Archive for Videnskab

03.06.17

PIP!

Posted in Betteskov på Østerbro, Film, Løb, Videnskab at 6:37 pm by

Jeg har ikke glemt bloggen eller de læsere der (forhåbentlig) stadig hænger på. Jeg har heller ikke glemt at opleve noget. Lige pludselig fik jeg bare vanvittig travlt med at rejse frem og tilbage, med min første sag på arbejdet (yay, jeg er i gang), med at være med i et ansættelsesudvalg for et par nye kollegaer (efter 2 måneder kunne jeg let relatere til kandidaterne i den varme stol), med træning og livet.

Der er indlæg på vej! Hvad vil I gerne høre om? Jeg kan bl.a. tilbyde

  • Et kryds på Københavnerlisten: min første tur i Operaen på Holmen
  • Årets første maraton – mudder, regn og højt humør i Kolding
  • En filmanmeldelse som slår fast, at muscial-genren langt fra er forældet

Giv lyd hvis I har særlige ønsker. Ellers får i noget engang, og så har jeg ikke lovet for meget 🙂

01.25.17

Om faglighed og fredagsøl

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv, Videnskab at 7:10 pm by

Det er mærkeligt, at jeg ikke engang har været i gang med mit nye arbejde i en måned, for jeg har allerede lært en masse (ud over 30 nye navne + navne på et par børn og ægtefæller), sendt bunkevis af e-mails, deltaget i og indkaldt til masser af møder og modtaget min første arbejdstelefon nogensinde. Jeg venter stadig på, den begynder at ringe, men konceptet er da ret sejt og voksen-agtigt 🙂

Det nystartede Medicinråd får en masse opmærksomhed: vores direktør holder mange foredrag og møder med interesserede, nyhedsbrevet Dagens Pharma har os ofte som hovednyhed, og det hele er vældig spændende. Eftersom vi er helt nye, er der et vist element af at vi “bygger skibet mens vi sejler” (direktørens ord), og jeg hamrer og banker løs på det, der gerne skulle blive en strømlinet oceandamper!

Da jeg valgte at forlade universitetets trygge verden var min største frygt, om jeg ville få nok faglige udfordringer. Den er for alvor gjort til skamme – der er masser af ting jeg kan sætte mig ind i, både metodiske og medicinsk faglige, og  der er også mulighed for, jeg kan videregive lidt af det, jeg har tilegnet mig gennem årene. Jeg arbejder f.eks. på en lille Pixie-bog om statistike begreber til internt brug, og har gennemgået en artikel fra mit “gamle” forskningsfelt. Rutineopgaver er der endnu ikke noget, der hedder.

Det bedste er nok, at vi har en rigtig god stemning og omgangstone. Der er stor interesse for at deltage i DHL-stafetten, og vi holder en lille fortræning i morgen. Det er i god tid, men en månedlig fælles løbetur er både overkommeligt og hyggeligt. Om fredagen bliver mange lige en time og drikker en øl. Det er jeg så ikke så god til, men er meget fristet til at lade Jylland vente lidt og snuppe en fredags-cola. Nå, det skal der nok blive tid til.

Om et par år bliver det interessant at se, hvad der vil have været mine vigtigste opgaver. Når jeg ser tilbage på tiden i Esbjerg er det især det internationale arbejde, sammen med min tidligere forskningsleder, der gav de største oplevelser. Og én af dem har jeg stadig til gode, når jeg til april skal til USA for at færdiggøre de retningslinjer, jeg stadig arbejder på, for det Amerikanske Hæmatologiske Selskab. De udarbejdes efter samme metode som vi benytter i Medicinrådet, så jeg lærer nogle afsindigt relevante ting herigennem!

Billede1

Og så er der Forskercaféen. Den begyndte virkelig i det små, dengang vi var meget få forskere på sygehuset i Esbjerg, og diskuterede vores arbejde over lidt chips og øl. I min tid voksede antallet af yngre forskere, og vores samlingspunkt blev ret strømlinet – og det seneste arrangement fandt endda vej til Jydske Vestkysten. Desværre har jeg ikke et link til artiklen, men I kan da se et billede af den. Portrættet er af vinderen af den årlige forskerkonkurrence, som også er en vældig god kollega og ven!

Jeg havde godt nok ikke forudset, vores små fyraftens arrangementer ville blive så gode og vel besøgte, men det er et dejligt minde at have med videre! For selvom jeg er vældig glad for mit nye arbejde og føler skiftet kom på det helt rigtige tidspunkt, betyder årene i Esbjerg stadig meget for mig!

12.09.16

Copenhagen Dreaming

Posted in Årets gang, Hverdagsliv, Videnskab at 1:20 pm by

Selvom det føltes som ordentlig eksplosion for mig (og sikkert også for mine nærmeste kolleger) at jeg sagde op for et par uger siden, så går det meste som det plejer. Jeg går på arbejde, drikker kaffe, spiser i kantinen, holder møder, skriver mails, vejleder, arbejder på manuskripter og alt det, jeg plejer at gøre. Samtidig er der en bunke opgave, der skal afvikles og overgives.

untitled

I denne proces er det enormt tydeligt, hvor mange små ting, der vil forandre sig. Ja, også rimelig store ting, som at min arbejdsplads bliver på Østerbro i stedet for i Esbjerg! Det er lidt skræmmende, for selvom jeg beholder mit dejlige hjem her på Vestkysten, bliver hverdagen fundamentalt anderledes. Jeg har fundet et pendlerværelse tæt på mit arbejde, og glæder mig til udsigten fra 5. sal og løbeture i Fælledparken, langs søerne osv. Men jeg skal altså også vænne mig til mange timer i toget, at fritiden på hverdagene vil blive tilbragt i en lejlighed, som tilhører en anden, nye arbejdsopgaver, nye kolleger, nye rutiner.

Spændende og lidt skræmmende. Jeg tøjler dog nervøsiteten ved at udarbejde en lang liste over alle de ting, jeg glæder mig til at opleve i hovedstaden. M! har allerede givet et par input, og flere modtages med glæde. Her er mine bud i nogenlunde uprioriteret rækkefølge:

  1. Operaen. Jeg har ofte hørt opera, men aldrig i det nye operahus. Det skal opleves!
  2. At spise på Kiin Kiin. Det har jeg godt nok gjort en gang før, men det skriger i den grad på en gentagelse
  3. Se film i Grand. Igen og igen. Jeg kan godt lide den biograf
  4. Parkrun i Fælledparken. Et af de få danske parkruns jeg aldrig har løbet, måske fordi der kommer så mange hurtige folk 😉
  5. Købe chokolade hos Peter Beier. Igen. Måske endda bevæge mig lidt ud af min komfortzone (alt med rom og mørk chokolade, samt de chokoladebetrukne ingefær)
  6. På vej mod mit pendlerværelse så jeg The Laundromat Café. Den så enormt hyggelig ud, så der skal jeg helt sikkert have en kop kaffe.
  7. Endnu en tur i Davids samling. Det flotte museum med bl.a. muslimsk kunst er imponerende, det er gratis og jeg har kun fået set en lille flig

mødelokaler-i-københavn

Listen vil løbende blive opdateret (bl.a. med M!s forslag), og jeg vil prøve at blogge om oplevelserne. Så byd endelig ind med gode idéer! Hvor får man den bedste kaffe eller te? Hvor spiser man god asiatisk mad? Hvor sidder man hyggeligst med en bog og en dampende kop og ser mennesker passere forbi? Er der steder hvor man kan overvære poetry slam (har jeg ikke oplevet siden jeg flyttede fra Aarhus)? Er der et pecha kucha society? Jeg får også brug for information om gode steder at spise sorbetis, men det kan vente til det bliver varmere… Hvor oplever jeg noget, jeg ikke lige selv havde fundet ud af, jeg gerne ville opleve?

11.29.16

Luksusproblemer

Posted in Videnskab at 12:15 pm by

Denne blog er ikke kendetegnet ved at holde sine læsere hen i ulidelig spænding, og jeg tror sidste indlæg havde den første cliffhanger jeg nogensinde har smidt ud. Meget sjovt at prøve 😉

Egentlig er det en meget banal historie: jeg har fået et nyt job. Det har nok overrasket mange af mine nærmere og fjernere bekendte, for jeg har da ikke givet udtryk for at være ked af at være på SDU i Esbjerg? Grunden til, jeg ikke har brokket mig er, at jeg har været (og stadig er) meget glad for at være her. Jeg har lært en masse, rejst, haft interessante opgaver, gode kollegaer og dygtige studerende. Har haft masser af ansvar, men også stor frihed til at udfylde min plads på egne præmisser.

Men nu har jeg altså også en lidt rastløs sjæl, og stor lyst til at udforske verden. Jeg har nu været på samme afdeling siden 2010. Det betyder, der er forelæsninger jeg har holdt 6-7 gange! De to undervisningsmoduler, jeg har været med til at igangsætte har kørt i 3 år med gode evalueringer. Min forskningsleder, der også har været min mentor og nærmeste kollega fratræder ved slutningen af året. Så der var flere grunde til, det begyndte at klø lidt efter at afsøge mine muligheder andre steder.

Én af mine arbejdsopgaver har været at følge og deltage i debatten omkring samfundets udgifter til medicin, og på det felt sker der noget helt nyt: Regionerne har etableret et Medicinråd, der skal vurdere nye typer medicin og indplacere dem i behandlingsvejledninger (som danner udgangspunkt for, hvordan læger ordinerer medicin). Det handler bl.a.om dokumentation og evidens (spændende fokusområder for mit nuværende virke), og patientinddragelse (et felt  jeg lige er begyndt at dyppe tæerne i, superspændende!) og økonomi (noget jeg vildt gerne vil lære mere om). Da jeg læste, at Medicinrådet søgte videnskabelige medarbejdere til sit sekretariat, måtte jeg bare lige høre nærmere. Efter en telefonsamtale med direktøren måtte jeg bare søge. Og efter en ansættelsessamtale måtte jeg bare sige ja 😀

Heldigvis har mine nuværende kollegaer været glade på mine vegne. De kan sagtens se, at det er en forrygende chance jeg har taget, og jeg har på ingen måde smækket med døren. At vende tilbage til Esbjerg en dag vil bestemt ikke være et nederlag eller et tilbageskridt!

Nu skal jeg lige sunde mig lidt over at jeg faktisk har taget lidt af et hop. Jeg er 36 og har, udover småjobs på plejehjem, tankstationer og i et supermarked, ikke lavet andet end at studere, forske eller undervise. Det har sådan set aldrig været min plan at gøre universitetskarriere eller karriere i det hele taget. Jeg har bare arbejdet (meget og hårdt!) med det, der interesserer mig, og grebet de muligheder, der kom min vej. Hvad der står på min kontordør betyder ikke så meget, det handler om at beskæftige mig med noget, der er væsentligt og relevant. Med årene er det blevet mere og mere vigtigt at jeg kan se nytten af det, jeg laver. Det kan jeg nu, for jeg føler at min forskning, undervisning og formidling gør en forskel. Og hvis jeg kan være med til at få Medicinrådet til at fungere efter hensigten, vil det i den grad være gavnligt for samfundet! Både patienterne og pengekassen 🙂

Så ja, jeg har et rigtigt luksusproblem. Jeg må sige farvel til en arbejdsplads, jeg har været vældig glad for. På sigt bliver det måske også et farvel til Esbjerg, som jeg er kommet til at holde mere af, end jeg troede muligt. I første omgang beholder jeg dog adressen her. Og når det hele bliver lidt overvældende, så løber jeg en tur med Team Tvilling og nyder det helt særlige lys ved Vesterhavet!

tt

 

11.25.16

Hemmeligheder

Posted in Hverdagsliv, Rejser, Videnskab at 12:37 pm by

Blandt de ting jeg er meget dårlig til kan oplistes: binde mine snørebånd ordentligt, huske at tage min egen pose med når jeg køber ind, alle typer boldspil, at føntørre mit hår, sige tydeligt fra og holde på en hemmelighed. I den seneste uge er sidstnævnte egenskab i den grad blevet udfordret.

Jeg har haft en hemmelig, og endda en god en af slagsen. Men også én, der død og pine ikke skulle ud før tid. Sådan én, hvor det var helt vildt vigtigt jeg fik informeret de rette personer i den rigtige rækkefølge på passende tidspunkter. Derfor har jeg været ved at gå op i limningen flere gange dagligt og kæmpet for at small-talke om ufarlige emner som mine nye pokemon-handsker og hjemmebagte brunkager.

Nu kan jeg heldigvis ånde lettet op, for ånden er sluppet ud af flasken på nogenlunde kontrolleret vis. Så jeg er klar til for alvor at tage fat på at overskue konsekvenserne af en ret stor beslutning, jeg traf over ret kort tid. Det er skræmmende, men især spændende.

Skulle nogen være blevet nysgerrige på, hvad min hemmelig var (er), kan jeg sagtens opliste den korte version her. Mere skal nok følge! Altså, jeg tog ikke toget direkte fra Esbjerg til Berlin for et par uger siden, som planen ellers var. Jeg tog toget til København og fløj derfra til Berlin med et sent fly. I hovedstaden sad jeg på en stol overfor en gruppe mennesker og fortalte lidt om mig selv, i en overraskende afslappet stemning. I den følgende uge ventede jeg spændt ved telefonen, og snart kunne jeg sætte min underskrift på et stykke papir.

Det har været to ret intense uger, og jeg har padlet som besat under overfladen for at holde sammen på mig selv. Men det lykkedes, og snart er det tid til et nyt kapitel, hvori jeg vist rykker lidt mod øst 🙂

Først vil jeg prøve at trække vejret rigtig dybt!

10.04.16

Lidt af London

Posted in Rejser, Videnskab at 1:09 pm by

 

I sidste uge var jeg på konference i London. Det er efterhånden 4 år siden, jeg sidst har besøgt byen, som jeg ellers har været på en del storbyferier i. Man bliver jo ikke træt af London, men jeg har bare haft så mange andre steder at opleve. Min mor rejste med, og hun oplevede en masse spændende ting, mens jeg lyttede til foredrag om forskning i blodpropper. Lidt misundelig var jeg måske, men jeg fik da selv et par anledninger til at lege turist.

Vi boede i området ved Paddington station, hvor det vrimler med mellemøstlige caféer og deres vandpiberygende klientel. Herfra kunne jeg nemt løbe til Regents Park eller Hyde Park, hvor jeg løb mine morgenture. Det er forunderligt at træde lige fra den travle storby ud i grønne, fredelige områder, hvor heste og deres ryttere travede rundt og nysgerrige egern kom helt tæt på.

l5

Højdepunktet var planlagt hjemmefra: vi havde skaffet billetter til Phantom of the Opera i Her Majesty´s Theatre. Det er nærmest den hellige gral for en musicalelsker, og jeg var bange for at mine enorme forventninger ikke kunne indfries. Men det blev de! Forestillingen var flot, underholdende og dramatisk, og jeg har siden gået og nynnet lidt om “music of the night”. Måske er det lidt corny, men musicals kan bare trække så store og dejlige følelser frem hos mig, og jeg nyder dem altid, uanset om det er i London eller på friluftscenen i Varde 🙂

l1

Vi boede også tæt på Grand Union Canal og det hyggelige område Little Venice (et navn opfundet af digteren Robert Browning), hvorfra vi indledte hjemturen i søndags. Vi sejlede med en tidligere “arbejdsbåd” i et meget mageligt tempo til Camden Town, og fik samtidig lidt at vide om livet på kanalerne, som vrimler med husbåde. Et sjovt indblik i en langsommelig og meget anderledes tilværelse!

l2

Camden Town er helt anderledes travl, her vrimler det med mennesker og mulighederne for at købe skrammel er enorme. Jeg fik ikke shoppet, men vi spiste frokost og kiggede på et sjovt og meget turistet område

l3

Derfra tog vi undergrunden til London Eye, hvor vi var enormt heldige! Både fordi vi havde investeret i fast track billetter, og fordi vejret var klart og udsigten god. Det var min første tur i det store pariserhjul, og rigtig spændende at se de ikoniske bygninger og Themsen, som jeg flere gange har sejlet på.

l4

Hjemturen var fra London City Airport, så jeg fik også oplevelsen af at flyve lige over byen med! Alt i alt en ordentlig stribe oplevelser når man tænker på, jeg var af sted for at arbejde. Oveni fik jeg smagt lidt på verden også, lige fra koreansk kimchi til meget godt grillede shish kebaber. Selvom jeg kom godt brugt hjem, var det også med følelsen af at have fået batterierne ladet op, og med en masse inspiration og eventyrlyst. Tænk at én by kan byde på så mange og så forskelligartede oplevelser!

 

 

 

09.15.16

Noget om nytte ;-)

Posted in Videnskab at 11:28 am by

Jeg tror fuldt og fast på, at viden og uddannelse har en værdi i sig selv. Både for det enkelte individ, som får glæden af at blive klogere, og for vores samfund som helhed. Men som underviser ser jeg altså også gerne, at mine studerende fra folkesundhedsvidenskab får et konkret udbytte af det, de knokler for at lære! Det gør de heldigvis, og i disse dage er jeg en meget glad og stolt vejleder/underviser.

Efter en lang og solid indsats er det lykkedes at få udgivet en af mine specialestuderendes arbejde i et internationalt tidsskrift. Hun har også været på afdelingen i mange år, både som praktikant og studerende, og selvstændigt oversat og valideret et spørgeskema, der skal undersøge patienters viden om den behandling, de får. Mere end 100 patienter er blevet spurgt, og en masse data analyseret. Artiklen er blevet gennemlæst af flere af vores kollegaer, rettet og puslet om, inden den blev sendt ind, hvor to eksterne bedømmere (forskere fra andre lande, som er anonyme overfor os) stillede alle de kritiske spørgsmål, de kunne. Efter vi besvarede dem tilfredsstillende, indgår artiklen nu i den samlede viden om patientuddannelse! Det synes jeg er ret cool – og “min” studerende har i dag et relevant fuldtidsjob i den kommune, hun bor i!

Billede2

Den bachelorstuderende, jeg eksaminerede i sommers (til et solidt 12-tal) har sammen med  mig skrevet sine fund vedrørende “patientinddragelse i behandling af forkammerflimren” om til en dansksproget artikel, som vil udkomme kort efter hun er begyndt på kandidatdelen. Hun har også præsenteret de teoretiske og metodiske aspekter, hun er ekspert i, for læger og sygeplejersker som til daglig ser patienter og kender de praktiske problemstillinger.

Endelig blev jeg rigtig glad, da jeg læste den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen om risikofaktorer. Altså, ikke over så mange gode leveår der tabes på grund af rygning eller alkohol, selvfølgelig! Jeg blev glad, fordi en af vores tidligere studerende og studentermedhjælper i Saudi var medforfatter. Rapporten er 400 sider lang og meget omfattende, men et vigtigt resultat er, at den sætter fokus på fysisk inaktivitet som en væsentlig risikofaktor i Danmark. Det er bare med at komme i gang med gåture eller anden motion. Det skal jeg for resten snart selv – jeg deltager nemlig i Tæl Skridt Kampagnen, som begynder på mandag 😉

Billede3

Det er let at lyde som en gnaven gammel mand, når talen falder på de unge i dag, men jeg er egentlig ret imponeret over mange af de studerende, jeg er så heldig at møde. De holder mig ung, for man skal være frisk for at følge med. Det er skønt at se dem lære noget og udvikle sig, men også dejligt deres nye viden og kompetencer kan bruges udenfor universitetets mure. Tanken er lidt surrealistisk, men efterhånden går der en del konsulenter og forskerspirer og projektledere rundt, som jeg har bidraget til at uddanne. Det er mærkeligt, fordi jeg selv føler mig som én, der er på vej og har en masse tilbage at tilegne mig. Jeg føler mig meget mere som en elev end en lærer. Hvordan er det for jer andre, der arbejder i undervisningsbranchen?

 

06.28.16

Gamle tricks eller nye kunster?

Posted in Hverdagsliv, Videnskab at 1:15 pm by

Jeg kan godt gribe mig selv i at blive lidt misundelig, når jeg ser en studentervogn. Ikke fordi lysten til at drikke øl og danse natten lang er så stor, men fordi de unge mennesker er så heldige: de har masser af år med uddannelse foran sig, og er der noget bedre end at lære noget nyt? Man skulle tro, jeg har fået lysten til formel uddannelse styret efter de 9,5 år, jeg har studeret efter gymnasiet, men næh nej. Heldigvis får jeg lov til at lære en masse nyt gennem mit arbejde, og har da også været på kurser i pædagogik og projektledelse og prezi og hvad ved jeg, så det er ikke fordi jeg har noget at klage over.

Alligevel kunne jeg ikke lade være med at kaste mig over et lidt skørt fritidsprojekt, inspireret af min løbetræning. Jeg deler nemlig coach med en flok andre ultraløbere, og flere af dem kunne godt tænke sig noget rådgivning om kost i forbindelse med træningen. Coachen mente, at det var lige noget for mig, men jeg var lidt betænkelig ved at kaste tips efter andre løbere. Ikke så meget fordi jeg har prøvet at fejlernære mig selv rimelig grundigt (det har jeg nemlig lært en masse af, så det ser jeg nærmest som et stort plus), mere fordi jeg ikke syntes min forskningsbaserede viden om forebyggelse af hjertekarsygdomme direkte kunne overføres til raske sportsfolk. Løsningen lå lige til højrebenet: jeg meldte mig til et online kursus i kostvejledning, og brugte nogle aftener og weekender på at gennemgå det (meget lødige og seriøse) materiale fra AT Work skolen.

For et par uger siden fik jeg tilsendt en eksamensopgave, og jeg gik med liv og sjæl op i at udarbejde en energianbefaling og kostplan til min fiktive kunde 🙂 I går stillede jeg så på Frederiksberg til eksamen. Helt uden klamme håndflader og nervøsitet, for det var jo bare for sjov. Det var mange timer i toget for 20 minutters arbejde, men jeg fik da gået en smuk tur i haven.

13536041_10153603697395906_349379848_n

Eksamen gik glimrende, jeg fik prøvet den nye karakterskala for første gang som “offer” og fik en mappe med hjem med materialet til min specialisering i aktiv ernæring. Det glæder jeg mig rigtig meget til at lære mere om, og jeg håber, jeg kan bruge de praktiske redskaber jeg har fået, suppleret med den viden jeg havde i forvejen, til at hjælpe andre løbere med at præstere helt i top. Det er ikke noget jeg skal leve af, eller tjene penge på overhovedet. Det er bare et spændende nyt element i mit fritidsliv, hvor løb og alt det, der følger med, fylder rigtig meget.

Jeg var lidt bekymret for, om jeg ville blive for fokuseret på mad på den dårlige måde, ved at læse om kostdagbøger og energiberegninger og anbefalet daglig tilførsel af næringsstoffer. Men det er heldigvis slet ikke sket, jeg spiser som før (sundt, men med plads til slik og restaurantbesøg og Pepsi Max) og fejrede eksamen med en is. Jeg har ofte udtalt, at jeg ALDRIG vil være slankekonsulent. Det skyldes at jeg selv har været for tyk, og jeg ved bare ikke noget værre end sådan nogle omvendte, frelste typer, der gardinprædiker for dem, som endnu ikke har set lyset. Så stop mig lige, hvis jeg går i gang med det. Og kom endelig med forslag hvis I vil have et indlæg om et emne som har med sund kost at gøre. I så fald vil Dr Betteskov træde til side og overlade rampelyset til sin vikar, “den sure sundhedsdame” 😀

05.18.16

Jeg er (ikke helt) som Asger Aamund…

Posted in Hverdagsliv, Videnskab at 12:08 pm by

Når man nu ikke har tv-pakke, er det godt at have kollegaer, der kan opdatere én på, hvad danskerne går op i, her og nu. Jeg er god til at filtrere “nyheder” om Vild med dans og Hammerslag fra, men jeg blev ret interesseret, da jeg hørte om programmet Asger og de nye danskere! Jeg har selv været mentor for flygtninge og indvandrere i næsten alle de år, jeg har boet i Esbjerg, og så alle udseendelserne på DR NU for at sætte min egen mentorgerning lidt i perspektiv.

Programmet var helt som forventet. Jeg er ikke den største fan af Asger, men han har en meget direkte tilgang og var faktisk ret god til at skræddersy sine forventninger til den enkelte mentee. Netop her kommer min største kritik af ham også: han var en glimrende mentor for dem, han umiddelbart havde sympati for, men jeg var mindre imponeret over, hvordan han behandlede f.eks. den unge (ja, lidt øretæveindbydende) syriske mand, der gerne ville arbejde på hotel.

Selv griber jeg tingene anderledes an: der er ingen “lektier” eller opsange fra min side. Mine mentees har selv bedt om at få en mentor, og jeg ser det som min vigtigste opgave at hjælpe dem med det, de gerne vil have hjælp til. De får altså lov til selv at definere deres behov. Eftersom jeg har tavshedspligt kan jeg kun udtale mig i generelle termer, men oftest er det at blive bedre til dansk, få afklaring omkring uddannelsesmuligheder, hjælp til at søge job eller mulighed for at stille “dumme” spørgsmål om, hvordan man omgås i Danmark.

Jeg begyndte som mentor i et KVINFO projekt, målrettet kvindelige flygtninge og indvandrere, men siden fik det sin egen organisation (Mentornetværket i Esbjerg og Varde), og flere af mine seneste mentees er faktisk af hankøn. Dem, der opsøger mentornetværket har meget forskellige baggrunde og forudsætninger, men jeg får henvist højtuddannede af den simple grund, at jeg ved mere om universiteter end AMU-centre. Hvis jeg skal karakterisere mine mentees som gruppe, er de meget målbevidste, flittige, ivrige for at komme i arbejde og yderst høflige. Der er forskel på, hvor tæt de er på at få et arbejde i Danmark, og forventningsniveauet er ikke altid 100% realistisk.

Om mentorprogrammer virker kan jeg ikke udtale mig om. Der er meget få tilfælde, hvor jeg overhovedet er i nærheden af at tage en lille promille af æren for at hjælpe nogen i arbejde. Men jeg tror, det er godt som ét tilbud blandt mange, især når jeg kan svare på de spørgsmål, mange tøver med at stille kollegaer eller chefen. For hvad går en MUS egentlig ud på,  hvem vil være til stede ved en jobsamtale, hvor lang tid holder man frokostpause, hvilken type gaver medbringer man til pakkespil og skal man grine, hvis chefen fortæller en pinlig vittighed?

Personligt synes jeg, det er vældig spændende at møde kloge, livskloge og nysgerrige mennesker fra andre lande, så mentoren får i hvert fald et godt udbytte, selv uden at tælle gaver i form af bøger, souvenirs, krydderier og blomster med 🙂 Jeg tror ikke, jeg kan ændre på de store linjer for mine mentees ved at mødes med dem 1-2 gange om måneden, men måske kan jeg være til lidt nytte som en, der kan give et par kodeord til de danske mysterier.

I hvert fald er der altid mangel på mentorer, især dem, der har tid til at yde lektiehjælp og tage med til møder i dagtiden. Hvis nogen skulle være interesserede i at høre mere om hvordan og hvorledes man bliver mentor, må de meget gerne skrive til mig! Jeg fik min mor til at melde sig, men hun har altså ingen mentee – de er nemlig blevet veninder 😀

04.29.16

Pust og støn…

Posted in Videnskab at 8:46 am by

Hvis jeg i sidste indlæg antydede, det var anstrengende at løbe Hamburg Marathon, har jeg nu fået et nyt perspektiv på tilværelsen! Denne uge har jeg simpelthen pisket rundt i landet, i alt er 4 byer (København, Randers, Sorø og Fredericia) blevet besøgt på 4 dage! Anledningen til alt rejseriet var ophobning af nogle faglige møder, og at jeg var så flink at forære et par foredrag til Forskningens Døgn. Det er en god anledning til at komme lidt ud i landet, men jeg havde ikke helt kalkuleret med at komme SÅ meget rundt 🙂

untitled

Nå, heldigvis er jeg stadig i live og klar til næste gang jeg skal have én på opleveren! På facebook har jeg en lille foto-dagbog fra min tur, som I er velkomne til at kigge i. Ellers må jeg bare sige, det er heldigt jeg er på nedtrapning løbemæssigt, for ugen har været meget velegnet til korte ture. Samt at det er heldigt hukommelsen er kort, for jeg kommer sikkert til at melde mig igen til næste år… Det er træls og anstrengende at rejse langt med tog eller bil i snestorm, men måske er det allerbedste ved mit arbejde at formidle til helt almindelige, men enormt interesserede personer?

Nu skal der hviles – og hvad angår den lovede løbsrapport fra Hamburg, så kom jeg vist til at skrive den i en kommentar 😀

Håber nogle af læserne har haft tid og lyst til at deltage i arrangementer under Forskningens Døgn! Hvis I har, vil jeg enormt gerne høre lidt om det

← Previous Entries