Archive for Saudi

03.15.13

Om at få smilet tilbage

Posted in Hverdagsliv, Saudi, Videnskab at 9:18 am by

Det er ikke kun på løbefronten, der sker ting og sager, på mit arbejde er der mindst lige så meget tryk på! Min forskningsleder har udpeget en mentor til mig (nemlig sig selv), samt en “backing group” bestående af et par erfarne herrer på lektor/professor niveau. De skal tilsammen hjælpe mig med at få skærpet mine forskningsidéer og ført dem ud i livet. Jeg er tilpas benovet og begejstret over, at tre travle forskere er parat til at hjælpe mig med forhåbentlig at blive lektorkvalificeret, men det kræver selvfølgelig en stor indsats fra min side.

Oveni det sædvanlige arbejde med skrivning af ansøgninger og manuskripter, bedømmelser af andre forskeres artikler, undervisning og vejledning af studerende, har jeg så også lige fået rodet mig ind i en videnskabelig debat (de strukturelle forhold omkring behandling af atrieflimren kan lyde kedeligt, men er lige så nervepirrende som en thriller! Mere herom senere). Nåja, så er der forberedelserne til Saudi Arabien, hvor vi skal gennemføre et undervisningsmodul om under 2 måneder og stadig er ved at få det praktiske på plads…

background

I går var jeg så uheldig at tabe en plombe fra en tand – endda en ret synlig én! Min første reaktion var at jeg hellere måtte sætte mig ned på jorden for at tude som et rigtigt pattebarn, for nu faldt hele verden og alle mine stramme planer da fra hinanden 😉 Heldigvis var min tanke nr. 2 lidt mere konstruktiv: ring til tandlægen. Han har til huse i Silkeborg og var parat til at finde en tid til mig i weekenden, men i første omgang ville jeg gerne slippe for turen og den medfølgende ombookning af en million aftaler. Han anbefalede mig derfor at prøve en lokal tandlæge i den lille by Tjæreborg, og det gav jeg et forsøg. Tænk sig, de ville tage mig ind allerede om eftermiddagen!

Det var en taknemmelig Betteskov, der hoppede i en taxa ud på bøhlandet for at få fixet fortandet. Det gik både nemt og smertefrit, og sjældent har jeg takket så inderligt og dybfølt for at få lov til at betale for en gang bedøvelse og plastfyldning. Jeg smilede hele vejen tilbage til kontoret, hvor alle var taget hjem, minus min forskningsleder. Vi fik en god snak, også om det pres, Saudi-ekspeditionen lægger på hele vores afdeling.  Vi blev enige om et antal hjemmearbejdsdage, så jeg kan forberede min undervisning uden at blive afbrudt af telefoner, kolleger og studerende. Dem valgte jeg fluks at lægge op til påskeferien, og med hjemme mener jeg ikke min hybel i Esbjerg: jeg skal hjem til min mor og far for at pukle med powerpoints og multiple choice spørgsmål.

Det er åbenbart rigtig godt mod snigende stress at løse et praktisk problem (tand) og derefter blive hørt, forstået og taget alvorligt. Jeg har stadig travlt, men kan godt overskue verden (selvom Saudi nu stadig forekommer stort, tomt og lidt farligt…), og så længe jeg har energi til at klare mini-ninja træningen, spiser sundt, ser venner og familie og får sovet mine 8-10 timer om natten, så skal det hele nok gå¨. Så længe jeg ikke smiler sådan her 😉

5402632451_9edaa490c6

 

01.25.13

Er tildækket det nye sort?

Posted in Saudi at 12:47 pm by

Der er vist aldrig nogen, der har forvekslet dette site med en modeblog, men selv en nørdet forsker må af og til spekulere lidt over sin påklædning. Som tidligere omtalt skal jeg et smut til Saudi Arabien til foråret, og her er der en lidt anderledes dresscode end på de danske universiteters gange og til videnskabelige konferencer!

Det er ikke helt nemt at skaffe præcis information om, hvordan jeg skal klæde mig, men lidt har jeg da fået at vide: Generelt skal kvinder være iført en heldækkende kjole kaldet abaya når de færdes ude, men ikke-muslimer behøves ikke dække ansigt og hår fuldstændig- et tørklæde vil dog være smart at have alligevel.

På PNU, der er et universitet kun for kvinder, må vi gerne gå rundt i almindeligt, tækkeligt tøj. Bukser er dog forbudt, så mine “uniformer” bestående af jeans + bluse/skjorte eller kort kjole + gamacher får jeg ikke noget ud af at tage med. I stedet skal vi iføre os nederdele, der dækker anklerne, samt langærmede bluser. Sidstnævnte har jeg masser af, og i et varmt land med aircondition indendørs vil jeg også helst have dækket mine arme, så det er intet problem. Til gengæld var jeg ved at blive ret desperat over de lange nederdele, for hvor i alverden finder man sådan nogle???

Hjælpen kom til mig i form af vietnamesisk veninde, der tog mig med på shopping i bazaren i Odense.  Her var en forretning med religiøse beklædningsgenstande, tørklæder og hårfarvningsmidler (jeg studsede lidt over kombinationen), og sandelig om jeg ikke fandt to lange, sorte nederdele som var enkle nok til at kunne bruges til de fleste af mine bluser. Jeg fik endda en skrædder til at sy dem til, så de sidder fast og ikke glider ned over hofterne når jeg bevæger mig. Det kunne være kønt, hvis sådan et uheld skete foran det religiøse politi 😉

Abayaen volder lidt større vanskeligheder. Et kig på nettet afslørede, at man kan få nogle superlækre varianter, som garanteret ville klæde mig rigtig godt.

Desværre skal en saudisk abaya være helt sort, og pynte-bånd og borter er strengt forbudt! Øv altså! Jeg prøvede faktisk sådan én, men der var plads til adskillige eksemplarer af Betteskov indeni. Jeg ved ikke, hvor stram en abaya må være, men jeg håber jeg må gå i én, der er lidt mere figursyet end de sorte affaldssække, mange marathonløbere sværger til for at holde sig varme på startstregen…

Jeg SKAL have en abaya på på turen fra lufthavnen, så jeg bliver nødt til at finde en herhjemme. Måske er en tur til Bazar Vest i Århus påkrævet? Når jeg ankommer til Saudi kan jeg sikkert bedre opsøge de mest klædelige eksemplarer (mine kolleger på stedet må have nogle gode indkøbstip), så det er muligt, jeg bare skal glemme alt om forfængelighed og kun gå efter at opfylde kravene til ordentlig påklædning indtil jeg står dernede. Jeg frygter bare lidt, at mine studerende vil være enormt smarte, og så vil jeg jo helst ikke komme i noget, deres bedstemor ville være flov over 😀

12.04.12

En SAND historie – første kapitel af Ørkeneventyret

Posted in Rejser, Saudi at 9:56 am by

I 2012 kunne jeg tilføje endnu en ting til min efterhånden lange liste over de af livets tilskikkelser, jeg ikke lige havde set komme. Overhovedet! Min arbejdsplads, Syddansk Universitet, greb nemlig chancen for at eksportere en hel bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab til Saudi Arabien. 

Aftageren er det kæmpestore Princess Nora bint Abdulrahman University (i daglig tale PNU) i Riyadh, så vidt jeg ved verdens største uddannelsesinstitution udelukkende for kvinder. Jeg underviser i anatomi og fysiologi på den danske bacheloruddannelse, og har i denne sammenhæng en ekstra kvalifikation grundet mit køn: mandlige undervisere må nemlig ikke opholde sig i samme lokale som PNUs studerende… Derfor fik jeg tilbudt at blive en del af dette ret utraditionelle eksportprojekt!

Min første tanke var “YES – jeg er klar”, men siden måtte jeg lige processere idéen et par gange på min indre harddisk. Eventyrlysten trak selvfølgelig mod ørkenlandet, men kan en person med stærke holdninger om kvinders ligeberettigelse finde sig i at blive udstationeret i et land, der i den folkelige opinion forbindes med kvindeundertrykkelse? Tvivlen var stor, men jeg mener i bund og grund ikke, man kan fordømme noget, man ikke har ordentligt kendskab til. Reelt er min viden om Saudiske samfundsforhold ikke ligefrem imponerende. Jeg tror man skal opleve et land for at forstå det, og da jeg levede et år i de amerikanske sydstater måtte jeg godt nok æde nogle forudindtagede meninger i mig igen, komplet med BBQ-sauce 😉

Et interessant argument er, at jeg, ved at rejse til Saudi Arabien, får mulighed for at uddanne unge kvinder og måske endda optræde som en rollemodel for dem (OK, den skal måske lige tænkes igennem igen). Det kan da ikke på nogen måde betragtes som støtte til diskrimination?

I hvert fald har jeg sagt ja samt, med en stor spænding og en smule sorg i hjertet, afsat maj 2013 til at undervise i Saudi. Sorgen skyldes en stribe løb og en social træningslejr jeg går glip af, men Københavns Maraton, Digeløbet i Højer, Kalkmineløbet og DM på 100 km bliver jo nok afholdt igen en anden gang. Desuden har jeg fået garanti for, der er fitnesscenter på PNU. Jeg kan nok ikke regne med at løbe udendørs iført tørklæde og lange skørter… På den anden side var Saudi faktisk repræsenteret i kvindernes atletik ved OL i London:

Min kollega og jeg er nu i fuld gang med at udarbejde skema og læseplaner for vores modul, hvilket har givet en masse anderledes udfordringer: Weekenden ligger forskudt og onsdag eftermiddag afsat til religiøse studier. Udover anatomi og fysiologi skal jeg dække immunologi og mikrobiologi, hvilket kommer til at kræve en del forberedelse. Desuden var en mulig barriere, at anatomiske bøger betragtes som pornografisk materiale og derfor som hovedregel ikke må bringes ind i landet: men jeg fik den valgte lærebog godkendt uden problemer.

Tilbage står en hel række spørgsmål: hvordan ER de saudiske kvinder? Jeg antager de er smukke, selvstændige og livlige, og vidt forskellige ligesom andre unge studerende. Men hvad med det faglige niveau? Er de klar over hvor store folkesundhedsmæssige udfordringer deres land (og hele resten af verden) står over for? Hvordan har de det med gruppearbejde? Er de gode til at spørge om hjælp, når stoffet er svært? Vil de optræde ærbødigt og tilbageholdende, eller have lyst til at drikke en Pepsi Max med mig ved poolen efter dagens studier?

Jo mere jeg tænker over det, jo mere spændende forekommer opgaven! Der er så meget, som ikke kan forudsiges, men jeg er åben for at lære det store ørkenland at kende. Håber bare, sauderne  er lige så parate til at møde mig 😉

        Next Entries →