07.28.17

Løb – når det er let og svært

Posted in Løb at 9:33 am by

Benene er gode for tiden! Jeg er begyndt at løbe parkrun på Amager Fælled, hvor der er en vældig flot rute og venlige mennesker. Sidste uge lykkedes det mig lige at knibe mig under 22.30, hvilket er meget tilfredsstillende for mig på en 5 km træningstur. Det forbløffede mig lidt, at det gik så forholdsvis nemt. En lignende oplevelse havde jeg i onsdags, hvor jeg deltog i et cannon ball maratonløb på Amager, på Toppen af Nokken. Nokken er en haveforening, et sjovt lille sted med kolonihavehuse i alle farver og en motocross-bane, beliggende lige ved siden af de store og strømlinede nye bygninger på Sluseholmen (på Sjællandssiden). Løbet bestod af 8 omgange på en rute, som er i den hårde ende for min smag. Der var en solid bakke, et stykke med trail (hvor jeg frygter for min stakkels ankler, selvom jeg ikke var i nærheden af at falde) og en hel masse broer, for man løber faktisk over slusen.

Men det er nu altid sjovt at komme lidt ud af komfortzonen, og jeg fik faktisk en ret solid træningstur ud af det. Jeg fulgtes det første stykke med en erfaren og hurtig kvinde, der pressede os godt op i tempo. Omkring halvvejs måtte jeg lade hende gå, men fik kontakt igen ved 33 km, overhalede og måtte så knokle lidt på for at holde den hjem. Derfor fik jeg en tid pænt under 4 timer, og meget bedre end jeg havde regnet med. Cannon balls er kun for sjov, men det gav en indikation af, at formen stadig er god efter min målrettede træning til Boston og 12 timers løbet i Sæby. Det vigtigste med dette løb var dog at fejre arrangørens fødselsdag! Henrik “Hoplarik”, som har løbet flere maratons end jeg kan tælle til, gav kage bagefter, og smil og kram. Man kan vist godt se, jeg har lavet lidt, selvom jeg følte mig ganske frisk i forhold til at have et maratonløb i kroppen 🙂

Det, der er svært nu, er ikke at løbe. Det er mine tanker om det, mine forventninger til mig selv, min trang til at leve op til den fine anerkendelse jeg har fået med udtagelsen til ultralandsholdets talentgruppe. Jeg vil så gerne vise alle hvad Jesper har lært mig! Omvendt ved jeg bare, at jeg løber bedst når jeg er glad og ubekymret, så jeg prøver indædt ikke at blive forkrampet og få præstationsangst. Heldigvis har jeg kuren, som jeg giver mig selv i rigelige doser: min glæde ved løb har rod i kontakt med naturen og gode sociale oplevelser. Derfor blev torsdag eftermiddag brugt på “DHL fortræning”, hvilket er en hyggelig fælles tur med en løbeglad kollega. Det kan også være, jeg har fundet endnu en løbemakker på Østerbro, tæt ved mit arbejde, og sidst i august får jeg besøg af en løbeveninde tilbage fra 1900-tiden. Og hvad naturen angår, så må jeg bare sluge det fine syn af Fælleden, der møder mig hver morgen!

Det gælder om at trække vejret dybt, undgå panik og huske at nyde, at kroppen giver mig lov til at flyve gennem by og land lige nu. Det ER altså bare for sjov, og den sidste uge har de gode løbeoplevelser stået i kø. Dem er jeg meget taknemmelig for!

07.21.17

Sommerlæsning

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Bøger at 8:05 am by

Jeg har godt nok ikke været på sommerferie endnu, og endda været travlt beskæftiget med at putte ting i flyttekasser og tage dem ud igen. Derfor er der ikke blevet bladret meget i bøgerne endnu, men så er det godt jeg har Storytel. Pendlerlivet og flyttelivet er aldeles velegnet til at høre en bog læst op af en god oplæser, og jeg har fået udnyttet mit abonnement til fulde!

Når jeg kigger på de titler, jeg har haft fat i, kan jeg se temaet “gensyn med klassikere” tegne sig. Faktisk var det Netflix, der satte mig i gang. Her så jeg den nye serie “Anne with an E”, der er en genindspilning af “Anne fra Grønnebakken”. Jeg var begejstret, selvom mange kritikere har beskyldt serien for at kombinere en elsket pigebog med Breaking Bad… Indrømmet, serien har nogle brutale scener, men der er vel heller ingen som tror, det var en evig fest at være forældreløs langt ude på landet for 100 år siden?

Efter at have slugt serien måtte jeg lige genbesøge Lucy Maud Montgomerys bøger igen. Ikke en fuld læsning, bare lige en hilsen… Bøgerne er også ganske grumme, f.eks. dør en af Annes barndomsveninder, og hendes første graviditet ender ikke godt! Jeg har aldrig været helt så glad for bøgerne om Anne som mange andre piger var – det var Emily fra Månegården, der var min litterære veninde! Jeg er ved at genlæse trilogien om hende, og må indrømme at især sidste bind med sine kærlighedskvaler og erotiske undertoner giver en helt anden mening for mig i dag, end da jeg var en lille præpubertær pige! At jeg så i dag finder Emily temmelig snobbet, prætentiøs og irriterende er en anden sag!

Nå, men Anne er ganske begejstret for Jane Eyre, og dén bog satte jeg mig for at læse. Jeg har i hvert fald set filmen, kender udmærket historien, men bogen har jeg ikke læst særlig grundigt før. Jeg tror faktisk, jeg gik kold midtvejs, for jeg læste en engelsk udgave med ufattelig mange fodnoter om Brontë-pigernes liv. Det er selvfølgelig også interessant, men Jane Eyre er en strålende bog i sin helt egen ret, og det hjælper lidt når man ikke skal spekulere på, hvad en “frock” og en “dowager” er. Denne bog var en af sommerens bedste læseoplevelser, og jeg synes den er voldsomt interessant for kvinder i dag. Jane Eyre er så let for mig at relatere til, hun er en kvinde med sin egen (stille) mening om tingene, og noget så nutidigt instagram-venligt som grim ælling som nægter at skulle igennem en make-over 😀

Jeg har også genlæst Stoner, og anden gang er det stadig én af de bedste bøger, der nogensinde er skrevet. Der er så meget intensitet uden det store ydre drama, det er en vældig velskrevet bog! Nu hvor jeg er flyttet ind, skal jeg nok til at have fat i nogle papirbøger igen, og min rejse til Oxford inspirerede mig til at tage “Det gyldne kompas” ned fra min boghylde. Bogen åbner i en spisesal på et gammelt Oxford college, der har jeg lige været! Hvis bogen er bare halvt så god som jeg husker, har jeg virkelig noget at se frem til. Der var lidt mere på hylderne som skal læses eller genlæse, så jeg må nok snuppe nogle dages ferie for at komme igennem stakken…

Hvilke sommerbøger har I andre læst, og hvilke glæder I jer til?

 

07.19.17

En kærlighedshistorie

Posted in Årets gang, Betteskov på Amager, Hverdagsliv, Løb at 12:02 pm by

Jeg kan lige så godt sige det ligeud: jeg er simpelthen så glad for mit nye hjem på Vestamager, og jeg elsker København, som kun en tilflyttet jyde kan gøre det <3 I morges gik jeg fra metrostationen ved Kongens Nytorv til mit arbejde på Nordhavn, og det var ren nydelse! Iblandet lidt spænding, da jeg passerede Kastellet, hvor en kanon blev fyret af og en soldat brølede “Honnør for flaget!”. Jeg håber sandelig ikke, han forventede jeg skulle foretage mig noget i den sammenhæng…

Det er gået stærkt siden mit flyttelæs ankom den 11. juli. Utroligt nok blev ingenting slået i stykker i processen, og jeg havde en vældig positiv oplevelse med flyttefirmaet, der sendte mig en flok venlige, hurtige og kompetente unge mænd. Bagefter var der lang tids beskæftigelse med at få pakket mine kasser ud, men nu er den sidste flyttekasse endelig sat i kælderrummet. Som så ofte før har jeg lovet mig selv, at alle litterære nyanskaffelser fremover bliver e-bøger!

Der er et par hængepartier med lamper, gardiner og nogle billeder til væggene, men jeg synes jeg er kommet vældig godt på plads og er ved at vænne mig til lejligheden, som er stor og lidt specielt indrettet, med en aflang stue med køkken midtpå og et rum i hver sin ende af denne. Når jeg vågner om morgenen kan jeg se ud over et dejligt åbent landskab med køer og får samt masser af gode stier til løbeture. Det gør mig simpelthen så glad, og er en meget positiv forandring fra mit hjem i Esbjerg (centralt beliggende, men kedelige omgivelser) og det pendlerværelse, jeg boede i på Østerbro.

Lejligheden er fint klar til at have gæster, og i weekenden holdt Jesper og jeg en lille ferie i København. Tror det hedder staycation hvis man skal lyde lidt fancy 😉 Vi spillede minigolf i høj solskin på Amager Strandpark (ikke den bedste bane, men det dejligste vejr!) og brugte en regnfuld søndag på at sejle i to fulde timer med havnebussen. Vi fik set byen fra søsiden, hele vejen fra Refshaleøen til Teglholm. Jeg må sige, at når det hele har kørt i det lidt hurtige gear, er en tur med buslinje 991 en god måde at falde lidt til ro på!

 

Jeg glæder mig til at kigge mere på byen denne sommer,  til at finde de rareste oaser og åndehuller, smage mig frem til den bedste cappuccino, kort sagt hoppe frem og tilbage mellem rollen som turist og én af de lokale. Det er dejligt at være kommet hjem i højere grad end jeg har været det sidste halve år, men også nødvendigt at vide, at der stadig er en masse tilbage at opdage og opleve lige i nærheden! Jeg er ganske forelsket i hovedstaden, men især i mit eget hood, Amager som er så stor og varieret, så propfuld og larmende på Brogaden og så stille (bortset fra vindens susen) ved dæmningen. Ja, og så er den endda hjemsted for hele to parkruns, som jeg nu har testet og fundet aldeles dejlige! Måske er der en sammenlignende analyse på vej i et senere indlæg?

07.07.17

Flyttetid – og et glimt af Oxford

Posted in Årets gang, oplevelser, Rejser at 11:04 am by

Bloggen bevæger sig ingen steder, men jeg er midt i at rykke mit domicil ud på Vestamager. Der skal nok komme billeder og yderligere forklaringer, men lad mig bare lige slå fast, at jeg i den grad er kommet HJEM og springer lykkelig rundt som et savannedyr på Fælleden 🙂 Nu skal mine møbler og ting bare lige ankomme, også…

Midt i al ned-pakning, ændring af adresse, bestilling af el og internet mm, var jeg et smut i Oxford. Der var ikke tid til at holde ferie, men jeg var på et sommerkursus i noget så banalt som netværks meta-analyser. Det er en form for statistisk analyse med enorm kompleksitet, og jeg vil da heller ikke ligefrem påstå, kurset var nemt. Det var derimod inspirerende, og jeg har heldigvis nogle stille sommeruger på arbejdet som gerne skal bruges på at fordybe mig yderligere.

Vi var indlogeret på gæsteværelserne på et lidt nyere college, nemlig St. Hildas som “kun” er 125 år gammelt. Det havde en enhjørning i sit våbenskjold, og vi fik vældig fin morgenmad i spisesalen, så jeg var 100% tilfreds med min lillebitte oplevelse af at være studerende på Oxford (det lyder ret cool, når jeg selv skal sige det).

Oxford er en spændende by, men jeg fik ikke set så meget, ud over fine gamle bygninger som blev passeret på mine morgenløbeture. Ville gerne have gået lidt i CS Lewis og Tolkiens fodspor, for bare at tale om et par af de store forfattere fra byen. Heldigvis blev kursets gallamiddag indtaget i en fin festsal på Oriel College, så der kom da lidt ind på oplevelseskontoen, også.

Sommerens hovedopgave bliver at få flyttet, og jeg har ikke planlagt nogen ferier til udlandet (endnu). Men det skal nok også blive dejligt at opleve mit nye kvarter og alt hvad København kan byde på – og så må jeg jo tage revanche med en efterårsferie. Der kommer snart et flytteindlæg, og så glæder jeg mig til at skrive om endnu et sommerprojekt: genlæsning af klassikere. Her modtages gode tips gerne, selvom der er en lang liste at tage fat på. God sommer til jer alle 🙂

 

 

 

06.27.17

Tilflyttertips til succesfuld integration

Posted in Hverdagsliv at 1:22 pm by

I mit tidligere indlæg lovede jeg at dele ud af mine bedste råd til at falde til i en ny by, baseret på erfaringer fra min ankomst til Esbjerg for syv år siden. Hvor godt det lykkedes mig at falde til er selvfølgelig ikke kun op til mig at bedømme, men eftersom jeg har optrådt i de lokale medier som “Ugens tilfredse tilflytter”, synes jeg godt jeg kan tillade mig at kloge mig lidt på dette emne 😉

Tag udgangspunkt i dine interesser: Det kan godt være, du flytter til en by med et forrygende godt miljø omkring frimærkesamling eller lystfiskeri. Det hjælper bare ikke rigtig, hvis du ikke har en oprigtig lyst til at deltage i de aktiviteter… Jeg valgte at møde mennesker gennem sport og litteratur, og det gav anledning til mange gode bekendtskaber. Gennem biblioteket blev jeg medlem af to læsekredse som mødtes en gang om måneden, og ved at melde mig ind i en triatlonklub fik jeg nogen at følges med til træning og konkurrencer. Jeg var også med på sociale ture til f.eks. Stafet for livet og 12 timers spinning, hvor vi var 2-4 om en cykel og snakkede i pauserne. Ingen tvivl om, at det var løb og fitness som var den absolut bedste måde for mig at lære de lokale at kende!

Meld dig frivilligt: Ved at blive besøgsven, lektiehjælper, livredder i den lokale svømmeklub eller noget helt fjerde, kan du både gøre en god gerning og komme i kontakt med andre. Mange af de frivillige er mennesker, som har tid og rummelighed til at udvide deres netværk. Hvis en ugentlig aftale er svær at overkomme, kan man også være frivillig til enkelte begivenheder. Jeg har således serveret mad til en lokal musikfestival og stået i baren ved EM i curling. På den måde kan man både få en sjov oplevelse, en t-shirt og måske nye venner, og indsatsen er begrænset til få dage. Jeg lærte allerflest at kende ved nogle uger at løbe parkrun og på andre lørdage hjælpe som tidtager, løbsleder og arrangør af et halloween-event.

Gå efter andre tilflyttere: Det kan godt være svært at sparke døren ind hos folk, der har alle deres folkeskolevenner, gymnasievenner og kollegaer fra de seneste 10 år i nærheden. Derimod er tilflyttere tit mere desperate på udkig efter nye venner. Jeg kom i et netværk som hed “Esbjerg Newcomers”, hvor danskere og udlændinge (hovedparten tilflyttere, akademikere og i 30erne, så jeg passede perfekt ind) mødtes til en drink og lidt snak en eftermiddag om måneden. Ofte gik vi ud for at spise sammen bagefter, og der blev lavet mange aftaler om svømmeture, museumsbesøg, koncerter og byture. Desuden blev jeg frivillig mentor for højtuddannede udlændinge. Jeg delte lidt ud af mine erfaringer om det danske arbejdsmarked, og fik drukket mange kopper te med spændende personer fra hele verden.

Vær ikke bange for at invitere: Hvis du møder en person, som du gerne vil drikke kaffe med en dag, så spørg! Det er altså ikke farligt. Mere åbne invitationer, f.eks. på sociale medier eller på datingsider (en akavet date kan faktisk blive til et godt venskab, det har jeg oplevet flere eksempler på) er også en mulighed. Måske er der allerede en facebook-gruppe, hvor man kan finde en løbemakker eller én at gå i biografen med i lokalområdet?

Lad være med at lave dig selv helt om, men… Der er altså nogle små forskelle på folk i forskellige dele af landet, og mellem land og by. I Esbjerg lærte jeg hurtigt, at det er meget populært at spørge direkte og pågående til prisen på hvad som helst, og selvom jeg ikke synes det er god stil, valgte jeg IKKE at afskrive alle med denne opførsel. Ligeledes måtte jeg finde mig i at “god mad” ofte blev forstået som “store portioner” og prøvede ihærdigt at få min indre mad-snob til at flette næbbet i sociale sammenhænge. Mine fordomme omkring kropsudsmykninger med blæk og silikone, overdreven solariedyrkelse (Jeps, det bruges stadig i provisen) og tøj med dyreprint  fik jeg udfordret grundigt. I Aarhus og København er det nemt at møde mennesker, der ligner mig, men i Esbjerg fik jeg venner som var meget anderledes, men vældig skønne! Mon ikke jeg lærte lidt af den erfaring?

Besøg de gamle venner: Når man flytter, er det vældig dejligt hvis vennerne kommer forbi, men der ER bare længere fra København til Esbjerg end omvendt. Selvom du prøver at falde til i den nye by, er det helt legalt at gøre en indsats for at fastholde gamle venner. Jeg valgte at være mobil, især i de første år, og sprang ofte på et tog til Aarhus eller København. Det gjorde jeg kom hjem med fornyet energi på integrationsprocessen, og jeg kunne undervejs mærke hvordan jeg blev mere og mere solidarisk og mindre ironisk overfor min nye by.

Indse at al begyndelse er svær. Jeg mødte mange mennesker i Esbjerg, men der er et stykke vej fra man hilser på hinanden i fitnesscentret, til man hygger sig sammen i hinandens hjem. Uanset hvor god en indsats man gør, tager det bare tid at opgradere bekendtskaber til venskaber.

Nu er jeg så tilflytter igen, men til København hvor jeg kender mange i forvejen – så udfordringen er snarere at få “aktiveret mit netværk” for nu at være sådan lidt buzzword-agtig. Men jeg modtager selvfølgelig meget gerne tilføjelser og kommentarer til listen, der er sikker mange måder at komme i kontakt på, som jeg slet ikke har overvejet 😀

06.25.17

Noget om forventninger

Posted in Hverdagsliv, Løb at 5:31 pm by

Det siges at træerne ikke vokser ind i himlen, men hvis man leger lidt med sine fotos på mobilen, så…

Måske er det fordi jeg står midt i et større opbrud i mit liv – nyt job og flytning er noget af en omvæltning – at jeg har en tendens til at gøre status på mange områder lige for tiden. Når tankerne falder på mit løber-liv kan jeg simpelthen ikke undslippe en følelse af, at det er alt for vildt til at tage alvorligt! Jeg er nået meget længere end jeg (og de fleste andre, vil jeg tro) nogensinde havde forventet. I Sæby havde jeg et virkelig godt løb på de 12 timer, og selvom jeg “kun” blev nr 2, kan de danske kvinder som har gjort det bedre på distancen (der så heller ikke er vanvittigt populær at løbe, og kun sjældent afholdes), tælles på én hånd. Resultatet var godt nok til, jeg blev udtaget til ultralandsholdets talentgruppe, hvilket jeg er virkelig beæret over. Også lidt sjovt at havne i den kategori, når jeg i almindelig atletik er en oldgammel veteranløber 😀

De seneste år er det gået virkelig meget fremad, hvilket selvfølgelig korrelerer pænt med en bedre indsats i træningen. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt overvældet. Omvendt føles det også pludselig som om jeg er med i et helt andet game, og hvis jeg sammenligner mig med landsholdsløberne og de andre i talentgruppen, er det svært ikke at føle et vist pres. De er jo supergode!!!

Nå, heldigvis har jeg en fremragende coach som er god til at få tingene sat i perspektiv. Jeg skal selvfølgelig holde fast i min glæde ved at løbe og fokusere på min egen udvikling, og ikke lade mig forblænde af, at andre tilfældigvis er bedre.

I dag løb jeg halvmaraton i Esbjerg, og havde en skøn oplevelse, selvom jeg ikke satte en personlig rekord og var milevidt fra bare at kunne se dem som vandt 🙂 Jeg gav hvad jeg havde i mig på en rute med klassisk esbjergensisk modvind og en del sving og krøller, og var vældig glad for min indsats, som blev belønnet med en plastikmedalje og hotdog + fadøl i målområdet (spørg mig ikke, hvad sådan et traktement har at gøre til et motionsløb).

Løbet var også en slags afsked med Esbjerg, og undervejs tænkte jeg meget på 7 gode år og mange skønne mennesker – alle som heppede personligt på mig i dag får en meget varm tanke nu! Måske er det den ting, jeg er allergladest for ved at være løber: det fællesskab, jeg elsker at være en del af.

Sommeren nærmer sig, men bloggen holder ikke ferie (endnu). Faktisk må læserne være med til at vælge næste uges indlæg. I kan få en løbsberetning fra Sæby, en filmanmeldelse (jeg har set Baywatch og Den bedste mand) eller Betteskov specielle overlevelsesguide til at få det bedste ud af en akut landing i en provinsby, hvor man ingen kender. Stem, hvis I vil høre et par ord om et af disse emner, ellers bestemmer jeg. Og det gør jeg nok alligevel 😉

 

 

06.20.17

Sommer-magi

Posted in Årets gang, Løb, oplevelser at 11:09 am by

Der sker en helt masse store ting i mit liv (ultraløb, flytning, spændende muligheder i mit arbejdsliv), men sidste weekend havde jeg det dejligste åndehul, hvor jeg fokuserede benhårdt på de små glæder i livet. Vestkysten på en sommerdag er et magisk land, og selvfølgelig blev der spist is ved vandet.

Jeg løb naturligvis parkrun, og selvom der ikke var voldsom meget fart i benene, var det dejligt. Jeg har fået mange venner i Esbjerg gennem løb og især parkrun, og forhåbentlig skal jeg tilbage rigtig tit. Jeg mangler 11 løb for at have deltaget 100 gange, og mit jubilæumsløb skal i hvert fald gennemføres der, hvor jeg deltog i mit første! For mig er det en stor ting at have deltaget i 89 parkruns. Det betyder ikke så meget at jeg har været første kvinde over målstregen omkring hver tredje gang, men det er vigtigt at være en del af et fællesskab, som både er lokalt og globalt. 89 gange er jeg stået op før kl. 9 lørdag morgen og har løbet 5 km, halvhurtigt eller langsomt alt efter formen, og 25 gange har jeg været hjælper. Parkrun har været en del af mit liv i mange år efterhånden, og det er jeg stolt over!

Lørdag fik jeg også besøg af min lille dreng, som jeg er så heldig at være assisterende voksen-ven for. Han hjalp mig med at bage pølsehorn, viste mig sin fidget-spinner (kan nogen forklare mig, hvorfor de er så populære? Har det som om jeg ikke helt har forstået alle funktionerne) og vi hyggede så intenst, han faldt i dyb søvn til sidst.

Havde også mandligt besøg af en lidt ældre årgang, og imellem en hyggelig løbetur langs stranden og is-spisning udkæmpede vi en hård duel i minigolf. Der er den flotteste grønne bane i Blåvand, komplet med søer, vandløb og fiskenet (!) Det fik vi brug for, og jeg fik en fin andenplads 😉

 

Hverdagen er sat ind igen, og oveni det almindelig ræs er der en masse som skal ordnes med flyttekasser, flytning af el, slutrengøring og andre genvordigheder. Men modet på at takle alt det er lidt større, når batterierne er ladet op.

05.23.17

Efter Boston: mod nye mål

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv, Løb at 4:31 pm by

Jeg løber altså stadig, også selvom jeg ikke har fortalt så meget om det i et stykke tid…

Efter Boston Marathon gik der lige en uges tid, hvor mine lår fik mig til at overveje, om det egentlig er værd at sætte sig ned (av!) når man alligevel skal rejse sig igen (av!). Normalt får jeg ikke udpræget ømme ben af at løbe 42,2 km (ja, jeg kan godt selv høre hvordan det lyder). Der er bare noget med at løbe ned ad bakke, og så at løbe sig helt ud, det giver altså ømme muskler. Men sikkert meget sundt for mig at prøve det, og heldigvis går smerte over igen. Medaljer og t-shirt fra Løbet har jeg stadig 🙂

Derefter genoptog jeg stille og roligt træningen, og det går ganske fint! Jeg har løbet et par motionsløb siden, og virkelig nydt udflugterne til små jyske byer med billedskønne ruter.  Vejret har været fint og benene glade, og så er en halvmaraton i Hedensted bare en god anledning til at besøge coachen i Vejle og få en konsultation om den løbemæssige fremtid.

Boston var et højdepunkt, men ikke slutpunktet for mig som løber. Jeg er stadig sulten efter mere, men der skal helt sikkert være plads til at eksperimentere lidt, for jeg gider ikke “bare” løbe de distancer jeg kender. Til næste år er der nogle rigtig store drømme om at prøve kræfter med udfordringer på eksotiske destinationer, men der er længe til og intet er endeligt besluttet…

I år har jeg lyst til at træne og opbygge et rigtig godt fundament for fremtidens eventyr. Jeg vil også gerne deltage i nogle løb, også på de lidt længere distancer. Ultraløb er savnet, så jeg har besluttet at tage til Sæby, hvor de fleste danske ultraløbere mødes. Der er DM på 24 timer, men den distance er jeg ikke helt klar til at genoptage, har simpelthen ikke trænet nok. Sidste år løb jeg 6 timers løb, og jeg vil gerne udvide min horisont lidt. Derfor er jeg tilmeldt 12 timers løb, og det er rigelig langt. Men jeg glæder mig, for der er ingen forventninger til en stor præstation, men udsigt til en anstrengende, men hyggelig weekend og tredje år i træk, jeg besøger Nordjylland for at løbe langt. Det er en god tradition!

Senere på året skal der måske til at tænkes i lidt mere seriøse baner, men der er også en masse at se til på arbejdet, en flytning der skal klares og en hovedstad der skal udforskes. Hvor er jeg heldig at have valgt en sportsgren, hvor jeg ikke har en truende udløbsdato, bare fordi jeg er rykket op i veteranklassen 😀

05.02.17

Så er det snart flyttetid igen!

Posted in Betteskov på Østerbro, Hverdagsliv at 4:38 pm by

I Det gamle Testamente arbejdede Jakob 7 år for at blive gift med Rakel, men fik i første omgang kun Lea, og måtte påtage sig endnu 7 års arbejde. Hans søn Josef tolkede Faraos drøm om de 7 fede og de 7 magre køer. I den sammenhæng er det vel ikke noget særligt, jeg snuppede 7 år på Vestkysten 😉

I går sagde jeg min lejlighed i Esbjerg op, og er nu for alvor på vej til at blive Københavner-Jyde. Jeg flytter ind i en stor og helt ny lejlighed på Vestamager om et par måneder, og glæder mig helt vildt til at få et hjem herovre!

Det er en ret stor ting, sådan at flytte til en anden landsdel, men jeg har taget processen så gradvist, at det ikke virker overvældende, bare som et lille skridt i den retning, jeg åbenbart bevæger mig i. Jeg glæder mig, men ikke til bøvlet med lejekontrakter, flyttesyn, flyttebiler og flyttekasser… De praktiske ting skal bare overstås, så jeg til sommer kan tage hul på et nyt kapitel, nye omgivelser og nye oplevelser 😀

Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme til at tilbringe 7 år af mit liv i Esbjerg, men det har været en god tid. Med den mangel på forudsigelighed verden ser ud til at have vil jeg heller ikke love, jeg aldrig vender tilbage…

04.28.17

Løbsberetning fra Boston Marathon

Posted in Løb, Rejser at 9:10 am by

At deltage i Boston Marathon er ikke bare en dagsudflugt – jeg var i byen fra fredag til mandag, og havde faktisk løbsrelaterede aktiviteter hele weekenden! Det vil jeg også anbefale andre danskere, der rejser til løbet, at gøre.

Fredag landede min mor og jeg i Boston, og efter at have tjekket ind på hotellet tog vi på løbsmessen, hvor jeg skulle hente startnummer. Vi boede under 2 km fra målområdet, hvor messen også var. For at få mit nummer skulle jeg bruge et ”løberpas” som Postnord dog ikke havde fået frem i tide, men de flinke officials gav mig et nyt ved fremvisning af mit pas. Messen var kæmpestor, men det gik nemt og fint med at få udleveret mit startnummer og en løbs-trøje, der passede glimrende, men var meget svensk i en gyselig gul farve. Det vrimlede allerede med mennesker, så jeg købte ikke noget, men kiggede på området hvor målportalen allerede var sat op.

Lørdag deltog jeg i et 5-km løb i en nærliggende park. Det var et stort arrangement med 10.000 deltagere, deriblandt den bedste amerikanske kvinde på distancen, Molly Huddle. Det kan nok ikke umiddelbart anbefales at løbe sig ud på en kort distance lige før et maraton, så jeg holdt igen med tempoet, men når man er trappet ned og i god form, er det svært at være langsom, så jeg fik en tid på 22.25 og en dejlig oplevelse. Der var masser af stemning og amerikansk nationalsang og hele baduljen, og jeg fik både en flot blå løbstrøje, en lille medalje med enhjørningelogo og en masse energi-barer. En dejlig oplevelse og mine løbsnerver forsvandt totalt. Som en del af 5-km ruten krydsede jeg målstregen på maratonløbet, så nu havde jeg allerede klaret det 😉

Søndag var en overordentlig varm dag, og jeg prøvede ikke at anstrenge mig for meget og ikke at blive nervøs. Vi gik i kirke ved målområdet om morgenen, og det var en af weekendens bedste oplevelser. Der var dejlig musik, rigtig amerikanske følelsesladede prædikener og en ”blessing of the athletes”. Kirken, som var åben og favnende overfor folk fra alle samfundslag, af forskellige seksuel observans mm, valgte simpelthen at være et samlingssted for løberne, som var rejst fra deres hjemlige fællesskaber. Det var smukt og føltes helt rigtigt, og jeg vil på det stærkeste anbefale alle deltagere i løbet at komme til en af de 3 gudstjenester der blev afholdt. Jeg carboloadede med en ordentlig bunke nudler i China Town, og vågnede helt klar på mandag morgen.

Allerede kl. 8 skulle jeg af sted, for at komme på en ikonisk gul skolebus, som kørte mig til startområdet i Hopkinton. Med mig havde jeg det eneste som måtte medbringes, en lille gul plasticpose med solcreme og vand. I bussen talte jeg med en pige fra Utah, som var bekymret over varmen. Da jeg ankom til startområdet var der halvanden time til mit startskud, men da jeg skulle stå i kø til toilet, have lidt ekstra morgenmad og gå til startstregen (lidt over en km) gik tiden fint. Der var total styr på logistikken, og jeg blev ledt frem til min bås (bølge 3, blok 1) som rummede løbere med en kvalifikationstid på mellem 3.29 og 3.31. De fleste var kvinder, og hvor var det behageligt at blive sendt af sted med et felt fyldt med løbere på min størrelse. Ingen skubben og masen, starten gik så nemt og glat!

Jeg lagde for hårdt ud, mere eller mindre bevidst. Der var ingen planer om en PR, og jeg havde overvejet bare at ”hygge den igennem” med overskud på en tid lige under 4 timer. Men helt ærligt: jeg kommer nok til at deltage i Boston Marathon én eneste gang i mit liv. Så skulle den altså også have hele armen, jeg ville ikke komme hjem med en følelse af ikke at have givet hvad jeg havde i mig. Det var varmt, men jeg var fint akklimatiseret, og de første mange km går det nedad. Jeg løb første halvdel i en tid på 1.40 helt uden problemer. Derefter blev det lidt hårdere, og jeg besluttede at drikke ved alle posterne (for hver mile, altså 1.6 km) for ikke at dehydrere. Det kostede lidt tid, og jeg satte også noget til på bakkerne. Men benene var stadig nogenlunde friske, og en PR var faktisk inden for rækkefølge. Jeg ramte målstregen på 3.27 rent, men havde også kæmpet til sidst. Da jeg kom ned at gå igen ramte den vildeste træthed forsiden af mine lår. Det er hårdt at løbe nedad, og det burde jeg måske have trænet. Men det gik jo fint!

De største oplevelser på ruten var omkring halvvejs, hvor man passerer en pigeskole. Her var skrigene så høje, at det var som at løbe i en lydtunnel, og de havde ret friske tilbud til mandlige løbere! Heartbreak Hill, den berømte bakke, var ikke så slem igen, men en tidligere bakke trak virkelig tænder ud. Omkring mål var der bare så mange mennesker og så stor opbakning, at det slet ikke var til at rumme.

Efter jeg havde fået min medalje, et varmt omslag, en pose mad og en flaske vand, gik jeg til hotellet, hvor personalet stod og klappede ved døren. Så fin service. Jeg fik et bad, hvilket virkelig hjalp på energien, og derefter gik turen til lufthavnen og en lang rejse hjem med de altid forsinkede Iceland Air.

Det var 23. gang jeg løb et maraton, og det løbsmæssige var vel som det plejer. Men rammen omkring løbet er helt ubeskrivelig! Jeg kan varmt anbefale alle løbere at prøve Boston. Hvis nogen vil høre mere om hvordan man kvalificerer sig, eller have tip til at planlægge rejsen, er de meget velkomne til at kontakte mig.

← Previous Entries        Next Entries →