trods af vores forskelligheder): der er stadig masser af sand, varmen er trykkende, der er for meget air condition inde i de prangende bygninger, trafikken er grufuld, kaffen smager skønt af kardemomme og saffron, jeg kan stadig ikke gå på trapper i min abaya eller udtale halvdelen af de arabiske lyde, og jeg synes stadig, det er rigtig spændende og givende at opleve et lukket land og møde så mange vidt forskellige kvinder, som det ellers ikke er til at komme ind på livet af!

ingenmaend

Men meget er anderledes på denne tur. Der er små detaljer, som at moden har ændret sig: de sorte skørter er nu ofte figursyede og viser mindst 5 cm mere ankel end sidst.  Der er større ting, som at vores arbejds- og indkvarterings-forhold hernede i den grad er sluppet af med de værste børnesygdomme.  Sidste år asede og masede vi med sprængte vandrør, gaskomfurer i udu, manglende powerpointprojektorer, ingen air condition i eksamenslokalet og tusind lignende problemer. Det har der ikke været noget af i denne omgang, og de studerende er kvikke og kan godt finde ud af at tie stille mens jeg taler. Summa summarum, mange kilder til stress er elimineret, og der er langt mere fritid!

Nu er mulighederne for at udfolde sig på campus lidt undervældende: man kan køre med metroen rundt og rundt, træne i det fremragende fitnesscenter (ja, jeg kommer da forbi af og til…) eller købe ind i det nye lille supermarked (et stort hit og meget savnet sidst). Heldigvis er vi flere hold danskere hernede og vi har fået en lokalkendt koordinator med masser af ideer til aktiviteter. Det sociale liv er alt i alt noget mere sprudlende. Jeg har kun været her et par dage, men er allerede blevet inviteret til middag i Kingdom Tower (måtte dog sige nej grundet undervisningsforberedelse) og spist på en “autentisk” arabisk restaurant. Stedet skulle ligne en gammel lerhytte, men naturligvis var der klimaanlæg, og det udstillede gamle skrammel var af plastik 🙂

mad

Maden udgjorde en sjov oplevelse, vi fik et fad med alskens retter, desværre uden navneskilte på. Pyt, jeg har alligevel ikke trang til at bestille risbudding med brankede løg eller udkogt pasta med mysteriekød en anden gang, men ville gerne have vidst hvad der var kamel… Den allerbedste ret var nok arabisk kaffe med karameliserede dadler, og risene smager bare godt!

Det kan også være fordi jeg kender meget hernede og slap godt fra det meste sidst, jeg er lidt mere afslappet denne gang. Nervøsiteten for at opføre mig forkert er vist gået fløjten: jeg har allerede siddet på forsædet af en bil, fået et telefonnummer af en mand (nej, jeg ringer IKKE) og kommet til at mobbe y-kromosomet lidt i min undervisning. Det er muligt jeg alligevel bare skal bruge aftenerne på min medbragte underholdning, af sikkerhedshensyn?

wassmo

Jeg kom forøvrigt igennem det meste af Wassmos nye bog under min 18-timers rejse herned, og den er absolut anbefalelsesværdig!

05.29.13

“Hvordan var der så i Saudi Arabien?”

Posted in Saudi at 8:54 am by

Jeg er vendt tilbage til Danmark, nyder i fulde drag grønne træer og bløde skovstier, og har også begivet mig tilbage på kontoret – min kontormakker sendte et billede af min praktikant siddende ved min plads, så det var bestemt på tide at markere mit territorium igen 😉 Jeg får da produceret lidt, men der går godt nok meget tid med at svare på spørgsmål! Jeg er rigtig glad for mine kollegers nysgerrighed, for jeg har meget jeg gerne vil fortælle om, og alt i alt var mit ophold selvfølgelig ikke så slemt som “fængselskalenderen” kunne indikere:

kalender

Men jeg har rigtig svært ved at give et samlet svar, for jeg har oplevet så meget, og har virkelig gravet mig ned i ørkensandet i et land, der både er rig oliestat og u-land. Nogle ting har været vidunderlige, især alle de dejlige kvinder jeg har lært at kende. Desværre kan jeg ikke vise billeder af dem, da det er forbudt at fotografere personer, men I må tro mig når jeg siger, de er smukke som prinsesser, søde og smilende og dejlige 🙂 Andet har været mere træls, dette kan altsammen kategoriseres som “forbudt”, “ikke tilladt” og “ikke muligt”. Den samlede evaluering må vente, men her kommer et par snapshots:

pnu

Den store, imposante officielle portal til vores arbejdsplads, Princess Noura bint Abdulrahman University (PNU). Foran var der også springvand og grønne palmer, men sandet dominerer landskabet…

pnu2

Inde på PNU var der både en halv-vissen park (men imponerende det overhovedet kan lade sig gøre med noget grønt), mulighed for lidt skygge og gode afmærkninger.

tavle

Fra undervisningslokalet kan jeg kun illustrere tavlen, som jeg flittigt skrev på, da det erfaringsmæssigt var en god måde at komme med en kollektiv besked – udover twitter! Mine studerende fotograferede livligt mine guldkorn med deres smartphones og Ipads.

meez

mad

De store shopping malls kan jeg ikke vise billeder fra, men de er nu heller ikke særligt spændende at kigge på… Til gengæld fik jeg et par skud fra det arabiske spisested, hvor jeg selv bestilte min afskedsmiddag på det lokale sprog! Der skal nok komme et indlæg om mine forsøg på at få tungen på gled med de sære lyde…

download

Hvor gammel tror I denne chauffør er? Han kunne knap nok se over taxa´ens ret, og jeg tvivler på, erhvervskørekortet var i hus. Men han kørte skam ikke værre end alle de andre tågehorn i den horribelt rædselsfulde trafik…

253373_10151397920900906_354813232_n

Nå, jeg må tænke lidt videre og blive ved med at snakke løs – så kommer jeg nok frem til, hvad jeg egentlig mener om min tur til Saudi! Imens kan jeg passende bladre lidt i den smukke fotobog, jeg fik af de studerende 🙂

05.23.13

Shopping på den besværlige måde

Posted in Saudi at 11:35 am by

Jeg har vist allerede omtalt det begrænsede udvalg af underholdningsmuligheder i Riyadh. En af de ting, man kan foretage sig under at bukke under for den stegende hede er at besøge Shopping Malls, som byen har en 5-6 stykker af. De bedste er ikke meget mere spændende end Rosengårdcentret i Odense eller Fisketorvet i hovedstaden, men når man har sparket længe nok i sandet kan man blive helt høj ved tanken om et “mall-trip”.

Kvinder må som bekendt ikke køre bil, og offentlig transport er ikke-eksisterende, muligheden for at spadsere er ikke realistisk, så når vi skal afsted er det påkrævet at lave en aftale om kørsel og afhentning med vores chauffør, der heldigvis både er nogenlunde trafiksikker, pålidelig, punktlig og ofte ledig, så for det meste kan vi godt komme lidt ud.

På listen over ting, der er forbudt i Saudi er prøverum i tøjbutikker. Udvalget er fint nok, men man bliver nødt til at købe tøjet, tage det med hjem eller ind på toilettet for at se hvordan det sidder. Heldigvis er de fleste butikker flinke til at give pengene tilbage indenfor 3 dage, men det er rimelig irriterende f.eks. at skulle finde et par jeans (som man alligevel ikke har lov til at gå med) her, for normalt skal jeg da lige teste 4-5 par før jeg har noget som sidder perfekt. Alligevel er det lykkedes at anskaffe en kjole og en bluse, men derefter gad jeg virkelig ikke rende frem og tilbage mellem toilet og Desigual-butik mere 😉

Der er masser af taskebutikker her, da tasker er en af de måder, kvinder kan skille sig lidt ud, og veninder kan kende hinanden på taskerne… Mange er lidt for asiastisk bling-agtige for min smag, men fandt da et par stykker 😀

De fleste malls har ikke deciderede restauranter, men der er gode “food courts” med et stort udvalg af fast food: burgere, indisk, fish and chips, kinesisk, pizza, salater – stort set alt! Spiseområderne er delt op i “bachelors” og “family”, hvor vi selvfølgelig sidder i sidstnævnte. Lidt afhængigt af stedet kan der også være separate skranker ved madboderne.

Det er yderst essentielt at få handlet og udleveret maden inden bede-tid. Klokken halv syv og halv otte lukker ALT ned, i mindst en halv time. Der er intet at lave, ud over at spise eller bede, hvad de færreste Saudere ser ud til at gøre. De fleste hyggesnakker bare, indtil gitrene for butiksruderne går op igen, og man kan handle videre.

Tror I så, der er biografer i centrene? Niks, det er selvfølgelig forbudt at se film offentligt. Og hvis det var tilladt, var det sikkert kun for mænd 🙂

Men, det hele skal jo ikke kun være brok! Jeg nyder virkelig at man altid skal have abaya og sort nedernel på – der er ingen grund til at spekulere over sit dress, og det kan sagtens lade sig  gøre at tage ud i nattøj eller en løbe t-shirt. Lidt behageligt er det da at kunne bumse rundt!

05.17.13

Pip fra en lukket verden

Posted in Saudi at 12:46 pm by

Jeg vil rigtig gerne fortælle om mine studerende, men det er godt nok svært. Der er omkring 60 af dem, og de er fuldstændig unikke allesammen! Det er nogle skønne piger, som det er svært ikke at blive i godt humør af at være sammen med.

De fleste er 18-20 år gamle, men de forekommer nok yngre, måske fordi de har levet en meget beskyttet tilværelse? Det kan også bare være, der lidt lettere bliver pigefnidder og hvinen og tisken og tasken , når så mange piger befinder sig på samme sted uden mandligt modspil? Undertrykte er de langt fra. Selvfølgelig er de forskellige, og nogle er mere stille og nogle meget frimodige, men de er ikke bange for at råbe op, især ikke hvis de føler sig uretfærdigt behandlet. Pigerne kalder os “miss” eller “professor” eller “doctor”, men foretrækker så absolut “teacher”. Hvis jeg havde en krone for hver gang jeg har hørt sætningen “teacher, help me” ville jeg kunne erhverve mig hovedparten af landets oliereserver 🙂

Jeg havde hjemmefra hørt, at sociale medier er forbudt hernede, men det er bestemt ikke rigtigt. Mine studerende har profiler på sider jeg aldrig har hørt om, og de finder facebook håbløst gammeldags. Deres yndlingskilder til kommunikation er Instragram og Twitter. Jeg har derfor set mig nødsaget til at støve min meget ubrugte twitter-konto af, og har til min store overraskelse fundet en anvendelig metode til at give kollektive beskeder – akkurat som derhjemme er det ikke lige de studerendes spidskompetence at modtage en sådan!

Jeg skriver når test-resultater er klar, eller jeg har sendt dem en vigtig e-mail til deres universitets-adresse. Desuden har jeg fortalt lidt om mine oplevelser hernede, og bedt om tips til gode shopping-malls og turist-steder (som det er lidt sparsomt med…). Det utrolige er, de faktisk kommunikerer med mig af denne kanal, og når jeg engang får lidt bedre tid skal jeg klart google-translate nogle af deres arabiske beskeder til hinanden. Det tror jeg kunne være et meget interessant kighul til deres univers, og de er flinke til at svare og re-tweete. Her er den mail-boks, jeg modtager studerendes mail i:

IMG_0911

Min konklusion er, at mine studerende er meget forskellige fra mig. Ikke fordi de skal være tildækkede i mænds selskab og ikke har lov til at tage kørekort, men fordi de er født i 1993 og jeg er en oldsag i sammenligning 😉 Hvis man siger Justin til dem, vil de nok svare Bieber, mens jeg tænker “Timberlake”. De griner garanteret af mine mormor-nederdele og min kiksede rygsæk, som jeg ikke kan undvære til at slæbe alt mit grej frem og tilbage… Men jeg håber da de synes det er lidt cool, jeg forsøger at bevæge mig ind i deres verden 🙂

05.11.13

Et par hurtige glimt

Posted in Saudi at 11:56 am by

Jeg oplever saa meget at det lige nu er svaert at formulere et sammenhaengende stykke tekst, det maa komme senere. I skal dog ikke snydes for at par hurtige billeder fra et sted, hvor fotografering ikke er decideret forbudt, udover hvis man knipser personer eller offentlige bygninger, og hvor kameraet er gladest og tryggest i lommen…

IMG_0881

Vi arbejder paa et rent kvindeomraade (det aabner dog op for alle ved 4-tiden, men indtil da gaelder skiltet ovenfor. Det er et stort areal paa ca. 200 m gange 3 km, og her maa man tage sin abaya og toerklaedet af. Campus er stort og flot, der koerer ingen biler men man kan tage metroen eller gaa. Vi nyder virkelig turene om morgenen, foer varmen for alvor saetter ind.

IMG_0859

 

De fleste studerende gaar i kirurgisk toej, for saa er bukser tilladt. Som undervisere skal vi vaere konservativt klaedt, dvs lange sorte nederdele og bluser mindst til albuen. Det er koldt inde pga aircon, jeg har ofte en cardigan paa udover og af og til leggins.

De studerende laerer om “Health education” og praktiserer ved at lave smaa udstillinger. Disse maa vi gerne tage billeder af, bare der ikke er nogen piger med. Jeg er simpelthen bare enormt ked af, jeg ikke kan fremvise de smukke studerende, for det er virkelig sjovt at se hvor ganske almindelige og dermed mener jeg helt vildt forskellige og unikke kvinderne hernede er, naar de tager det sorte udstyr af.

IMG_0874

Fredag var vi paa Nationalmuseet i “familietiden”. Der er ogsaa tidspunkter for enlige hankoen og skoleelever (opdelt paa drenge og piger) men ikke for enlige kvinder. Naar man er i blandet selskab er abayaen (den sorte overkjole) paakraevet, men toerklaede er valgfrit for ikke-muslimer. Jeg foretraekker en bandana om hovedet, det er nemt og praktisk og respektfuldt, om end ikke specielt moderigtigt:

IMG_0895

Paa restauranter skal vi som kvinder ogsaa sidde i familiesektionen. Nogle steder er der aflukkede rum til hvert selskab, og tjeneren banker paa, og der kan man se ud som man vil – principielt kunne man sidde splitterravende, da ingen fjerner gardinet 🙂

 

05.04.13

Hold paa abaya og solbriller

Posted in Saudi at 11:18 am by

Jeg har tilbragt under et doegn i Saudi Arabien og indtrykkene er allerede mange, saa jeg undskylder paa forhaand, hvis dette bliver et rodet indlaeg: soevn er heller ikke noget, jeg har gjort saa meget i 😉

Vi (jeg er afsted sammen med en lektor fra min afdeling og en studenterunderviser) havde en meget lang, men behagelig og begivenhedsloes rejse. Hoejdepunktet var nok smagsproever paa Turkish Delight i Istanbuls lufthavn… Jeg har heldigvis et godt snakketoej og en masse laesestof med (flere gode boeger jeg glaeder mig til at anmelde), og der er jo altid krydsord.

I Riyadhs lufthavn skulle vi udfylde nogle indrejsepapirer og fik et fint stempel i passet ved siden af vores visum, endda tilfoejet en haandskrevet note. Ellers var det ikke meget mere besvaerligt end at tage til f.eks. Dubai, udover at vi lige skulle klaede om til abayer og toerklaede foer vi forlod lufthavnen. Der var alle slags passagerer, mest maend og flest vestligt klaedte, men et par stykker med “viskestykke” paa hovedet og nogle enkelte meget tildaekkede kvinder. En chauffoer ventede paa os, med et skilt med mit navn paa (det er vist lettere at skrive end mine kollegers) og koerte os til vores lejlighed paa campus.

Vi bor paa “Married Junior Staff Housing”, i en lejlighed med 5 sovevaerelser og tilsvarende badevaerelse. Lige nu er den fyldt, eftersom der er to instruktorer hernede for at afslutte et modul i biostatistik. De var saa flinke at staa op kl. 2 om natten for at lukke os ind, de havde koebt ind til os og var flinke til at dele erfaringer. Jeg har faaet et dejligt stort vaerelse og har endda badekar. Der er netadgang i lejligheden, aircon og et fint nok koekken, saa boligforholdene virker glimrende.

Jeg har vaeret meget spaendt og sov ikke saa godt i nat, saa jeg kunne lige saa godt staa op og gaa med de to instruktorer paa campus, hvor de skulle holde en evalueringsforelaesning. Her er metro, men vi valgte at gaa, der er ca 3 km og det var dejligt at straekke benene, selvom temperaturen var hoej allerede om morgenen.

I boligomraadet er der maend, saa her skal vi have abaya og toerklaede paa, men allerede efter 5 minutters gang kom vi igennem en metrostation til det rene kvindeomraade, og saa faldt toerklaedet! Bygningerne er store, imposante og nye, men der er stadig temmelig tomt paa PNU – det er tydeligvis et universitet, som er lige ved at komme igang.

Jeg saa vores kontorer, som er glimrende og var med til evaluering, hvor 7 studerende (ud af 60) var dukket op. De var mest interesserede i at faa deres karakterer (selvfoelgelig!!! Det havde jeg da ogsaa vaeret) men ville ogsaa gerne hilse paa mig og et par stykker gik endda med paa biblioteket for at faa en bog.

I middagsheden var det droejt at gaa hjem, saa jeg proevede at koere et par stationer med den fine metro. Jeg har ogsaa haevet penge og pakket ud, saa det har vaeret en ganske effektiv dag! Nu er jeg ogsaa ved at vaere traet og traenger nok til en lille morfar, inden jeg (Inshallah) besoeger fitnesscentret. Jeg glaeder mig til at fortaelle mere herfra, baade om selve undervisningen, livet hernede og hvad det der Ishallah egentlig er for noget! I maa endelig skrive, hvis I har spoergsmaal. Jeg kan ikke uploade billeder, men det lader til, jeg baade kan blogge og gaa paa facebook. Hvis det virkelig er rigtigt, der findes loebe-abayaer, saa er jeg en tilfreds lille froeken!

03.26.13

Det glade budskab og de djævelske trin

Posted in Løb, Saudi, Videnskab at 8:29 am by

At der har været lidt stille her på bloggen de seneste dage skyldes såmænd, at den samlede redaktion har været på arbejdslejr! Jeg har tilbragt nogle dage i “Skovs refugium” i Silkeborg. Det er nok Danmarks mindste, og gæstende forskere og forfattere må dele celle med et antal bamser, men kombinationen af frugt ad libitum og godt selskab på gåture i den smukke, kolde natur er absolut effektiv: jeg er færdig med mit undervisningsmateriale til PNU, Saudi Arabien! De kan bare komme an, jeg kan nu stille op med 17 færdige forelæsninger, en detaljeret studieguide til den omfattende lærebog og underholdning til adskillige timers gruppearbejde samt to “terminsprøver”! Tal lige om arbejdskoma, sjældent har jeg været så effektiv.

Det betyder også, jeg med 5 uger tilbage kan begynde at glæde mig lidt til ørkeneventyret. Jeg får i hvert fald en chance for at opleve noget helt unikt! Lidt ambivalent er jeg også, og det skyldes hvad jeg ved eller tror jeg ved om Saudi Arabien. Her på Betteskov-bloggen betragter vi (pluralis majestatis) nemlig fysisk aktivitet, motion, sport, idræt, kalde det hvad du vil, for livsvigtigt! Ikke bare fordi det giver et længere og sundere liv, men især fordi det giver så meget livskvalitet at røre sig 🙂

Problemet er, at Saudi Arabien er et af de lande, der er allerstrengest hvad angår kvinders mulighed for fysisk udfoldelse. Der var en masse ballade omkring at sende kvindelige deltagere til OL i London 2012, og en rapport fra Human Rights Watch fortæller en uhyggelig historie om kvinder som ikke må dyrke holdsport, ikke må bevæge sig udendørs uden en mandlig vogter (som gerne må være en søn eller anden mindreårig), om motionscentre for kvinder som blev systematisk lukket ned i 2010… Samlet sted giver den indtryk af et sted, hvor kun de allermest priviligerede af hunkøn har mulighed for at gå mere end et par hundrede skridt om dagen, hvilket også kan aflæses i fedmestatistikken: omkring halvdelen af kvinderne er overvægtige.

IMG_0258

Jeg finder det ærlig talt lidt forstemmende, at jeg drager derned som underviser i Folkesundhedsvidenskab medbringende et budskab i stil med “Det allersundeste I kan gøre for jer selv er at være fysisk aktive. Det må I så ikke. Men det ville altså være rigtig sundt…” Der er faciliteter, endda rigtig gode, til fysisk træning på PNU. De er så bare ikke åbne for de studerende, åbenbart fordi det ikke kan lade sig gøre at finde personale (ja, det må være virkelig svært at hyre folk til at tørre maskiner af og stakke håndklæder). Ansatte, selv kvinder, skulle kunne træne, så jeg har sandsynligvis mit på det tørre, men stadig en lidt mærkelig fornemmelse af “snyd” på de studerendes vegne.

Jeg har fået at vide, at mine studerende er 18-20 år gamle, bor hjemme og bliver kørt til campus af deres fædre/brødre hver dag. De skulle være enormt interesserede i at få lov til at røre sig, når de er på universitetet. En underviser beskrev en udendørs lektion som helt eminent sjov, og at de studerende var som en flok ungdyr på græs 🙂 Det minder lidt om en oplevelse jeg havde i Dubai, hvor jeg i en park cyklede rundt iblandt en flok fnisende og hvinende teenage-piger iført tørklæde og uniform.

IMG_0257

Det står som en af mine allersjoveste oplevelser i Dubai (og i samme park mødte jeg kamelen Leila og hendes temmelig perverse kamel-trækker, men det er en helt anden historie), og kan måske være en inspiration til min undervisning? Vi skal godt nok igennem et kolossalt pensum på kort tid, men mon ikke der bliver mulighed for at kaste bolde til hinanden når vi terper anatomiske navne? Kunne man lege frugtsalat, hvor de studerende i stedet for æbler og pærer bliver mitochondrier, ribosomer og andre organeller? Komme med udsagn, hvor man skal løbe til den ene ende af lokalet hvis man tror det sandt og den anden, hvis det er falsk?

Selvfølgelig kan og skal jeg ikke ændre hele kulturen og alle traditionerne i Saudi. På den anden side bliver jeg sendt derned for at levere et  forskningsbaseret undervisningsforløb på internationalt niveau. Der er ingen restriktioner på, hvad jeg må undervise i, heller ikke hvad angår anatomiske detaljer, fysiologiske funktioner og videnskabelige “sandheder”. Ej heller på de metoder, jeg må benytte mig af. Jeg ser de saudiske kvinder som familiernes “sundhedsministre”, og tror al forandring hvad angår sundhedsrelateret adfærd skal ske igennem dem. Så det er da lidt af en chance at komme direkte i dialog med dem. Selvom det altså ikke åbner basketball-baner og vægttræningsrum, men den kamp må tages op i et andet forum…

03.21.13

Anatomi til ørkenens døtre

Posted in Saudi, Videnskab at 1:52 pm by

I syttenhundrede hvidkål (nærmere bestemt 1760erne) anførte en landmåler ved navn Carsten Niebur en ekspedition til Yemen, også kendt som Det lykkelige Arabien. Ifølge Thorkild Hansens roman oplevede han pest, jordskælv, borgerkrig og at en fra rejseselskabet (den famøse von Haven) købte arsenik for at forgifte sine rejsefæller.

Carsten-Niebuhr

Efter min mening havde han en relativt nem og overskuelig opgave 😉 Jeg er begyndt at forberede mig på at drage til Saudi Arabien til maj, hvor min kollega og jeg skal gennemføre et kursus med titlen “Body and Public Health”. Jeg står for den grundlæggende undervisning i anatomi, fysiologi, cellebiologi og histologi, mens min kollega underviser i sine ekspertområder, molekylærbiologi og ernæring. Kurset minder om ét, vi i forvejen afholder en gang om året herhjemme, men her benytter vi en ny lærebog og skal oversætte alt til engelsk, hvilket stort set betyder at producere forelæsningerne forfra. Stoffet er temmelig omfattende og kan være tung at komme igennem, så vi plejer at producere powerpoint slides, der afgrænser pensum og kan bruges som noter under læsningen.

Billede1

Heldigvis har vi valgt en bog med fremragende online resurser til undervisere, så der er flotte figurer, animationer og endda færdige powerpoints at hente. Dejligt, men der skal også lige laves opgaver til gruppearbejde, midtvejseksamener og spørgsmål til en afsluttende prøve. Derfor var det heldigt, jeg gik i gang i god tid. Eller, det ville jeg have gjort, hvis jeg ikke havde haft så travlt…

Problemet med at udarbejde undervisningsmateriale er, at der ofte dukker noget op, som skal ordnes her og nu, så den slags arbejde prioriteres ikke altid højest. Men det skal jo gøres på et eller andet tidspunkt, og derfor har jeg taget konsekvensen: jeg har taget hele fire hjemmearbejdsdage (ganske uhørt!) og drager på refugium hos mine forældre i Silkeborg. Jeg satser på, de kan servere lidt mad, underholde mig i pauserne og sende mig ud at løbe en tur med jævne mellemrum. Resultatet skulle meget gerne være, at jeg dukker op på den anden side med 16 færdige forelæsninger, underholdning til adskillige timers gruppearbejde og tre eksaminer (stakkels studerende, der skal testes så meget på fem uger!). Samt en ansøgning til Hjerteforeningens forskningspulje, men det har ikke så meget med Saudi at gøre.

Nå, det hele skal jo ikke være ren ynk. Faktisk glæder jeg mig vildt til mit refugieophold, og endnu mere til at møde de åbenbart meget ivrige unge piger fra Riyadh, der drømmer om at hjælpe deres landsmænd og kvinder til en bedre sundhedsrelateret adfærd, hvilket er MEGET påkrævet. Fedme, diabetes og hjertekarsygdomme er nemlig i eksplosiv vækst. Det må også være svært at holde den slanke linie i et land, hvor fysisk udfoldelse stort set er forbudt for kvinder, med undtagelse af de allermest priviligerede (et harmdirrende indlæg om dette følger)…

En anden virkelig positiv udvikling er, at karavanens sammensætning er ved at tage form. Vi har nemlig fået lov til at tage en studentermedhjælp med, og et ekstra par hænder er vist også strengt nødvendigt, når 70 teenage-tøser skal guides gennem kroppens mysterier. Her var jeg i den heldige situation, at jeg kunne rekruttere én af mine nuværende specialestuderende, der med en fortid som sygeplejerske i hvert fald kan sin anatomi! Jeg er ENORMT glad og beroliget over at have selskab dernede, når min kollega efter den første uge drager hjem. Selvfølgelig betyder ansættelsen af en medarbejder endnu en dynge papir og nogle praktiske detaljer som skal fikses, men det er en biting.

Der er 6 uger til afrejse, men jeg er begyndt at tro på, det måske vil kunne lade sig gøre at blive klar. Jeg har endda haft en arabisklektion og kan huske, at alfabetets første bogstav næsten hedder det samme som det første bogstav i det hebræiske alfabet – og så kan jeg sige goddag og tak. Lidt taknemmelig er jeg da for at få chancen for endnu et stort eventyr 🙂

← Previous Entries